1987 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGSFREDNING (KOMMUNAL REGISTRERING AF BYGNINGER MV.).

§ 1

I lov om bygningsfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 10.

februar 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1 udgår: »ældre«.

2. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lovens formål fremmes på følgende måder

1) ved bygningsfredning at bevare bygninger af væsentlig

arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi,

2) ved registrering at udarbejde sammenfattende oversigter over

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne,

3) ved vejledning at sikre, at bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af

kommuneplanloven, byggeloven, byfornyelsesloven, lands- og

regionplanlovene, naturfredningsloven og tilsvarende lovgivning,

4) ved vejledning og information at medvirke til værdiernes

opretholdelse og

5) ved oprettelse af et statsligt dokumentationscenter for

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne.«

3. § 3, stk. 1, affattes således

»Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk

eller kulturhistorisk værdi.«

4. I § 5 ændres »sålænge« til: »når«.

5. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) amtsrådet, i hovedstadsområdet dog Hovedstadsrådet,» nr. 3 og 4

bliver herefter nr. 4 og 5.

6. Efter § 8 indsættes i kapitel 2

»§ 8 a. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af

ansøgninger om fredning efter § 3 og ansøgninger om ændring af en

frednings omfang efter § 8, stk. 1.«

7. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6

Registrering og planlægning.

§ 1

I lov om bygningsfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 10.

februar 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1 udgår: »ældre«.

§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af

arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder

bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og

andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de

bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under

hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres

opretholdelse på længere sigt.

2. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Lovens formål fremmes på følgende måder

1) ved bygningsfredning at bevare bygninger af væsentlig

arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi,

2) ved registrering at udarbejde sammenfattende oversigter over

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne,

3) ved vejledning at sikre, at bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af

kommuneplanloven, byggeloven, byfornyelsesloven, lands- og

regionplanlovene, naturfredningsloven og tilsvarende lovgivning,

4) ved vejledning og information at medvirke til værdiernes

opretholdelse og

5) ved oprettelse af et statsligt dokumentationscenter for

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne.«

Stk. 3. Til fremme af lovens formål skal

bygningsfredningsmyndighederne yde vejledning med henblik på at

sikre, at bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i

administrationen af kommuneplanloven, saneringsloven og

tilsvarende lovgivning.

3. § 3, stk. 1, affattes således

»Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk

eller kulturhistorisk værdi.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Tilladelser mv. meddelt før lovens ikrafttræden bortfalder

efter et år efter ikrafttrædelsesdatoen, med mindre de på andet

grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

1.1. Ved forespørgselsdebatten i Folketinget den 2. december 1986 om

bygningsfredning og bygningsbevaring blev regeringen pålagt at

forstærke indsatsen for bygningsfredning og bygningsbevaring samt

i folketingsåret 1987/88 at fremkomme med forslag til lovgivning

i overensstemmelse med følgende

»1. Kommunal registreringspligt for ejendomme og kvarterer, opført

før 1940 under hensyntagen til ejendommenes bygningsmæssige

kvaliteter, placering samt etablering af et statsligt

domumentationscenter.

2. Pligt til bevaringsplanlægning i kommuneplanerne ud fra

helhedsvurderinger.

3. Sikring af vedligeholdelse af bevaringsværdige ejendomme, opført

før 1940.«

Herudover blev det pålagt Miljøministeren at afgive en redegørelse

til Folketinget hvert 4. år.

Forinden havde Miljøministeren i en redegørelse af 28. maj 1986 til

Folketinget om en prioriteret handlingsplan for miljøområdet

meddelt, at Fredningsstyrelsen og Planstyrelsen var anmodet om en

redegørelse for, hvorledes virkemidlerne i bygningsfredningsloven

og planlovene i højere grad kan udnyttes til at sikre

bevaringsværdige bymiljøer og bygninger som levende elementer i

bysamfundene. Ministeren forudsatte, at der heri skulle indgå en

fortsat landsdækkende registrering af frednings- og

bevaringsværdig bebyggelse.

Bygningsfrednings- og bygningsbevaringsområdet, som hidtil havde

været varetaget af Fredningsstyrelsen, blev den 1. januar 1987

lagt sammen med Planstyrelsen som et led i en styrkelse af

bygningsbevaringsinteresserne.

Planstyrelsens redegørelse af 9. januar 1987 om sikring af

bevaringsværdige bygninger og bymiljøer gennem bestemmelser i

bygningsfredningsloven og planlovgivningen blev fremsendt den 20.

januar 1987 til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg.

Miljøministerens bypolitiske redegørelse, der bl.a. indeholder

initiativer på bygningsbevaringsområdet fremsendtes til

Folketingets miljø- og planlægningsudvalg den 3. august 1987.

1.2. Lovforslaget, der fremsættes samtidig med forslag til ændring

af kommuneplanloven, er sammen med dette forslag en opfølgning af

den nævnte dagsorden, som Folketinget vedtog den 2. december 1986.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den vedtagne

dagsorden forslag om følgende nye bestemmelser

- en kommunal registrering af bygninger opført før 1940 under

hensyntagen til bygningernes kvalitet og placering i bymiljøet,

- oprettelse af et statsligt dokumentationscenter til kortlægning af

oplysninger om bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresserne,

- afgivelse hvert 4. år ved Miljøministeren af en redegørelse til

Folketinget om udviklingen på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet, samt

- intensivering af Miljøministerens vejlednings- og

informationsopgave om opretholdelsen af de bygningsfredede og de

bevaringsværdige bygningers værdier og om deres forsvarlige

vedligeholdelse og istandsættelse.

Forslaget til ændring af lov om kommuneplanlægning indeholder

forslag om en opprioritering af bevaringsinteresserne i den

kommunale planlægning, om skærpelse af kommunernes pligt til at

udarbejde lokalplaner for områder med bevaringsværdig bebyggelse

samt om bestemmelser, der giver kommunalbestyrelsen bedre

muligheder for at regulere bebyggelsens ydre fremtræden i

områder, der i kommuneplanen er fastlagt som bevaringsværdige.

Der henvises til dette lovforslag og dets bemærkninger.

Med henblik på yderligere at styrke indsatsen inden for

bygningsfredning og bygningsbevaring foreslås endvidere

gennemført bestemmelser, der åbner muligheder for at yde støtte

til institutioner, der arbejder for udbredelse af håndværksmæssig

viden og kunnen, som f.eks. Rådvadcentret.

Endelig foreslås ophævelsen af lovens bestemmelse om, at en bygning

som hovedregel skal være over 100 år for at kunne fredes efter

bygningsfredningsloven.

1.3. Bygningsfredningslovens hovedsigte har siden den første

bygningsfredningslov fra 1918 været ved bygningsfredning at

beskytte enkeltbygninger af særlig høj arkitektonisk eller

kulturhistorisk værdi.

Mens beføjelserne til at frede enkeltbygninger siden 1918 har ligget

i statsligt regi, har beføjelserne til at tage vare på

sammenhængende bebyggelser af arkitektonisk, kulturhistorisk

eller miljømæssig værdi, hvis enkeltelementer ikke opfylder

bygningsfredningslovens kvalitetskrav for fredning - de

bevaringsværdige bygninger og bymiljøer - siden byggeloven af

1960 og byplanloven af 1962 ligget hos de kommunale myndigheder.

I dag er disse beføjelser indføjet i kommuneplanloven.

Det gælder således i dag efter kommuneplanlovens § 3, stk. 3, jf. §

5, at kommunerne som led i udarbejdelsen af kommuneplaner skal

afgrænse områder med bevaringsinteresser, og lovens § 18, stk. 1,

nr. 14 giver hjemmel for udarbejdelse af bevarende lokalplaner.

