1987 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM BEKÆMPELSE AF OKKERFORURENING

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe

okkerforurening i vandløb, søer eller havet i forbindelse med

udgrøftning og dræning.

Godkendelse til udgrøftning og dræning

§ 2. Det er ikke tilladt at påbegynde dræninger eller udgrøftninger,

der kan medføre okkerforurening i områder, der nærmere fastsættes

af miljøministeren.

Stk. 2. Ved dræninger og udgrøftninger, der kan medføre

okkerforurening, forstås enhver aktivitet påbegyndt efter lovens

ikrafttræden, hvorved grundvandet sænkes med den virkning, at der

kan frigives okker til vandløb, søer eller havet.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

ændringer og reparationer af eksisterende dræn- og

udgrøftningssystemer er omfattet af stk. 1.

§ 3. For alle projekter vedrørende udgrøftning og dræning i de i §

2, stk. 1 nævnte områder indgives ansøgning om godkendelse til

amtsrådet. Ansøgningen skal være ledsaget af de fornødne

jordbundsundersøgelser.

Stk. 2. Godkendelse kan alene finde sted, såfremt ansøgeren godtgør,

at det pågældende projekt ikke forventes at medføre

okkerforurening.

Stk. 3. I forbindelse med godkendelsen fastlægger amtsrådet vilkår

med henblik på udførelse af tilsynet, jf. § 8.

Eksisterende udledninger

§ 3, kan amtsrådet lade det fornødne arbejde udføre på ejerens

bekostning, når et pålæg til ejeren om at standse afledningen

ikke efterkommes.

Stk. 5. Er faren betydelig, kan amtsrådet om nødvendigt træffe

foranstaltninger efter stk. 2, 3 og 4 uden forudgående pålæg.

Stk. 6. Amtsrådet, Miljøstyrelsen eller personer, der af disse

myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe

oplysninger til brug for beslutninger efter loven eller efter de

regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt for at udføre

foranstaltninger som nævnt i stk. 2-5. Legitimation skal

forevises på forlangende.

Stk. 7. Politiet kan yde bistand hertil efter regler, der fastsættes

efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Forskellige administrative bestemmelser

§ 4. Atmtsrådet skal inden den 1. maj 1990 foretage en registrering

af alle eksisterende udgrøftninger og dræningssystemer, hvorfra

der sker okkerforurening til skade for plante- og dyrelivet.

Stk. 2. Resultatet af registreringen indberettes til Miljøstyrelsen

sammen med oplysninger om hvilke initiativer der agtes iværksat

med henblik på at nedbringe okkerforureningen.

Stk. 3. Amtsrådet fastsætter på grundlag af den i stk. 1 nævnte

registrering bestemmelser om kontrolforanstaltninger.

Stk. 4. Amtsrådet kan meddele påbud til lodsejerne om i visse

tilfælde at etablere okkerrensningsanlæg.

Støttemuligheder m.v.

kapitel 5 (bortset fra jordbrugserhvervets virksomheder), er

omfattet af loven, således at dræning ikke kan finde sted uden om

bestemmelserne i nærværende lovforslag.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at amtsrådet på grundlag af de med

ansøgningen fremsendte oplysninger samt efter 1. januar 1990 på

grundlag af okkerforureningsregistreringen, jf. § 4, stk. 1, skal

foretage en konkret vurdering af okkerforureningsrisikoen ved det

fremsendte projekt. Som grundlag herfor vil amtsrådet ud over de

allerede nævnte forhold inddrage de ovenfor under bemærkningerne

til § 2 nævnte recipientkvalitetsplaner. Såfremt der er tvivl om,

hvorvidt et projekt kan godkendes, går hensynet til recipienten

forud for hensynet til dræningsprojektet.

I bestemmelsens stk. 3 tilvejebringes hjemmel for, at amtsrådet kan

fastlægge tilsynsvilkår, herunder vilkår om

egenkontrolundersøgelser, med større eller mindre intervaller. En

sådan regel er nødvendig for at sikre en efterfølgende kontrol

med rigtigheden af de okkerrisikooplysninger, der skal medfølge

ved indsendelse af ansøgnng om godkendelse af dræningsprojektet.

Sådanne vilkår vil desuden være en effektivisering af

tilsynsbestemmelserne i § 8.

