1987 LSF 163 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING FOR ATOMSKADER (FORHØJELSE AF ERSTATNINGSBELØB M.V.)

Bilag 1

Oversættelse

Ændringsprotokol til Konventionen af 29. juli 1960, om ansvar over

for tredjemand på den nukleare energis område som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964.

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig,

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien,

Republikken Finland, Den franske Republik, Republikken

Grækenland, Den italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg,

Kongeriget Norge, Kongeriget Nederlandene, Den portugisiske

Republik, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

Kongeriget Sverige, Det schweiziske Forbund og Den tyrkiske

Republik, er

under hensyn til, at det er ønskeligt at ændre Konventionen om

ansvar over for tredjemand på den nukleare energis område,

afsluttet i Paris den 29. juli 1960 inden for rammerne af

Organisationen for Økonomisk Samarbejde, nu Organisationen for

Økonomisk Samarbejde og Udvikling, som ændret ved tillægsprotokol

undertegnet i Paris den 28. januar 1964, blevet enige om følgende

I

Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den

nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28.

januar 1964, ændres på følgende måde

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

Under hensyn til, at det er pålagt OECD's atomenergiagentur, der er

oprettet inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling (herefter benævnt »Organisationen«) at

virke for, at lovgivningen om nuklear energi udarbejdes og

samordnes i de deltagende lande med særligt henblik på ansvar

over for tredjemand og forsikring mod atomrisici.

B. Sidste afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

I den overbevisning, at der består et behov for ensartethed i de i

de forskellige lande gældende grundlæggende regler om ansvar

pådraget ved sådan skade, samtidig med at landene stilles frit

til hver for sig at indføre sådanne forholdsregler, som de måtte

anse for hensigtsmæssige.

C. Litra a) i artikel 1 erstattes af følgende tekst

a) I denne konvention forstås ved

(i) »nuklear ulykke«: enhver hændelse eller række af hændelser med

samme oprindelse, som forvolder skade, forudsat at en sådan

hændelse eller række af hændelser eller nogen del af den

forvoldte skade enten opstår ved eller følger af radioaktive

egenskaber, eller en forening af radioaktive egenskaber med

giftige, eksplosive eller andre farlige egenskaber ved nukleart

brændsel eller radioaktivt produkt eller affald eller med nogle

af dem eller opstår ved eller følger af ioniserende stråling fra

en anden strålingskilde i et nukleart anlæg.

(ii)»nukleart anlæg«: reaktorer, undtagen sådanne som benyttes i

transportmidler; fabrikker til fremstilling eller behandling af

nuklear substans; fabrikker til adskillelse af nukleart brændsels

isotoper; fabrikker til oparbejdning af bestrålet nukleart

brændsel; anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra

opbevaring i forbindelse med transport af sådan substans; samt

sådanne andre anlæg, hvori der findes nukleart brændsel eller

radioaktivt produkt eller affald, som Organisationens

Styrelseskomite for atomenergi (herefter benævnt

»Styrelseskomiteen«) til enhver tid måtte bestemme; enhver

kontraherende part kan beslutte, at to eller flere nukleare

anlæg, som tilhører den samme anlægsindehaver, og som er

beliggende inden for det samme område, samt enhver anden

lokalitet inden for området, hvor der findes radioaktivt stof,

skal anses som eet nukleart anlæg.

(iii)»nukleart brændsel«: spalteligt stof bestående af uran i

metallisk form, i legering eller kemisk forbindelse (herunder

naturligt uran), plutonium i metallisk form, i legering eller

kemisk forbindelse og sådanne andre spaltelige stoffer, som

Styrelseskomiteen til enhver tid måtte bestemme.

(iv)»radioaktivt produkt eller affald«: ethvert radioaktivt stof,

som er dannet eller er blevet radioaktivt ved radioaktiv

bestråling i forbindelse med fremstilling eller anvendelse af

nukleart brændsel, undtagen

1) nukleart brændsel og

2)radioisotoper uden for et nukleart anlæg, som er fremstillet og

færdige til anvendelse til industrielt, kommercielt,

jordbrugsteknisk, medicinsk, videnskabeligt eller

undervisningsmæssigt formål.

(v)»nuklear substans«: nukleart brændsel (bortset fra naturligt uran

og udarmet uran) og radioaktivt produkt eller affald.

(vi)»indehaver« af et nukleart anlæg: den person, som af den

kompetente myndighed er udpeget eller anerkendt som indehaver af

anlægget.

D. Litra a) i artikel 3 erstattes af følgende tekst

a) Indehaveren af et nukleart anlæg er i henhold til denne

konvention ansvarlig for

(i) skade på person eller en persons død, og

(ii)skade på eller tab af ejendom undtagen,

1. det nukleare anlæg selv og andet nukleart anlæg, herunder

nukleart anlæg under opførelse, der findes inden for samme område

som det pågældende anlæg, og

2.ejendom, der findes inden for det samme område, og som anvendes

eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med et af de nævnte

anlæg, såfremt det godtgøres, at skaden eller tabet (i det

følgende betegnet som »skade«) er forvoldt ved en nuklear ulykke

i dette anlæg, eller ved en nuklear ulykke, hvortil medvirkede

nuklear substans hidrørende fra dette anlæg, medmindre andet er

bestemt i artikel 4.

E. Litra c) i artikel 3 ophæves.

F. Litra c) i artikel 4 erstattes af følgende tekst

c) Den i henhold til denne konvention ansvarlige indehaver skal

forsyne fragtføreren med et certifikat udstedt af eller for den

forsikrer eller økonomiske garant, der stiller den ifølge artikel

10 krævede sikkerhed. En kontraherende part kan dog gøre

undtagelse fra denne forpligtelse forsåvidt angår transporter,

som udelukkende finder sted inden for dens eget territorium.

Certifikatet skal indeholde indehaverens navn og adresse samt

sikkerhedens størrelse, art og varighed, og disse oplysninger

skal ikke kunne bestrides af den, der har udstedt certifikatet,

eller for hvem det er udstedt. Certifikatet skal også indeholde

oplysning om den nukleare substans og den transport, for hvilken

sikkerheden gælder, og skal indbefatte en af den kompetente

myndighed afgiven attestation for, at den nævnte person er

anlægsindehaver i denne konventions forstand.

G. Litra c) i artikel 5 erstattes af følgende tekst

c) hvis nukleart brændsel eller radioaktivt produkt eller affald,

der medvirker til en nuklear ulykke, har været i mere end eet

nukleart anlæg, og ikke er i et sådant anlæg på det tidspunkt, da

skaden forårsages, skal ingen anden anlægsindehaver end

indehaveren af det nukleare anlæg, i hvilket stofferne senest

var, før skaden forårsagedes, eller en indehaver, som senere har

taget dem i besiddelse, eller som har overtaget ansvaret ved

udtrykkelige bestemmelser i en skriftlig aftale, være ansvarlig

for skaden.

H. Litra c) i artikel 6 erstattes af følgende tekst

c) (i) Intet i denne konvention skal påvirke ansvaret

1. for nogen enkeltperson for skade forvoldt ved en nuklear ulykke,

for hvilken anlægsindehaveren i medfør af artikel 3 a) ii) 1) og

2) eller artikel 9 ikke er ansvarlig efter denne konvention, og

som er en følge af en handling eller undladelse foretaget af den

pågældende person i den hensigt at forvolde skade;

2.for en person behørigt autoriseret til at drive en reaktor i et

transportmiddel for skade forvoldt ved en nuklear ulykke, i

tilfælde hvor en anlægsindehaver ikke er ansvarlig for skaden som

følge af artikel 4 a) (iii) eller b) (iii).

(ii)Anlægsindehaveren skal ikke være ansvarlig uden for denne

konvention for skade forvoldt ved en nuklear ulykke.

I. Litra b) i artikel 7 erstattes af følgende tekst

b) Anlægsindehaverens maksimale ansvar for skade forvoldt ved en

nuklear ulykke skal være 15.000.000 særlige trækningsrettigheder,

således som disse defineres af Den Internationale Valutafond, og

som anvendes af denne fond til dens egne operationer og

transaktioner (herefter benævnt »særlige trækningsrettigheder«).

Dog kan

(i) enhver kontraherende part under hensyntagen til

anlægsindehaverens muligheder for at tegne forsikring eller opnå

anden økonomisk sikkerhed som foreskrevet i artikel 10, ved lov

fastsætte et højere eller lavere beløb,

(ii)enhver kontraherende part under hensyn til karakteren af det

nukleare anlæg eller de omhandlede nukleare substanser og de

sandsynlige følger af en nuklear ulykke forvoldt af disse,

fastsætte et lavere beløb, forudsat at dette beløb i inte

tilfælde er lavere end 5.000.000 særlige trækningsrettigheder. De

nævnte beløb kan omregnes til de enkelte staters valutaer i

afrundede beløb.

J. Litra c) i artikel 7 erstattes af følgende tekst

c) Erstatning for skade på det transportmiddel, i hvilket de

omhandlede nukleare substanser befandt sig på tidspunktet for den

nukleare ulykke, kan ikke medføre, at anlægsindehaverens ansvar

for anden skade begrænses til enten et beløb, der er lavere end

5.000.000 særlige trækningsrettigheder, eller et højere beløb

fastsat i en kontraherende parts lovgivning.

K. Litra d) i artikel 8 erstattes af følgende tekst

d) I tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 13 c) (ii) finder

anvendelse, skal retten til erstatning imidlertid ikke bortfalde,

såfremt der inden for den i denne artikels litra a), b) og c)

fastsatte frist enten,

(i) før den i artikel 17 omhandlede internationale domstol har

truffet beslutning, er rejst sag ved en af de domstole, blandt

hvilke den internationale domstol kan vælge; såfremt den

internationale domstol bestemmer, at den kompetente domstol er en

anden end den, ved hvilken sag allerede er anlagt, kan den

fastsætte en frist, inden hvilken sagen skal være anlagt ved den

således udpegede kompetente domstol; eller

(ii)er rettet anmodning til en kontraherende part om at foranledige,

at der af den internationale domstol træffes afgørelse om,

hvilken domstol der skal være kompetent ifølge artikel 13 c,

(ii), og sag anlægges efter en sådan afgørelse inden for den

tidsfrist, som den internationale domstol måtte fastsætte.

