Legislator Case Law & Legislation
198712K00172 DK

1987 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM NEDLÆGGELSE AF KLORPRODUKTIONEN PÅ D.S. INDUSTRIES APS.

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1987 172 Valid

§ 1. Fremstilling af klor på kloralkalianlægget på Islands Brygge,

der tilhører D.S. Industries ApS, er kun tilladt indtil den 1.

november 1990.

Stk. 2. Klor, der er fremstillet på det i stk. 1 nævnte

kloralkalianlæg, må kun sælges fra lagertanke på Islands Brygge,

der tilhører D.S. Industries ApS, indtil 1. januar 1991.

Lovforslag som fremsat 1987 172 Valid

§ 2. Staten yder fuld erstatning til D.S. Industries ApS for den

nedlæggelse af klorproduktionen på Islands Brygge, som følger af

reglerne i § 1 om forbud mod fremstilling af klor og salg af klor.

Stk. 2. Erstatning for nedlæggelse af klorproduktionen fastsættes af

taksationsmyndighederne efter reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Lovforslag som fremsat 1987 172 Valid

§ 2 i forslaget indeholder bestemmelser om, at der skal ydes

erstatning for nedlæggelse af klorproduktionen på virksomheden,

og at erstatningen skal fastsættes af de taksationsmyndigheder,

som fastsætter erstatninger i forbindelse med statslige

anlægsarbejder.

3. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været forelagt følgende organisationer og

myndigheder: Industrirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Hovedstadsrådet, Københavns magistrat, Frederiksberg

kommunalbestyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace,

NOAH, Arbejdsministeriet, Industriministeriet,

Justitsministeriet, Trafikministeriet,

Administrationsdepartementet, Budgetdepartementet,

Landsorganisationen i Danmark.

Forslaget har endvidere været forelagt for D.S. Industries ApS.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Under behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget oplyste

miljøministeren, at en særlov, der udelukkende vedrører lukning

af klorproduktionen på D.S. Industries ApS, formentlig må anses

for at være et ekspropriativt indgreb, jf. grundlovens § 73.

Konsekvensen heraf er, at indgrebet kun kan ske, hvis almenvellet

kræver det, og i så fald kun mod fuld erstatning.

Der er derfor indsat en bestemmelse i § 2 i lovforslaget om, at

staten skal yde fuld erstatning til D.S. Industries ApS for de

indgreb, som er fastsat i lovforslaget.

Miljøministeriet har ikke fundet det muligt at vurdere, hvilke

statslige merudgifter, der vil blive tale om som følge af

forpligtelsen til at yde fuld erstatning. Lovforslaget har en

bestemmelse om, at erstatning for lukning af klorproduktionen

fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov nr. 186 af 4.

juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom. Størrelsen af erstatningen vil derfor til sin tid blive

fastlagt af taksationsmyndighederne.

I forbindelse med forberedelsen af lovforslaget er det imidlertid

hos D.S. Industries ApS søgt oplyst, hvilke eventuelle

erstatningskrav virksomheden vil gøre gældende i anledning af

indgrebene i klorproduktionen. Desuden er der søgt oplysninger

fra virksomheden om forhold, der måtte være af betydning for en

vurdering af lovforslagets mulige økonomiske konsekvenser for

dels virksomheden, dels samfundet som helhed.

Virksomheden har oplyst, at det er uvist, om man vil anlægge en

klorfabrik et andet sted i Danmark efter lukning af klorfabrikken

på Islands Brygge. Det er også uvist, om virksomheden vil indkøbe

natronlud og saltsyre til eget brug. F.s.v.a. brint har man endnu

ikke besluttet, om man eventuelt vil ansøge om etablering af et

anlæg til fremstilling af brint eller, om man vil indkøbe brint

udefra. Et anlæg til fremstilling af brint skønnes at beløbe sig

til 10-20 mill. kr. i anlægsudgifter.

D.S. Industries ApS vil kræve erstatning for de totale tab ved

nedlæggelsen af klorproduktionen og heraf følgende konsekvenser.

Heri indgår anlæg af et eventuelt nyt brintanlæg. Virksomheden

har ikke fundet det muligt på nuværende tidspunkt at opgøre

størrelsen af erstatningskravet. Kloranlægget er mellem 10-20 år

gammelt, men den nødvendige vedligeholdelsesgrad gør, at anlægget

har en yderligere levetid på mindst 20-30 år. Anlægsudgifterne

til et nyt kloralkalianlæg er tidligere over for folketinget

oplyst til at være af en størrelsesorden på 300 mill. kr.

Af konkurrencemæssige årsager har D.S. Industries ApS ikke ønsket at

give oplysninger om kloranlæggets rentabilitet.

Ved lukning af kloranlægget vil ca. 100 medarbejdere blive

arbejdsløse. Lukningen af kloranlægget vil også få betydning for

det øvrige samfund, da D.S. Industries ApS er den eneste

virksomhed i Danmark, der fremstiller klor. Medmindre der

anlægges et andet kloranlæg her i landet, vil Danmark blive

afhængig af import af klor. Dette vil bl.a. betyde, at de store

klorforbrugere her i landet sandsynligvis må oplagre klor på

virksomhederne i større mængder, end det er tilfældet i dag, som

følge af ændrede leveringsbetingelser og transportforhold. Derved

vil risikoen på disse virksomheder blive forøget.

