1987 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SUCCESSION VED FAMILIEOVERDRAGELSE).

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat hos personer

(kildeskatteloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22.

december 1987 foretages følgende ændringer

Efter § 33 B indsættes

Ȥ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en

andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller

søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne

i stk. 2-11. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles

med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast

ejendom, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Stk.

2-11 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter

reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter

reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For

aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder

aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i

virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens

aktiver med hensyn til skattemæssig af- og nedskrivninger samt

til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg

behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de

tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet

af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger,

som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af

erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led

i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste

eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af

erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige

indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været

medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige

indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i

det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages

i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved

salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er

lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af

erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i

handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal

herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum

og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med

hensyn til disse aktiver.

Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før

erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med

indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved

overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller

skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning

om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den

skal meddeles skattemyndigheden indenfor 3 måneder efter, at den

afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om

ændringen.

Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er

skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det

omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som

er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d)

eller e).

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig

her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en

dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det

omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som

Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til.

Stk. 10. Ved overdragelse til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte

erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat hos personer

(kildeskatteloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober

1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 312 af 25. maj 1987

foretages følgende ændringer

Efter § 33 B indsættes

Ȥ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en

andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller

søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne

i stk. 2-11. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles

med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast

ejendom, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Stk.

2-11 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter

reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter

reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For

aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder

aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i

virksomheden.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens

aktiver med hensyn til skattemæssig af- og nedskrivninger samt

til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved slag

behandles, som om de var anskaffet af erhververen på de

tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet

af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger,

som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af

erhververen. Hvis aktiverne er anskaffet af overdrageren som led

i dennes næringsvej eller i spekulationsøjemed, skal fortjeneste

eller tab, som fremkommer ved salg af aktiverne foretaget af

erhververen, medregnes ved opgørelsen af dennes skattepligtige

indkomst i det omfang, fortjenesten eller tabet skulle have været

medregnet ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige

indkomst, hvis salget var foretaget af denne.

Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag pristalsreguleres ikke i

det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

Stk. 4. Tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, fradrages

i overdragerens skattepligtige indkomst i samme omfang som ved

salg til andre personer. Som salgssum betragtes den værdi, der er

lagt til grund ved beregning af gaveafgift eller indkomstskat af

erhvervelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende aktivs værdi i

handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Erhververen skal

herefter anvende disse værdier som skattemæssig anskaffelsessum

og indtræder ikke i overdragerens skattemæssige stilling med

hensyn til disse aktiver.

Stk. 5. Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før

erhvervelsen i fortjeneste ved overdragelse af virksomheden.

Stk. 6. Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med

indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 7. Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved

overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller

skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning

om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den

skal meddeles skattemyndigheden indenfor 3 måneder efter, at den

afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om

ændringen.

Stk. 8. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er

skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i det

omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som

er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d)

eller e).

Stk. 9. Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er skattepligtig

her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i en

dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende der, gælder stk. 2 kun i det

omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som

Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til.

Stk. 10. Ved overdragelsen til en af de i stk. 8 eller 9 omtalte

erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller luftfartøjer.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

gennemførelse og administration af foranstående bestemmelser.

§ 2

I § 14 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven

og forskellige andre skattelove indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling efter kildeskattelovens § 33 C, sidestilles med en

arving, der indtræder i boets skattemæssige stilling, jf. stk. 3,

for så vidt angår opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning

af skattemæssige afskrivninger m.v. på bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger erhvervet før

1. januar 1982«.

§ 2. Særlige forhold omkring succession i hovedaktionæraktier

behandles i § 3, medens regler om forskelsbeløb og landbrugets

husdyrbesætninger behandles i § 4. Særlige forhold vedrørende

frigørelsesafgift omtales i § 5, og endelig er

ikrafttrædelsestidspunktet omtalt i § 6.

Forslaget til § 33 C indeholder et stk. 3, der vedrører spørgsmålet

om, hvordan pristalsreguleringen gennemføres i successionsåret,

når der succederes i pristalsregulerede afskrivninger.

Afskrivningsloven indeholder i § 2, stk. 3, 5. pkt., og i § 19 A,

stk. 2, 6. pkt., en regel, der fastslår, at i tilfælde, hvor

flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages

pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår.

Bestemmelserne betyder, sammenholdt med forslaget til § 33 C,

stk. 3, at i tilfælde af succession ved familieoverdragelser

foretages der i overdragelsesåret alene pristalsregulering hos

overdrageren, men ikke hos erhververen.

Samtidig følger det af afskrivningsloven, at overdrageren ikke har

afskrivningsret i afståelsesåret. Til gengæld kan erhververen

afskrive.

Nedenstående eksempel kan illustrere overdragelse med succession ved

driftsmidler.

Saldoværdien af A's driftsmidler efter afskrivninger og

pristalsregulering udgør ved udgangen af år 1 i alt 1.000.000 kr.