Ved revisionen af bygningsfredningsloven i 1979 blev det bl.a.

præciseret, at loven også skulle medvirke til denne mere

generelle beskyttelse af de bevaringsværdige bygninger og

bymiljøer. Samtidig indførtes bestemmelser, hvorefter det blev

forudsat, at der fra Miljøministeriets side kunne ydes bistand og

vejledning til kommunerne i forbindelse med deres

bygningsbevaringsarbejde.

2. Registrering og bevaringsplanlægning.

2. 1. I overensstemmelse med den praksis, der i et vist omfang

allerede havde udviklet sig før lovrevisionen i 1979, fik den

statslige vejledning og bistand især karakter af medvirken ved

udarbejdelse af trykte registranter over bevaringsværdig

bebyggelse inden for mindre afgrænsede områder i en række ældre

byer. Normalt bliver registranterne udgivet i et samarbejde

mellem staten og den pågældende kommune.

Hensigten med disse registranter er at medvirke til at tilvejebringe

et mere detaljeret grundlag for kommunernes arbejde med

bevaringsplanlægningen, herunder udarbejdelse af bevarende

lokalplaner.

Foruden registranter er der udarbejdet en række vejledninger til

kommunerne om bevaringsplanlægning.

Siden lovrevisionen i 1979 og frem til udgangen af 1987 er der i

samarbejde med 23 af landets kommuner udarbejdet og publiceret

mere end 30 bygningsregistranter for byer, byområder og

landsbyer. Hertil skal der lægges en række registranter af meget

varierende form og indhold udarbejdet af andre, f.eks. af lokale

bevaringsforeninger m.fl. Således må det idag antages, at der er

udarbejdet bygningsregistranter for afgrænsede områder i op mod

100 af landets 275 kommuner.

Ud fra de registreringer, der er gennemført, er det ikke muligt at

give nøjagtige tal for, hvor mange ejendomme eller bygninger, der

er blevet registreret og eventuelt betegnet som bevaringsværdige

. Erfaringsmæssigt bedømmes indsatsen som svarende til omkring

16.000 registrerede bygninger.

Det kan konstateres, at der i de senere år er en stigning i antallet

af registreringer, ligesom der er en stigende opmærksomhed over

for bevaringsværdierne. De registreringer, der er foretaget, er

imidlertid for uensartede og geografisk begrænsede til, at de

umiddelbart kan danne grundlag for en landsdækkende vurdering af

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne. For at opnå

et sådan grundlag er det nødvendigt, at registreringsarbejdet

intensiveres samt tilrettelægges og gennemføres mere ensartet og

sammenligneligt, end tilfældet er i dag.

Registreringer kan herefter være udgangspunkt for en kommunal

helhedsvurdering af et områdets karakter og danne grundlag for

indarbejdelse af bevaringsinteresserne i kommune- og

lokalplanlægningen. Samtidig er sådanne registreringer til støtte

for kommunen i byggesagsadministrationen samt i forbindelse med

overvejelser vedrørende byfornyelse.

En undersøgelse foretaget af Planstyrelsen af de i dag udarbejdede

kommuneplaner viser, at kun et fåtal af landets kommuneplaner i

tilstrækkeligt omfang inddrager og behandler de kommunale

bevaringsinteresser.

Hertil kommer, at bevaringsværdierne i dag mere end nogen sinde

tidligere er truet, såvel af den almindelige forurening som af en

manglende viden og forståelse for værdiernes bevaring og

vedligeholdelse.

I Betænkning nr. 1010 om bevaringsværdige huse til beboelse,

Miljøministeriet, 1984, er det skønnet, at der på landsplan

findes ca. 200.000 bevaringsværdige bygninger til beboelse.

Omkring 21.000 bygninger er i dag omfattet af

bevaringsbestemmelser i form af tinglyste lokalplaner eller andre

tinglyste bevaringsbestemmelser efter tidligere lovgivning.

Samlet indeholder kun ca. 5 pct. af alle de lokalplaner, der er

gennemført, bevaringsbestemmelser.

Erfaringerne fra et af Planstyrelsen udført projekt i sommeren 1987

peger på, at der idag skønnes at være ca. 300.000

bevaringsværdige bygninger.

Lovforslagets bestemmelser, hvorefter det foreslås, at der nu

foretages en landsdækkende registrering af bygninger med henblik

på at udpege bevaringsværdierne, skal således medvirke til, at

der tilvejebringes et grundlag for optagelse af

bevaringsbestemmelser i kommune- og lokalplaner med henblik på at

sikre landets bevaringsværdier inden for en overskuelig periode,

jf. det samtidig fremsatte lovforslag til ændring af

kommuneplanloven.

Lovforslaget indeholder i § 21 et forslag til en registeringspligt

for kommunerne af alle bygninger, opført før 1940 under

hensyntagen til deres kvaliteter og placering i bymiljøer. Ved at

foreslå, at registreringen alene skal omfatte bygninger fra før

1940, begrænses registreringsopgaven til at omfatte under 50 pct.

af samtlige landets godt 2,2 mio. bygninger d.v.s. ca. 1 mio.

bygninger. Samtidig vil man ved at lægge denne afgrænsning til

grund i almindelighed få registreret den bebyggelse, der er

opført af traditionelle byggematerialer og i overensstemmelse med

gammel håndværkstradition. Efter 2. verdenskrig tog

»massebyggeriet« fart, og det traditionelle håndværksbyggeri gik

herefter tilbage. Nyere bygninger vil dog blive registrerede, når

de indgår som en del af et større bygningskompleks.

2.2. Bygningsbevaringsindsatsen i Danmark er i overensstemmelse med

Europarådets konvention om beskyttelse af Europas arkitekturarv,

som Danmark medunderskrev i oktober 1985 i Granada.

Konventionens definition af arkitekturarv omfatter således foruden

enkeltbygninger af særlig høj arkitektonisk eller kulturhistorisk

værdi, også grupper af bygninger, der udgør afgrænsede helheder

af arkitektonisk eller kulturhistorisk interesse.

3. Oprettelse af en statslig dokumentationsenhed.

Der foreslås oprettet en statslig dokumentationsenhed til

kortlægning af oplysninger om bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresserne. Der vil ved en sådan kortlægning

af interesserne kunne skabes en bedre baggrund end i dag for en

samlet vurdering af, hvor der bør sættes ind med fredning og

planlægning eller med andre mere konkrete indsatser, som f.eks.

yderligere udvikling af håndværks- og materialeviden.

For at kunne nyttiggøre kortlægningen af oplysningerne, må det

tilstræbes, at de foreligger i en form, som gør det muligt at

danne sig et overblik herover, eksempelvis på et EDB-læsbart

medium.

4. Information og vejledning til ejere, kommuner og offentligheden

om den intensiverede indsats på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet.

Gennem en målrettet informations- og vejledningsindsats vil

Miljøministeren udbrede kendskabet til værdierne og til deres

pleje og opretholdelse. Det er hensigten herigennem, hos den

enkelte ejer og i befolkningen, at skabe en større forståelse for

betydningen af, at værdierne bevares, en forståelse der igen vil

virke fremmende for bevaringen.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 21 b.

5. Kravet om 100 år som betingelse for fredning.

Forslaget til ændring af § 3 indebærer en ophævelse af lovens

hidtidige bestemmelse om, at bygninger som hovedregel skal være

over 100 år for at kunne bygningsfredes. Det foreslås. at en

arkitektonisk eller kulturhistorisk værdifuld bygning skal kunne

fredes uanset bygningens alder.

