1987 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LENS, STAMHUSES OG FIDEIKOMMISGODSERS SAMT DE HERHEN HØRENDE FIDEIKOMMISKAPITALERS OVERGANG TIL FRI EJENDOM
Statutory Text (3 Articles)
§ 1.
I lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende
fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 638 af 16. september 1986, foretages
følgende ændringer
1. I § 5, stk. 1 og 3, ændres ordene
»medmindre skovnævnet anbefaler delingen.«
til
»medmindre miljøministeren tillader andet.« § 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lovforslaget er en konsekvens af det forslag til ny skovlov, der
fremsættes samtidig hermed.
Det skovkyndige skøn i henhold til majoratsloven
(lensafløsningsloven) blev ved § 23, stk. 2, i skovloven fra 1935
henlagt til Statens Skovnævn.
Majoratslovens § 5, stk. 1 og 3, omhandler deling af skove på
majoratsnoterede ejendomme. Majoratsbåndet er ofte den eneste
binding, der hindrer, at disse ejendomme deles mellem flere ejere.
Reglerne har derfor betydning for, at de pågældende
skovbrugsejendomme fastholdes i så store enheder, at de kan give
baggrund for erhvervsmæssige skovbrug.
Da Skovnævnet i forslaget til ny skovlov ikke foreslås videreført som
et organ, der behandler konkrete enkeltsager, foreslås det, at
betingelserne om det særlige skovkyndig skøn i henhold til de 2
bestemmelser i majoratsloven udgår. Disse sager behandles
fremtidig som andre skovsager af skovmyndighederne med den
ekspertise, de besidder.
Der henvises i øvrigt i det hele til forslag til skovlov med
tilhørende bemærkninger, specielt til kapitel 10 om Skovnævnet.
Forslaget bør træde i kraft samtidig med skovloven.
Ingen
Nr LSF 195
Forslag til Lov om ændring af lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom
Fremsat af miljøministeren
den 28. januar 1988