Til § 4

Bestemmelsen pålægger amtsrådet en pligt til registrering af

okkerudledning fra dræningssystemer. En sådan pligt udgør en

forudsætning for iværksættelse af initiativer til nedbringelse af

okkerforureningen fra eksisterende udledninger, jf. herved

ordlyden af § 4, stk. 2. En sådan registrering kan blive

omfattende, men således som bestemmelsen er formuleret, begrænses

registreringen til udledninger, der er til skade for plante- og

dyrelivet. Det må antages, at en sådan registrering allerede i et

vist omfang har fundet sted i forbindelse med recipienttilsynet.

Sker der udledning fra eksisterende dræningssystemer, indebærer

dette, at ansøgning om om- eller gendræning af hele systemet

eller dele deraf må afslås efter § 2, stk. 2.

Reglen i bestemmelsens stk. 2 giver hjemmel til at forlange

kontrolmålinger fra lodsejere.

Til § 5

Bestemmelsen er nødvendig for at sikre fortsættelse af driften af de

allerede etablerede okkerrensningsanlæg i henhold til lov nr. 180

af 8. maj 1985. Videre kan amtsrådet give tilskud til

okkerrensningsforanstaltninger i henhold til § 4, stk. 4.

Bestemmelsen er et tidsmæssigt begrænset brud med princippet om,

at forureneren betaler. Det må imidlertid anses for nødvendigt at

kunne gribe ind over for eksisterende drænsystemers

okkerudledning, uden at dette får betydelige økonomiske

virkninger for det pågældende landbrug. Tilskudsudbetalingen

ophører samtidig med, at dræningssystemet udgår af drift.

Spørgsmålet om om- og gendræning behandles herefter efter

reglerne i § 3.

Til § 8

Såfremt dræninger, der er godkendt i henhold til lov nr. 180 af 8.

maj 1985, efterfølgende indebærer farer for væsentlig

okkerforurening, tillægges amtsrådet ved bestemmelsen samme

beføjelse til indgreb ved pålæg som i lovforslaget.

Til §§ 6-12

Der er tale om bestemmelser vedrørende skattemæssige forhold,

borfald af godkendelse, tilsyn m.v. samt øvrige bestemmelser af

administrativ karakter. Der henvises herom til de generelle

bemærkninger.

§ 5. Inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige

bevillingslove, kan Miljøstyrelsen

1) yde støtte til drift af okkerrensningsforanstaltninger, der er

etableret efter lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker og

2) afholde udgifter til undersøgelser over jernudvaskningsforløbet

og til afprøvning af nye metoder til forebyggelse eller

bekæmpelse af okkergener,

3) yde støtte til projektering, etablering og drift af

okkerrensningsforanstaltninger, hvorom amtsrådet har meddelt

påbud, jf. § 4, stk. 4 samt

4) yde støtte til okkerrensningsforanstaltninger, der fremmer

forbedringer af vandkvaliteten i okkerbelastede vandløb m.v.

Stk. 2. Den del af en beløbsramme, der ikke udnyttes i et finansår,

kan overføres til et følgende finansår.

§ 6. Støtte efter § 5 medregnes ikke til modtagerens skattepligtige

indkomst. Den del af udgifterne til

okkerrensningsforanstaltninger, som dækkes af støtten, kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen

af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke

til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Bortfald af godkendelse m.v.

§ 7. Miljøstyrelsen kan bestemme, at en meddelt godkendelse

bortfalder, at tilsagn om støtte bortfalder helt eller delvis, og

at udbetalt støtte skal tilbagebetales, såfremt

1) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller

har fortiet oplysninger af betydning for henholdsvis godkendelsen

eller tildelingen af støtte eller

2) vilkårene for godkendelsen henholdsvis tildelingen af støtte ikke

opfyldes.

Tilsyn m.v.

§ 8. Amtsrådet fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og

beslutninger i medfør af loven.

Stk. 2. Opstår der en væsentlig okkerforurening ved udgrøftning

eller dræning, der er godkendt efter § 3 eller i henhold til lov

nr. 180 af 8. maj 1985 om okker, kan amtsrådet lade det fornødne

arbejde udføre på ejerens bekostning, når et pålæg til ejeren om

at standse forureningen ikke efterkommes.

