1987 LSF 175 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (REGULERING AF DAGPENGENES HØJESTE BELØB OG DAGPENGEUDBETALING I 2.-5. UGE EFTER ARBEJDSGIVERPERIODEN)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr.

949 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23.

december 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Dagpenge efter denne lov ydes af

1) arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion (private arbejdsgivere), efter reglerne i afsnit I,

2) offentlige arbejdsgivere efter reglerne i afsnit I samt

3) det sociale udvalg.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. § 3, stk. 1, affattes således

»Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget

hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger,

og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til

dagpenge fra arbejdsgiveren i 1 uge regnet fra 1. hele fraværsdag

(arbejdsgiverperioden). Lønmodtagere, der er beskæftiget hos

offentlige arbejdsgivere, har dog ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren i yderligere 12 uger efter udløbet af

arbejdsgiverperioden.«

3. I § 7, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

» Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan offentlige

arbejdsgivere kræve, at lønmodtageren fra sin egen læge eller fra

en specialist, som er valgt af lønmodtageren, fremskaffer nærmere

oplysninger om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af

arbejdsgiveren. Opfylder lønmodtageren ikke denne pligt, uden at

der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder

retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. I § 10, stk. 3, og i § 24, stk. 3, ændres »2.052« til: »2.339«.

5. I § 15, stk. 1, ændres »i arbejdsgiverperioden« til: »efter

reglerne i dette afsnit«.

6. § 16, stk. 1, affattes således

»Det sociale udvalg udbetaler dagpenge

1) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos private arbejdsgivere,

ved sygdom ud over de første 4 uger efter arbejdsgiverperioden,

2) til lønmodtagere, der er beskæftiget hos offentlige

arbejdsgivere, ved sygdom ud over de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) til lønmodtagere, der ikke har ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren,

4) til personer med dagpengegivende anden erhvervsindtægt samt

5) til andre, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved fødsel

og adoption, samt ved bortfald af delpension.«

7. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Dagpenge efter stk. 1, nr. 1, udlægges i de første 4 uger

efter arbejdsgiverperiodens udløb af den private arbejdsgiver,

der har udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden. Det sociale

udvalg refunderer private arbejdsgivere det udlagte beløb efter

regler, der fastsættes af chefen for Sikringsstyrelsen. Undlader

en privat arbejdsgiver helt eller delvis at udlægge dagpenge i

2.-5. fraværsuge, og skønner det sociale udvalg, at undladelsen

er uberettiget eller skyldes manglende betalingsevne, udbetaler

det sociale udvalg dagpenge direkte til lønmodtageren og

underretter arbejdsgiveren.«

8. § 18, stk. 1, affattes således

»Når private arbejdsgivere har udbetalt dagpenge i de første 4 uger

efter arbejdsgiverperioden og offentlige arbejdsgivere yderligere

har udbetalt dagpenge i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden, har den sikrede ret til dagpenge fra det

sociale udvalg fra 1. fraværsdag efter disse perioders udløb,

såfremt den sikrede har indgivet anmodning inden 1 uge efter

periodernes udløb.«

9. I § 21 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dagpenge ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden beregnes

dog i de første 12 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb efter

reglerne i kapitel 3.«

10. I § 25, stk. 2 og 4, ændres »103 uger« til: »91 uger«.

11. § 25, stk. 3, nr. 2, udgår, og i stedet indsættes som nye numre

»2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for

lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for

personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

12. § 26, stk. 2, nr. 2, udgår, og i stedet indsættes som nye numre

»2) fra offentlige arbejdsgivere i de første 12 uger efter

arbejdsgiverperioden,

3) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for

lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for

personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

13. I § 26, stk. 5, 3. pkt., ændres »den første uge« til: »de første

13 uger«.

14. I § 27, stk. 1, ophæves 3. pkt., og i stedet indsættes som nye

punktummer

»Ved sygdom hos personer, der er beskæftiget hos private

arbejdsgivere, regnes tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet

af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor

arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter

bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4. Ved sygdom hos personer,

der er beskæftiget hos offentlige arbejdsgivere, regnes

tidsrummet fra 1. fraværsdag efter udløbet af de første 12 uger

efter arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor

arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter

bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 4.«

4. pkt. bliver herefter 5. pkt.

15. § 40, 1. pkt., affattes således

»Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i

arbejdsgiverperioden, og offentlige arbejdsgivere afholder

udgifterne til dagpenge i de første 13 uger af fraværsperioden.«

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr.

949 af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23.

december 1987 foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, og i § 24, stk. 3, ændres »2.052« til: »2.339«.

2. I § 21 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Dagpenge ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden beregnes

dog i de første 4 uger efter arbejsgiverperiodens udløb efter

reglerne i kapitel 3.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988. § 1, nr. 4, har dog

først virkning fra den 4. juli 1988.

Stk. 2. Lønmodtagere, der ved lovens ikrafttræden modtager dagpenge

fra offentlige arbejdsgivere efter de hidtil gældende regler,

overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne i denne lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1988. § 1, nr. 1, har dog først

virkning fra den 4. juli 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Folketingstidene 1971-72, sp. 3653, 4599, 6643 og 6887; tillæg A

sp. 7297; tillæg B, sp. 2509 og 2753; tillæg C, sp. 737) er

senest ændret ved lov nr. 947 af 23. december 1986, ved § 10 i

lov nr. 948 af 23. december 1986 og ved lov nr. 872 af 23.

december 1987. Loven er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr.

949 af 23. december 1986.

A. Regulering af dagpengenes højeste beløb

Ifølge § 24, stk. 3, 2. pkt., reguleres dagpengenes højeste beløb en

gang årligt fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli med en

procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 948 af 23. december 1986 om

ændring af de automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning

til statens udgiftsbudget fastsættes procenten på baggrund af den

forventede prisudvikling i det kommende finansår.

I det omfang der er behov for at anlægge en bredere vurdering ved

fastlæggelse af niveauet for enkelte ydelser, sker det i de

enkelte love.

Niveauet for højeste dagpengebeløb blev i loven fastsat til 2.052

kr. for en uge.

På baggrund af den forventede prisudvikling i finansåret 1987 blev

beløbet på finansloven for 1987 reguleret med 3,6% pr. 1. juli

til 2.126 kr. for en uge.

På finansloven for 1988 reguleres dagpengenes højeste beløb med 10%

pr. 1. juli 1988. Heraf udgør den regulering, der sker på

baggrund af den forventede prisudvikling 3%, medens de resterende

7% sker som en engangsregulering.

Reguleringen har virkning fra den 4. juli 1988, jf. lovens § 24,

stk. 3, 4. pkt. Dagpengenes højeste beløb vil herefter udgøre

2.339 kr. for en uge.

Reguleringens økonomiske konsekvenser, der er indarbejdet i

finansloven for 1988, er årlige merudgifter på cirka 130 mill. kr.

B. Fremsættelse af lovforslag om administrationen af

dagpengeordningen for lønmodtagere i 2.-5. fraværsuge inden den

15. januar 1988.

Ved lov nr. 872 af 23. december 1987 om ændring af lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel blev arbejdsgiverperioden nedsat fra 5

uger til 1 uge. Samtidig fastsattes i lovens § 2, stk. 2, at

socialministeren skal fremsætte lovforslag om administrationen af

dagpengeordningen for lønmodtagere i 2.-5. fraværsuge inden den

15. januar 1988.

Baggrunden herfor var, at det i bemærkningerne er anført, at

ændringerne vil indebære betydelige konsekvenser for den

kommunale administration. Sigtet med det bebudede lovforslag var

derfor at give mulighed for en nærmere undersøgelse af

mulighederne for den mest hensigtsmæssige administration af

dagpengeordningen for lønmodtagere i 2.-5. fraværsuge og at sikre

en ordning, som ikke administrativt medførte merudgifter for

kommunerne. Som forudsat i bemærkningerne har spørgsmålet været

forhandlet med Kommunernes Landsforening. Der er herunder opnået

enighed om, hvordan en ordning, hvorefter arbejdsgiverne

udbetaler dagpenge også for 2.-5. fraværsuge med refusion fra

kommunen, kan tilrettelægges.

Det er imidlertid fra Kommunernes Landsforening blevet

tilkendegivet, at kommunerne kun forventer en beskeden lettelse i

administrationen ved en sådan refusionsordning. Administrationen

vil derfor, hvad enten den tilrettelægges på den ene eller den

anden måde, medføre merudgifter for kommunerne. Den eneste

løsning på dette problem er derfor, at kommunere i givet fald

kompenseres for merudgifterne.

Hertil kommer, at Socialministeriet har haft kontakt med Dansk

Arbejdsgiverforening - blandt andet på baggrund af foreningens

henvendelse i forbindelse med fremsættelsen af lovforslag L 123 i

december 1987 - og at Dansk Arbejdsgiverforening har

tilkendegivet, at en refusionsordning under ingen omstændigheder

kunne accepteres.

På denne baggrund foreslås det, at ordningen, hvorefter

dagpengeudbetalingen efter arbejdsgiverperioden overgår til det

sociale udvalg, opretholdes. Dette vil være i bedre

overensstemmelse med fælleserklæringen af 8. december 1987 fra

regeringen og arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Der er heri

tillige anført, at nedsættelsen af dagpengelovens

arbejdsgiverperiode ikke må indebære ændringer af de enkelte

arbejdstageres rettigheder under sygdom.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at dagpenge i 2.-5. uge

beregnes efter reglerne i dagpengelovens §§ 9 og 10 om beregning

på grundlag af den aktuelle indtjening.

Forslaget medfører som nævnt administrative merudgifter for

kommunerne. Skal kommunerne holdes skadesløse, må de derfor

kompenseres for merarbejdet.

Efter sædvanlig praksis gives der ikke kompensation for kommunale

merudgifter som følge af administrative meropgaver. Efter

indhentning af de nødvendige erfaringer om merarbejdets størrelse

vil spørgsmålet om kompensation for merarbejdet ved

administrationen af 2.-5. fraværsuge dog blive taget op til

drøftelse i forbindelse med kompensationsforhandlingerne med

kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der henvises til pkt. A i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at dagpenge også i 2.-5. uge vil blive beregnet

efter reglerne i dagpengelovens §§ 9 og 10 om beregning på

grundlag af den aktuelle indtjening.

Herved sikres lønmodtageren en dagpengehjælp af samme størrelse i de

første 5 uger af sygdomstilfælde, som da arbejdsgiverperioden var

på 5 uger. Efter disse regler er dagpengenes størrelse ikke

begrænset af et minimum, og lønmodtagere med flere arbejdsgivere

kan modtage dagpenge op til maximum for hver af arbejdsgiverne.

Til § 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ingen

Nr LSF 175

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Regulering af dagpengenes højeste beløb og dagpengeudbetaling i 2.-5. uge efter arbejdsgiverperioden)

Fremsat af socialministeren (Mimi Stilling Jakobsen)

den 17. marts 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. marts 1988

Lov nr. 165 af 30/03/1988