Af bemærkningerne til den nugældende bestemmelse, som den blev

vedtaget ved lovændringen i 1979, jf. Folketingstidende 1978-79,

sp. 1652 fs., fremgår det, at den hastige samfundsudvikling

betyder, at en undtagelsesfri opretholdelse af 100-årsreglen vil

medføre, at meget værdifulde bygninger går tabt, inden de bliver

100 år gamle. Ved lovændringen i 1979 indførtes derfor en

bestemmelse om, at bygninger, uanset deres alder kan fredes, når

dette er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre

særlige omstændigheder.

Det fremhævedes i bemærkningerne til bestemmelsen, at det ville være

naturligt, at spørgsmålet om fredning af yngre bygninger tages op

til en nærmere vurdering, når den havde virket i nogle år. Evt.

ville en genvurdering af spørgsmålet kunne føre til en yderligere

lempelse, måske ved at alderskriteriet i hovedreglen blev nedsat

til f.eks. 50 år.

Når det nu foreslås helt at ophæve kravet om en vis alder, skyldes

det, at især de sidste par år har vist, at flere og flere - også

helt nye - bygninger af høj arkitektonisk værdi er udsatte for at

miste deres arkitektoniske værdier bl.a. på grund af ønsker til

bygnings- og istandsættelsesarbejder, der ikke respekterer de

kvaliteter, de pågældende bygninger indeholder.

Ældre arkitektur, men også arkitektur fra perioden omkring den

tidlige funktionalisme, dvs. 1930-40 og senere

arkitekturperioder, er sårbar over for bygningsændringer, der

ikke udføres i overensstemmelse med bygningernes oprindelige ide

og tradition.

Udviklingen siden ændringen af bygningsfredningsloven i 1979 har

derfor vist behovet for at frede en række af de arkitektonisk

mest værdifulde bygninger og bygningskomplekser fra dette

århundrede, for igennem fredningsadministrationen at medvirke til

at opretholde deres bevaringsværdier.

Siden 1980 er der ud af ca. 600 gennemførte bygningsfredninger

foretaget ca. 60 fredninger af bygninger yngre end 100 år.

Som eksempel kan nævnes fredningerne af en række nyere arkitekters

værker, som f.eks. Arne Jacobsens bebyggelser ved Bellevue og

Mogens Lassens vilaer i Gentofte.

6. Hørte myndigheder og organisationer.

Lovforslaget har været til udtalelse i de berørte ministerier og

organisationer, der har tilsluttet sig de hovedprincipper, som

lovforslaget indeholder om registrering, en intensiveret

informationsindsats, oprettelse af en dokumentationsenhed og

ophævelse af alderskriteriet for bygningsfredning.

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har ikke kunnet

tilslutte sig lovforslagets hovedprincipper. Kommunernes

Landsforening har ikke kunnet tilslutte sig forslaget om en

registreringspligt for kommunerne.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

7.1. Administration af den gældende lov

7.1.1. Planstyrelsen

Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 897 af 15. december 1986

om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Planstyrelsen

varetager denne styrelse administrationen af

bygningsfredningsloven.

Opgaven er fordelt på tre kontorer, der som opgave har henholdsvis

bygningsfredning, restaurering af fredede bygninger og

bygningsbevaring. Der er beskæftiget 39 medarbejdere i de tre

kontorer. En række undersøgelses- og udredningsopgaver i

forbindelse med lovens administration udføres af konsulenter, der

honoreres for enkeltopgaver. Styrelsens afgørelser i byggesager

er endelig, mens Miljøministeriets departement er ankeinstans i

afgørelser om fredning, ændring af omfanget af en fredning og

ophævelse af en fredning. Planstyrelsen administrerer en

bevilling til tilskud til restaureringsarbejder på fredede

bygninger.

7.1.2. Det særlige Bygningssyn

Fredningssager og byggesager forelægges det fagligt rådgivende

organ, Det særlige Bygningssyn, til udtalelse. Der henvises til

de almindelige bemærkninger til ændring af bygningsfredningsloven

i 1979 og i 1982-83.

7.1.3. Statens Bygningsfredningsfond

Statens Bygningsfredningsfond, hvis bestyrelse er sammensat af

repræsentanter for forskellige statsinstitutioner samt kommunale

myndigheder m.m., er en statslig fond, der har mulighed for at

erhverve nedrivningstruede fredede ejendomme samt for at yde

støtte til restaurering af fredede eller bevaringsværdige

bygninger, hovedsagelig i form af lån.

7.2. Administrative konsekvenser af lovforslaget

I forbindelse med oprettelsen af den nye Planstyrelse pr. 1. januar

1987, hvori indgik de to bygningsfredningskontorer fra den

nedlagte Fredningsstyrelse, er der ved en strukturændring og

omprioritering tilført området øgede ressourcer og oprettet et

nyt kontor, hvis formål er varetagelse af bevaringsinteresser i

bred forstand. Det er bl.a. det nye kontors opgave at forestå

oprettelsen af den statslige dokumentationsenhed samt at

tilrettelægge den landsdækkende, oversigtlige registrering af

bygningsbevaringsinteresserne samt at yde rådgivning i

forbindelse hermed. Endelig er det kontorets opgave at forestå en

øget information om bygningsbevaring.

Med oprettelsen af det nye kontor har Planstyrelsen styrket

indsatsen på bygningsbevaringsområdet, bl.a. ved at skabe en

tættere forbindelse med den fysiske planlægning.

7.2.1. Planstyrelsen

De nye opgaver som følge af lovforslaget er

1) Tilrettelæggelse af de kommunale registreringer i form af

udarbejdelse af regler og vejledning, og

2) uddannelse og undervisning af registratorer, som led heri,

3) medvirken i særlige tilfælde og koordinering ved registreringens

gennemførelse,

4) oprettelse af en statslig dokumentationsenhed, samt

5) udarbejdelse af vejledning, pjecer, film m.m. som led i

Planstyrelsens generelle og konkrete vejlednings- og

informationsopgaver på området.

Ad 1. I tilrettelæggelsen af de kommunale registreringer indgår

således udarbejdelsen af regler og vejledning til kommunerne om

registreringssystemet, og om kommunernes tilrettelæggelse af

indsamling af oplysningerne, herunder mulighederne for at

prioritere indsamlingen med henblik på kommune- og

lokalplanlægningen. Der indgår endvidere et forsøgsprojekt til

videreudvikling af registreringssystemet og oplæring af

instruktører til vejledning af de kommunale registratorer. Der

skal herudover udvikles et EDB-program til opsamling og

behandling af de indkomne data.

Opgaven vil blive forberedt i et snævert samarbejde med

Boligministeriet, Administrationsdepartementet og de kommunale

organisationer.

Det skønnes, at opgaven vil kræve 0,5 årsværk i 1988 og 1 årsværk i

1989.

Ad 2. Uddannelsen af registratorer foregår ved de ovenfor nævnte

instruktører, der, umiddelbart inden registreringen igangsættes,

forestår undervisningen.

Det skønnes, at denne opgave vil kræve 0,5 årsværk pr. år i 8 år,

med begyndelse i 1988. Hertil kommer ekstern konsulentbistand.

Ad 3. Til sikring af en ensartet gennemførelse af registreringerne

vil det være nødvendigt, at medarbejdere i Planstyrelsen til

stadighed udfører en koordinerende indsats og står til rådighed

med praktisk rådgivning. Hertil kommer evt. medvirken i særlige

tilfælde ved selve registreringens udførelse, som foreslået i §

21, stk. 4 samt den rådgivningsvirksomhed, der er åbnet mulighed

for i § 21 b, stk. 2.