Stk. 3. Opstår der fare for okkergener ved driften af de

okkerrensningsanlæg, der er nævnt i § 5, kan amtsrådet pålægge

ejeren inden en fastsat frist at udbedre anlægget og om

nødvendigt straks at standse afledningen.

Stk. 4. Opstår der fare for okkergener ved en udgrøftning eller

dræning, der i strid med § 2 er påbegyndt uden godkendelse efter

§ 9. Miljøministeren fastsætter regler om

1) Hvilke oplysninger der af ansøgeren skal tilvejebringes i sager

om godkendelse af udgrøftning og dræning efter § 3.

2) Udbetaling af støtte efter § 5.

3) Amtsrådenes behandling af sagerne.

4) Amtsrådenes tilsyn efter § 3, jf. § 8.

§ 10. Amtsrådets afgørelser efter denne lov eller i henhold til

regler udfærdiget med hjemmel i loven kan inden 4 uger efter

afgørelsens meddelelse påklages til Miljøstyrelsen, hvis

afgørelser er endelige.

Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages af

1) den, til hvem afgørelsen er rettet,

2) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse

i sagens udfald,

3) Danmarks Naturfredningsforening,

4) Danmarks Sportsfiskerforbund,

5) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

6) De Danske Landboforeninger,

7) Danske Husmandsforeninger og

8) lokale sammenslutninger under de i 3-7 nævnte organisationer, som

har fremsat ønske om underretning om afgørelsen.

Stk. 3. Udgrøftning eller dræning, der er knyttet til amtsrådets

godkendelser efter § 3, må ikke påbegyndes før klagefristen er

udløbet, eller hvis godkendelsen rettidigt er påklaget, før

Miljøstyrelsens afgørelse foreligger.

Stk. 4. Amtsrådet skal underrette de i stk. 2 nævnte

klageberettigede om godkendelser efter § 3.

Stk. 5. Klagen indgives til amtsrådet, der videresender denne til

Miljøstyrelsen ledsaget af en udtalelse og det materiale, der er

indgået i sagens bedømmelse. Amtsrådet skal straks give ansøgeren

underretning om, at afgørelsen er påklaget, jf. stk. 3.

§ 11. Med bøde straffes den, der handler i strid med § 2, stk. 1,

eller overtræder vilkår fastlagt i henhold til § 3, stk. 3, eller

ikke efterkommer påbud efter § 4, stk. 4.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

§ 12. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Generelle bemærkninger

Ved lov nr. 180 af 8. maj 1985 vedtog Folketinget at regulere

dræning i de såkaldt okkerpotentielle områder gennem et generelt

forbud mod dræning, der herefter kun kan finde sted, såfremt

amtsrådet giver sin tilladelse. Tilladelsen kan kun gives, hvis

der ikke er fare for udledning af okker. Såfremt amtsrådet

finder, at der skal stilles vilkår om

okkerrensningsforanstaltninger, sendes sagen til Miljøstyrelsen

til afgørelse. Tilsvarende gælder, når der gives afslag på

dræning. Okkerrensningsforanstaltningerne betales af staten.

Lovens grundforudsætning er, at okker ikke anses som et forurenende

stof i miljøbeskyttelseslovens forstand, hvilket synspunkt i 1987

er stadfæstet af Højesteret i en sag om okkerudledning, der

medførte skade på fiskebestanden i et dambrug. (U.f.R 1987 s. 118

H).

I nedenstående tabel er angivet en oversigt over antallet af

okkersager og de afgørelser, der er truffet siden lovens

ikrafttræden 1. juli 1985 og frem til 1. maj 1987.

Dræningssager Amtsgodkendelser Amt anbefaler Amt anbefaler

i alt 1. juli afslag okkerrensning

1985 til

1. maj 1987

245 210 29 6 ----------------Miljøstyrelsens afgørelser---------------- forbud okkerrensning ikke afgjort/bortfaldet 26 3 6

Miljøstyrelsen har oplyst, at af de 210 tilladelser, som amtsrådene

har givet, er 66 sager påklaget til Miljøstyrelsen. Heraf har

Miljøstyrelsen stadfæstet amtsrådenes afgørelse i 50 tilfælde,

ophævet tilladelsen i 7 tilfælde, mens sagen enten er bortfaldet

eller under behandling i 9 tilfælde.

Miljøstyrelsen har endvidere oplyst, at mange af forbudene er

begrundet i, at landmanden af økonomiske årsager ikke ønsker at

gennemføre dræningen. I øvrigt er det samlede areal, hvor der er

nedlagt dræningsforbud noget mindre end forventet ved lovens

vedtagelse.

Lovens administration synes at have givet anledning til en række

problemer. Således påpegede Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark så tidligt som i 1985, at amtsrådene i

godkendelsesvilkårene burde indsætte vilkår om

egenkontrolanalyser for drænvandets indhold af F++, Fe-total og

pH henholdsvis et og to år efter dræningens gennemførelse.

Miljøstyrelsen svarede hertil, at lov nr. 180 af 8. maj 1985 om

okker ikke indeholder hjemmel til fastsættelse af vilkår om

egenkontrol i forbindelse med godkendelse af dræninger inden for

de okkerpotentielle områder. Styrelsen svarede videre, at der

heller ikke i loven er adgang til efterfølgende at gribe ind over

for en eventuel okkerudledning fra en godkendt dræning, medmindre

ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,

eller at der forelilgger en fortielse, der giver en væsentlig

uklarhed med hensyn til virkningen af om end ikke direkte

urigtige, så mangelfulde oplysninger i forbindelse med indgivelse

af ansøgning om dræning af et okkerpotentielt areal.

I forbindelse med lovens vedtagelse gav miljøministeren tilsagn om,

at han i forbindelse med godkendelse af

recipientkvalitetsplanernes målsætninger ved deres optagelse i

regionplanerne ville være opmærksom på, at der ikke med henblik

på at lette dræningen i okkerpotentielle områder ville ske en

nedklassificering af vandløb, der har forudsætninger for en

højere klassificering. Ministeren gav ligeledes tilsagn om, at

amtskommunerne for ikke målsatte vandløb, skulle sikre, at

dræningsprojekter ikke medførte en sådan forøget jernbelastning,

at opretholdelsen af det naturlige plante- og dyreliv forhindres.

I en konkret sag fra Aarhus, der i øvrigt krydredes af mange

interessante biomstændigheder, nedklassificerede Aarhus Amtsråd

pumpekanaler med forbindelse til vandløb, der afvander til

Mariager Fjord, fra målsætning B 3 (karpefiskevand) til

målsætning F (okkerbelastet vandløb), uagtet at okkerbelastning

af Mariager Fjord ikke kunne udelukkes.

Ministerens kommentar til denne sag fremgår af svaret på spørgsmål

nr. 431 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (alm. del -

bilag 796, 1986-87). Svaret er optrykt som bilag til lovforslaget.

Såfremt tilladelse gives på vilkår af etablering af

okkerrensningsforanstaltninger, dækker Miljøstyrelsen udgifterne

hertil i form af støtte til projektering, etablering og drift.

Udgiften har i en konkret sag andraget 205.000 kr. til anlæg samt

8.000 kr. i årlig driftsstøtte gennem 15 år, i alt 325.000 kr.

(1987-kr.).

Den 29. marts 1985 fremsatte Socialistisk Folkeparti forslag til lov

om bekæmpelse af okkerforurening (L 214). Se Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 8246, sp. 9060 samt tillæg A sp.

