1987 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN

§ 1

Lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån

ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning således, at ingen skattepligtig person, der er omfattet

af lov nr. 698 af 17. oktober 1986, kommer til at betale afgift

af renter af forbrugslån vedrørende afgiftsåret 1987 eller senere

afgiftsår.

Afgifter, der efter ikrafttræden af lov nr. 698 af 17. oktober 1987

er blevet betalt efter de derom gældende regler, tilbagebetales

efter reglerne for tilbagebetaling af for meget betalt skat.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Helt tilbage til behandlingen af lovforslaget om forbrugsrenteafgift

blev Skatte- og Afgiftsudvalget gjort opmærksom på de mange

uheldige følger, som afgiften ville få.

Den kendsgerning, at skattemyndighederne ikke kan aflæse arten af

skatteydernes renteudgifter, når disse f.eks. oplyses fra

pengeinstitutterne, gør, at det er op til skatteyderen selv at

indberette, hvilke renter der er afgiftspligtige, og hvilke der

ikke er.

Politisk naivitet er ikke et nyt fænomen. Men at bygge en ny lov op

på en tiltro til, at de danske skatteydere formår at overskue

skattereglerne i nødvendigt omfang, er ikke blot naivitet, det er

dumhed.

Den skatteyder, som økonomisk magter at rekvirere revisorbistand, er

ikke meget bedre stillet. Såvel registrerede som

statsautoriserede revisorer har brugt spalteplads i aviser og

tidsskrifter til at påpege det umulige i at opfylde lovens

intentioner.

Det bliver således skatteydernes eller deres revisors dygtighed

kombineret med de lokale skattemyndigheders tid og evner, som

afgør harsardspillet om renteafgiften. Skatteydere med ens

forhold vil således kunne opleve store forskelle i deres

slutligning, en kendsgerning, som er nedbrydende for borgernes

tro på retssamfundet.

For skattemyndighederne bliver sagen ikke mindre vanskelig. Det

makværk i administrativ henseende, som loven er, vil give de

lokale skattemedarbejdere grå hår i hovedet, når uforstående

skatteydere med rette klager.

Derudover vil skattemyndighederne få et uoverskueligt arbejde med at

fremskaffe de nødvendige oplysninger for at kunne foretage

korrekt ligning.

Alle disse bemærkninger vedrører de forhold, som opstår, når

afgiften skal opkræves fra de »overforbrugende« borgere, som

lovens idemænd ønsker at ramme med renteafgiften. Men dertil

kommer så alle de økonomiske forhold ude i den virkelige verden,

som loven også vil ramme, selv om det ikke var eller er hensigten.

Er man således så uheldig at være ejeren af gælden fra en

konkursramt virksomhed eller at være en medarbejder, som optager

lån for at redde en nødstedt virksomhed, der drives i

selskabsform, så vil renterne blive pålagt afgift. Det samme er

tilfældet, hvis man optager lån for at starte en ny virksomhed i

selskabsform eller man er så uheldig at skulle indfri en kaution

på et lån, som er misligholdt.

Også lån optaget til indskud i almennyttige boliger og lån til

mindre, energibesparende foranstaltninger i boligen er omfattet

af loven.

Er man repræsentant og må låne til en rejsevogn, eller er man

invalid og må låne til en invalidebil, er man omfattet af

afgiften på renterne.

Sluttelig skal her nævnes de personer, som uddanner sig på

ikke-SU-godkendte uddannelser og må optage studielån. De bliver

også ramt af renteafgiften.

En forsigtig vurdering har godtgjort, at mindst 250.000 familier med

lån i bank eller sparekasse optaget til rene boligformål nu

bliver omfattet af afgiften på renterne.

Dagbladene har siden gennemførelsen af kartoffelkuren været fyldt

med artikler om kartoffelkurens urimeligheder.

Socialdemokratiet har i sit lovforslag et forslag om, at lån på

under 300.000 kr. optaget før 1. januar 1987 ikke skal være

omfattet af afgiften. SF's lovforslag går ud på, at kun

renteafgifter på over 500 kr. skal opkræves, mod en 50 kr.s

bagatelgrænse i renteafgiftsloven. Begge lovforslag er gode. Men

de vil alene være lapperier på en i bund og grund dårlig lov.

Fremskridtspartiet vil derfor med dette lovforslag fjerne alle

uhensigtsmæssige virkninger fra kartoffelkuren ved at ophæve

selve loven.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

Ad § 1

Hele renteafgiftsloven skal ophæves med de begrundelser, som er

anført i de almindelige beemærkninger.

Ad § 2

Renteafgiftsloven er kun lige begyndt at blive ført ud i livet, og

derfor vil det være urimeligt, hvis nogle enkelte skatteydere er

så uheldige, at deres forhold gør, at de allerede har måttet

indbetale renteafgiften. Derfor skal ingen skatteyder overhovedet

betale den urimelige afgift. Eventuelle allerede indbetalte

afgifter skal tilbagebetales efter de regler, der gælder for

tilbagebetaling af for meget betalt skat.

Ingen

Nr LSF 193

Forslag til Lov om ophævelse af lov om afgift af renter af forbrugslån

Fremsat af Behnke (FP) Dohrmann (FP) Glistrup (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 27. januar 1988