Det skønnes, at der vil medgå 1 årsværk hertil i 7 år fra 1989.

Ad 4. Den statslige dokumentationsenhed vil først og fremmest komme

til at bestå af den meget betydelige mængde oplysninger fra de

kommunale registreringer. Derudover et referencekartotek til

litteratur og samlinger af bygningsbeskrivelser og

billedsamlinger.

Det skønnes, at der vil medgå 0,5 årsværk hermed i 1988. I perioden

1989-1995 medgår der hertil 1 årsværk pr. år. Fra 1996 og løbende

vil der medgå 2 årsværk.

Ad 5. Der iværksættes en informationskampagne omfattende pjecer,

lysbilledshows og film om emner inden for bygningsfredning og

bygningsbevaring. Hensigten hermed er at øge forståelsen i

samfundet som helhed for værdien af, at bygningsmiljøet

bibeholder sin historiske dimension, dels ved at varetage

bevaringshensyn i planlægningen, dels ved korrekt vedligeholdelse.

Det skønnes, at der vil medgå 0,5 årsværk hertil i 1988 og 1 årsværk

i 1989.

7.2.2 Sammenfatning

Alt i alt har lovforslaget følgende konsekvenser for statens

personalebehov: 1988 Registrerings- 1996 og periode derefter 1989-1995 pr. år pr. år

Vejledningsmateriale 0,5 1,0 (i 1989)95

Uddannelse af registratorer 0,5 0,5 (i 1989-95)

Koordinering af registrering 1,0 (i 1989)95

Statslig dokumentationsenhed 0,5 1,0 (i 1989)95 2,0

Informationsopgaver 0,5 1,0 (i 1989)95

Ialt 2,0 4,5 (i 1989 2,0 2,5 )i 1990-95

7.2.3 Kommunerne

Lovforslaget indebærer et behov for yderligere ressourcer i

kommunerne, som følge af at kommunerne i perioden 1989-1995 skal

registrere alle bygninger beliggende i kommunen opført før 1940.

Registreringen forudsættes udført på en ensartet måde efter et

registreringssystem, der er udarbejdet af Planstyrelsen og som

forventes færdiggjort i løbet af 1988 i samarbejde med

Administrationsdepartementet, Boligministeriet og de kommunale

organisationer.

Arbejdet vil - efter uddannelse - kunne udføres af ad-hoc ansat

personale, som f.eks. arkitektstuderende, konsulenter med en vis

bygningsteknisk viden eller kommunernes egne bygningskyndige

ansatte.

7.3 Udgifter som følge af lovforslaget

7.3.1 Beregningsgrundlaget

Ved opgørelse af udgifterne er som beregningsgrundlag anvendt

250.000 kr. pr. årsværk, hvilket inkluderer såvel løn som øvrige

administrationsudgifter.

Derudover er der foretaget et udgiftsskøn for visse særlige opgaver.

7.3.2 Planstyrelsen

Udgifterne fordeler sig på følgende hovedområder

- Forøgelse af medarbejderstaben, vejledning, information,

udrednings- og udviklingsprojekter mv. Heri er inkluderet

undervisning.

- Anskaffelse af EDB-udstyr.

7.3.3 Kommunerne

Opgørelsen over det samlede udgiftsbeløb er anslået på baggrund af

de erfaringer, som Planstyrelsen har gjort ved et pilotprojekt i

Storstrøms amt, hvor der i en 3 måneders periode i sommeren 1987

er registreret 11.000 bygninger i 3 udvalgte kommuner.

Erfaringerne viste, at de samlede udgifter til registreringen i

gennemsnit beløb sig til 58 kr. pr. bygning. Heraf udgjorde

lønudgifterne 2/3, mens 1/3 vedrørte styringen af arbejdet og

generelle udgifter iøvrigt.

Der er ca. 1 mio. bygninger opført før 1940, og det påregnes, at

kommunernes udgifter til registreringen vil blive 51 mio. kr.

fordelt over perioden 1989-1995.

Udgifterne til indtastning af data anslås til 12 mio. kr.

De kommunale udgifter vil blive kompenseret af staten.

7.3.4 Samlet indebærer lovforlaget følgende udgifter

1988 Registre- 1996 mio. kr. rings- mio. kr. periode pr. år 1989-1995 mio. kr. pr. år Staten: Vejledning, information og udredning 6,0 1,3 1,0 Anskaffelse af EDB 1,0 Kommuner: Registrering 7,3 Indtastning af registreringsdata 1,7 Ialt 7,0 10,3 1,0

7.3.5 Finansiering

De omhandlede merudgifter, herunder kompensationen til kommunerne

vil blive afholdt inden for de bevillinger, der er afsat under

Miljøministeriet på finanslov for 1988 og som vil blive afsat i

efterfølgende finansår.

De omhandlede årsværk vil blive afholdt inden for Miljøministeriets

årsværksramme.

7.3.6 Andre udgifter

Registreringerne og gennemførelsen af bevarende lokalplaner må

forventes at have en afsmittende virkning på indholdet af den

fremtidige støttede byfornyelse med hensyn til en øget anvendelse

af midler til de bevaringsværdige huses opretholdelse som led

heri. Der henvises til, at der allerede i dag er hjemmel i

byfornyelsesloven til at tage særlige hensyn, herunder

økonomiske, til bevaringsværdige bygninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1.

Med forslaget i nr. 1 ophæves bygningsfredningslovens hidtidige

bestemmelse om, at beskyttelsesområdet som hovedregel vedrører

bygninger ældre end 100 år. Ophævelsen må ses i sammenhæng med

ændringsforslagene under nr. 3 og nr. 7, hvor det foreslås, at

bygninger kan fredes uanset deres alder, og at bygninger opført

før 1940 ved registrering skal vurderes med henblik på deres

eventuelle bevaringsværdi. Der henvises til bemærkningerne til de

pågældende ændringsforslag.

Til nr. 2.

Med forslaget i nr. 2 er der ikke foretaget nogen realitetsændring

af gældende bestemmelse, men alene sket tydeliggørelse og

supplering af bygningsfredningslovens forskellige virkemidler,

der med lovforslaget udvides med en kommunal registrering af

bygninger opført før 1940, under hensyntagen til bygningernes

bevaringsværdi og placering i bymiljøet.

Ved registrering af landbrugets bygninger bør der tages hensyn til

driftsmæssige og produktionsmæssige forhold, jf. bemærkningerne

til nr. 8 i det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af

lov om kommuneplanlægning.

Mens fredning, registrering og vejledning på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet ifølge bygningsfredningsloven hidtil

alene har været udøvet fra centralt hold - i dag ved

Miljøministeren og Planstyrelsen -, indføres med dette lovforslag

som noget nyt i lovens virkemidler en kommunal opgave med at

registrere samtlige en kommunes bygninger, der er opført før

1940, jf. ny § 21 under nr. 7 i dette ændringsforslag.

Endvidere introducerer lovforslaget oprettelsen af en statslig

dokumentationsenhed til kortlægning af de mange oplysninger om

landets bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresser, som i

dag - foruden i de mange allerede udførte trykte registranter -

findes på en række forskellige lokaliteter, f. eks. i kommuner,

på arkiver, i museer mv., og som fremover vil blive indsamlet som

resultat af den mere målrettede registreringsindsats, som dette

lovforslag bl.a. har til formål.

Endelig lovfæstes en informationsindsats, der skal medvirke til at

udbrede kendskabet til og forståelsen for bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsværdiernes betydning og opretholdelse, såvel for

den enkelte bygning som for den helhed, de indgår i.