Saldoværdien overføres til næste år som ny begyndelsessaldo for

år 2. I år 2 overdrages driftsmidlerne med succession til B.

Inden overdragelsen anskaffer A en maskine til 240.000 kr. B

anskaffer efter overdragelsen en maskine til 120.000 kr.

Pristalsregulering i år 2 er 5 pct.

Saldoværdi ved begyndelsen af år 2

(A's sidste indkomstår) 1.000.000 kr. Pristalsregulering 50.000 kr. 5/6 x 240.000 200.000 kr. 1.250.000 kr. 1/6 x 240.000 40.000 kr. Saldo pr. successionsdagen 1.290.000 kr. + 5/6 x 120.000 kr. 100.000 kr. Den afskrivningsberettigede saldoværdi 1.390.000 kr. B's afskrivningsgrundlag for år 2 (B's år 1) udgør: 1.390.000 kr.

§ 2 drejer sig om overgangsbestemmelserne i forbindelse med

indførelsen i 1982 af en pristalsregulering af

afskrivningsgrundlaget. Pristalsreguleringen blev indført med

virkning for aktiver, der anskaffes den 1. januar 1982 eller

senere.

Det foreslås, at hvis en bygning, der er erhvervet før 1. januar

1982, overdrages med succession, indtræder erhververen i

overdragerens skattemæssige stilling og afskriver uden

pristalsregulering efter samme regler, som gælder for dødsboer.

Efter de for bygninger erhvervet før januar 1982 gældende regler

afskrives bygninger med de såkaldte høje begyndelsesafskrivninger

i de første 10 år efter anskaffelsen. Begyndelsesafskrivningerne

udgør 6 pct. om året for driftsbygninger indenfor landbrug,

fiskeri, skovbrug, industri og lignende samt lagerbygninger i

forbindelse med disse virksomheder. De er 4 pct. om året for

biografer, teatre, forlystelsesetablissementer og lignende. De er

8 pct. om året for installationer foretaget før 1. januar 1982.

Efter de successionsregler, der gælder for arvingen i et dødsbo,

afskriver arvingen på den nedskrevne værdi, men med høje

begyndelsesafskrivninger i 10 år og uden pristalsregulering.

Efter forslaget skal erhververen ved en familieoverdragelse med

succession ligeledes afskrive på den nedskrevne værdi ved

successionen med høje begyndelsesafskrivninger i 10 år og uden

pristalsregulering.

Hvis successionen vedrører en bygning, som overdrageren har

erhvervet den 1. januar 1982 eller senere, succederer erhververen

i de pristalsregulerede afskrivninger. Erhververen afskriver

således på grundlag af overdragerens oprindelige

afskrivningsgrundlag under hensyntagen til de

pristalsreguleringer og nedskrivninger, der siden er sket.

Som for bygninger erhvervet før 1. januar 1982 kan der, afhængig af

bygningens benyttelse, foretages de såkaldte høje

begyndelsesafskrivninger på 6 eller 4 pct. De høje satser kan

benyttes, indtil summen af de samlede (altså både overdragers og

erhververs) afskrivningsprocenter overstiger 60 henholdsvis 40.

For installationer er afskrivningsprocenten 8, som kan benyttes,

indtil de samlede afskrivningsprocenter overstiger 80.

Til § 3

Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lovbekendtgørelse

nr. 698 af 5. november 1987, jf. Folketingstidende sp. 00.

Bestemmelsen indeholder forslaget om succession i

hovedaktionæraktier ved overdragelse til afkom og til søskende og

deres afkom.

Ifølge forslagets § 3, nr. 1, beskattes overdrageren ikke af

fortjeneste ved afståelse af aktier, når de overdragne aktier

udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Det er en forudsætning, at

overdrager og erhverver er enige om, at beskatningen ikke skal

ske. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling, og en beskatning finder kun sted, såfremt erhververen

afstår aktierne. I så fald er det overdragerens

anskaffelsestidspunkt og -værdi, der lægges til grund ved

beregning af fortjenesten.

Hvis overdrageren er hovedaktionær i kraft af sin egen

aktiebesiddelse og afstår alle sine aktier til erhververen,

beskattes erhververen som hovedaktionær i indtil 5 år efter, at

hans og hans families aktiebesiddelse eventuelt falder til under

25 pct. af aktiekapitalen eller under 50 pct. af stemmeværdien.

Dette er den almindelige regel i aktieavancebeskatningsloven, som

ville have været gældende for overdrageren, hvis han havde

beholdt sine aktier.

I andre tilfælde skal fremtidige aktieavancer beskattes som

fortjeneste på hovedaktionæraktier, uanset hvornår aktierne

afstås, altså også ved afståelse mere end 5 år efter erhvervelsen

(tidsubegrænset succession).