Hvis der opstår en situation, hvor der ikke kan importeres klor, vil

der opstå problemer for industrien, herunder pesticid- og

levnedsmiddelindustrien. Også drikkevandsforsyningen og

elforsyningen vil blive ramt, idet der bruges en del klor til

klorering af drikkevand især i hovedstadsområdet og til kølevand

på kraftværker. I 1980 blev forbruget af klor til de sidstnævnte

formål opgjort til 390 tons om året. Hvis der ikke etableres et

andet kloranlæg i Danmark, kan det blive aktuelt at overveje, om

der skal oprettes forsyningslagre til drikkevands- og

kraftproduktionen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget følger nøje de tidsfrister for nedlæggelse af

klorfremstillingen samt for afviklingen af virksomhedens lagre af

klor, som er indeholdt i folketingsbeslutningen.

Til § 2

Som konsekvens af, at det er miljøministerens opfattelse, at

indgrebene i § 1 må betragtes som ekspropriative, fastsættes det

i § 2, at staten skal yde fuld erstatning til virksomheden

herfor. Det foreslås, at erstatningen skal fastsættes af

taksationsmyndighederne efter lov nr. 186 af 4. juni 1964 om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Denne

lov benyttes ved ekspropriation med henblik på anlægsarbejder,

som staten eller koncessionerede selskaber forestår, og den

videre behandling af sagen om erstatning og fastsættelsen af

erstatningen og udbetalingen heraf skal ligeledes ske efter

reglerne i denne lov.

Dette vil indebære, at det er en ekspropriationskommission nedsat af

trafikministeren, der skal behandle sagen om ekspropriation og

fastsætte erstatningen, og at ekspropriationskommissionens

erstatningsfastsættelse kan indbringes for en

taksationskommission, som ligeledes er nedsat af trafikministeren.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, således at der er rimelig tid til at afklare

erstatningsspørgsmålet inden nedlæggelsen af klorproduktionen.

Lovforslag som fremsat 1987 172 Valid

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forslagets baggrund

Den 14. maj 1987 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 48 om

afvikling af klorproduktionen på Dansk Sojakagefabrik (D.S.

Industries ApS). I denne folketingsbeslutning pålægger

Folketinget miljøministeren at fremsætte et lovforslag i

folketingsåret 1987-88 om nedlæggelse af klorproduktionen på D.S.

Industries ApS, efter følgende retningslinier

Senest den 1. november 1990 skal produktionen af klor på

kloralkalianlægget på Islands Brygge, København, tilhørende D.S.

Industries ApS, være ophørt, og salget af klor fra lagertanke

skal være afsluttet senest 1. januar 1991.

2. Lovforslagets indhold

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med

folketingsbeslutningen.

Lovforslaget indeholder således tidsfrister for nedlæggelse af

klorproduktionen samt for ophør af salg af klor fra virksomhedens

lagre.

Opmærksomheden henledes på, at folketingsbeslutningen ikke vedrører

anvendelse af klor på virksomheden og oplagring af klor, der

anvendes i virksomhedens produktion. Bestemmelserne i

lovforslaget er derfor ikke til hinder for, at virksomheden dels

kan købe klor og anvende det i virksomhedens produktion, dels kan

oplagre klor på virksomheden med henblik på en sådan anvendelse.

Ved fremstilling af klor dannes endvidere natronlud og brint.

Natronlud benyttes dels i virksomhedens øvrige afdelinger, dels til

direkte salg og dels til fremstilling af natriumhypoklorit, der

er et stof, der fortrinsvis bruges i rengøringsmidler og til

klorering af drikkevand.

Brinten bliver dels solgt, dels brugt i virksomhedens fedt- og

olieproduktion. Eventuel overskudsbrint afbrændes i virksomhedens

kedelanlæg som et energitilskud.

Virksomheden har oplyst, at den efter lukning af klorproduktionen

næppe vil bibeholde fremstillingen af natriumhypoklorit og

saltsyre, da en sådan produktion ikke længere vil være rentabel.

Dette skyldes bl.a., at natriumhypoklorit fremkommer som et

biprodukt ved klorfremstilling.

Det er derfor ikke sandsynligt, at virksomheden fremover vil indkøbe

og oplagre klor. I stedet vil virksomheden eventuelt købe

natronlud og saltsyre til eget forbrug.

Brint bruges i ret store mængder i virksomhedens fedt- og

olieproduktion. Denne mængde kan købes fra underleverandør eller

der kan etableres et brintanlæg på virksomheden.

Lovforslag som fremsat 1987 172 Valid

Nr LSF 172

Forslag til Lov om nedlæggelse af klorproduktionen på D.S. Industries ApS.

Fremsat af miljøministeren (Chr. Christensen)

den 14. januar 1988

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →