1987 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM IDRÆTTENS FORSKNINGSRÅD

§ 1. Idrætsforskningens opgave er at udvikle og nyttiggøre viden om

forskellige sider af den fysiske aktivitet og om dens virkninger på

idrætsudøveren, for mennesket og for samfundet som helhed.

Idrættens Forskningsråd varetager følgende opgaver

1) støtter og initierer forsknings- og udviklingsprojekter

2) rekvirerer forsknings- og udviklingsprojekter,

3) støtter forskeruddannelse,

4) uddeler forskningsstipendier,

5) koordinerer forskningen på idrættens område,

6) formidler forskningsresultater.

§ 2. Idrættens Forskningsråd består af en bestyrelse og et

forskningsudvalg.

§ 3. Bestyrelsen består af en formand udpeget af kultur- og

kommunikationsministeren samt 10 medlemmer indstillet af følgende

1 medlem, Dansk Idræts-Forbund,

1 medlem, De Danske Gymnatik- og Ungdomsforeninger,

1 medlem, De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger,

1 medlem, Dansk Firmaidrætsforbund,

1 medlem, Institutionen til fremme af Dansk Eliteidræt,

1 medlem, kultur- og kommunikationsministeren,

1 medlem, undervisnings- og forskningsministeren,

1 medlem, Amtsrådsforeningen i Danmark,

1 medlem, Kommunernes Landsforening,

1 medlem, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen, dog

fastsætter bestyrelsen efter nedsættelsen nærmere bestemmelse om,

at halvdelen af de først valgte ordinære medlemmer afgår efter en

funktionsperiode på 2 år. Ingen kan være medlem af bestyrelsen i

mere end 2 på hinanden følgende perioder.

§ 4. Bestyrelsen leder forskningsrådets virksomhed. Den indhenter

indstilling fra forskningsudvalget vedrøende de under § 1, stk.

1-6, nævnte opgaver. Bestyrelsen træffer de endelige afgørelser

om fordeling af de til rådighed værende midler i overensstemmelse

med forskningsrådets formål, opgaver og de formulerede principper.

Stk. 2. Bestyrelsen kan ansætte personale til at varetage

forskningsrådets daglige drift.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.

§ 5. Forskningsudvalget består af 10 medlemmer, der udpeges af

bestyrelsen efter indstilling fra forskningsinstitutioner,

universiteter og læreanstalter m.fl., således at idrætten er

forankret i en forskningsmæssig helhed.

Stk. 2. Medlemmer af forskningsudvalget kan ikke samtidig være

medlemmer af forskningsrådets bestyrelse.

Stk. 3. Medlemmer af forskningsudvalget skal være forskere, der

beskæftiger sig med idrætsrelateret forskning og/eller

beskæftiger sig med forskning og har erfaringer med den

frivillige idræt som leder, instruktør eller aktiv udøver.

Stk. 4. Medlemmer af forskningsudvalget beskikkes for en 3-årig

periode. Ingen kan være medlem af forskningsudvalgeet i mere end

2 på hinanden følgende perioder.

Stk. 5. Forskningsudvalget sammensættes, så det har kompetence inden

for følgende forskningsområder: Idrætshistorie, -pædagogik,

-psykologi, -sociologi, -økonomi, -medicin, humanfysiologi og

biomekanik (herunder idrætsanlæg, udstyr m.v.).

Forskningsudvalget skal sammensættes, således at intet køn må

være repræsenteret af mindre end 4 medlemmer.

Stk. 6. Bestyrelsen udpeger formanden blandt udvalgets medlemmer

efter indstilling fra udvalget.

Stk. 7. Forskningsudvalget fastsætter sin egen forretningsorden.

Udvalget er rådgivende over for bestyrelsen og har den faglige

indstillingsret og det faglige ansvar vedrørende de i § 1, stk.

1-6, nævnte opgaver.

§ 6. Idrættens Forskningsråds virksomhed finansieres ved bidrag fra

idrættens organisationer og Kultur- og Kommunikationsministeriet

samt ved egenindtægter og eventuel anden privat eller offentlig

støtte.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

På initiativ af Dansk Idræts-Forbund stiftedes den 12. november 1959

Idrættens Forskningsråd.

Forskningsrådets nuværende opgave er at fremme og samordne forskning

af idrætslige emner af medicinsk, fysiologisk, psykologisk,

pædagogisk, historisk, sociologisk og teknisk art samt anden

forskning, der kan betragtes som idrætsrelevant.

Idrættens landsorganisationer yder for tiden et bidrag til

forskningsrådet på ca. 300.000 kr. årligt, og Kultur- og

Kommunikationsministeriet bidrager med ca. 400.000 kr. årligt.

Forskningsrådets medlemmer opdeles i 3 kategorier: a)

ekspertgruppen, b) organisationsrepræsentanter og c) andre

medlemmer.

Valg af ekspertgruppens medlemmer og andre medlemmer sker efter

indstilling og drøftelse i det samlede forskningsråd.

Medlemmer af organisationsgruppen udpeges hver for sig af de

organisationer, der er berettiget dertil.

Forskningsrådets medlemmer vælges for 4 år ad gangen, men kan

genvælges.

Derudover har den selvejende institution til fremme af dansk

eliteidræt (TEAM DANMARK) nedsat et forskningsudvalg, der er

rådgivende over for bestyrelsen i spørgsmål af forskningsmæssig

art.

Ifølge lov nr. 643 af 19. december 1984 om eliteidrættens fremme er

institutionen pålagt at formidle idrætsforskningens resultater

til instruktører, trænere og aktive.

TEAM DANMARK afsætter inden for det nuværende budget (1988) 700.000

kr. til forskningsmæssige opgaver.

Breddeidrætsudvalget har ifølge betænkning nr. 1094 om

breddeidrætten i Danmark, 1987, foreslået, at der med henblik på

styrkelse af breddeidrætten iværksættes øget forsknings- og

udviklingsarbejde, der i særlig grad tager udgangspunkt i de

danske forhold og den danske tradition.

Til dette formål foreslår breddeidrætsudvalget, at der afsættes 1

mio. kr. årligt. Det er især den humanistiske og

samfundsvidenskabelige forskning, der ønskes stimuleret.

Breddeidrætsudvalget foreslår, at tildeling af støtte varetages af

Idrættens Forskningsråd.

Den humanbiologiske forskning anses fortsat for væsentlig set i

relation til breddeidrættens problemstillinger. Specielt peger

breddeidrætsudvalget på, at den idrætsmedicinske forskning bør

styrkes, idet der til den almindelige idrætsudfoldelse er knyttet

en række medicinske problemer af stor vigtighed.

Der kan således iagttages en samfundsmæssig interesse for at øge

idrætsforskningen og for at fremme en alsidig udvikling af denne

forskning.

Det offentliges tiltagende økonomiske engagement i idrætsforskningen

gør det ønskeligt at demokratisere Idrættens Forskningsråd og at

sikre en bred samfundsmæssig indsigt i rådets virksomhed.

Ved at opdele forskningsrådet i en bestyrelse og et forskningsudvalg

opnås en klarere kompetencefordeling end i det eksisterende

forskningsråd.

Gennem tidsbegrænset medlemskab af henholdsvis bestyrelsen og

forskningsudvalget sikres en passende balance mellem kontinuitet

og fornyelse i personsammensætningen.

I det foreligende lovforslag foreslås oprettet et forskningsråd

finansieret af staten og idrætten i fællesskab med det formål at

støtte, koordinere og formidle idrætsforskningen i Danmark.

Den gensidige forpligtelse til finansiering vil bidrage til at sikre

en langsigtet planlægning af forskningsindsatsen. Ved at

koordinere idrætsforskningen i Danmark får det nye forskningsråd

væsentlig betydning for, at de samlede ressourcer til

idrætsforskning finder hensigtsmæssig anvendelse.