L. Litra b) i artikel 15 erstattes af følgende tekst

b) For så vidt erstatning for skade hidrører fra offentlige midler

og overstiger de i artikel 7 omhandlede 5.000.000 særlige

trækningsrettigheder vil enhver sådan foranstaltning i en hvilken

som helst form kunne træffes under anvendelse af vilkår, som kan

afvige fra denne konventions bestemmelser.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol,

skal protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af

Konventionen af 29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på

den nukleare energis område, som ændret ved tillægsprotokol af

28. januar 1964 (i det følgende benævnt »Konventionen«), som

herefter skal betegnes som »Konventionen af 29. juli 1960 om

ansvar for tredjemand på den nukleare energis område, som ændret

ved tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16.

november 1982.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes.

Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal

deponeres hos Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk

Samarbejde og Udvikling. I tilfælde af bekræftelse af denne

protokol skal underretning herom gives til generalsekretæren.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har

ratificeret Konventionen, er forpligtet til at ratificere eller

bekræfte denne protokol så snart som muligt. De øvrige stater,

som undertegner denne protokol, forpligter sig til at ratificere

eller bekræfte denne samtidig med, at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til

bestemmelserne i artikel 21 i Konventionen. Tiltrædelser af

Konventionen godtages kun, såfremt de sker i forbindelse med

tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 20

i Konventionen.

f) Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling skal underrette alle signatarstater og tiltrædende

regeringer om modtagelsen af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelse af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er

behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982 på engelsk, fransk,

italiensk, nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har

samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos

Generalsekretæren for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og

Udvikling, af hvem bekræftede genparter vil blive sendt til alle

signatarstater og tiltrædende regeringer.

Protocol to Amend the Convention on Third Party Liability in the

Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as Amended by the

Additional Protocol of 28th january 1964.

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of

Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the

Kingdom of Spain, the Republic of Finland, the French Republic,

the Hellenic Republic, the Italian Republic, the Grand Duchy of

Luxembourg, the Kingdom of Norway, the Kingdom of the

Netherlands, the Portuguese Republic, the United Kingdom of Great

Britain and Northern Ireland, the Kingdom of Sweden, the Swiss

Confederation and the Turkish Republic;

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention on Third

Party Liability in the Field of Nuclear Energy, concluded at

Paris on 29 th July 1960 within the framework of the Organisation

for European Economic Co-operation and Development, as amended by

the Additional Protocol signed at Paris on 28th January 1964;

HAVE AGREED as follows

I

The Convention on Third Party Liability in the Field of Nuclear

Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional Protocol

of 28th January 1964, shall be amended as follows

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the

following text

CONSIDERING that the OECD Nuclear Energy Agency, established within

the framework of the Organisation for Economic Co-operation and

Development (hereinafter referred to as the »Organisation«), is

charged with encouraging the elaboration and harmonization of

legislation relating to nuclear energy in participating

countries, in particular with regard to third party liability and

insurance against atomic risks;

B. The last paragraph of the Preamble shall be replaced by the

following text

CONVINCED of the need for unifying the basic rules applying in the

various countries to the liability incurred for such damage,

whilst leaving these countries free to take, on a national basis,

any additional measures which they deem appropriate;

C. Paragraph (a) of Article I shall be replaced by the following

text

a) For the purposes of this Convention

(i) »A nuclear incident« means any occurrence or succession of

occurrences having the same origin which causes damage, provided

that such occurrences or succession of occurrences, or any of the

damage caused, arises out of or results either from the

radioactive properties, or a combination of radioactive

properties with toxic, explosive, or other hazardous properties

of nuclear fuel or radioactive products or waste or with any of

them, or from ionizing radiations emitted by any other source of

radiation inside a nuclear installation.

(ii)»Nuclear installation« means reactors other than those comprised

in any means of transport; factories for the manufacture or

processing of nuclear substances; factories for the separation of

isotopes of nuclear fuel; factories for the reprocessing of

irradiated nuclear fuel; facilities for the storage of nuclear

substances other than storage incidental to the carriage of such

substances; and such other installations in which there are

nuclear fuel or radioactive products or waste as the Steering

Committee for Nuclear Energy of the Organisation (hereinafter

referred to as the »Steering Committee«) shall from time to time

determine; any Contracting Party may determine that two or more

nuclear installations of one operator which are located on the

same site shall, together with any other premises on that site

where radioactive material is held, be treated as a single

nuclear installation.

(iii)»Nuclear fuel« means fissionable material in the form of

uranium metal, alloy, or chemical compound (including natural

uranium), plutonium metal, alloy, or chemical compound, and such

other fissionable material as the Steering Commitee shall from

time to time determine.

(iv)»Radioactive products or waste« means any radioactive material

produced in or made radioactive by exposure to the radiation

incidental to the process of producing or utilizing nuclear fuel,

bur does not include (1) nuclear fuel, or (2) radioisotopes

outside a nuclear installation which have reached the final stage

of fabrication so as to be usable for any industrial, commercial,

agricultural, medical, scientific or educational purpose.

(v)»Nuclear substances« means nuclear fuel (other than natural

uranium and other than depleted uranium) and radioactive products

or waste.

(vi)»Operator« in relation to a nuclear installation means the

person designated or recognized by the competent public authority

as the operator of that installation.

D. Paragraph (a) of Article 3 shall be replaced by the following

text

(a) The operator of a nuclear installation shall be liable, in

accordance with this Convention, for

(i) damage to or loss of life of any person; and

(ii)damage to or loss of any property other than

1. the nuclear installation itself and any other nuclear

installation, including a nuclear installation under

construction, on the site where that installation is located; and

2.any property on that same site which is used or to be used in

connection with any such installation,

upon proof that such damage or loss (hereinafter referred to as

»damage«) was caused by a nuclear incident in such installation

or involving nuclear substances coming from such installation,

except as otherwise provided for in Article 4.

E. Paragraph (c) of Article 3 shall be repealed.

F. Paragraph (c) of Article 4 shall be replaced by the following

text

(c) The operator liable in accordance with this Convention shall

provide the carrier with a certificate issued by or on behalf of

the insurer or other financial guarantor furnishing the security

required pursuant to Article 10. However, a Contracting Party may

exclude this obligation in relation to carriage which takes place

wholly whithin its own territory. The certificate shall state the

name and address of that operator and the amount, type and

duration of the security, and these statements may not be

disputed by the person by whom or on whose behalf the certificate

was issued. The certificate shall also indicate the nuclear

substances and the carriage in respect of which the security

applies and shall include a statement by the compentent public

authority that the person named is an operator within the meaning

of this Convention.

G. Paragraph (c) of Article 5 shall be replaced by the following

text

(c) If the nuclear fuel or radioactive products or waste involved in

a nuclear incident have been in more than one nuclear

installation and are not in a nuclear installation at the time

damage is caused, no operator other than the operator of the last

nuclear installation in which they were before the damage was

caused or an operator who has subsequently taken them in charge,

or has assumed liability therefor pursuant to the express terms

of a contract in writing shall be liable for the damage.

H. Paragraph (c) of Article 6 shall be replaced by the following

text

(c) (i) Nothing in this Convention shall affect the liability

1. of any individual for damage caused by a nuclear incident for

which the operator, by virtue of Article 3 (a) (ii) (1) and (2)

or Article 9, is not liable under this Convention and which

results from an act or omission of that individual done with

intent to cause damage;

2.of a person duly authorized to operate a reactor comprised in a

means of transport for damage caused by a nuclear incident when

an operator is not liable for such damage pursuant to Article 4

(a) (iii) or (b) (iii).

(ii)The operator shall incur no liability outside this Convention

for damage caused by a nuclear incident.

I. Paragraph (b) of Article 7 shall be replaced by the following

text

(b) The maximum liability of the operator in respect of damage

caused by a nuclear incident shall be 15.000.000 Special Drawing

Rights as defined by the International Monetary Fund and used by

it for its own operations and transactions (hereinafter referred

to as »Special Drawing Rights«). However

(i) any Contracting Party, taking into account the possibilities for

the operator of obtaining the insurance or other financial

security required pursuant to Article 10 may establish by

legislation a greater or lesser amount;

(ii)any Contracting Party, having regard to the nature of the

nuclear installation or the nuclear substances involved and to

the likely consequences of an incident originating therefrom, may

establish a lower amount provided that in no event shall any

amounts so established be less than 5.000.000 Special Drawing

Rights. The sums mentioned above may be converted into national

currency in round figures.

J. Paragraph (c) of Article 7 shall be replaced by the following

text

(c) Compensation for damage caused to the means of transport on

which the nuclear substances involved were at the time of the

nuclear incident shall not have the effect of reducing the

liability of the operator in respect of other damage to an amount

less than either 5.000.000 Special Drawing Rights, or any higher

amount established by the legislation of a Contracting Party.

K. Paragraph (d) of Article 8 shall be replaced by the following

text

(d) Where the provisions of Article 13 (c) (ii) are applicable, the

right of compensation shall not, however, be extinguished if,

within the time provided for in paragraphs (a), (b), and (c) of

this Article,

(i) prior to the determination by the Tribunal referred to in

Article 17, an action has been brought before any of the courts

from which the Tribunal can choose; if the Tribunal determines

that the compentent court is a court other than that before which

such action has already been brought, it may fix a date by which

such action has to be brought before the compentent court so

determined; or

(ii)a request has been made to a Contracting Party concerned to

initiate a determination by the Tribunal of the compentent court

pursuant to Article 13 (c) (ii) and an action is brought

subsequent to such determination within such time as may be fixed

by the Tribunal.

L. Paragraph (b) of Article 15 shall be replaced by the following

text

(b) In so far as compensation for damage involves public funds and

is in excess of the 5.000.000 Special Drawing Rights referred to

in Article 7, any such measure in whatever form may be applied

under conditions which may derogate from the provisions of this

Convention.