Til nr. 3.

Om baggrunden for ændringsforslaget henvises til pkt. 5 i

almindelige bemærkninger.

Med forslaget ophæves reglen, der har været gældende siden 1918, om,

at en bygning som hovedregel skal være over 100 år for at kunne

fredes.

Flere og flere yngre bygninger af høj arkitektonisk værdi er på

grund af en fortsat hastig samfundsudvikling udsat for

bygningsændringer. Det kan være ændringer, som skyldes ønske om

at indrette bygningen til andre formål end det oprindelige, eller

det kan være ændringer i en bygnings konstruktion eller enkelte

bygningsdele på grund af f.eks. tekniske mangler, nye

funktionskrav, ændrede krav til komfort, eller som følge af

skiftende tiders modeopfattelser.

Også forkert brug af mange byggematerialer og byggemetoder er en

ofte væsentlig årsag til, at et iøvrigt velbevaret hus permanent

fratages sine oprindelige bevaringsværdier.

Udviklingen i de senere år har derfor vist, at det vil være

nødvendigt at frede en række af de arkitektonisk mest værdifulde

bygninger og bygningskomplekser fra dette århundrede, for igennem

fredningsadministrationen at medvirke til, at deres

bevaringsværdier opretholdes.

Det er således hensigten med forslaget at fastholde kravet om

væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi som

betingelse for en fredning. Den foreslåede lovændring vil alene

medføre, at også nyere bygninger vil kunne fredes, når deres

arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi er væsentlig.

Til nr. 4.

Forslaget er en sproglig præcisering.

Til nr. 5.

Med indføjelse af amtsrådet, i hovedstadsområdet dog

Hovedstadsrådet, som underretningspart er der åbnet for en

koordinering af bygningsfredningsadministrationen med amtsrådenes

(Hovedstadsrådets) administration af naturfredningsloven,

herunder amtskommunernes fredningsplanlægning, og zoneloven.

Til nr. 6.

Ændringsforslaget knytter sig til ændringsforslaget under nr. 8,

hvortil der henvises.

Til nr. 7.

Forslaget, der er en bearbejdning og udvidelse af gældende lovs

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Tilladelser mv. meddelt før lovens ikrafttræden bortfalder

efter et år efter ikrafttrædelsesdatoen, med mindre de på andet

grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

§ 3. Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk

eller kulturhistorisk værd, som er over 100 år gamle. Uanset

deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i

deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

4. I § 5 ændres »sålænge« til: »når«.

§ 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger, sålænge de er

omfattet af lovgivningen om folkekirken.

5. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) amtsrådet, i hovedstadsområdet dog Hovedstadsrådet,»

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

kapitel 6, indeholder, sammen med det samtidigt fremsatte forslag

til ændring af lov om kommuneplanlægning, de egentlige forslag

til opfølgning af den dagsorden og de redegørelser, der er nævnt

i indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger.

I overensstemmelse med den vedtagne folketingsdagsorden foreslås

følgende nye bestemmelser

- Indførelse af en kommunal registrering af bygninger, opført før

1940 under hensyntagen til bygningernes kvalitet og placering,

- oprettelse af et statsligt dokumentationscenter til kortlægning af

oplysninger om bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresserne, samt

- afgivelse hvert 4. år ved Miljøministeren af en redegørelse til

Folketinget om udviklingen på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet.

Endelig foreslås i § 21 b en intensivering af Miljøministerens

vejlednings- og informationsindsats om opretholdelsen af

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsværdierne og om deres

forsvarlige vedligeholdelse og istandsættelse.

Nedenfor gennemgås de enkelte bestemmelser i kapitel 6

Kapitel 6

Registrering og planlægning

§ 6. Forinden miljøministeren træffer beslutning om fredning, skal

han skriftligt underrette

1) bygningens ejer og bruger,

2) kommunalbestyrelsen,

3) amtsmuseumsrådet og

4) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har

interesse i bevaringsspørgsmål, og som over for miljøministeren

har fremsat skriftlig anmodning om at blive holdt underrettet om

fredninger.

6. Efter § 8 indsættes i kapitel 2

»§ 8 a. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af

ansøgninger om fredning efter § 3 og ansøgninger om ændring af en

frednings omfang efter § 8, stk. 1.«

7. Kapitel 6 affattes således

»Kapitel 6.

Registrering og planlægning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og foretager

registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte

formål.

Stk. 2. Miljøministeren opretter et dokumentationscenter for

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne.

Stk. 3. Miljøministeren foretager analyser og vurderinger af

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne og udarbejder

sammenfattende oversigter herover.

Stk. 4. Miljøministeren kan udarbejde vejledninger for varetagelsen

af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning.

Stk. 5. Miljøministeren kan udarbejde forslag til

bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning

i medfør af kommuneplanloven.

§ 20, stk. 1 er uændret.

Stk. 2. omhandler den nydannelse, som oprettelsen af et statsligt

dokumentationscenter vil blive. Inspirationen hertil er hentet

bl.a. fra det internationale samarbejde, som Danmark deltager i i

en række sammenhænge. Flere lande, som f.eks. Holland, England,

Polen og Tjekkoslovakiet, har sådanne centre.

Centret vil skulle opbygges løbende, idet det vil være naturligt, om

de i dag allerede mange foreliggende registreringer og

oplysninger om landets bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsinteresser udgør den første fase heri.

Herefter er det hensigten løbende at udbygge med især de

oplysninger, som fremkommer som resultat af dette lovforslags

gennemførelse.

Et samlet overblik over disse mangeartede oplysninger vil være et

væsentligt skridt til en bedre sikring af landets bygningsværdier

for eftertiden. Enheden skal udstyres med den nødvendige

teknologi til løsning af opgaven.

Enheden skal først og fremmest betjene Miljøministeren og

kommunerne, men vil kunne indrettes til brug for en bredere kreds

af private og offentlige myndigheder, der arbejder med

bevaringsspørgsmål, herunder f.eks. til brug i den støttede

byfornyelse.

Stk. 3 svarer i sit sigte til gældende bestemmelse i § 20, stk. 2,

hvorfor der henvises til bemærkninger hertil, jf.

Folketingstidende 1978-79, sp. 1705 fs. Forslaget uddyber, at

Miljøministeren i forbindelse med sammenstillingen af oversigter

over bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne

foretager analyser og vurderinger.

Gennem sådanne analyser og vurderinger øges mulighederne for en mere

målrettet indsats både med hensyn til gennemførelse af

bygningsfredninger, og med hensyn til den kommunale varetagelse

af bygningsbevaringsinteresserne.

På landsplan er det skønnet, at der findes ca. 16.000

fredningsværdige bygninger. I dag er ca. 8.000 enkeltbygninger på

ca. 4.000 ejendomme fredet efter bygningsfredningsloven, og der

gennemføres ca. 100 nyfredninger årligt. Såfremt

fredningsinteresserne skal sikres inden for en overskuelig

periode, og inden de har mistet deres fredningsværdier, er det

derfor påkrævet, at indsatsen intensiveres. Forslaget vil med

sine bestemmelser medvirke til en sådan forstærket indsats.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.

Stk. 4 og stk. 5, svarer til gældende lovs § 21, stk. 1 og 2.

Forslaget til ny § 21 er et væsentligt led i den forstærkede indsats

for at beskytte landets bevaringsværdige bygninger og bymiljøer.

Da truslen imod bevaringsinteresserne er stadigt voksende, er

behovet for en kortlægning og planlægning herfor påtrængende,

såfremt nogle af disse værdier skal sikres for eftertiden.