§ 2

I § 14 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven

og forskellige andre skattelove indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En erhverver, der indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling efter kildeskattelovens § 33 C, sidestilles med en

arving, der indtræder i boets skattemæssige stilling, jfr. stk.

3, for så vidt angår opgørelse af afskrivningsgrundlag og

beregning af skattemæssige afskrivninger m.v. på bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger erhvervet før

1. januar 1982«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, foretages følgende

ændringer

1. Efter § 10 indsættes

»§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor

overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3 nævnte personkreds,

kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de

overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og

overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn

eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk.

2-4, eller § 3, gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens

størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af § 2

a. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestiles med naturligt

slægtskabsforhold.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår

erhververen afstår aktierne. Hvis overdrageren afstår hele sin

aktiepost til erhververen, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder

dog 5-års reglen i § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af

§ 3, nr. 2, indeholder en bestemmelse om udlændinge. Efter forslaget

kan aktier ikke udlægges med succession til udlændinge, fordi

disse ved videresalg ikke beskattes til Danmark. For at

forhindre, at forslaget omgås ved salg med succession til den del

af familien, som er flyttet her til landet, men ikke har boet her

længe nok til at være omfattet af reglerne om beskatning ved

fraflytning, foreslås det, at personer, som har erhvervet

aktierne med succession ved en familieoverdragelse og derefter

fraflytter, altid bliver beskattet af avancen ved fraflytning

efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, uanset hvor

kort tid de har boet i Danmark.

Til § 4

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, foretages

følgende ændringer

1. Efter § 10 indsættes

»§ 11: Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor

overdrageren hører til den i § 4, stk. 2 og 3 nævnte personkreds,

kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de

overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og

overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn

eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk.

2-4, eller § 3, gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens

størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af § 2

a. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår

erhververen afstår aktierne. Hvis overdrageren afstår hele sin

aktiepost til erhververen, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder

dog 5-års reglen i § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af

§ 4

I § 8, stk. 10, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige

behandling af husdyrbesætninger indsættes som et nyt 3. pkt.

»Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i

kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser.«

§ 4 vedrører landbrugets husdyrbesætninger. Der henvises til

Folketingstidende, sp. 4047, 4900, 10148, 10506, tillæg A, sp.

2667, tillæg B, sp. 603, 657, tillæg C 491.

Ved gennemførelsen af husdyrbeskatningsloven i 1981 ændredes

reglerne for værdiansættelsen af stamdyr. Ændringen medførte, at

stamdyr ved opgørelsen af nedskrivningsgrundlaget skulle medtages

til en højere værdi end hidtil. Værdien af besætningen skulle -

efter nærmere regler - opgøres på grundlag af

normalhandelsværdien. Tidligere optoges besætningerne efter

nærmere regler til normalpriser, som ligningsrådet fastsatte til

omkring 60-70 pct. af handelsværdien. For at modvirke

skatteskærpelser som følge af ændringerne blev der samtidig givet

regler om, at forskelsbeløbet (forskellen mellem gammel og ny

værdi) skulle fratrækkes i den skattepligtige indkomst, når

besætningen blev formindsket.

Ved overtagelse af en besætning med tilknyttet forskelsbeløb fra et

dødsbo sker successionen på den måde, at forskelsbeløbet lægges

til den nedskrevne værdi, som erhververen succederer i. Hvis den

nedskrevne værdi med tillæg af forskelsbeløbet er højere end

handelsværdien på successionstidspunktet, udelukkes succession i

medfør af kildeskattelovens § 30, stk. 4, om tab.

Det foreslås, at successionen sker på samme måde ved

familieoverdragelse efter forslaget til § 33 C i

kildeskatteloven, idet dog bemærkes, at det følger af de

almindelige regler, at overdrageren ikke kan nedskrive i

overdragelsesåret.

Til § 5

Ligningsloven har lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987 og

er senest ændret ved love nr. 839, 837 og 835 af 18. december

1987 jf. Folketingstidende, 1987-88, sp. 00.

§ 4 A i ligningsloven vedrører reglerne om opgørelse af fortjeneste

på ejendomme, der sælges som led i ejerens næringsvej, og som har

fået pålagt frigørelsesafgift, fordi ejendommen er blevet

inddraget under en byzone, eller i et sommerhusområde, mens

overdrageren har besiddet ejendommen. Denne frigørelsesafgift kan

fratrækkes ved opgørelsen af fortjenesten ved overdragelsen. Det

foreslås, som en konsekvens af forslaget om, at successionen skal

omfatte ejendomme erhvervet i næring, at en succederende

erhverver ved et senere salg skal have lov til at fratrække

frigørelsesafgift, der er pålignet hos overdrageren. Samme regel

gælder for arvingers succession i afdødes skattemæssige stilling.

Til § 6

Det foreslås, at loven får virkning for aftaler, der indgås den 1.

januar 1989 eller senere.

§ 4

I § 8, stk. 10, i lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige

behandling af husdyrbesætninger indsættes som et nyt 3. pkt.

»Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de i

kildeskattelovens § 33 C nævnte overdragelser.«

§ 4 A. Stk. 1. . . .

Stk. 2. Ved et dødsbos opgørelse efter § 5, stk. 1, litra a, i

statsskatteloven kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er

pålagt i afdødes eller hans ægtefælles besiddelsestid. En arving,

legatar eller afdødes ægtefælle, der indtræder i boets

skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere

salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt,

medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets

besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 A, stk.

1 og 2, af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages

hensyn til dette fradrag.

§ 5

I § 4 A, stk. 2, i lov om påligning af indkomst- og formueskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19.

november 1987, som senest ændret ved love nr. 839, 837 og 835 af

18. december 1987 indsættes som 4. pkt.

»Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i

§ 5

I § 4 A, stk. 2, i lov om påligning af indkomst- og formueskat til

staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19.

november 1987, som senest ændret ved love nr. 839, 837 og 835 af

18. december 1987 indsættes som 4. pkt.

»Reglen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en erhverver, der

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i

§ 6

Loven har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller

senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreslås at gennemføre regler om, at børn, børnebørn, søskende,

søskendes børn og søskendes børnebørn kan succedere (indtræde) i

overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af en

virksomhed eller en ideel andel til disse. Det foreslås at

udforme reglerne i princippet svarende til de regler, der gælder

ved død. Herved skabes en ligestilling mellem generationsskiftet

ved død og generationsskiftet i levende live, der afskaffer den

tilskyndelse, skattelovgivningen i dag indeholder til at udskyde

generationsskiftet indtil dødsfaldet. Forslaget er baseret på

overvejelser i det af regeringen nedsatte sagkyndige udvalg om de

skatte- og afgiftsmæssige regler, der gælder for

generationsskiftet i erhvervslivet.

Hvad er succession?

Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed medfører

succession, at overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved

overdragelsen. Ved afskrivningsberettigede aktiver sker der

således ikke i anledning af overdragelsen nogen beskatning af det

eventuelt for meget afskrevne. Til gengæld fortsætter erhververen

afskrivningerne på overdragerens afskrivningsgrundlag, som om

aktivet var anskaffet af erhververen på samme tidspunkt og til

samme pris som overdrageren.

Ved overdragelse af hovedaktionæraktier medfører successionen, at

overdrageren ikke beskattes af sin aktieavance. Beskatningen

udskydes, indtil erhververen selv afstår aktierne, og erhververen

skal betragte sine aktier som anskaffet til samme pris og på

samme tidspunkt som overdrageren.

Forslagets baggrund.

Generationsskiftet inden for erhvervslivet kan efter den gældende

skatte- og afgiftslovgivning ofte udløse en meget kraftig

skattemæssig belastning af erhvervsvirksomhedernes økonomiske

ressourcer.

Med henblik på at skabe et samlet overblik over den gældende skatte-

og afgiftslovgivnings betydning for generationsskiftet nedsatte

den forrige regering derfor i oktober 1983 et sagkyndigt udvalg,

hvis arbejde har resultatet i et samlet overblik over den

gældende skatte- og afgiftslovgivnings betydning for

generationsskiftet. Udvalget afsluttede sit arbejde i maj 1987

med afgivelse af betænkning nr. 1111/1987.

Udvalget har fremdraget det forhold, at der ved familieoverdragelse

i levende live kan blive tale om sammenstød mellem

avancebeskatning hos overdrageren og gaveafgift hos modtageren,

når der ikke ydes vederlag. Selvom der ydes et vist vederlag, vil

avancebeskatningen hos overdrageren ofte kunne være så byrdefuld

for den virksomhed, der skal generationsskiftes, og som i

flertallet af tilfælde vil skulle præstere skatte- og

afgiftsbetalingen, at der gennem fremmedfinansiering eller

bortsalg af dele af virksomheden skabes risiko for dennes

videreførsel, og iøvrigt for tab af arbejdspladser. I andre

tilfælde vil konsekvensen kunne være, at et i øvrigt ønskeligt

generationsskifte udskydes eller opgives som følge af

skattebelastningen.

Et andet forhold, som udvalget har fremdraget, er den eksisterende

forskelsbehandling mellem generationsskifte ved død og

generationsskifte ved familieoverdragelse i levende live.

De foran omtalte økonomiske belastninger set i sammenhæng med det

forhold, at der ved generationsskifte ved død tillige skal

udredes arvelodder til medarvingerne, der også skal finansieres

af virksomheden, har nødvendiggjort regler om, at beskatningen

ved dødsfald kan udskydes ved, at arvingen indtræder i afdødes

skattemæssige stilling.

Tilsvarende regler findes ikke for familieoverdragelse af en

virksomhed i levende live. Dette er uhensigtsmæssigt, idet

reglerne tilskynder til, at virksomheden først overdrages ved

ejerens død, og på et tidspunkt, hvor den næste generation måske

finder det vanskeligt på een gang at overtage hele virksomheden.