Forskningsrådet skal have status som en selvstændig af staten

uafhængig organisation og vil dermed videreføre traditionen for

organisering af arbejdet inden for den frivillige idrætssektor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Idrætsforskningens opgave er at udvikle og nyttiggøre viden om

forskellige sider af fysisk aktivitet og dens virkninger på

idrætsudøveren, for mennesket og for samfundet som helhed.

Størstedelen af forskningen vil som hidtil skulle finansieres af

universiteterne og de statslige forskningsråd.

Ad 1)

Det er en væsentlig opgave for forskningsrådet at vurdere og støtte

indkomne ansøgninger, men forskningsrådet kan selv tage initiativ

til at rekvirere forsknings- og udviklingsprojekter inden for

områderne idrætshistorie, -pædagogik, -psykologi, -sociologi,

-økonomi, -medicin, -fysiologi og biomekanik.

Ad 2)

Forskningsrådet kan tilrettelægge en selvstændig forskningsstrategi.

Derved kan det blive aktuelt at rekvirere forsknings- og

udviklingsprojekter som supplement til eller erstatning for

indkomne ansøgninger, jf. pkt. 1.

Ad 3)

Især inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område er

der mangel på kvalificerede idrætsforskere, men også inden for

det naturvidenskabelige område er der behov for støtte til

rekruttering og videreudvikling af forskertalenter, herunder

støtte til rejser, studieophold, konferencedeltagelse m.v.

Ad 4)

Der skal kunne uddeles forskningsstipendier. Den humanistiske og

samfundsvidenskabelige forskning har ikke hidtil på samme måde

som den naturvidenskabelige idrætsforskning haft institutionelle

rammer, der muliggør udførelse af idrætsrelateret forskning.

Det nuværende Idrættens Forskningsråd har ikke kunnet yde stipendier

og løn til forskning, hvorfor det ofte har været et problem at

iværksætte forskning inden for det humanistiske og

samfundsvidenskabelige område.

Ad 5)

For at koordinere forskningsindsatsen, så ressourcerne anvendes

hensigtsmæssigt, skal forskningsrådet i videst muligt omfang

samordne sine initiativer og tildelinger med TEAM DANMARK og med

»Idrætsforsks«, universiteternes og læreanstalternes

idrætsforskning.

Ad 6)

Forskningsrådet bør sikre, at forskningsresultaterne formidles til

brugerne, f.eks. ledere, trænere, aktive og administratorer og

politikere m.fl.

Til § 2

Forskningsrådet ledes af en bestyrelse som øverste myndighed og et

forskningsudvalg, der indstiller til bestyrelsen.

I det nuværende forskningsråd savnes en tilsvarende klarhed i

kompetencefordelingen mellem de faglige eksperter og

organisationsrepræsentanterne.

Til § 3

Ad stk. 1

Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for offentlige

myndigheder, idrættens landsorganisationer og TEAM DANMARK.

Denne sammensætning skal sikre en samordning af forskningsindsatsen

og en bred samfundsmæssig vurdering af, hvilke forskningsopgaver

der skal prioriteres.

Ad stk. 2

Medlemmer af bestyrelsen foreslås beskikket for en periode på 4 år

ad gangen. For at sikre kontinuitet i bestyrelsen foreslås, at

bestyrelsen ved etableringen fastsætter regler om, at halvdelen

af de ordinære medlemmer afgår efter en periode på 2 år.

Genbeskikkelse kan finde sted, således at et bestyrelsesmedlem højst

kan være medlem i 8 år ad gangen.

Ved senere udpegning kan det pågældende medlem på ny beskikkes for

en 4-årig periode med mulighed for genbeskikkelse for en periode.

Til § 4

Ad stk. 1

Bestyrelsen er forskningsrådets øverste ledelse, men i alle sager

vedrørende de i § 1, stk. 1-6, nævnte opgaver er bestyrelsen

forpligtet til at indhente forskningsudvalgets faglige

indstilling.

