Legislator Case Law & Legislation
198712K00185 DK

1987 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER (FASTSÆTTELSE AF PANTETS VÆRDI)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1987 185 Valid

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1

i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni

1987, § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987 og § 1 i lov nr. 860 af

23. december 1987, foretages følgende ændring

I § 11, stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ved ejerskifte af de i § 10, stk. 5, nævnte ejendomme kan

ejendommens værdi dog ikke fastsættes højere end den senest

ansatte ejendomsværdi med tillæg af værdien af eventuelt udførte

om- og tilbygninger m.v.«

Lovforslag som fremsat 1987 185 Valid

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved handler, hvor skøde eller

slutseddel er indleveret til tinglysning den 22. januar 1988

eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I den nuværende lov om realkreditinstitutter overlades det til

institutterne selv at fastsætte den »rimelige kontantværdi« for

de ejendomme, som ønskes belånt.

Herudover kan boligministeren fastsætte regler for værdiansættelsen.

I Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 332 af 4. juli 1985 om

realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling med

senere ændringer er det fastslået, at værdiansættelsen »normalt

ikke kan overstige den seneste ejendomsvurdering«, men der gøres

udtrykkelig en undtagelse i tilfælde af ejerskifte, hvor der

foreligger en konstateret købesum.

Disse regler har medført, at belåningen ved ejerskifte af bl.a.

kontor- og forretningsejendomme ydes på grundlag af helt

urimelige værdiansættelser, hvorved ejendomspriserne presses i

vejret. Dette medfører igen, at huslejerne sættes voldsomt i

vejret, hvorved priserne får endnu en tak opad.

På denne måde bliver realkreditinstitutterne til en

»inflationsmaskine«, der har butiksdød og en skævvridning af

butiksstrukturen som resultat. Hvis katastrofale

huslejestigninger i erhvervslejemål i bykernerne skal bremses på

varig vis, er det nødvendigt at stoppe realkreditinstitutternes

urimelige værdifastsættelser i kampen om markedsandele.

Da boligministeren og Tilsynet med Realkreditinstitutter ikke har

fundet anledning til at gribe ind over for institutternes

lånepraksis på baggrund af de eksisterende love og regler, er det

nødvendigt at præcisere og stramme lovgivningen.

I konsekvens heraf må det forventes, at Tilsynet med

Realkreditinstitutter effektiviserer sit arbejde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

For at hindre urealistisk høj værdiansættelse ved ejerskifte af

kontor- og forretningsejendomme og hoteller foreslås med denne

bestemmelse, at værdien ikke kan fastsættes højere end den senest

ansatte ejendomsværdi, dvs. den offentlige ejendomsvurdering

eller årsregulering. Hertil kan tillægges værdien af eventuelt

udførte om- og tilbygninger m.v., som er gennemført efter den

seneste offentlige ejendomsvurdering eller årsregulering. Der

skal foreligge dokumentation for værdien af sådanne eventuelle

forbedringer.

Lovforslag som fremsat 1987 185 Valid

Nr LSF 185

Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (Fastsættelse af pantets værdi)

Fremsat af Jørn Jespersen (SF) Carsten Andersen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Tastesen (S) Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S)

den 22. januar 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →