1987 LSF 210 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V. (ALMENNYTTIGE FORENINGERS FRITAGELSE FOR SELVANGIVELSESPLIGT)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat),

jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 22. december 1987, foretages

følgende ændringer

1. I § 26, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 2 eller 3«.

2. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke

pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved

skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af

fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til

beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er

udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat),

jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 22. december 1987, foretages

følgende ændringer

1. I § 26, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 2 eller 3.«

2. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke

pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved

skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af

fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til

beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er

udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 1, stk. 1, nr. 6, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage udlodninger og henlæggelser til fyldestgørelse

af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende

eller på anden måde almennyttige. Det følger af

selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3.

Har en forening både skattepligtige og skattefrie indtægter, anses

de skattefrie indtægter for medgået til formålet forinden nogen

del af de skattepligtige indtægter.

For foreninger m.v., der udelukkende varetager almennyttige eller

almenvelgørende formål, betyder fradragsretten, at de ikke vil

have nogen skattepligtig indkomst, da samtlige skattepligtige og

samtlige skattefrie indkomster anvendes til de almennyttige eller

almenvelgørende formål. Disse foreninger skal efter forslaget

hverken indgive selvangivelse, erklæring eller foreningsregnskab,

og de vil heller ikke blive medtaget ved skatteansættelsen.

Skattekontrollovens regler om selvangivelsespligt finder således

ikke anvendelse.

Skattemyndighederne kan dog altid, såfremt der er grundlag for at

antage, at en forening ikke opfylder betingelserne for at være

fritaget for selvangivelsespligt, anmode foreningen om at

indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel det løbende som

for tidligere regnskabsår samt andre dokumenter, der kan have

betydning for afgørelsen af, om en forening bør undergives en

egentlig skatteligning. Det følger af skattekontrollovens § 6.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme skattemyndighedernes begæring

efter skattekontrollovens § 6, kan skattemyndighederne foretage

en skønsmæssig ansættelse som anført i selskabsskattelovens § 28,

stk. 1.

3. Lovforslaget omfatter kun foreninger m.v., der er skattepligtige

efter § 1, stk. 1, nr. 6. Er en forening skattepligtig efter

andre skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven eller efter

fondsbeskatningsloven, berøres den ikke af lovforslaget.

Skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,

omfatter kun indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved

næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast

ejendom.

Entreindtægter, annonceindtægter, reklameindtægter, indtægter ved

bankospil, lotterier, salg af genstande m.v. betragtes også som

erhvervsmæssige, medmindre indtægterne hidrører fra foreningens

medlemmer. Dette medfører, at indtægter fra arrangementer, hvor

kun medlemmerne deltager, ikke er skattepligtige.

Til erhvervsmæssig indtægt regnes også andel i overskud af en

erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening

selv.

Derimod betragtes kontingenter, gaver og tilskud, såvel offentlige

som private, ikke som erhvervsmæssige. Foreninger m.v., der kun

modtager gaver, og hvis indkomst kun hidrører fra foreningens

medlemmer, er ikke skattepligtige.

Det er således arten og ikke formålet med indtægten, der er

afgørende for, om indtægten kan karakteriseres som

erhvervsmæssig. Det er også helt uden betydning, om foreningen

har tilstræbt et overskud.

4. En række almennyttige foreninger har indtægter, der må

karakteriseres som erhvervsmæssige. Som følge heraf er de

skattepligtige, og fradragsreglerne bliver derfor relevante.

Fradragsretten for udlodninger eller hensættelser til fyldestgørelse

af vedtægtsmæssige formål af almennyttige eller almenvelgørende

karakter blev gennemført i forbindelse med skattereformen.

Samtidig med gennemførelsen af fradragsordningen bortfaldt den

tidligere skattefritagelsesordning, hvorefter foreninger m.v.

kunne ansøge om fritagelse for beskatning. Skattemyndighederne

skulle i disse sager godkende, at der var tale om udlodning eller

henlæggelse til almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Fradragsordningen medfører - i modsætning til de tidligere gældende

skattefritagelsessystemer - at der ikke længere er tale om en

bevillingsmæssig afgørelse.

En del foreningers virke er af en sådan karakter, at det

almennyttige eller almenvelgørende formål og den erhvervsmæssige

virksomhed er meget nært sammenknyttet. Det gælder f.eks.

idrætsforeninger, der får entreindtægter ved lokalkampe og

spejderklubber, der udlejer spejderhytter eller lignende. Disse

foreninger kunne under det tidligere fritagelsessystem, uden der

blev stillet særlige krav, opnå skattefritagelse. Denne såkaldte

»stående« fritagelse betød, at foreningen blev fritaget for

årligt at indsende selvangivelse.

De samme foreninger m.v., vil under den nugældende fradragsordning

ikke komme til at betale skat, såfremt de fortsat udelukkende

varetager almennyttige eller almenvelgørende formål.

5. Foreninger, der varetager formål, som ikke kan karakteriseres som

almennyttige eller almenvelgørende, er ikke omfattet af

lovforslaget. Tilsvarende gælder foreninger, der varetager

blandede formål, dvs. foreninger m.v., der foruden almennyttige

eller almenvelgørende formål, også varetager andre formål.

Begreberne almennyttige eller almenvelgørende skal fortolkes i

overensstemmelse med hidtil gældende praksis. Dvs. for at et

formål kan karakteriseres som almenvelgørende, er det en

forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds,

der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, såfremt

det angår en vis videre kreds, og det ud fra en almindelig

fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Praksis

i forbindelse med administrationen af ligningslovens § 8 A og

arveafgiftslovens § 3, stk. 4, vil i øvrigt være vejledende.

Sociale, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige, videnskabelige,

forskningsmæssige, sygdomsbekæmpende, humanitære,

undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål betragtes

som almennyttige.

Idrætsforeninger, spejderklubber, kristelige foreninger, foreninger

med fritidsaktiviteter som formål vil forudsætningsvis være

fritaget for selvangivelsespligt. Tilsvarende gælder foreninger,

der er godkendt eller vil kunne opnå godkendelse efter

ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, samt foreninger, der

tidligere var bevilget eller kunne bevilges en »stående

skattefritagelse«.

Administrative og provenumæssige forhold

6. Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for de

kommunale ligningsmyndigheder, da der ikke skal foretages nogen

skatteansættelse af de pågældende foreninger. Som følge af den

administrative lettelse for skattemyndighederne vil forslaget

bevirke en mindre besparelse.

Provenumæssigt vil lovforslaget i princippet være neutralt, idet

fritagelsen for selvangivelsespligt kun omfatter de foreninger,

der efter de gældende fradragsregler ikke har nogen indkomst til

beskatning.

Ikrafttræden

7. Lovforslaget finder anvendelse fra og med indkomståret 1987

(skatteåret 1988/89).

Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 26 af 3. juli 1987 bortfalder

ved lovforslagets gennemførelse.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat),

jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 22. december 1987, foretages

følgende ændringer

1. I § 26, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 2« til: »§ 27, stk. 2 eller 3.«

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget har til formål at fritage foreninger m.v., der

varetager udelukkende almennyttige eller almenvelgørende formål

for selvangivelsespligt. Foreningerne skal heller ikke medtages

ved skatteansættelsen. Selve skattepligten opretholdes derimod.

Baggrunden er, at en række almennyttige eller almenvelgørende

foreninger m.v. uanset skattepligten og selvangivelsespligten

ikke har nogen indkomst til beskatning, fordi de har fradrag for

beløb, der anvendes til foreningens formål.

Lovforslaget er en følge af, at der mellem Regeringspartierne, Det

Radikale Venstre og Socialdemokratiet er opnået enighed om at

fritage disse foreninger for selvangivelsespligt for herved at

lempe de administrative byrder for en række foreningsledere m.v.

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 360 af 10. juni

1987, jf. Folketingstidende 1986-87; sp. 7667, 12920, 13272;

Tillæg A, sp. 3481; Tillæg B, sp. 2473; Tillæg C, sp. 905.

Lovforslagets indhold

2. Foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 26. Snarest efter den 1. april udsender vedkommende

ligningskommission selvangivelsesskema til alle selskaber og

foreninger m.v., der kan anses for skattepligtige, og som ikke er

fritaget for pligten til at indgive selvangivelse i henhold til §

27, stk. 2.

Stk. 2. Den omstændighed, at et selskab eller en forening m.v. ikke

får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til

at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende

selvangivelse.

2. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke

pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved

skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af

fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indtægt til

beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er

udelukkende almenvelgørende.

§ 27. De i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. skal

indsende selvangivelse senest den 30. april. Såfremt det

indkomstår, der danner grundlag for selvangivelsen udløber i det

kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives til den

ligningskommission, der skal foretage ansættelsen, jf. § 24.

Stk. 2. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er

selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter §

2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog

ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages

indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller

har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori

der ikke er indeholdt royaltyskat.

Stk. 3. Ligningskommissionen, i Københavns og Frederiksberg kommuner

vedkommende skattedirektorat, kan, hvor særlige omstændigheder

taler derfor, indrømme udsættelse med indgivelse af

selvangivelsen, for så vidt sådan udsættelse er forenelig med

ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse.

Ingen

Nr LSF 210

Forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Almennyttige foreningers fritagelse for selvangivelsespligt)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 17. februar 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. marts 1988

Lov nr. 209 af 19/04/1988