Den endelige afgørelse om prioritering af forskningsrådets midler

træffes af bestyrelsen.

Ad stk. 2

Bestyrelsen kan ansætte personale, f.eks. et sekretariat, til at

varetage den daglige drift og forskningskonsulenter til at

formidle forskningsresultater m.v.

Ad stk. 3

Det foreslås, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden,

herunder terminer for indkaldelser af ansøgninger, fastsættelse

af møder etc.

Til § 5

Ad stk 1

For at sikre en bred faglig ekspertise foreslås forskningsudvalget

at bestå af 10 medlemmer.

Bestyrelsen udpeger medlemmerne efter først at have indhentet

indstillinger fra relevante universiteter, læreanstalter og

institutioner m.fl.

Ad stk. 2

Det har været et ønske fra forslagsstillernes side at opnå en

klarhed i kompetencefordelingen mellem de faglige eksperter og

den besluttende instans.

For endvidere at opnå en uvildig dialog mellem bestyrelse og

forskningsudvalg foreslås, at personalesammenfald mellem de to

instanser udelukkes.

Ad stk. 3

Efter denne bestemmelse skal ethvert medlem af forskningsudvalget

være beskæftiget med forskning. Det er yderligere et krav, at

denne forskning skal være idrætsrelateret, og/eller at medlemmet

skal have indgående kendskab til idrættens problemstillinger.

Ad stk. 4

Efter forslaget udpeges forskningsudvalget for en 3-årig periode.

Genbeskikkelse kan finde sted, således at et forskningsudvalgsmedlem

højst kan være medlem i 6 år ad gangen.

Ved senere udpegning kan den pågældende forsker på ny genbeskikkes

for en 3-årig periode med mulighed for genbeskikkelse for en

periode.

Ad stk. 5

Den idrætsrelevante forskning udøves inden for forskellige

videnskabelige fagområder og kan desuden være tværfaglig.

Ud fra ønsket om at sikre en kvalificeret faglig bedømmelse af

indkomne ansøgninger etc. er det derfor vigtigt at sikre en

sammensætning af udvalget, som dækker følgende fagområder

idrætshistorie, -pædagogik, -psykologi, -sociologi, -medicin,

humanfysiologi og biomekanik.

Da det endvidere har været forslagsstillernes ønske at sikre en

rimelig kønsfordeling, er der indføjet en bestemmelse om, at der

i udvalget er repræsenteret mindst 4 kvinder, respektive 4 mænd.

Ad stk. 6

Bestyrelsen udpeger formanden for forskningsudvalget blandt og efter

indstilling fra udvalgets medlemmer for en periode på 3 år ad

gangen.

Forskningsudvalget forudsættes selv at fastsætte sin

forretningsorden, og bestyrelsen er forpligtet til at høre

udvalget i alle sager, der vedrører de under § 1, stk. 1-6,

nævnte opgaver. Det betyder, at bestyrelsen ikke inden for disse

opgaver kan træffe endelige beslutninger uden først at have

indhentet forskningsudvalgets indstilling.

Til § 6

Det primære finansieringsgrundlag for forskningsrådet tilvejebringes

ved, at idrættens landsorganisationer yder 1/4 pct. af det

tipsoverskud, der tilgår disse organisationer. I 1987 vil det

svare til ca. 430.000 kr.

Kultur- og Kommunikationsministeriet forudsættes at bidrage med et

tilsvarende beløb, hvortil kommer det af breddeidrætsudvalget

foreslåede beløb på 1 mio. kr. årligt. Dette beløb pålægges de

klausuler for anvendelse, der er forudsat i

breddeidrætsbetænkningen.

Forskningsrådet kan yderligere finansieres ved egen indtægt, f.eks.

salg af publikationer og eventuelle donationer fra private givere

m.v.

Ingen

Nr LSF 198

Forslag til Lov om Idrættens Forskningsråd

Fremsat af Jimmy Stahr (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Tastesen (S) Birte Weiss (S)

den 28. januar 1988