Regler, der giver næste generation mulighed for at overtage

virksomheden i flere omgange, og fra et tidligere tidspunkt, vil

således være at foretrække både for virksomheden og for ejerne.

Disse fordele opnås, hvis der ligesom ved dødsboer åbnes adgang for,

at næste generation ved familieoverdragelser i levende live kan

indtræde i overdragernens skattemæssige stilling.

Ordningens nærmere udformning.

Hvilke personer.

I praksis sker testementariske begunstigelser typisk til familien,

og det er derfor den, der benytter de gældende regler om

succession ved arv. Ved udformningen af en successionordningen

med udgangspunkt i dødsboskattereglerne er det derfor nærliggende

at indrømme successionsadgang til familien, og det foreslås i

overensstemmelse hermed, at børn og børnebørn samt søskende og

deres børn og børnebørn kan succedere.

Hvilke aktiver.

Overdragelse af en personligt ejet virksomhed kan medføre

overdragelse af en række skatterelevante aktiver, dvs. aktiver,

der kan afskrives, og aktiver, hvor fortjenesten beskattes ved

afståelse.

Det foreslås, at successionsadgangen skal omfatte alle en

virksomheds skatterelevante aktiver, ligesom ved død bortset fra

almindelige aktier og fast ejendom i det omfang, ejendommen

beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven. Disse aktiver kan

nemlig sælges skattefrit efter henholdsvis 3 og 7 år, og det er

derfor ikke fundet rimeligt at lade dem være omfattet af

successionsadgangen. Overdrages de således fra far til søn

indenfor 3 eller 7 år, opretholdes gældende regler, hvorefter en

eventuel fortjeneste beskattes hos faderen.

Som eksempler på tilfælde, hvor der er adgang til succession i en

virksomheds aktiver, kan herefter nævnes

Afskrivningsberettiget fast ejendom

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler

Landbrugets husdyrbesætninger

Fast ejendom, når overdrager driver næring med køb og salg heraf

Aktier og obligationer, når overdrager driver næring med køb og salg

heraf

Luftfartøjer

Skibe

Varelager, herunder landbrugets beholdninger.

Opregningen er ikke udtømmende. Om hovedaktionæraktier henvises til

det følgende.

For fast ejendom, der er erhvervet før 1982, er

afskrivningsgrundlaget den nominelle købesum og

afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke. Tilsvarende regler

gælder for arvinger, der succederer i et dødsbo. For fast

ejendom, der erhverves i 1982 eller senere, udgør

afskrivningsgrundlaget den kontante anskaffelsessum og

afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres. Samme regler gælder for

den arving, der succederer i en ejendom i et dødsbo.

Det foreslås, at successionsreglerne ved afskrivningsberettiget fast

ejendom ved familieoverdragelse i levende live udformes på samme

måde som ved død. Ved succession i en ejendom erhvervet før 1982

succederes i ikke-pristalsregulerede afskrivninger. Er ejendommen

erhvervet i 1982 eller senere, succesderes i pristalsregulerede

afskrivninger.

Ved fortjenester, der beskattes efter kursgevinstbeskatningsloven,

foreslås, at erhververen kan succedere i fortjeneste ved salg som

led i overdragerens næringsvirksomhed med køb og salg af

værdipapirer, i fortjeneste på værdipapirer modtaget som vederlag

for leverencer og i fortjeneste i form af kursgevinster på

fordringer i fremmed valuta, der har tilknytning til virksomheden.

Adgangen til at succedere forudsætter, at der sker

virksomhedsoverdragelse, enten ved at hele virksomheden

overdrages, eller ved at en ideel andel af hele virksomheden

overdrages.

Virksomhed drives også i selskabsform. Det foreslås derfor, at der

skal være adgang til succession ved overdragelse af

hovedaktionæraktier.

Det foreslås at betinge successionsadgangen af, at

familieoverdragelsen omfatter en vis mindstedel, idet

overdragelsen skal have karakter af et egentligt

generationsskifte. Det foreslås herefter, at succession betinges

af, at de overdragne aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien

i selskabet.

For at undgå spekulativt prægede overdragelser foreslås endvidere,

at successionen gøres tidsubegrænset.

Det gælder dog ikke, hvis overdrageren i kraft af sin egen

aktiebesiddelse er hovedaktionær (uden hensyn til familien), og

overdragelsen omfatter hele aktiebesiddelsen. I disse tilfælde

vil erhververen altid blive hovedaktionær efter erhvervelsen. Her

foreslås, at beskatningen som hovedaktionær ophører 5 år efter,

at hovedaktionærens og hans families aktiebesiddelse er faldet

til under 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af

stemmeværdien. Dette er i overensstemmelse med de almindelige

regler om, hvor længe en person beskattes som hovedaktionær.

Succession som valgfri ordning.

Ligesom det er tilfældet ved død, skal man fra skatteobjekt til

skatteobjekt kunne vælge, om man vil succedere eller ej.

Erhververen kan ikke (sammen med overdrageren) vælge, at han skal

succedere i en del af et skatteobjekt og lade være at succedere i

den øvrige del. Ved flere på hinanden følgende deloverdragelser

af en virksomhed mellem de samme personer skal man dog ved hver

deloverdragelse tage selvstændig stilling til succession, uanset

hvad der blev besluttet ved forrige deloverdragelse.

Driftsmidler, som afskrives under eet, betragtes kun som et

skatteobjekt. Det samme gælder f.eks. varelager.

Hvis virksomheden samtidig overdrages til flere erhververe, kan hver

af dem (sammen med overdrageren) vælge succession uafhængigt af

de øvrige.

Succession og beskatning af gaver.

Efter gældende ret beskattes avancen ved overdragelser, hvori der

indgår en gave på grundlag af gavens værdi. Gavens værdi indgår i

erhververens anskaffelsessum ved afskrivninger og ved videresalg.

Som eksempel kan nævnes lov om særlig indkomstskat, §§ 4 og 5.

Dette gælder, uanset der samtidig skal betale gaveafgift

(undertiden indkomstskat) af gavens værdi.

Lovforslaget medfører en afvigelse fra disse principper, i og med at

man ved succession lægger vægt på overdragerens anskaffelsessum i

stedet for erhververens anskaffelsessum.

Passivposter.

Der stilles ikke forslag om at indføre regler om fradrag af

passivpost ved gaveafgiftsberegningen. Sådanne regler findes ved

arv begrundet med, at den, der overtager et aktiv med succession,

overtager en skjult skattebyrde. Passivposten fastsættes efter

nærmere regler, således at den svarer til ca. halvdelen af den

skat, der skulle betales, hvis der ikke var succederet.

Passivposten skulle i givet fald fratrækkes ved

gaveafgiftsberegningen, som foretages af

amtsskatteinspektoraterne. Passivpostens størrelse afhænger

imidlertid af skattemæssige forhold, som fremgår af

selvangivelsen, der indleveres til kommunen. Selvangivelsens

afskrivninger får eksempelvis betydning for en eventuel

fortjeneste og dermed også for passivpostens størrelse. Der skal

altså ske et samarbejde mellem inspektorat og kommune samtidig

med, at fristerne for indgivelse af gaveanmeldelse og

selvangivelse ikke er koordinerede.

På baggrund af disse administrative vanskeligheder har man valgt

ikke at stille forslag om beregning af passivpost.

Tab.

Ved arveudlæg fra dødsboer kan der ikke succederes, hvis

udlægsværdierne for virksomhedens aktiver er mindre end

anskaffelsessummerne, således at der ved salg ville være

realiseret et tab.

En tilsvarende regel skal efter forslaget gælde for

familieoverdragelser i levende live. Herved undgås, at

erhververen kan afskrive på overdragerens afskrivningsgrundlag,

uagtet handelsværdien på erhvervelsestidspunktet er væsentligt

lavere. Når der ikke er adgang til succession i tabsaktiver,

undgås også, at erhververen kan opnå en bedre stilling med hensyn

til tabsfradragets udnyttelse end overdrageren.

Underskud fra tidligere år.

Hvis en virksomhed f.eks. sælges fra far til søn med succession og

straks sælges videre af sønnen, flyttes beskatningen af

fortjenesten fra faderen til sønnen. Dette kan betyde, at sønnen

får en indkomst, hvori han kan udnytte et underskud, som ellers

ikke kunne udnyttes. Det foreslås derfor, at underskud fra - i

dette tilfælde sønnens - indkomstår forud for erhvervelsesåret,

ikke må fratrækkes i fortjenesten hos sønnen ved dennes afståelse

af virksomheden.

Udlandsrelationer.

De foreslåede regler om succession ved familieoverdragelser må ikke

kunne bruges således, at fortjeneste endeligt unddrages

beskatning. Det foreslås derfor, at succession ikke skal kunne

finde sted ved overdragelse til personer, der er hjemmehørende i

udlandet, medmindre disse efter de regler, der i øvrigt gælder,

beskattes her til landet af fortjenesten ved videresalg. Det

betyder, at succession ikke kan ske ved overdragelse til en

udlænding, medmindre det overdragne skaber fast driftssted her i

landet for udlændingen eller er en del af dennes herværende faste

ejendom. Ved videresalg af såvel fast driftssted her i landet som

fast ejendom medfører de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som

Danmark har indgået, at fortjenesten undergives dansk beskatning.

Specielt for skibe og luftfartøjer gælder, at i henhold til de

fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster beskattes fortjenesten

ved videresalg i det land, hvor virksomhedens faktiske ledelse

findes, uanset om der er fast driftssted her i landet. Ved skibe

og luftfartøjer kan et salg til en udenlandsk slægtning, hvis det

tillades, at dette sker med succession, medføre, at fortjenester

unddrages beskatning. Forslaget går derfor ud på, at der aldrig

skal kunne succederes ved salg af skibe og luftfartøjer til

udenlandsk slægt.