4237. Lovforslagets bemærkninger henviste bl.a. til, at

landbrugsministeren så tidligt som den 21. april 1984 i sin

redegørelse til Folketinget om landbrugets økonomiske situation

og landbrugspolitikken havde påpeget, at der kunne forventes en

ændring i EF's landbrugspolitiske målsætninger, således at en

formindskelse af forskellen mellem kornpriserne i EF og

verdensmarkedspriserne ville indebære fortsat faldende kornpriser

i EF og således medføre, at mindre produktive arealer muligvis

kunne frigøres til anden anvendelse. Se Folketingstidende

1983-84, 2. samling, forhandlingerne sp. 2719 og sp. 3800. Denne

vurdering er senere blevet bekræftet af EF-Kommisionen i den

såkaldte Grønbog fra 1985 (Kom. 85/333) samt gennem en række

forslag benævnt EF's socio-strukturelle foranstaltninger, hvis

sigte er at reducere bl.a. det samlede korndyrkningsareal inden

for Fællesskabets område. Der henvises i denne forbindelse til

Landbrugsministeriets struktur- og planudvalgs 1. delbetænkning

(Bet. 1122, sptember 1987) om gennemførelsen af EF's

sociostrukturelle foranstaltninger i Danmark samt til

rådsforordningerne nr. 797/85 og 1760/87. EF-Kommissionen har

senere stillet forslag om indførelse af såkaldte

»set-aside«-ordninger for yderligere at tilskynde til

begrænsninger i kornarealernes omfang. Af særlig interesse er

støtteordninger til indførelse eller opretholdelse af særlige

miljøvenlige produktionsformer.

Siden har regeringen i marts 1987 fremlagt en redegørelse for en

samlet strategi på marginaljordsområdet. Se Folketingstidende

1986-87, forhandlingerne sp. 7962. Denne strategi og beretningen

af 3. juni 1987 fra Miljø- og Planlægningsudvalget omtaler ikke

de okkerpotentielle arealer som mulige marginaljordsområder. Det

er imidlertid forslagstillernes opfattelse, at disse områder i

betydeligt omfang vil blive marginaliserede, såfremt

dræningstilskuddene bortfalder fuldstændigt, og når vilkår om

okkerrensning udelukkes og dermed fjerner tilskyndelsen til

ansøgning om dræning med risiko for okkerudledning.

Forslagsstillerne vil ud over dette lovforslag fremsætte

lovforslag om ophævelse af tilskud til dræninger. I denne

forbindelse henvises til Det Radikale Venstres

mindretalsudtalelse i tillægsbetænkning af 26. april 1985 over

forslag til lov om okker (L 59). Se Folketingstidende 1984-85,

forhandlingerne sp. 1749, 2269, 3600 og 9406, Tillæg A sp. 1287,

Tillæg B sp. 229 og 1249 samt tillæg C sp. 379. Det hedder heri

»Det er mindretallets opfattelse, at princippet om den frie

dræningsret bør bevares, men at tilskuddet til dræning bør falde

bort. Dette vedrører ikke dette lovforslag, men mindretallet vil

senere stille forslag herom«.

På denne baggrund må lov om okker antages at kræve en tilbundsgående

revision og bør ændres til en egentlig okkerforureningslov

baseret på miljøbeskyttelseslovens principper. Af

tillægsbetænkningen over forslag til lov om midlertidige

foranstaltninger til begrænsning af okkerforurening udtaler

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale

Venstres medlemmer af udvalget: »Flertallet finder det absolut

nødvendigt, at der snarest findes en permanent løsning på

problemerne i forbindelse med okkerudledning for at sikre vore

vådområder, vandløb og søer på grundlag af principperne i

miljøbeskyttelsesloven«. Heraf ses, at der i det mindste har

været et flertal for anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens

principper i indsatsen mod okkerforurening. Se Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 3338, 3537, 3600 og 3892, tillæg A

sp. 1825, tillæg B sp. 329 og 333 samt tillæg C sp. 125.

Lovforslagets indhold

Hovedprincippet i lovforslaget er, at dræning i okkerpotentielle

områder kræver tilladelse fra amtsrådet. Denne tilladelse kan kun

gives, når dræningsprojektet ikke forventes at medføre

okkerforurening. Afslag på en ansøgning om tilladelse til dræning

kan påklages til Miljøstyrelsen. I forbindelse med tilladelser

fastsætter amtsrådet særlige tilsynsvilkår.

For så vidt angår eksisterende udledninger, skal amtsrådet foretage

en registrering, for så vidt der finder okkerudledning sted. Der

henvises herom til bemærkningerne til forslagets enkelte

bestemmelser.

Den gældende lov om okker omfatter ikke spørgsmålet om indgreb over

for eksisterende udledninger. Derfor indføres en bestemmelse, der

åbner adgang for amtsrådet til at meddele påbud om okkerrensnng.