II

(a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties

thereto, form an integral part of the Convention on Third Party

Liability in the Field of Nuclear Energy of 29th July 1960, as

amended by the Additional Protocol of 28th January 1964

(hereinafter referred to as the "Convention"), which shall be

known as the "Convention on Third Party Liability in the Field of

Nuclear Energy of 29th July 1960, as amended by the Additional

Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th

November 1982.

(b) This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of

ratification of this Protocol shall be deposited with the

Secretary-General of the Organisation for Economic Co-operation

and Development. Where there is a confirmation of this Protocol,

it shall be notified to him.

(c) The Signatories of this Protocol who have already ratified the

Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as

soon as possible. The other Signatories of this Protocol

undertake to ratify it or to confirm it at the same time as they

ratify the Convention.

(d) This Protocol shall be open for accession in accordance with the

provisions of Article 21 of the Convention. Accessions to the

Convention will be accepted only if they are accompanied by

accession to this Protocol.

(e) This Protocol shall come into force in accordance with the

provisions of Article 20 of the Convention.

(f) The Secretary-General of the Organisation for Economic

Co-operation and Development shall give notice to all Signatories

and acceding Governments of the receipt of any instrument of

ratification or accession and of the receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly

empowered, have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982 in the English, Dutch,

French, German, Italian and Spanish languages, the six texts

being equally authoritative, in a single copy which shall be

deposited with the Secretary-General of the Organisation for

Economic Co-operation and Development by whom certified copies

will be communicated to all Signatories and acceding Governments.

§ 1

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader

(nukleare skader) foretages følgende ændringer

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres

»undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og i § 1,

litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til

»indenrigsministeren«.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt formål,» til

»,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;».

3. § 1, litra j, affattes således

»j) Pariskonventionen: konvention om ansvar over for trediemand på

den nukleare energis område, der blev indgået i Paris den 29.

juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964

eller som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november

1982;»

4. § 1, litra k, affattes således

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til Pariskonventionen,

der blev indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller som yderligere ændret

ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

5. § 1, litra m, affattes således

»m) SDR: de særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den

internationale Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt

foretages efter kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der

for en bestemt ulykkes vedkommende måtte blive indgået

overenskomst om andet mellem de stater, som har tiltrådt

Tillægskonventionen.«

6. § 3 affattes således

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1,

litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme

indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor

der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart

anlæg.«

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret

for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

8. § 14, stk. 1, affattes således

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område,

herunder anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er

bestemt til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres

»afregningsenheder« til: »SDR«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60 millioner SDR«.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner afregningsenheder« til

»300 millioner SDR«.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til

»indenrigsministeren«.

13. § 40 ophæves.

§ 1. I denne lov forstås ved

a) nukleart brændsel

spalteligt stof, bestående af uran eller plutonium i metallisk form,

i legering eller kemisk forbindelse, samt andet spalteligt stof,

som efter undervisningsministerens bestemmelse skal anses som

nukleart brændsel;

- - -

- - -

e) nukleart anlæg eller anlæg

1) nukleart reaktoranlæg,

2)fabrik til fremstilling eller behandling af nuklear substans,

3)fabrik til adskillelse af isotoper i nukleart brændsel,

4)fabrik til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel,

5)anlæg til opbevaring af nuklear substans, bortset fra midlertidig

opbevaring under transport, samt

6)efter undervisningsministerens bestemmelse andet anlæg, hvori der

findes nukleart brændsel eller radioaktivt produkt;

- - -

g) indehaver af nukleart anlæg

1)for så vidt angår anlæg her i riget: den, der af

undervisninsministeren er godkendt som indehaver af anlægget,

eller i mangel af sådan godkendelse den, der driver anlægget,

2)for så vidt angår anlæg uden for riget: den, som er ansvarlig for

anlægget efter lovgivningen i anlægsstaten;

- - -

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

c) nuklear substans

1) nukleart brændsel med undtagelse af naturligt uran og udarmet

uran,

2)radioaktivt produkt med undtagelse af radioisotoper, som er

fremstillet og færdige til anvendelse til industrielt,

kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk eller videnskabeligt

formål;

3. § 1, litra j, affattes således

»j) Pariskonventionen: konventionen indgået i Paris den 29. juli

1960 ansvar over for trediemand på den nukleare energis område,

som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller denne

konvention, som yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16.

november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

j) Pariskonventionen

konventionen om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis

område, der blev indgået i Paris den 29. juli 1960 og ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964;

4. § 1, litra k, affattes således

»k) Tillægskonventionen: tillægskonvention til Pariskonventionen

indgået i Bryssel den 31. januar 1963, som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964, eller denne konvention, som

yderligere ændret ved ændringsprotokol af 16. november 1982;»

§ 1. I denne lov forstås ved

- - - - - -

k) Tillægskonventionen

Tillægskonventionen til Pariskonventionen, der blev indgået i

Bryssel den 31. januar 1963 og ændret ved tillægsprotokol af 28.

januar 1964;

5. § 1, litra m, affattes således

»m) SDR

særlige trækningsrettigheder, der anvendes af Den internationale

Valutafond. Omregning af SDR til dansk mønt foretages efter

kursen på den dag, ulykken skete, medmindre der for en bestemt

ulykkes vedkommende måtte blive indgået overenskomst om andet

mellem de stater, som har tiltrådt Tillægskonventionen.«

§ 1. I denne lov forstås ved

- - -

- - -

m) afregningsenheder

afregningningsenheder i overensstemmelse med Den europæiske

Valutaoverenskomst af 5. august 1955, således som disse

beregnedes den 29. juli 1960.

6. § 3 affattes således

» § 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at flere anlæg, jf. § 1,

litra e, der ligger inden for samme område og tilhører samme

indehaver, samt enhver anden lokalitet inden for området, hvor

der befinder sig radioaktivt stof, skal anses som eet nukleart

anlæg.«

artikel 2 - uden forskelsbehandling begrundet i skadelidtes

nationalitet, bopæl eller opholdssted.

F. Litra a) i artikel 10 erstattes af følgende tekst

a)Den kontraherende part, hvis domstole er kompetente, skal

underrette de andre kontraherende parter om en indtruffen nuklear

ulykke og omstændighederne ved denne, så snart det fremgår, at

den af ulykken forvoldte skade beløber sig til eller kan formodes

at ville beløbe sig til mere end 175 millioner særlige

trækningsrettigheder. De kontraherende parter skal straks tage

alle fornødne skridt til at fastsætte fremgangsmåden for

afviklingen af deres indbyrdes forhold i denne henseende.

G. Litra b) i artikel 14 erstattes af følgende tekst

b)Bestemmelser, som er truffet af en kontraherende part i henhold

til artiklerne 2 og 9 i Pariskonventionen, og som medfører, at de

i artikel 3 b) ii) og iii) nævnte offentlige midler skal stilles

til rådighed, kan ikke gøres gældende mod nogen anden

kontraherende part, som ikke har givet sit samtykke dertil.

H. Tillægget erstattes af følgende tekst

TILLÆG

til Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af

29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare

energis område som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964

og ved protokol af 16. november 1982

De kontraherende parters regeringer erklærer, at erstatning for

skade forvoldt ved en nuklear ulykke, der ikke omfattes af

Tillægskonventionen, udelukkende fordi det pågældende nukleare

anlæg på grund af sin anvendelse ikke er optaget på den i

Tillægskonventionens artikel 2 nævnte fortegnelse (herunder

indbefattet det tilfælde, at en eller flere, men ikke alle

regeringerne, anser anlægget som faldende uden for

Pariskonventionen)

- skal ydes, uden at der gøres forskel mellem statsborgerne i de i

tillægskonventionen kontraherende parter; og

- ikke må begrænses til et beløb under 300 millioner særlige

trækningsrettigheder.

Endvidere vil disse regeringer, såfremt det ikke allerede er

tilfældet, bestræbe sig på at udvirke, at reglerne for erstatning

til personer, som lider skade forvoldt af sådanne ulykker, kommer

til at svare så nøje som muligt til de regler, som gælder for

nukleare ulykker, der indtræffer i forbindelse med nukleare

anlæg, som omfattes af Tillægskonventionen.

II

a) I forholdet mellem de parter, som har tiltrådt denne protokol,

skal protokollens bestemmelser udgøre en integrerende del af

Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af

29. juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare

energis område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964

(i det følgende benævnt »Konventionen«), som herefter skal

betegnes som »Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til

Pariskonventionen af 29. juli 1960, som ændret ved

tillægsprotokol af 28. januar 1964 og ved protokol af 16.

november 1982«.

b) Denne protokol skal ratificeres eller bekræftes.

Ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol skal

deponeres hos den belgiske regering. I tilfælde af bekræftelse af

denne protokol skal underretning herom gives til den belgiske

regering.

c) De stater, som undertegner denne protokol, og som allerede har

ratificeret Konventionen er forpligtet til at ratificere eller

bekræfte denne protokol så snart som muligt. De øvrige stater,

som undertegner denne protokol, forpligter sig til at ratificere

eller bekræfte denne samtidig med, at de ratificerer Konventionen.

d) Denne protokol er åben for tiltrædelse i henhold til

bestemmelserne i artikel 22 i Konventionen. Tiltrædelser af

Konventionen godtages kun, såfremt de sker i forbindelse med

tiltrædelse af denne protokol.

e) Denne protokol træder i kraft i henhold til reglerne i artikel 21

i Konventionen.

f) Den belgiske regering skal underrette alle signatarstater og

tiltrædende regeringer om modtagelsen af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter og om modtagelsen af bekræftelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede, som er

behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Paris, den 16. november 1982, på engelsk, fransk,

italiensk, nederlandsk, spansk og tysk, hvilke seks tekster har

samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos

den belgiske regering, af hvem bekræftede genparter vil blive

sendt til alle signatarstater og tiltrædende regeringer.

PROTOCOL

TO AMEND THE CONVENTION OF 31ST JANUARY 1963 SUPPLEMENTARY TO THE

PARIS CONVENTION OF 29TH JULY 1960 ON THIRD PARTY LIABILITY IN

THE FIELD OF NUCLEAR ENERGY, AS AMENDED BY THE ADDITIONAL

PROTOCOL OF 28TH JANUARY 1964

THE GOVERNMENTS of the Federal Republic of Germany, the Republic of

Austria, the Kingdom of Belgium, the Kingdom of Denmark, the

Kingdom of Spain, the Republic of Finland, the French Republic,

the Italian Republic, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom

of Norway, the Kingdom of the Netherlands, the United Kingdom of

Great Britain and Northern Ireland, the Kingdom of Sweden and the

Swiss Confederation,

CONSIDERING that certain provisions of the Convention of 29th July

1960 on Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as

amended by the Additional Protocol of 28th January 1964 have been

amended by the Protocol concluded at Paris on 16th November 1982

and of which they are Signatories,

CONSIDERING that is is desirable to amend also the Convention of

31st January 1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th

July 1960, as amended by the Additional Protocol of 28th January

1964,

HAVE AGREED as follows

I

The Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris

Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the

Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of

28th January 1964 shall be amended as follows

A. The second paragraph of the Preamble shall be replaced by the

following text

Being Parties to the Convention of 29th July 1960 on Third Party

Liability in the Field of Nuclear Energy, concluded within the

framework of the Organisation for European Economic Co-operation,

now the Organisation for Economic Co-operation and Development,

and as amended by the Additional Protocol concluded at Paris, on

28th January 1964 and by the Protocol concluded at Paris on 16th

November 1982 (Hereinafter referred to as the"Paris Convention");

B. Paragraph b) of Article 2 shall be replaced by the following

text

b) Any Signatory or acceding Government may, at the time of

signature of or accession to this Convention or on the deposit of

its instrument of ratification, declare that, for the purposes of

the application of paragraph a) ii) 3) of this Article,

individuals or certain categories thereof, considered under its

law as having their habitual residence in its territory, are

assimilated to its own nationals.

C. Article 3 shall be replaced by the following text

Article 3

C. a) Under the conditions established by this Convention, the

Contracting Parties undertake that compensation in respect of the

damage referred to in Article 2 shall be provided up to the

amount of 300 million Special Drawing Rights per incident.

b)Such compensation shall be provided

iii) up to an amount of at least 5 million Special Drawing Rights,

out of funds provided by insurance or other financial security,

such amount to be established by the legislation of the

Contracting Party in whose territory the nuclear installation of

the operator liable is situated;

ii)between this amount and 175 million Special Drawing Rights, out

of public funds to be made available by the Contracting Party in

whose territory the nuclear installation of the operator liable

is situated;

iii)between 175 million and 300 million Special Drawing Rights, out

of public funds to be made available by the Contracting Parties

according to the formula for contribution specified in Article

12.

c)For this purpose, each Contracting Party shall either

i)establish the maximum liability of the operator, pursuant to

Article 7 of the Paris Convention, at 300 million Special Drawing

Rights, and provide that such liability shall be covered by all

the funds referred to in paragraph b) of this Article; or

ii)establish the maximum liability of the operator at an amount at

least equal to that established pursuant to paragraph b) i) of

this Article and provide that, in excess of such amount and up to

300 million Special Drawings Rights, the public funds referred to

in paragraph b) ii) and iii) of this Article shall be made

available by some means other than as cover for the liability of

the operator, provided that the rules of substance and procedure

laid down in this Convention are not thereby affected.

d)The obligation of the operator to pay compensation, interest or

costs out of public funds made available pursuant to paragraphs

b) ii) and iii), and f) of this Article shall only be enforceable

against the operator as and when such funds are in fact made

available.

e)The Contracting Parties, in carrying out this Convention,

undertake not to make use of the right provided for in Article 15

b) of the Paris Convention to apply special conditions

i)in respect of compensation for damage provided out of the funds

referred to in paragraph b) i) of this Article;

ii)other than those laid down in this Convention in respect of

compensation for damage provided out of the public funds referred

to in paragraph b) ii) and iii) of this Article.

f)The interest and costs referred to in Article 7 g) of the Paris

Convention are payable in addition to the amounts referred to in

paragraph b) of this Article and shall be borne in so far as they

are awarded in respect of compensation payable out of the funds

referred to in

i)paragraph b) i) of this Article, by the operator liable;

ii)paragraph b) ii) of this Article, by the Contracting Party in

whose territory the nuclear installation of that operator is

situated;

iii)paragraph b) iii) of this Article, by the Contracting Parties

together.

g)For the purposes of this Convention, »Special Drawing Rights«

means the Special Drawing Right as it is defined by the

International Monetary Fund. The amounts mentioned in this

Convention shall be converted into the national currency of a

Contracting Party in accordance with the value of that currency

at the date of the incident, unless another date is fixed for a

given incident by agreement between the Contracting Parties. The

equivalent in Special Drawings Rights of the national currency of

a Contracting Party shall be calculated in accordance with the

method of valuation applied at the date in question by the

International Monetary Fund for its own operations and

transactions.

D. Article 4 shall be replaced by the following text

Article 4

D. a) If a nuclear incident causes damage which gives rise to

liability of more than one operator, the aggregate liability

provided for in Article 5 d) of the Paris convention shall not,

to the extent that public funds have to be made available

pursuant to Article 3 b) ii) and iii), exceed 300 million Special

Drawing Rights.

b)The total amount of the public funds made available pursuant to

Article 3 b) ii) and iii) shall not, in such event, exceed the

difference between 300 million Special Drawings Rights and the

sum of the amounts established with respect to such operators

pursuant to Article 3 b) i) or, in the case of an operator whose

nuclear installation is situated in the territory of a State

which is not a Party to this Convention, the amount established

pursuant to Article 7 of the Paris Convention. If more than one

Contracting Party is required to make available public funds

pursuant to Article 3 b) ii), such funds shall be made avaible by

them in proportion to the number of nuclear installations

situated in their respective territories, which are involved in

the nuclear incident and of which the operators are liable.

E. Article 8 shall be replaced by the following text

Article 8

E. Any person who is entitled to benefit from the provisions of this

Convention shall have the right to full compensation in

accordance with national law for damage suffered, provided that,

where the amount of damage exceeds or is likely to exceed

ii) 300 million Special Drawing Rights; or

ii)if there is aggregate liability under Article 5 d) of the Paris

Convention and a higher sum results therefrom, such higher

sum,any Contracting Party may establish equitable criteria for

apportionment. Such criteria shall be applied whatever the origin

of the funds and, subject to the provisions of Article 2, without

discrimination based on the nationality, domicile or residence of

the person suffering the damage.

F. Paragraph (a) of Article 10 shall be replaced by the following

text

a)The Contracting Party whose courts have jurisdiction shall be

requrired to inform the other Contracting Parties of a nuclear

incident and its circumstances as soon as it appears that the

damage caused by such incident exceeds, or is likely to exceed,

175 million Special Drawing Rights. The Contracting Parties shall

without delay make all the necessary arrangements to settle the

procedure for their relations in this connection.

G. Paragraph (b) of Article 14 shall be replaced by the following

text

b)Any such provisions made by Contracting Party pursuant to Articles

2 and 9 of the Paris Convention as a result of which the public

funds referred to in Article 3 (b) (ii) and (iii) are required to

be made available may not be invoked against any other

Contracting Party unless it has consented thereto.

H. The Annex shall be replaced by the following text

ANNEX

to the Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris

Convention of 29th July 1960 on Third Party Liability in the

Field of Nuclear Energy, as amended by the Additional Protocol of

28th January 1964 and by the Protocol of 16th November 1982

THE GOVERNMENTS OF THE CONTRACTING PARTIES declare that compensation

for damage caused by a nuclear incident not covered by the

Supplementary Convention solely by reason of the fact that the

relevant nuclear installation, on account of its utilization, is

not on the list referred to in Article 2 of the Supplementary

Convention, (including the case where such installation is

considered by one or more but not all of the Governments to be

outside the Paris Convention)

- shall be provided without discrimination among the nationals of

the Contracting Parties to the Supplementary Convention; and

- shall not be limited to less than 300 million Special Drawing

Rights.

In addition, if they have not already done so, they shall endeavour

to make the rules for compensation of persons suffering damage

caused by such incidents as similar as possible to those

established in respect of nuclear incidents occurring in

connection with nuclear installations covered by the

Supplementary Convention.

II

A. (a) The provisions of this Protocol shall, as between the Parties

thereto, form an integral part of the Convention of 31st January

1963 Supplementary to the Paris Convention of 29th July 1960 on

Third Party Liability in the Field of Nuclear Energy, as amended

by the Additional Protocol of 28th January 1964 (hereinafter

referred to as the »Convention«), which shall be known as the

»Convention of 31st January 1963 Supplementary to the Paris

Convention of 29th July 1960, as amended by the Additional

Protocol of 28th January 1964 and by the Protocol of 16th

Novenber 1982«.

(b)This Protocol shall be ratified or confirmed. Instruments of

ratification of this Protocol shall be deposited with the Belgian

Government. Where there is a confirmation of this Protocol it

shall be notified to the Belgian Government.

(c)The Signatories of this Protocol who have already ratified the

Convention undertake to ratify or to confirm this Protocol as

soon as possible. The other Signatories of this Protocol

undertake to ratify it or to confirm it at the same time as they

ratify the Convention.

(d)This Protocol shall be open for accession in accordance with the

provisions of Article 22 of the Convention. Accessions to the

Convention will be accepted only if they are accompanied by

accession to this Protocol.

(e)This Protocol shall come into force in accordance with the

provisions of Article 21 of the Convention.

(f)The Belgian Government shall give notice to all Signatories and

acceding Governments of the receipt of any instrument of

ratification or accession and of the receipt of any confirmation.

IN WITNESS WHEREOF, the undersigned Plenipotentiaries, duly

empowered, have signed this Protocol.

DONE at Paris, this 16th day of November 1982, in the English,

Dutch, French, German, Italian and Spanish languges, the six

texts being equally authoritative, in a single copy which shall

be deposited with the Belgian Government by whom certified copies

will be communicated to all Signatories and acceding Governments.

Bilag 2

Oversættelse

ÆNDRINGSPROTOKOL

TIL TILLÆGSKONVENTIONEN AF 31. JANUAR 1963 TIL PARIS-KONVENTIONEN AF

29. JULI 1960 OM ANSVAR OVER FOR TREDJEMAND PÅ DEN NUKLEARE

ENERGIS OMRÅDE, SOM ÆNDRET VED TILLÆGSPROTOKOL AF 28. JANUAR 1964

Regeringerne i Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Østrig,

Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Kongeriget Spanien,

Republikken Finland, Den franske Republik, Den italienske

Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Norge,

Kongeriget Nederlandene, Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland, Kongeriget Sverige og Det schweiziske Forbund, er

under hensyn til at visse bestemmelser i Konventionen af 29. juli

1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis

område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, er

blevet ændret ved protokol afsluttet i Paris den 16. november

1982, og som de har undertegnet,

under hensyn til at det også er ønskeligt at ændre

Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af

29. juli 1960, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964,

blevet enige om følgende

I

Tillægskonventionen af 31. januar 1963 til Pariskonventionen af 29.

juli 1960 om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis

område, som ændret ved tillægsprotokol af 28. januar 1964, ændres

på følgende måde

A. b) iii)

A. Andet afsnit i præamblen erstattes af følgende tekst

Som er parter i den den 29. juli 1960 inden for rammerne af

Organisationen for Europæisk Økonomisk Samarbejde, nu

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, afsluttede

konvention om ansvar over for tredjemand på den nukleare energis

område, som ændret ved tillægsprotokol afsluttet i Paris den 28.

januar 1964 og ved protokol afsluttet i Paris den 16. november

1982 (herefter benævnt »Pariskonventionen«);

B. Litra b) i artikel 2 erstattes af følgende tekst

b)Enhver signatarmagt eller tiltrædende regering kan ved sin

undertegnelse eller tiltrædelse af denne konvention eller ved

deponeringen af sit ratifikationsinstrument erklære, at fysiske

personer eller visse kategorier heraf, som efter dens lovgivning

anses for at have deres normale opholdssted på dens territorium,

er ligestillede med dens egne statsborgere, for så vidt angår

anvendelsen af denne artikels litra a) ii) 3).

C. Artikel 3 erstattes af følgende tekst

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 1, nr. 11, træder dog i

kraft på et af justitsministeren fastsat tidspunkt.

§ 2. Nukleart anlæg eller brændsel samt radioaktivt produkt, som kun

frembyder ringe fare, kan efter undervisningsministerens

bestemmelse helt eller delvis undtages fra bestemmelserne i denne

lov.

2. I § 1, litra c, nr. 2, ændres »eller videnskabeligt formål,» til

»,videnskabeligt eller undervisningsmæssigt formål;».

Artikel 3

a)De kontraherende parter garanterer under de i denne konvention

fastlagte vilkår, at erstatning for de i artikel 2 omhandlede

skader vil blive ydet indtil et beløb af 300 millioner særlige

trækningsrettigheder for hver nuklear ulykke.

b)Sådan erstatning skal tilvejebringes

iii)indtil et beløb på ikke under 5 millioner særlige

trækningsrettigheder fastsat ved lov i den kontraherende part, på

hvis territorium den ansvarlige indehavers nukleare anlæg er

beliggende, af midler hidrørende fra forsikring eller anden

økonomisk sikkerhed;

iii)mellem dette beløb og 175 millioner særlige trækningsrettigheder

af offentlige midler, som stilles til rådighed af den

kontraherende part, på hvis territorium den ansvarlige indehavers

nukleare anlæg er beliggende;

iii)mellem 175 millioner og 300 millioner særlige

trækningsrettigheder af offentlige midler, som stilles til

rådighed af de kontraherende parter i overensstemmelse med de i

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. I § 1, litra a, § 1, litra e, nr. 6, og § 2 ændres

»undervisningsministerens« til: »indenrigsministerens« og i § 1,

litra g, nr. 1, ændres »undervisningsministeren« til

»indenrigsministeren«.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved lovforslaget foreslås en ændring af lov nr. 332 af 19. juni

1974 om erstatning for atomskader (atomerstatningsloven).

Lovforslaget tager sigte på i dansk ret at gennemføre to

ændringsprotokoller til Pariskonventionen om ansvar over for

tredjemand på den nukleare energis område samt en

Tillægskonvention hertil, således at Danmark kan ratificere

ændringsprotokollerne, der er vedtaget den 16. november 1982. Ved

ændringsprotokollerne sker dels en forhøjelse af det

maksimumsbeløb, som en stat kan komme til at hæfte for i

forbindelse med en nuklear ulykke, dels en ændring af den

internationale valutaenhed, hvori anlægsindehaverens og statens

ansvar udtrykkes. I lovforslaget gennemføres endvidere en

væsentlig forhøjelse af anlægsindehaverens erstatningsansvar samt

enkelte mindre, tekniske ændringer. Herudover sker der ændring i

loven som følge af gennemførte omlægninger af

indenrigsministerens og undervisningsministerens

forretningsområder.

2. Pariskonventionen blev indgået den 29. juli 1960, og denne

konvention regulerer først og fremmest atomanlægsindehaverens

ansvar. Den 31. januar 1963 blev der indgået

en Tillægskonvention til Pariskonventionen, hvorved der blev

skabt mulighed for ved tilskud af offentlige midler at yde

erstatning i tilfælde af nukleare ulykker med et væsentligt

større beløb end det, der gælder efter Pariskonventionen. Begge

konventioner, der er indgået inden for rammerne af samarbejdet i

OECD, blev ændret ved tillægsprotokoller af 28. januar 1964, der

havde til formål at skabe størst mulig overensstemmelse med

Wien-konventionen af 1963, der ligeledes vedrører civilretligt

ansvar for atomskader, men som fortrinsvis er underskrevet eller

ratificeret af stater uden for Europa. Danmark har ikke

ratificeret Wien-konventionen.

Såvel Pariskonventionen som Tillægskonventionen med

tillægsprotokoller af 28. januar 1964 er ratificeret af Danmark

den 24. august 1974. Ud over Danmark har følgende 13 lande

ratificeret Pariskonventionen: Belgien, Finland, Frankrig,

Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene,

Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyrkiet og Storbritannien. Ud

over Danmark har følgende 10 lande ratificeret

Tillægskonventionen: Belgien, Finland, Forbundsrepublikken

Tyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien,

Storbritannien og Sverige.

De under pkt. 1 nævnte ændringsprotokoller af 16. november 1982 er

endnu ikke trådt i kraft. Til ikrafttræden af ændringsprotokollen

til Pariskonventionen kræves, at den ratificeres eller stadfæstes

af to tredjedele af de kontraherende parter. Indtil nu har 8 ud

af 14 kontraherende stater ratificeret. Det er Belgien,

Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge, Portugal,

Storbritannien, Sverige og Tyrkiet. Til ikrafttræden af

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kræves, at den

ratificeres eller bekræftes af samtlige kontraherende parter.

Indtil nu har 6 ud af 11 kontraherende stater ratificeret. Det er

Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge,

Storbritannien og Sverige.

3. De danske regler om erstatning for atomskader blev i 1974 ændret

med henblik på en dansk ratifikation af Pariskonventionen og

Tillægskonventionen med tilhørende tillægsprotokoller

(Folketingstidende 1973-74, tillæg A, spalte 737 ff).

De ændringsprotokoller, der nu ønskes ratificeret, medfører en

væsentlig forøgelse af de maksimale erstatningsbeløb i tilfælde

af en nuklear ulykke. Initiativet til denne forhøjelse blev taget

af de nordiske lande. Se nedenfor under pkt. 5.2.

4. Atomerstatningsloven fastsætter regler om, hvem der er

erstatningsansvarlig i tilfælde af, at der ved en ulykke i et

nukleart anlæg eller under transport af nuklear substans

forvoldes nuklear skade. Loven omfatter både skader, som opstår i

Danmark, og skader som opstår i udlandet.

Atomerstatningsloven indeholder endvidere bestemmelser om statens

hæftelse for erstatningsbeløb, som på grund af lovens regler om

begrænsning af den ansvarliges (typisk anlægsindehaveren)

erstatningsansvar ellers ikke ville kunne fyldestgøres.

5. I Pariskonventionen og Tillægskonventionen med tilhørende

protokoller og i atomerstatningsloven angives anlægsindehaverens

og statens ansvar i »afregningsenheder«, der hver svarer til

0,888671 gram fint guld.

Efter en ændring af Den internationale Valutafondsoverenskomst i

1978 danner guldet ikke længere grundlag for det internationale

valutasystem, hvorfor det nu er usikkert, hvorledes modværdien af

en »afregningsenhed« skal beregnes i nationale valutaer.

I de 2 ændringsprotokoller af 16. november 1982 til Paris- og

Tillægskonventionen anvendes derfor i stedet beregningsenhederne

»særlige trækningsrettigheder« (SDR), hvis værdi fastsættes af

Den internationale Valutafond.

I forbindelse med vedtagelsen af de nævnte ændringsprotokoller blev

der, som følge af vanskelighederne med at bestemme værdien af

afregningsenheden, vedtaget en rekommandation af OECD's råd

(rekommandation C (82) 182 af 16. november 1982), hvorefter det

anbefales, at landene, indtil ændringsprotokollerne fra 1982

træder i kraft, erstatter afregningsenheder i deres nationale

lovgivning med SDR, således at 1 afregningsenhed sættes til 1 SDR.

Det foreslås på den baggrund, at afregningsenheder erstattes med SDR

i atomerstatningsloven i overensstemmelse med OECD-rådets

anbefaling.

5.1. Efter Pariskonventionen er anlægsindehaverens ansvar for skade,

der er en følge af samme ulykke, begrænset til 15 mill.

afregningsenheder, hvilket i 1968 svarede til ca. 112 mill. d.

kr. En konventionsstat kan dog i national lov fastsætte et højere

eller lavere ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder.

De nordiske lande har foreskrevet en ansvarsbegrænsning på 75

mill. d.kr., jf. for Danmarks vedkommende atomerstatningslovens §

21. Dette beløb svarede i 1968 til ca. 10 mill.

afregningsenheder. I Danmark og i de øvrige nordiske lande blev

der dog åbnet mulighed for, at der i særlige tilfælde

administrativt kan fastsættes et højere eller lavere

ansvarsbeløb, dog mindst 5 mill. afregningsenheder, i 1968

svarende til ca. 37,5 mill. d.kr. Denne mulighed er ikke udnyttet

her i landet.

Ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren (75 mill. d.kr.) blev i de

nordiske lande bl.a. fastsat under hensyn til

forsikringsmarkedets daværende kapacitet.

Efter Tillægskonventionen udbetales der supplerende erstatning af

statsmidler i det omfang, det begrænsede ansvarsbeløb efter

Pariskonventionen ikke er tilstrækkeligt til, at der kan

udbetales fuld erstatning til de skadelidte. De samlede

erstatninger, der skal betales af anlægsindehaveren og staten er

dog begrænset, således at der i anledning af samme ulykke højst

skal betales et beløb på 120 mill. afregningsenheder, der i 1968

svarede til ca. 900 mill. d.kr.

Ordningen ifølge Tillægskonventionen er iøvrigt den, at

maksimumsbeløbet på 120 mill. afregningsenheder inddeles i 3

trin. Første trin udgøres af anlægsindehaverens ansvar, dvs. i

Danmark op til 75 mill. d.kr. Dette ansvar skal være dækket af

forsikring eller anden økonomisk garanti. Andet trin udgøres af

erstatningsbeløb mellem første trin og 70 mill.

afregningsenheder. Erstatningen på andet trin betales af

anlægsstaten. Tredie trin udgør erstatningsbeløb mellem 70 og 120

mill. afregningsenheder. Også erstatninger inden for dette trin

betales af statsmidler, men disse tilvejebringes ved bidrag fra

alle de konventionsstater, som har ratificeret

Tillægskonventionen. Denne konvention indeholder regler om

fordeling af ansvaret for atomskader mellem staterne på grundlag

af hver stats bruttonationalprodukt og den samlede effekt af den

pågældende stats atomanlæg.

5.2. På initiativ af de nordiske lande blev spørgsmålet om en

forhøjelse af ansvarsbeløbet i Pariskonventionen og

maksimumsbeløbet i Tillægskonventionen rejst i en ekspertkomite

under OECD's atomenergiorgan (NEA). Dette initiativ medførte som

nævnt ovenfor, at ændringsprotokollerne blev vedtaget.

Efter ændringsprotokollerne skal ansvarsbeløbene udtrykkes i SDR i

stedet for i afregningsenheder. Endvidere er grænserne for

anlægsstatens ansvar (2. trin) under hensyn til inflationen

forhøjet til 175 mill. SDR (ca. 1,5 mia. d.kr.) og det maksimale

erstatningsbeløb (3. trin) til 300 mill. SDR (ca. 2,5 mia. d.kr.).

Efter ændringsprotokollerne sker der derimod ikke en forhøjelse af

anlægsindehaverens ansvar efter Pariskonventionen (1. trin), da

der trods ønske fra flere stater, heriblandt de nordiske, om en

sådan forhøjelse, ikke kunne opnås enighed herom. Dette udelukker

imidlertid ikke, at landene nationalt kan gennemføre en

forhøjelse af dette ansvar.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2 træder ændringsprotokollen til

Pariskonventionen i kraft, når den er ratificeret af to

tredjedele af de kontraherende stater, mens ændringsprotokollen

til Tillægskonventionen træder i kraft, når samtlige

kontraherende stater har ratificeret den. Ændringsprotokollen til

Pariskonventionen kan forventes at træde i kraft inden for en

kortere årrække, medens det må forventes at vare adskillige år,

før ændringsprotokollen til Tillægskonventionen kan træde i kraft.

6. Lovgivningen om erstatning for atomskader er gennemført i

samarbejde med de øvrige nordiske lande, således at der er

nordisk retsenhed på dette område. Samarbejdet er fortsat i

forbindelse med forberedelsen af den lovgivning, der er nødvendig

for at gennemføre ændringsprotokollerne fra 1982.

Sverige har som det første nordiske land gennemført lovgivning i

overenstemmelse med ændringsprotokollerne. Ved ændringsloven er

ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren forhøjet til 500 mill.

sv.kr. (der svarer til ca. 525 mill. d.kr.), dog således, at der

for så vidt angår anlæg, der alene fremstiller, behandler eller

opbevarer ubestrålet uran, gælder et lavere ansvarsbeløb på 100

mill. sv.kr. (der svarer til ca. 105 mill. d.kr.). Dette beløb

skal også være gældende ved transport af sådant stof.

Sverige har endvidere gennemført forhøjelsen af det maksimale

ansvarsbeløb (3. trin) i overensstemmelse med ændringsprotokollen

til Tillægskonventionen. Sverige har imidlertid herudover i

forhold til skadelidte i Sverige og de øvrige nordiske lande,

herunder Danmark, indført et nyt særligt 4. trin med supplerende

svensk statsansvar op til ca. 3 mia. sv.kr. (der svarer til ca.

3,1 mia. d.kr.). Erstatning efter denne ansvarsregel ydes i det

omfang, ansvarsbeløbet på tredie trin ikke giver mulighed for

dækning af de lidte tab.

De nye regler trådte i kraft i Sverige den 1. april 1983 med

undtagelse af forhøjelsen af ansvarsbeløbet efter 3. trin. Det er

tanken, at forhøjelsen af dette ansvarsbeløb først skal træde i

kraft, når ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i

kraft. Den ny bestemmelse om statsansvar på et 4. trin får derfor

navnlig betydning i denne mellemliggende periode.

I Norge er de 2 ændringsprotokoller ved lov nr. 103 af 20. december

1985 indarbejdet i norsk ret ved en ændring af lov nr. 28 af 12.

maj 1972 om atomenergivirksomhet. Forhøjelsen af

ansvarsbegrænsningen til 300 mill. SDR trådte i forhold til de

øvrige nordiske lande i kraft straks. Samtidig blev

anlægsindehaverens ansvar forhøjet til 60 mill. SDR. Denne

begrænsning gælder dog ikke ubetinget. Der kan i særlige tilfælde

under hensyn til anlæggets størrelse og art m.v. administrativt

fastsættes et andet beløb, dog ikke under 5 mill. SDR. Denne

ændring trådte i kraft 13. marts 1987.

Den finske Atomansvarighetslag nr. 484 af 8. juni 1972 er fortsat

gældende, idet loven dog er ændret ved lov nr. 388 af 23. maj

1986 som følge af ændringer i lufttransportlagen. Denne ændring

er endnu ikke trådt i kraft. Der forventes i foråret 1988 fremsat

forslag om ændring af 1972-loven med henblik på ratifikation af

ændringsprotokollerne til såvel Paris- som Tillægskonventionen.

7. Efter Justitsministeriets opfattelse må det af hensyn til

omfanget af de skader, der kan indtræde ved nukleare ulykker,

anses for ønskeligt, at der ved en ændring af loven om erstatning

for atomskader gennemføres en forhøjelse af de ansvarsbeløb, der

gælder for anlægsindehavere, og de samlede erstatningsbeløb, der

er til rådighed ved nukleare ulykker. Ved en sådan lovændring

medvirker man fra dansk side til, at tilsvarende forhøjelser

gennemføres eller fastholdes i udlandet.

Med hensyn til anlægsindehaverens ansvar bør begrænsningsbeløbet

efter Justitsministeriets mening fastsættes på et niveau, der

svarer til det, man har valgt i Sverige. Assurandør-Societetet

har oplyst, at forsikringsmarkedet i givet fald ikke vil have

vanskelighed med at forsikre et beløb på et sådant niveau.

Ansvarsbeløbet bør endvidere som ved anden nyere lovgivning, der

bygger på internationale konventioner, i loven udtrykkes i Den

internationale Valutafonds særlige trækningsrettigheder (SDR).

På den baggrund foreslås ansvarsbeløbet for anlægsindehaveren

forhøjet fra 75 mill. d.kr. til 60 mill. SDR (ca. 517 mill.

d.kr.).

I overensstemmelse med Pariskonventionen og § 21 i den gældende lov

bør der fortsat være adgang til, at Justitsministeriet i særlige

tilfælde kan fastsætte et andet ansvarsbeløb, dog mindst et

bestemt angivet beløb. Mindstebeløbet for ansvaret foreslås

udtrykt i SDR i stedet for i afregningsenheder, og mindstebeløbet

foreslås derfor ændret fra 5 mill. afregningsenheder til 5 mill.

SDR (ca. 43 mill. d.kr.).

Med hensyn til statens hæftelse for tab ved atomskader foreslås det

at forhøje størstebeløbet for ansvaret fra 120 mill.

afregningsenheder til 300 mill. SDR (ca. 2,5 mia. d.kr.). Dette

svarer til 3. trin efter ændringsprotokollen til

Tillægskonventionen.

Forhøjelsen af statens hæftelse foreslås dog ikke gennemført

generelt, før ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder

i kraft. Derimod foreslås det, at denne forhøjelse straks sættes

i kraft mellem de nordiske lande, hvilket også er tilfældet

ifølge de svenske og norske love. Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 11, og § 2.

8. I forbindelse med en vedtagelse af lovforslaget er det hensigten,

at man fra dansk side skal ratificere ændringsprotokollerne.

9. Lovforslaget har været sendt til udtalelse hos følgende

myndigheder og organisationer

Energiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet,

Miljøministeriet, Udenrigsministeriet, Assurandør-Societetet,

Dansk Atomforsikringspool og Forskningsscentret Risø.

10. Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for det

offentlige. Forslaget indebærer heller ikke økonomiske

konsekvenser for det offentlige, bortset fra tilfælde, hvor

staten som anlægsindehaver bliver ansvarlig for en nuklear ulykke.