Ved videresalg af aktier beskattes fortjenesten typisk i det land,

hvor aktionæren er hjemmehørende. Også her kan salg med

succession medføre, at fortjeneste unddrages beskatning.

Forslaget går derfor ud på, at aktier ikke skal kunne overdrages

til udenlandsk slægt med succession.

Administrative forhold.

Succession betyder, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, jfr. ovenfor. Ved aktier er successionen

i nogle tilfælde begrænset til 5 år, efter at erhververen ophører

at være hovedaktionær. I andre tilfælde er den uden

tidsbegrænsning, jfr. foran. Beslutning om succession skal

træffes senest i forbindelse med indgivelse af overdragerens

selvangivelse. Erhververens skattekommune skal med henblik på

ligningen have kontroloplysninger fra overdragerens skattekommune

om afskrivningsgrundlag, anskaffelsessum m.v. Dette er for så

vidt ikke noget nyt. En almindelig overdragelse uden succession

af en virksomhed med afskrivningsberettigede aktiver kan kræve

kommunikation mellem overdragerens og erhververens skattekommuner

for at kontrollere, at overdrageren og erhververen fordeler

salgssummen ens mellem afskrivningsberettigede og ikke-

afskrivningsberettigede aktiver. Succession kendes også fra

dødsboskattereglerne, og det kan også - specielt for aktier -

nævnes, at der findes regler om tidsubegrænset succession ved

skattefri fusion af hovedaktionærselskaber. Hvis en person, der

er hovedaktionær i et selskab, skattefrit får ombyttet sine

hovedaktionæraktier med aktier i et nyt selskab i forbindelse med

selskabernes sammenslutning, behandles han således altid som

hovedaktionær ved salg af de ny aktier.

Kontrollen med, om en person skal beskattes som hovedaktionær, må

baseres på de lokale skattemyndigheders noteringer.

Hvis adgangen til succession medfører, at flere generationsskifter

gennemføres over flere omgange (glidende generationsskifte), vil

forslaget kunne medføre en vis administrativ merbelastning. Det

vil således nødvendiggøre, at der skal føres et særskilt regnskab

for hver ideel anpart, der overdrages.

Provenumæssige forhold.

Successionen påvirker provenuet af særlig indkomstskat, almindelig

indkomstskat samt gaveafgift og arveafgift.

Den særlige indkomstskat påvirkes ved, at skatten af fortjeneste ved

afståelse af driftsmidler m.v. bortfalder som følge af

successionen.

Tilsvarende gælder for genvundne afskrivninger på bygninger og for

fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier.

Der findes ikke tilgængelige oplysninger om omfanget af sådanne

overdragelser til familie. Der kan derfor ikke gives et

underbygget skøn over de provenumæssige virkninger.

Provenuet af den særlige indkomstskat skønnes at ville indbringe ca.

2.400 mill. kr. for 1988 med uændret lovgivning. Heraf kan

provenuet af den særlige indkomstskat i forbindelse med

generationsskifte med et meget usikkert skøn anslås at andrage

ca. 200 mill. kr. fordelt med ca. 100 mill. kr. vedrørende

driftsmidler og bygninger og ca. 100 mill. kr. vedrørende

hovedaktionæraktier.

Hvis den foreslåede successionsadgang anvendes ved alle

generationsskifter kan provenutabet anslås til 200 mill. kr.

årligt.

Det er imidlertid ikke givet, at provenutabet kommer op på 200 mill.

kr., da den foreslåede adgang til succession næppe vil blive

benyttet ved alle generationsskifter. Dette gælder navnlig for

generationsskifte med afskrivningsberettigede bygninger.

Ved generationsskifte uden succession kan forøgelsen af

afskrivningsgrundlaget for bygninger overstige

beskatningsgrundlaget for den særlige indkomstskat f.eks. i kraft

af en skattefri ejendomsavance. Endvidere vil

afskrivningsprocenten herudover typisk stige i forbindelse med

ejerskiftet. Skattebesparelsen ved de forøgede

bygningsafskrivninger kan derfor i nogle tilfælde overstige den

særlige indkomstskat på mindre end 5 år. Dette indebærer, at de

løbende skattebesparelser i disse tilfælde vil være så store i

forhold til størrelsen af den særlige indkomstskat, at det ikke

vil være fordelagtigt at benytte successionsadgangen.

Det må endvidere tages i betragtning, at provenutab vedrørende

fortjeneste på bygninger og driftsmidler ved succession gradvist

vil blive neutraliseret over en årrække, da successionen medfører

lavere afskrivningsgrundlag og dermed lavere afskrivninger,

således at provenuet af den almindelige indkomstskat vil blive

større.

Det lavere afskrivningsgrundlag for maskiner, inventar og

driftsmidler medfører, at lovforslagets provenutab vil kunne

indhentes i løbet af 6-7 år. For bygninger er det ikke muligt på

samme måde at angive, hvornår provenutabet ved den foreslåede

successionsadgang vil blive modsvaret af højere indkomstskat.

Hvis ordningen medfører en fremrykning af generationsskiftet, så det

sker i levende live, vil provenuet af gaveafgiften formentlig

vokse - især i ordningens første år. Til gengæld reduceres

provenuet af arveafgiften på et senere tidspunkt. Ordningen

medfører således en fremrykket afgiftsbetaling. Faldet i

arveafgiften skyldes dels den mindre arvemasse p.g.a. gaverne,

dels udhuling af progressionen i arveafgiften. Det sidstnævnte

følger af, at der ved beregning af arveafgift ikke tages hensyn

til, om der tidligere er ydet gaver. Gaveoverdragelse kan således

medføre, at arveafgift plus gaveafgift bliver mindre, end hvis

overdragelsen udelukkende var sket ved arv.

Statsfinansielt vil fremrykningen af gaveafgiftsbetalingen

formentlig ofte kunne opveje tabet som følge af den nedsatte

progression i arveafgiften.

En fremrykning af generationsskiftet må desuden antages at medføre

en forøget dynamik i de pågældende virksomheder. Nedgangen i

skattebetalingen ved generationsskiftet vil herudover give

virksomhederne grundlag for ekspansion. Disse effekter vil forøge

det løbende provenu af indkomstskatten fra såvel personer som

selskaber. Der findes dog ingen holdepunkter for at vurdere

størrelsen af dette merprovenu.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 2

Kildeskatteloven, jfr. lovbekendtgørelse af nr. 892 af 22. december

1987, er senest ændret ved lov nr. 312 af 25. maj 1987, jfr.

Folketingstidende, sp. 9088, 9492, 9745,12298, 4641, tillæg B,

sp. 2097. Lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af

afskrivningsloven og forskellige andre skattelove er behandlet i

Folketingstidende, sp. 2743, 3424, 6451, 6914, tillæg A 3435,

tillæg B 555, 711, tillæg C 335.

Forslaget i § 1 til § 33 C i kildeskatteloven indeholder

successionsreglerne, som de foreslås for aktiver, der indgår i en

virksomhed.

Særlige forhold omkring bygningsafskrivninger omfattes af forslagets

§ 6

Loven har virkning for aftaler, der indgås 1. januar 1989 eller

senere.

§ 8. Stk. 1-9. . . .

Stk. 10. Hvis en arving, ægtefælle eller legatar i medfør af

kildeskattelovens § 33 indtræder i et bos skattemæssige stilling

med hensyn til en stambesætning, som nævnt i § 3, stk. 1, nr.

1)-4), skal besætningen anses for anskaffet af den pågældende til

den værdi, som dødsboet senest har benyttet, forøget med en til

den overtagne del af stambesætningen svarende del af et

forskelsbeløb, som endnu ikke er bragt til fradrag ved en

indkomstansættelse. Den således forøgede værdi af stambesætningen

lægges også til grund ved beregning af passivposten efter

kildeskattelovens § 33 A.

§ 13. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit

hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter

kildeskattelovens § 1, eller erhververen i henhold til

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11 finder tilsvarende

anvendelse på aktier.

2. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »aktier«

»samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11, er

indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«

§ 13. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit

hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter

kildeskattelovens § 1, eller erhververen i henhold til

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11 finder tilsvarende

anvendelse på aktier.

2. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »aktier«

»samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11, er

indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.«

§ 13 a. Stk. 1. . . .

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere

perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.

Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet

fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne

i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer,

der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor

denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2

gælder ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved

udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling

vedrørende disse aktier.

§ 14. Stk. 1. Et dødsbo skal anvende de hidtil gældende regler om

opgørelse af afskrivningsgrundlag og beregning af skattemæssige

afskrivninger m.v., såfremt afdøde har anskaffet den

afskrivningsberettigede bygning m.v. før den 1. januar 1982. Det

samme gælder dødsboer, der anvender reglerne i §§ 12-13.

Stk. 2. Er der på sådanne ejendomme af afdøde afholdt ombygnings-

eller forbedringsudgifter, som er pristalsregulerede og

afskrivningsberettigede efter denne lov, opgøres dødsboets

afskrivningsgrundlag m.v. tillige under hensyntagen til reglerne

i denne lovs § 11.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 givne regler finder tilsvarende anvendelse

for arvingen, ægtefællen eller legataren, som efter § 33, stk. 1,

i kildeskatteloven indtræder i boets skattemæssige stilling med

hensyn til bygninger eller installationer i

afskrivningsberettigede bygninger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 33 C i kildeskatteloven.«

§ 33 C i kildeskatteloven.«

Ingen

Nr LSF 190

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Succession ved familieoverdragelse).

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 27. januar 1988