Som ved dræningstilladelser indsættes videre en regel om, at

amtsrådet overfor eksisterende udledninger kan træffes

bestemmelser om kontrolforanstaltninger med henblik på

tilvejebringelse af beslutningsgrundlaget for eventuelle påbud om

okkerrensning. I øvrigt udgår okkerrensning som vilkår for

godkendelse af dræningsprojekter, idet tilladelser til dræning

kun kan meddeles, når projektet ikke forventes at medføre

okkerforurening.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om støttemuligheder til drift

af igangværende okkerrensningsanlæg,

okkerrensningsforanstaltninger, som amtsrådet efterfølgende giver

påbud om, samt støtte til udgifter til forskellige undersøgelser.

Støtte til erstatning for afslag på ansøgning om tilladelse til

dræning kan således ikke gives. Afslaget skal efter

forslagsstillernes opfattelse anses som erstatningsfri

regulering. Hensigten hermed er, at lodsejeren i forbindelse med

overvejelserne om dræning af et okkerpotentielt areal skal

vurdere, hvorvidt dette ikke med fordel kan ekstensiveres eller

inddrages under andre socio-strukturelle foranstaltninger, der

kan udløse tilskud efter de derom gældende regler. Får så vidt

dræning af et sådant areal må opgives, uden at der samtidig kan

opnås støtte til ekstensivering m.v., kan det overvejes at

indarbejde en erstatningsbestemmelse i loven for så vidt angår

ejendomme, hvor det areal, der ønskes drænet, har særlig

betydning for den pågældende ejendom, f.eks. på grund af at

ejendommen har et lille jordtilliggende.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 59 stillede

miljøministeren ændringsforslag til dette lovforslags § 4 med det

formål at sikre, at der ikke med henblik på opnåelse af

erstatning kunne spekuleres i dræningsprojekter for områder, der

ikke tidligere havde været drænet, eller hvis dræningsanlæg havde

været ude af drift i længere tid. Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2 tilsigter en præcisering af, hvilke

dræningsforanstaltninger m.v. der er omfattet af lovens forbud

mod nye dræninger m.v. Forbudet knyttes til det for

okkerudledningen relevante forhold, nemlig at grundvandsstanden

sænkes, hvorved der opstår en risiko for frigivelse af

okkerforbindelser. Dermed omfattes også om- og gendræninger m.v.,

uanset hvor længe dræningsanlægget har været i drift. Videre

omfattes dræninger, der har været i funktion med

okkerrensningsforanstaltninger, såfremt anlægget skal fornys.

Eksisterende dræningssystemer vil undertiden kræve reparationer,

hvorfor spørgsmålet om afgrænsningen mellem en nødvendig større

reparation og en egentlig om- eller gendræning kan give anledning

til afgrænsningsvanskeligheder. Forslagets § 2, stk. 3 overlader

denne grænsedragning til miljøministeren. Til grund for denne

grænsedragning vil det bl.a. være relevant at tage hensyn til

følgende forhold

1. Recipientkvalilteten i de vandløb m.v., hvortil drænvandet

udledes. Det bemærkes, at der hermed sigtes til, hvorvidt de

pågældende vanløb i den amtskommunale

recipientkvalitetsplanlægning er målsat med stramme målsætninger.

Videre er det afgørende at vurdere, om der er tale om en bevidst

lempet målsætningsfastlæggelse for at lette dræningsmulighederne

på de okkerpotentielle arealer.

2. Fredningsplanlægningen og marginaljordsudlægningen, herunder

udlæg af beskyttelsesbræmmer ved særligt miljøfølsomme områder.

3. Dræningssystemets driftsstabilitet, således at omlægninger og

reparationer som følge af ustabil drift omfattes af § 4.

4. Gennemgribende reparation med nye materialer f.eks. plastrør, der

skydes igennem et nedslidt drænsystem, så der i realiteten

etableres en gen- eller omdræning.

Udgrøftnings- og dræningsprojekter, der reguleres i henhold til

vandløbslovens kapitel 6 (bortset fra § 21) og kapitel 9,

vandforsyningslovens kapitel 5 og miljøbeskyttelseslovens § 17 og

Bilag

Spørgsmål nr. 431

Finder ministeren Århus Amtsråds seneste tilladelse til okkerdræning

på godset Overgaard ved Mariager i overensstemmelse med de

intentioner, der lå bag Folketingets vedtagelse af lov om okker?

Svar

I anledning af spørgsmålet skal jeg indledningsvis anføre, at det er

en forudsætning for Folketingets vedtagelse af lov om okker, at

der ikke med henblik på at lette dræningen af okkerpotentielle

arealer sker en nedklassificering af vandløb, der har

forudsætninger for en højere målsætning.