I tilfælde af udenlandske nukleare ulykker, der er så omfattende, at

den internationale erstatningsorden træder i kraft, medfører en

dansk ratifikation af ændringsprotokollen til Tillægskonventionen

efter dennes ikrafttræden til sin tid, at det danske bidrag i

værste fald forhøjes fra godt 1 pct. af 50 millioner

afregningsenheder til godt 1 pct. af 125 millioner SDR svarende

til ca. 10,7 mill. kr.

De i forslaget foretagne beregninger bygger på valutakurserne pr. 4.

januar 1988.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Ændringen skyldes gennemførte omlægninger af

undervisningsministerens og indenrigsministerens

forretningsområder.

Til § 1, nr. 2

Ændringen er af redaktionel karakter og bygger på en præcisering af

konventionsteksten, der er gennemført ved ændringsprotokollen til

Pariskonventionen. Efter ændringen er radioisotoper, som er

fremstillet og færdige til anvendelse til undervisningsmæssigt

formål, ikke omfattet af beskrivelsen af udtrykket »radioaktivt

produkt« i lovens forstand. Hermed sidestilles radioisotoper til

undervisningsmæssigt formål med radioisotoper til industrielt,

kommercielt, jordbrugsteknisk, medicinsk og videnskabeligt formål.

Til § 1, nr. 3 og nr. 4

Efter disse forslag optages en henvisning til de to

ændringsprotokoller af 16. november 1982 i definitionerne af

Paris- og Tillægskonventionen. Da protokollerne imidlertid endnu

ikke er trådt i kraft, er det for at undgå lovændringer i

forbindelse med ikrafttrædelserne nødvendigt i definitionerne at

præcisere, at der ved »Pariskonventionen« og

»Tillægskonventionen« forstås disse konventioner enten med eller

uden de ændringer, som følger af ændringsprotokollerne. Da der

udelukkende er tale om forhøjelse af erstatningsbeløbene,

medfører denne dobbeltdefinition ikke ændringer i

ansvarsgrundlaget i loven. For så vidt angår forventet

ikrafttrædelse af ændringsprotokollerne henvises til de

almindelige bemærkninger, pkt. 5.2.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indeholder en definition af Den internationale

Valutafonds særlige trækningsrettigheder.

Til § 1, nr. 6

Der har ikke tidligere været en udtrykkelig bestemmelse i

Pariskonventionen om, at de enkelte lande kan bestemme, at flere

anlæg, der ligger inden for samme område og tilhører samme

indehaver, skal anses som eet nukleart anlæg i relation til

atomskadeerstatningslovgivningen. Det antages imidlertid i

forarbejderne til Pariskonventionen, at de enkelte lande har

mulighed herfor. I den gældende lovs § 3 er der medtaget en

bestemmelse herom.

Efter ændringsprotokollen til Pariskonventionen medtages der nu en

udtrykkelig bestemmelse herom i konventionen. Den ny bestemmelse

omfatter imidlertid ud over andre anlæg også enhver anden

lokalitet inden for området, hvor der befinder sig radioaktivt

stof. Det foreslås derfor at ændre lovens § 3 i overensstemmelse

hermed.

Efter forslaget skal indenrigsministeren kunne bestemme, at de

nævnte lokaliteter, der ligger inden for samme område og tilhører

samme indehaver, skal anses som eet nukleart anlæg. Virkningen af

en sådan bestemmelse vil være, at anlægsindehaverens og statens

samlede erstatningsansvar for skader, der hidrører fra det

samlede område er begrænset i overensstemmelse med reglerne i

lovens § 21 og § 32, således som tilfældet ville være, hvis der

efter gældende regler ville blive truffet bestemmelse om flere

anlæg.

Til § 1, nr. 7

Efter ændringen, der er af redaktionel karakter indsættes efter 1.

pkt. et nyt punktum, hvori det præciseres, at en anlægsindehaver

skriftligt kan træffe aftale om overtagelse af ansvaret for en

nuklear skade, som er forvoldt af nuklear substans, der befinder

sig uden for et anlæg. Det samme gælder efter lovens § 8, stk. 2,

litra a, om ansvaret for nuklear substans, der er under transport.

Til § 1, nr. 8

Anlægsindehaverens erstatningsansvar omfatter ikke skade på såkaldt

»on-site-property«, det vil sige selve atomanlægget og visse

andre genstande inden for anlæggets område. Ved

ændringsprotokollen til Pariskonventionen er der foretaget en

udvidelse af, hvad der skal forstås ved »on-site-property«,

således at et andet anlæg inden for samme område, herunder anlæg

under opførelse, ikke skal være omfattet af anlægsindehaverens

erstatningsansvar. Det er uden betydning, om de forskellige anlæg

tilhører samme eller forskellige indehavere.

Formålet med ændringen er at sikre, at lovens ansvarsbeløb i givet

fald ikke bliver anvendt til at dække skade på andre anlæg inden

for samme område.

Til § 1, nr. 9

Efter forslaget udtrykkes de erstatningsbeløb, der er nævnt i

bestemmelserne, i SDR i stedet for i afregningsenheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 1, nr. 10

Bestemmelsen vedrører anlægsindehaverens ansvar, der i lighed med de

norske og svenske ændringer foreslås forhøjet til 60 mill. SDR

(ca. 517 mill. d.kr.) som omtalt i de almindelige bemærkninger,

pkt. 7.

Til § 1, nr. 11

Efter ændringsprotokollen til Tillægskonventionen forhøjes de

samlede erstatninger, som skal betales af anlægsindehaveren og

staten fra 120 mill. afregningsenheder til 300 mill. SDR (ca. 2,5

mia. d.kr.). Der henvises til de almindelige bemærkninger under

pkt. 5.2.

Det foreslås, at forhøjelsen af det samlede erstatningsbeløb for en

anlægsindehaver og staten til 300 millioner SDR først træder i

kraft efter justitsministerens bestemmelse. Det er hensigten, at

forhøjelsen af beløbet først skal træde i kraft, når

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft efter

ratifikation fra alle staters side.

Under hensyn til, at dette tidspunkt antages at ligge noget ude i

fremtiden, er det dog hensigtsmæssigt, at forhøjelsen snarest

sættes i kraft i Danmark og over for Finland, Norge og Sverige.

Tilsvarende regler er allerede gennemført i Norge og Sverige.

Ud over at gælde for de nordiske lande, hvor forhøjelsen bør træde i

kraft snarest, kan det ikke udelukkes, at der måtte være behov

for at lade forhøjelsen træde i kraft også over for andre stater,

under forudsætning af, at den pågældende stat sikrer, at et

tilsvarende ansvarsbeløb kommer til at omfatte skader indtrådt i

Danmark, hvis en anlægsindehaver i den pågældende stat er

ansvarlig for skaden. Under hensyn til, at en række europæiske

lande har atomkraftværker, vil det være i Danmarks interesse at

søge forhøjelsen gennemført over for de lande, der måtte stille

sig positivt hertil, uanset at ændringsprotokollen til

Tillægskonventionen ikke er trådt i kraft. Forbundsrepublikken

Tyskland har gennemført bestemmelser om, at en anlægsindehaver

vil kunne blive ansvarlig op til 300 millioner SDR i forhold til

stater, der har ratificeret ændringsprotokollen til

Tillægskonventionen. For at blive omfattet af disse regler vil

det derfor være af interesse for Danmark, efter nærmere

forhandling med Forbundsrepublikken Tyskland, at lade § 1, nr.

11, træde i kraft over for skadelidte i Forbundsrepublikken

snarest muligt. Se også bemærkningerne til § 2.

Til § 1, nr. 12

Ved en lovændring i 1976 er atomenergikommissionen ophævet.

Atomenergikommissionens opgaver i relation til

atomerstatningsloven varetages nu af indenrigsministeren.

Til § 1, nr. 13

Af § 55 i arbejdsskadeforsikringsloven følger nu, at erstatning m.v.

i henhold til denne lov, der har afløst ulykkesforsikringsloven,

ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der

har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller

dennes efterladte. Der er derfor ikke længere behov for § 40 i

atomerstatningsloven, hvorefter sådanne regreskrav afskæres over

for anlægsindehaveren, og § 40 foreslås derfor ophævet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1988 dog således,

at § 1, nr. 11, træder i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af

justitsministeren. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 11, er

det hensigten, at denne bestemmelse først skal træde i kraft, når

ændringsprotokollen til Tillægskonventionen træder i kraft. Det

er dog hensigten, at bestemmelsen snarest skal sættes i kraft for

så vidt angår Danmark og de øvrige nordiske lande og for skibe og

luftfartøjer registreret i Danmark og i de øvrige nordiske lande.

Bestemmelsen vil endvidere kunne sættes i kraft i forhold til

stater, hvor der på grundlag af aftaler opnås en tilsvarende

retsstilling for Danmark.

Til § 3

Det foreslås, at loven kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland

ved kgl. anordning.

§ 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at flere af de i § 1,

litra e, nævnte anlæg, der ligger inden for samme område og hører

til samme virksomhed, skal anses som eet nukleart anlæg.

7. I § 11 indsættes efter 1. pkt.

»Har en anlægsindehaver ifølge skriftlig aftale overtaget ansvaret

for en sådan nuklear skade, påhviler ansvaret dog denne.«

Artikel 4

a)Hvis en nuklear ulykke forvolder skade, som giver anledning til

ansvar for flere end een indehaver, kan det i artikel 5 d) i

Pariskonventionen omtalte samlede ansvarsbeløb , for så vidt som

offentlige midler skal stilles til rådighed i medfør af artikel

b) ii) og iii), ikke overstige 300 millioner særlige

trækningsrettigheder.

b)Det samlede beløb af de i medfør af artikel 3 b) ii) og iii)

tilvejebragte offentlige midler skal i så fald ikke overstige

forskellen mellem 300 millioner særlige trækningsrettigheder og

summen af de for sådanne indehavere i henhold til artikel 3 b) i)

fastsatte beløb eller, for så vidt angår indehavere af nukleare

anlæg beliggende på territorium hørende til en stat, der ikke er

deltager i denne konvention, det i henhold til Pariskonventionens

artikel 7 fastsatte beløb. Såfremt det påhviler mere end een

kontraherende part at stille offentlige midler til rådighed i

henhold til artikel 3 b) ii), skal sådanne midler stilles til

rådighed af de pågældende parter i forhold til det på deres

respektive territorier beliggende antal nukleare anlæg, som har

medvirket til den nukleare ulykke og hvis indehavere er

ansvarlige.