Gennem en kommunal registrering af bygninger fra før 1940 og en

efterfølgende vurdering og planlægning af bevaringsinteresserne

vil der kunne sikres en bedre varetagelse heraf. Ved en samlet

registrering af landets bygninger opført før 1940, vil det være

muligt at udpege og afgrænse de bevaringsværdige bygninger og de

områder, hvor koncentrationen af bevaringsværdierne er størst.

§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og foretager

registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte

formål.

Stk. 2. Miljøministeren opretter et dokumentationscenter for

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne.

Stk. 3. Miljøministeren foretager analyser og vurderinger af

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne og udarbejder

sammenfattende oversigter herover.

Stk. 4. Miljøministeren kan udarbejde vejledninger for varetagelsen

af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning.

Stk. 5. Miljøministeren kan udarbejde forslag til

bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning

i medfør af kommuneplanloven.

§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og foretager

registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte

formål.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder sammenfattende oversigter over

bygningsbevaringsinteresserne.

§ 21. Kommunalbestyrelsen gennemfører en registrering af bygninger

opført før 1940 under hensyntagen til bygningernes kvaliteter og

placering i bymiljøer.

Stk. 2. På grundlag af denne registrering foretager

kommunalbestyrelsen en analyse og vurdering af bevaringsværdierne

i kommunen med henblik på en varetagelse heraf i den kommunale

planlægning og byggesagsadministration.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, hvornår en bygning, en

landsby eller et bymiljø må anses for bevaringsværdigt og om,

hvilke oplysninger om bygningen og dens omgivelser der skal

tilvejebringes, som led i registreringen. Miljøministeren bistår

kommunalbestyrelsen med vejledning i gennemførelsen af de i stk.

1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde efter aftale med

kommunalbestyrelsen beslutte at udføre eller medvirke ved

gennemførelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte en frist for, hvornår

registreringerne skal være udført.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres

registreringsvirksomhed, herunder om resultaterne af de

registreringer der er foretaget, samt fastsætte regler om

indberetningernes form.

§ 21 a. Miljøministeren afgiver hvert fjerde år en redegørelse til

Folketinget om udviklingen på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet.

§ 21 b. Miljøministeren vejleder offentlige myndigheder og private

om bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne og bistår

kommunerne i deres bevaringsarbejde med vejledningsmateriale og

oplysninger om vedligeholdelse og istandsættelse af

bevaringsværdige, herunder fredede, bygninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan yde støtte til kommuner og ejere for at

sikre opretholdelse af bevaringsværdierne.«

8. I § 23, stk. 1, udgår: »alle«.

9. I overskriften til kapitel 8 og i § 25, stk. 1-3 ændres

»Fredningsstyrelsen« til: »Planstyrelsen«, og i § 24, stk. 1 og §

35, stk. 6 ændres »fredningsstyrelsen« til: »Planstyrelsen«.

10. § 25, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Planstyrelsen kan yde støtte til såvel landsdækkende som

lokale bevaringsforeningers virksomhed samt til institutioner

eller andre, der arbejder for bygningsbevaring og udbredelse af

eksisterende viden og kunnen om håndværk og bygningsmaterialer.«

11. I § 29 ændres »fem« til: »et«.

12. § 32, stk. 1, affattes således

»§ 32. Miljøministeren og kommunalbestyrelsen eller den, de

bemyndiger hertil, har efter forudgående meddelelse og mod

forevisning af behørig legitimation adgang til offentlige og

private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for

registreringer i henhold til §§ 20 og 21 og til brug for

afgørelser i henhold til loven.«

13. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i henhold til

loven.«

14. I § 34, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 21, stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelserne hermed får en pligt

til at foretage en registrering af bygninger opført før 1940 og

af deres placering i bymiljøet med henblik på en varetagelse af

bygningernes bevaringsværdier i den kommunale planlægning og

byggesagsadministration.

Af hensyn til formålet med registreringen - nemlig at danne

grundlaget for den kommunale varetagelse af

bygningsbevaringsinteresserne - foreslås indsamlingen af

oplysninger henlagt til den enkelte kommunalbestyrelse.

For i videst muligt omfang at undgå dobbeltregistrering og at drage

nytte af de oplysninger om bygningerne, der allerede er indsamlet

og registreret i kommunerne, f.eks. på Bygnings- og

Boligregistret og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem, vil

tilrettelæggelsen af og selve udførelsen af den foreslåede

bygningsregistrering blive forberedt i et snævnert samarbejde

mellem Miljøministeriet, Boligministeriet,

Administrationsdepartementet og de kommunale organisationer.

Stk. 2. På baggrund af den gennemførte registrering foretager

kommunen en analyse og vurdering dels af de enkelte bygningers

bevaringsværdi, dels af hvor i kommunen værdierne er størst.

Disse overvejelser skal herefter omsættes i den kommunale

planlægning, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til

ændring af lov om kommuneplanlægning.

Miljøministeren vil efter stk. 3 fastsætte regler og bistå

kommunerne med vejledning. Miljøministeren vil fastsætte regler

for, hvornår de enkelte bygninger eller de bymiljøer, hvori de

indgår, er bevaringsværdige, samt om hvilke oplysninger om

bygningerne, der skal indsamles for at få deres bevaringsværdier

belyst. I vurderingen af, om en bygning eller et bymiljø er

bevaringsværdigt indgår kriterierne alder, sjældenhed,

arkitektoniske kvaliteter, historisk og kulturhistorisk

betydning, herunder originalitet, miljømæssig sammenhæng og

vedligeholdelsestilstand. Der henvises iøvrigt til betænkning nr.

1010 om bevaringsværdige bygninger til beboelse.

Endvidere vil Miljøministeren udarbejde vejledning til kommunerne

om, hvordan kommunerne kan prioritere og tilrettelægge

indsamlingen af de bygningsmæssige og miljømæssige oplysninger,

samt forestå og tilrettelægge en oplysnings- og

uddannelsesindsats over for kommunerne om, hvordan disse

oplysninger indsamles og bearbejdes.

Endelig vil ministeren udarbejde vejledninger for, hvorledes

bearbejdningen af de indsamlede oplysninger om de enkelte

bygninger og bymiljøer kan ske med henblik på den kommunale

varetagelse af bevaringsinteresserne i kommune- og

lokalplanlægningen.

Denne regelfastsættelse og vejledning vil tage sit udgangspunkt i de

erfaringer, som er gjort ved den af Planstyrelsen gennemførte

prøveregistrering i tre kommuner i Storstrøms amt i sommeren

1987, som vil blive suppleret ved yderligere prøveregistreringer

i 1988 i større bysamfund.

For mindre kommuner eller for kommuner, der iøvrigt særligt måtte

fremsætte ønsker herom, kan Miljøministeren efter stk. 4 efter

aftale, udføre eller medvirke ved registreringens gennemførelse.

Stk.5 er indsat af hensyn til de forestående revisioner af

kommuneplanerne, hvor igennem bevaringsplanlægningen skal

varetages, jf. det samtidig hermed fremsatte lovforslag om

ændring af lov om kommuneplanlægning. De første revisioner af

kommuneplanerne vil finde sted i begyndelsen af 1990'erne, men

Miljøministeren er opmærksom på, at registreringerne for langt de

fleste af landets kommuner først vil kunne være gennemført og

afsluttet i forbindelse med kommuneplanernes revision i 1996.

Stk. 6 er indsat af hensyn til muligheden for på landsplan at

foretage en vurdering af bevaringsværdiernes tilstedeværelse og

af bevaringsinteressernes varetagelse. Tilrettelæggelsen af den

teknologiske overførelse af de af kommunerne indsamlede

oplysninger fra kommunerne til Miljøministeriet og evt. andre

statslige myndigheder, der måtte ønske at gøre brug heraf, vil

blive tilrettelagt i et samarbejde mellem Miljøministeriet,

Boligministeriet, Administrationsdepartementet og de kommunale

organisationer, bl.a. af hensyn til den enkleste og økonomisk

bedste form. Oplysningerne vil skulle indgå til brug i den

statslige dokumentationsenhed.

Ifølge § 21 a skal Miljøministeren hvert 4. år afgive en redegørelse

til Folketinget om udviklingen på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet. Afgivelse af en sådan redegørelse vil

sikre, at områdets udvikling til stadighed følges, samt at

Folketingets ønske om opprioritering af området tilgodeses.

Forslaget i § 21 b er en væsentlig forudsætning for, at

lovforslagene om ændring af bygningsfredningsloven og

kommuneplanloven om en intensiveret indsats på bygningsfrednings-

og bygningsbevaringsområdet kan få den tilstrækkelige

gennemslagskraft.

Gennem en øget informations- og vejledningsindsats fra

Miljøministerens side er det hensigten at fremme kendskabet til

og forståelsen for bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsværdiernes pleje og opretholdelse.

Når en bygning findes bevaringsværdig vil dette blive meddelt ejeren.

Forslaget i § 21 b, stk. 1 er en lovfæstelse af den hidtil gældende

praksis efter bygningsfredningsloven, hvorefter der gennem årene

er blevet udarbejdet generelt vejledningsmateriale om

bygningsfrednings- og bygningsbevaringsværdiernes opretholdelse

og om korrekt vedligeholdelse og istandsættelse af fredede og

bevaringsværdige bygninger, bl.a. publikationen »Om byggeskik og

vedligeholdelse«, Fredningsstyrelsen 1984. Lovfæstelsen foreslås

for at understrege vigtigheden og nødvendigheden af, at denne

vejlednings- og rådgivningsindsats fortsættes og styrkes, ikke

alene for de bygningsfredede, men også for de bevaringsværdige

bygninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den gældende

bestemmelse i § 16, stk. 1, om støtte, herunder støtte i form af

rådgivning og vejledning til ejere af fredede bygninger og den

gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, der understreger, at

Planstyrelsen bl.a. har til opgave at forestå vejlednings- og

informationsvirksomhed om bygningsbevaringsspørgsmål over for

andre myndigheder og private.

Sikring af bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne i

forbindelse med istandsættelse og vedligeholdelse hindrer ikke i

sig selv moderniseringer og ombygninger; men rådgivning og

vejledning er ofte nødvendig, for at der kan gennemføres

vedligeholdelse og ændringer samtidig med, at

håndværkstraditioner, det enkelte hus eller det enkelte

bykvarters særpræg respekteres.

Til opretholdelse af bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsværdierne hører også vedligeholdelse og pleje af

husenes omgivelser, som f.eks. beplantninger, haver, gader,

stræder, plankeværker mv.

Stk. 2. Formålet med denne bestemmelse er at åbne mulighed for, at

der konkret, i forbindelse med gennemførelsen af

forsøgsprojekter, kan ydes faglig ekspertise til en kommune.

Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med den nugældende

bygningsfredningslovs § 17, hvor der er hjemmel for, at Statens

Bygningsfredningsfonds virksomhed også kan omfatte

bevaringsværdige huse, der ikke er bygningsfredede.

Det primære ved sikringen af vedligeholdelsen af de bevaringsværdige

huse er imidlertid, at der gennem en intensiveret statslig

oplysning og vejledning til offentlighed og kommuner skabes bred

forståelse for de værdier, der er knyttet til de enkelte

bygninger og områder.

Til nr. 6 og nr. 8.

Forslagene i nr. 6 og 8 giver Miljøministeren mulighed for at

fastsætte nærmere regler for indholdet af en ansøgning om

bygningsfredning, samt til at afvise henvendelser om fredning af

bygninger, der åbenbart ikke opfylder lovens væsentlighedskrav.

Forslagene indebærer, at fredningsansøgninger, der ikke opfylder

betingelserne, ikke forelægges for Det særlige Bygningssyn.

Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med ønsket om at styrke

mulighederne for at prioritere fredningsindsatsen. I de senere år

har bygningsfredningsmyndigheden modtaget et stadigt stigende

antal henvendelser fra borgere og andre om gennemførelse af

enkeltstående bygningsfredninger.

Langt fra alle henvendelser vedrører bygninger af fredningsværdi

eller er i tilstrækkelig grad dokumenterede, hvilket medfører et

stort tidsmæssigt forbrug til indsamling af materiale.

Den praktiske gennemførelse af forslagene vil blive gennemført i

samarbejde med Det særlige Bygningssyn og i overensstemmelse med

den nuværende praksis ved forelæggelse af byggesager.

Ordningen i forslaget til ny § 8 a, vil blive administreret med

forståelse for den forslagsstiller, der ikke selv er i stand til

at fremskaffe den nødvendige dokumentation.

Såfremt en forslagstiller efter en administrativ afvisning af et

fredningsemne fortsat måtte ønske det, vil forslaget blive

forelagt Det særlige Bygningssyn til vurdering.

Til nr. 9.

Fredningsstyrelsen er pr. 1. januar 1987 nedlagt og

bygningsbevaringsområdet overført til Planstyrelsen.

Til nr. 10.

Med forslaget, der i sit hovedindhold svarer til gældende

bestemmelse i § 25, stk. 4, udvides kredsen af støttemodtagere,

idet også de institutioner og håndværkscentre, der medvirker ved

bl.a. uddannelse af håndværkere mv., vil kunne modtage støtte.

En forudsætning for, at bevaringsværdierne kan sikres, er, at der

fortsat er håndværkere, som behersker de færdigheder, som er

nødvendige for at vedligeholde og istandsætte fredede og

bevaringsværdige bygninger. Et første skridt i denne retning er

taget med etableringen af Håndværkercentret i Rådvad og med

tilsvarende initiativer i Ålborg, Århus og Lumby (ved Odense) og

ved flere af de tekniske skoler. Gennem efteruddannelse skabes

der grundlag for, at der fortsat er lokale håndværkere, der har

viden og kunnen om lokale håndværkstraditioner.

Til nr. 11.

Bestemmelsen i § 29 blev indsat ved ændringen af

bygningsfredningsloven i 1979.

Administrationen af bygningsfredningsloven siden lovændringen i 1979

har imidlertid vist, at det er meget væsentligt at koordinere med

den kommunale byggesagsadministration, herunder administrationen

af kommuneplanloven, byfornyelseslovgivningen og byggeloven, som

alle har en gyldighedsperiode på et år.

For de tilladelser, der er meddelt før lovændringens ikrafttræden,

gælder overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 12.

§ 21. Kommunalbestyrelsen gennemfører en registrering af bygninger

opført før 1940 under hensyntagen til bygningernes kvaliteter og

placering i bymiljøer.

Stk. 2. På grundlag af denne registrering foretager

kommunalbestyrelsen en analyse og vurdering af bevaringsværdierne

i kommunen med henblik på en varetagelse heraf i den kommunale

planlægning og byggesagsadministration.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, hvornår en bygning, en

landsby eller et bymiljø må anses for bevaringsværdigt og om,

hvilke oplysninger om bygningen og dens omgivelser der skal

tilvejebringes, som led i registreringen. Miljøministeren bistår

kommunalbestyrelsen med vejledning i gennemførelsen af de i stk.

1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde efter aftale med

kommunalbestyrelsen beslutte at udføre eller medvirke ved

gennemførelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte en frist for, hvornår

registreringerne skal være udført.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres

registreringsvirksomhed, herunder om resultaterne af de

registreringer, der er foretaget, samt fastsætte regler om

indberetningernes form.

§ 21 a.Miljøministeren afgiver hvert 4. år en redegørelse til

Folketinget om udviklingen på bygningsfrednings- og

bygningsbevaringsområdet.

§ 21 b. Miljøministeren vejleder offentlige myndigheder og private

om bygningsfrednings- og bygningsbevaringsinteresserne og bistår

kommunerne i deres bevaringsarbejde med vejledningsmateriale og

oplysninger om vedligeholdelse og istandsættelse af

bevaringsværdige herunder fredede bygninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan yde støtte til kommuner og ejere for at

sikre opretholdelse af bevaringsværdierne.«

§ 21. Miljøministeren kan udarbejde forslag til

bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning

i medfør af kommuneplanloven.

8. I § 23, stk. 1, udgår: »alle«.

§ 23. Miljøministeren skal forelægge alle forslag om fredninger,

jfr. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jfr. § 8, stk.

1, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse. En bygning kan kun

fredes, og omfanget af en fredning kan kun ændres, såfremt

Bygningssynet afgiver indstilling herom. Bygningssynets

indstilling skal såvidt muligt foreligge, forinden det sker

underretning efter § 6, stk. 1.

9. I overskriften til kapitel 8 og i § 25, stk. 1-3 ændres

»Fredningsstyrelsen« til: »Planstyrelsen«, og i § 24, stk. 1 og §

35, stk. 6 ændres »fredningsstyrelsen« til: »Planstyrelsen«.

10. § 25, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Planstyrelsen kan yde støtte til såvel landsdækkende som

lokale bevaringsforeningers virksomhed samt til institutioner

eller andre, der arbejder for bygningsbevaring og udbredelse af

eksisterende viden og kunnen om håndværk og bygningsmaterialer.«

Stk. 4. Fredningsstyrelsen kan yde støtte til såvel landsdækkende

som lokale bevaringsforeningers virksomhed.

11. I § 29 ændres »fem« til: »et«.

§ 29. Tilladelser i henhold til loven bortfalder, såfremt de ikke er

udnyttet inden fem år fra meddelelsen.

12. § 32, stk. 1, affattes således

» § 32. Miljøministeren og kommunalbestyrelsen eller den, de

bemyndiger hertil, har efter forudgående meddelelse og mod

forevisning af behørig legitimation adgang til offentlige og

private bygninger for at tilvejebringe oplysninger til brug for

registreringer i henhold til §§ 20 og 21 og til brug for

afgørelser i henhold til loven.«

§ 32, stk. 1, er uændret i forhold til gældende lovbestemmelses stk.

1, bortset fra at kommunalbestyrelsen nu får adgang til bygninger

til brug for registreringer efter § 21. Disse registreringer vil

nødvendiggøre en besigtigelse af de enkelte bygninger ude fra.

Til nr. 13.

Denne bestemmelse er i lighed med bestemmelsen til ændring af § 29

foreslået med henblik på en harmonisering af

bygningsfredningslovens bestemmelser med byggeloven, idet

bemærkes, at naturfredningsloven indeholder en tilsvarende

bestemmelse.

For de fredede bygninger gælder, at de bevaringsværdier, som en

fredning skal sikre, ofte er knyttet til detaljerne i husene,

detaljer, der i praksis er de første, der er udsat for at

forsvinde.

Et væsentligt element for opretholdelsen af bevaringsværdierne i de

fredede huse, og dermed et væsentligt element i Planstyrelsens

administration, er, at styrelsen, på forhånd og før der

gennemføres arbejder på et fredet hus, får lejlighed til at

vurdere, om et bygningsarbejde kan tillades udført under hensyn

til bygningsbevaringsinteresserne i huset.

Når først et byggearbejde på en fredet bygning er udført, og f.eks.

originale vinduer, døre, paneler, eller skillevægge er fjernet,

vil dele af husets fortælle- og bevaringsværdi være gået tabt.

For varetagelsen af bygningsfredningslovens formål er det derfor

af betydning at modvirke, at bygningsarbejder, - der måske ikke i

sig selv kræver en byggetilladelse i henhold til byggeloven, men

kræver en tilladelse i henhold til bygningsfredningslovens § 10,

fordi arbejdet går ud over almindelig vedligeholdelse - udføres

uden denne lovbefalede godkendelse eller tilladelse.

Af hensyn til denne koordinering mellem

bygningsfredningsmyndighederne og de kommunale

bygningsmyndigheder vedrørende administrationen og tilsynet med

de fredede bygningers forhold, foreslås bestemmelserne i

bygningsfredningsloven samordnet med de administrative

bestemmelser i byggeloven.

En sådan koordinering var også baggrunden for overflytningen af den

tidligere bestemmelse i bygningsfredningslovens § 30 til en

samlet bestemmelse i bygningsreglementet, hvorefter

byggetilladelse ikke må udstedes, før der for de fredede

bygningers vedkommende foreligger tilladelse i henhold til

bygningsfredningsloven, jf. lov nr. 250 af 23. maj 1984 om

ændringer af forskellige miljø- og planlægningslove

(håndhævelsesloven).

For at sikre bevaringsværdierne kan et påbud i henhold til

bygningsfredningsloven, f.eks. være et påbud om at stoppe

påbegyndte byggearbejder, hvortil der ikke foreligger en

tilladelse. Ved et sådant påbud hindres bl.a., at der ikke sker

yderligere skader. Samtidig kan et påbud om at stoppe påbegyndte

ulovlige byggearbejder medvirke til at hindre, at udgifterne ved

en lovliggørelse gennem retablering bliver forøget.

Til nr. 14.

I overensstemmelse med konklusionerne i betænkning nr. 966/1983 om

ansvarsplacering m.v. i kommunestyret præciseres det, at kommuner

og kommunale fællesskaber kan pålægges bødeansvar for

overtrædelse af bygningsfredningsloven.

Den pågældende bestemmelse forudsætter, at den strafbare handling er

begået af kommunen eller det kommunale fællesskab, som ejer,

bruger eller som ansvarlig bygherre, driftsherre eller lignende.

Til § 2

Da flere af hovedpunkterne i lovforslaget som bl.a.

tilrettelæggelsen af informationsindsatsen og den kommunale

registrering af bygninger forudsætter en nærmere forberedelse og

tilrettelæggelse fra Miljøministerens side samt et nærmere

samarbejde mellem flere myndigheder, jf. bemærkninger til nr. 7.,

er lovens ikrafttrædelse fastsat til den 1. januar 1989.

§ 32. Miljøministeren eller den, han bemyndiger hertil, har efter

forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation adgang til

offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger

til brug for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå en i henhold

til stk. 1 hjemlet adgang til en bygning.

13. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 4

»4) undlader at efterkomme et påbud, der er udstedt i henhold til

loven.«

14. I § 34, stk. 2 indsættes som 2. pkt.

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 34. Med bøde straffes den, der.

1) overtræder § 6, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 14,

2) tilsidesætter bevaringsbestemmelser fastsat i medfør af § 15,

jfr. § 16, stk. 3, og § 17, stk. 2,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold

til loven.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab, eller lignende, kan der pålægges virksomheden som

sådan bødeansvar.

Ingen

Nr LSF 179

Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning (Kommunal registrering af bygninger mv.).

Fremsat af miljøministeren (Chr. Christensen)

den 20. januar 1988