For at sikre at intentionerne i okkerloven imødekommes af den

amtskommunale forvaltning, har jeg i forbindelse med godkendelsen

af regionplantillæggene specifikt anmodet de jyske amtsråd om at

oplyse, om de foreslåede målsætninger er i overensstemmelse med

intentionerne i okkerloven.

Århus Amtsråd har hertil oplyst, at »recipientkvalitetsplanen ikke

generelt tilsigter at forhindre dræning af okkerpotentielle

områder, når drænvandsafledningerne sker til pumpekanaler. Der er

ikke sket nogen nedklassificering af vandløb, der har

forudsætninger for en højere målsætning for at lette adgangen til

dræning, men amtsrådet kan tillade udledning af okkerholdigt

drænvand til pumpekanaler efter vurdering i de enkelte tilfælde

og under forudsætning af, at målsætningen for recipienten uden

for pumpekanalen overholdes«.

Dette svar fandt jeg dog ikke helt tilstrækkeligt, idet den angivne

formulering omkring pumpekanaler åbner mulighed for, at amtsrådet

i forbindelse med de konkrete sager kan tillade, at der udledes

så store mængder okkerholdigt drænvand til pumpekanalerne, at der

herved sker en nedklassificering af vandløb, der har forudsætning

for en højere målsætning.

Jeg har derfor orienteret Århus Amtsråd om, at min godkendelse af

den anførte formulering er betinget af, at tilladelse til

udledning af okkerholdigt drænvand sker under hensyntagen til, at

opretholdelsen af det eksisterende naturlige plante- og dyreliv

ikke forhindres.

For så vidt angår den konkrete sag, der er henvist til i

spørgsmålet, har Miljøstyrelsen oplyst, at man er bekendt med den

afgørelse, som Århus Amtsråd har truffet.

Styrelsen har oplyst, at amtsrådet i den konkrete sag har givet

tilladelse til udledning af okkerholdigt drænvand til

pumpekanaler. Herved vil ifølge afgørelsen ca. 1.300 m af

pumpekanalerne blive så okkerbelastede, at målsætningen (B 3,

karpefiskevand) for kanalen ikke kan overholdes. Målsætningen for

disse strækninger foreslås derfor ændret fra B 3, karpefiskevand,

til F, okkerbelastet vandløb.

Styrelsen har endvidere oplyst, at den foreslåede ændring af

målsætningen for pumpekanalen er i overensstemmelse med

tilkendegivelserne herom i Regionplantillæg 1985, forudsat, at

den tilladte okkerudledning ikke forhindrer opretholdelsen af det

eksisterende naturlige plante- og dyreliv.

Hertil oplyser Miljøstyrelsen endvidere, at man efter en konkret

vurdering i en tilsvarende dræning på Overgaard gods ikke fandt,

at en nærliggende pumpekanal havde forudsætninger for at fungere

som karpefiskevand. I denne sag fandt Miljøstyrelsen derfor ikke,

at den af amtsrådet vedtagne ændring af målsætningen fra B 3 til F

var i strid med okkerlovens intentioner, idet den pågældende

pumpekanal ikke havde forudsætninger for at blive klassificeret

som B 3 vandløb.

På baggrund heraf og under forudsætning af, at den tilladte

okkerudledning ikke forhindrer opretholdelsen af det eksisterende

naturlige plante- og dyreliv i kanalerne, finder jeg således ikke

belæg for at antage, at Århus Amtsråd har truffet en afgørelse i

strid med Folketingets intentioner med okkerloven.

Jeg finder det i øvrigt ikke rimeligt, at der fastsættes krav om

okkerrensning og dermed kræves, at det offentlige skal betale

okkerrensning for at undgå udledning af okkerholdigt drænvand til

vandløb, der stort set er uden miljømæssig interesse og alene

karakteriseret som et vandløb på grund af de

vandafledningsinteresser, som varetages i medfør af vandløbsloven.

Formål

Ingen

Nr LSF 225

Forslag til Lov om bekæmpelse af okkerforurening

Fremsat af Leif Hermann (SF) Margrete Auken (SF) Gade (SF) Ebba Strange (SF)

den 25. februar 1988