E. Artikel 8 erstattes af følgende tekst

Artikel 8

A. Enhver, som er berettiget til at nyde godt af denne konventions

bestemmelser, har krav på fuld erstatning i overensstemmelse med

national ret for skade, der påføres ham. Såfremt den samlede

skade overstiger eller kan formodes at ville overstige

ii) 300 millioner særlige trækningsrettigheder, eller

ii)det højere beløb, der måtte fremkomme derved, at der er

kumulativt ansvar i medfør af Pariskonventionens artikel 5 d),

kan enhver kontraherende part dog fastsætte rimelige

fordelingskriterier. Disse kriterier skal anvendes uden hensyn

til midlernes oprindelse og - med forbehold af bestemmelserne i

§ 11. Er nuklear skade i andre tilfælde end de i §§ 7-10 omtalte

forvoldt af nuklear substans, som kom fra eller hidrørte fra et

anlæg her i riget eller i anden konventionsstat, eller som før

ulykken havde været under transport som nævnt i § 9, påhviler

ansvaret den anlægsindehaver, som på ulykkestidspunktet havde

stoffet i sin besiddelse eller - dersom stoffet da ikke var i

nogen anlægsindehavers besiddelse - den anlægsindehaver, som

senest inden ulykken havde haft det i sin besiddelse. Havde

stoffet før ulykken været under transport, og var det ikke efter

transportens afbrydelse kommet i en anlægsindehavers besiddelse,

påhviler ansvaret dog den indehaver, der ved transportens

afbrydelse efter reglerne i §§ 8-9 var ansvarlig for nuklear

skade som følge af ulykke under transporten.

8. § 14, stk. 1, affattes således

»Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel omfatter

ikke nuklear skade, der forvoldes på

1) selve anlægget eller et andet anlæg inden for samme område,

herunder anlæg under opførelse, eller

2) ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes eller er

bestemt til anvendelse i forbindelse med anlæg på området.«

artikel 12 fastsatte bidragsregler.

c)Hver kontraherende part skal til dette formål enten

ii) fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar efter artikel 7 i

Pariskonventionen til 300 millioner særlige trækningsrettigheder

samt bestemme, at sådant ansvar skal dækkes af samtlige de i

denne artikels litra b) nævnte midler, eller

ii)fastsætte anlægsindehaverens maksimale ansvar til et beløb af

mindst samme størrelse som det i medfør af denne artikels litra

b) i) fastsatte samt for så vidt angår beløb ud over det således

fastsatte og indtil 300 millioner særlige trækningsrettigheder

bestemme, at de i denne artikels litra b) ii) og iii) omhandlede

offentlige midler skal stilles til rådighed på anden måde end som

dækning for anlægsindehaverens ansvar; dog således, at de i denne

konvention fastsatte materielle og procesuelle bestemmelser ikke

berøres derved.

d)Indehaverens forpligtelse til at betale erstatning, renter og

omkostninger af offentlige midler, der er tilvejebragt i

overensstemmelse med denne artikels litra b) ii), iii) og f) skal

kun kunne gennemtvinges mod indehaveren, såfremt og når sådanne

midler virkelig er stillet til rådighed.

e)De kontraherende parter forpligter sig til ved gennemførelsen af

denne konvention at undlade at gøre brug af den i artikel 15 b) i

Pariskonventionen hjemlede adgang til at anvende særlige vilkår

ii) med hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne

artikels litra b) i) nævnte midler;

ii)bortset fra de i denne konvention hjemlede særlige vilkår, med

hensyn til skadeserstatning tilvejebragt af de i denne artikels

litra b) ii) og iii) nævnte offentlige midler.

f)De i Pariskonventionens artikel 7 g) omhandlede renter og

sagsomkostninger skal betales ud over de i denne artikels litra

b) nævnte beløb. De skal bæres af

iii) den ansvarlige indehaver, for så vidt de vedrører erstatning af

de i denne artikels litra b) i) nævnte midler;

iii)den kontraherende part, på hvis territorium denne indehavers

nukleare anlæg er beliggende, for så vidt de vedrører erstatning

af de i denne artikels litra b) ii) nævnte midler;

iii)de kontraherende parter i fællesskab, for så vidt de vedrører

erstatning af de i denne artikels litra b) iii) nævnte midler.

g)Ved særlige trækningsrettigheder forstås i denne konvention den

særlige trækningsrettighed, således som denne defineres af Den

internationale Valutafond. De beløb, som nævnes i denne

konvention, omregnes til en kontraherende parts nationale valuta

i overensstemmelse med værdien af denne valuta på datoen for den

nukleare ulykke, medmindre der ved aftale mellem de kontraherende

parter er fastsat en anden dato. Værdien af en kontraherende

parts nationale valuta i særlige trækningsrettigheder udregnes i

overensstemmelse med den vurderingsmetode, som på den pågældende

dato anvendes af Den internationale Valutafond til dens egne

operationer og transaktioner.

D. Artikel 4 erstattes af følgende tekst

§ 14. Anlægsindehaverens erstatningsansvar efter dette kapitel

omfatter ikke nuklear skade, der forvoldes på selve anlægget

eller på ting, der findes på anlæggets område, og som anvendes

eller er bestemt til anvendelse i forbindelse med anlægget.

9. I § 14, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 32, stk. 1, ændres

»afregningsenheder« til: »SDR«.

§ 14. - - -

Stk. 2. For indehavere af anlæg her i riget omfatter ansvaret også

nuklear skade, der i de i §§ 8-9 omhandlede tilfælde tilføjes det

transportmiddel, hvori den nukleare substans fandtes, da ulykken

skete. Medfører ansvarsbegrænsningen i henhold til § 21, at

erstatningskravene ikke kan dækkes fuldt ud, skal erstatning for

skade på transportmidlet kun udbetales i det omfang, dette kan

ske, uden at de samlede erstatninger for anden skade nedsættes

under et beløb svarende til 5 millioner afregningsenheder.

Påhviler ansvaret indehaveren af et anlæg i en anden

konventionsstat, bestemmes det af loven i anlægsstaten, om skade

på transportmidlet indbefattes under anlægsindehaverens ansvar.

Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor

anden konventionsstats lov skal anvendes på dansk

anlægsindehavers ansvar i medfør af Pariskonventionen.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende

regler i anden konventionsstat for nukleare skader, der er en

følge af samme ulykke, er for indehavere af anlæg her i riget

begrænset til 75 mill. kr. Justitsministeren kan dog i særlige

tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art, omfanget af

transport, som omfattes af ansvaret, og omstændighederne i øvrigt

fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et beløb svarende

til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden

konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i

vedkommende stats lovgivning.

§ 21. Det samlede ansvar efter dette kapitel eller tilsvarende

regler i anden konventionsstat for nukleare skader, der er en

følge af samme ulykke, er for indehavere af anlæg her i riget

begrænset til 75 mill. kr. Justitsministeren kan dog i særlige

tilfælde under hensyn til anlæggets størrelse og art, omfanget af

transport, som omfattes af ansvaret, og omstændighederne i øvrigt

fastsætte et andet størstebeløb, dog ikke under et beløb svarende

til 5 millioner afregningsenheder. For anlæg i anden

konventionsstat gælder den ansvarsbegrænsning, der er fastsat i

vedkommende stats lovgivning.

11. I § 32, stk. 1, ændres »120 millioner afregningsenheder« til

»300 millioner SDR.«

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare

ulykke skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter

reglerne i dette kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er

begrænset til et beløb svarende til 120 millioner

afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige

betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har

tiltrådt Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i

medfør af denne konventions artikel 15, indgår også disse

erstatninger i det nævnte størstebeløb.

10. I § 21, stk. 1, ændres »75 mill. kr.« til: »60 millioner SDR«.

§ 32. De samlede erstatninger, som i anledning af samme nukleare

ulykke skal betales dels af vedkommende anlægsindehaver efter

reglerne i dette kapitel, dels af staten i medfør af § 31, er

begrænset til et beløb svarende til 120 millioner

afregningsenheder. Skal der i anledning af ulykken tillige

betales erstatninger i medfør af en aftale, som en stat, der har

tiltrådt Tillægskonventionen, har indgået med en anden stat i

medfør af denne konventions artikel 15, indgår også disse

erstatninger i det nævnte størstebeløb.

12. I § 38, stk. 2, ændres »atomenergikommissionen« til

»indenrigsministeren«.

§ 38. - - -

Stk. 2. Certifikatet skal indeholde navn og adresse på den

ansvarlige anlægsindehaver, oplysning om det stof og den

transport, som sikkerheden omfatter samt om sikkerhedens beløb,

art og varighed. Det skal endvidere være forsynet med attestation

fra atomenergikommissionen - og for udenlandske anlægsindehavere

fra vedkommende fremmede myndighed - om, at den i certifikatet

nævnte anlægsindehaver er indehaver af et nukleart anlæg i

Pariskonventionens forstand.

13. § 40 ophæves.

§ 40. Personer, der er beskæftiget ved et nukleart anlæg, og som er

omfattet af en ulykkesforsikring, der er tegnet af vedkommende

ansvarlige indehaver i henhold til lov om forsikring mod følger

af ulykkestilfælde, har kun krav på erstatning efter nærværende

lov i det omfang, hvori deres tab ikke er dækket gennem

forsikringen. Forsikringsselskabet kan uanset bestemmelsen i

ulykkesforsikringslovens § 4 ikke afkræve anlægsindehaveren

erstatningsydelser, som selskabet har udbetalt til sådanne

personer.

Ingen

Nr LSF 163

Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning for atomskader (Forhøjelse af erstatningsbeløb m.v.)

Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)

den 14. januar 1988