1987 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V.
Table of Provisions (33)
Statutory Text (33 Articles)
Kapitel 1
§ 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at
der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette
gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte
forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller
til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Stk. 2. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af
kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf. kap.
3.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende
pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf.
dog § 18, stk. 2.
Kapitel 2
Ligebehandling af mænd og kvinder
§ 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved
ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.
§§ 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter
m.v. for selvstændige erhverv.
Kapitel 3
Graviditet, barsel og adoption
§ 3. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal
behandle dem lige for så vidt angår adgang til
erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig
videreuddannelse og omskoling.
Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver
vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.
Kapitel 4
Ugyldighed m.v.
§ 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal
behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder
også ved afskedigelse.
Kapitel 5
Dispensation
§ 5. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter
bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et
selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning
eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller
udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed,
herunder finansiering heraf.
Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter
bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og
om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv.
Kapitel 6
Godtgørelse m.v.
§ 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse
eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af
et bestemt køn.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på
grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes
at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til
fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 24 uger, hvoraf indtil 10
uger kan udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen.
Fraværsretten kan kun udnyttes af een af forældrene ad gangen.
Stk. 2. Barnets fader har ret til fravær fra arbejdet i indtil 2
uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet, uafhængigt
af fraværsretten efter stk. 1.
Stk. 3. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor
lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 12
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra
arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 8. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 7,
medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.
Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne
har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har
været fraværende efter § 7, eller i øvrigt på grund af
graviditet, barsel eller adoption.
§ 10. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i
henhold til § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen
underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage
arbejdet.
Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved
fødslen eller modtagelsen i hjemmet i henhold til § 7, stk. 2,
skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han
påregner at begynde fraværet og om længden af fraværet.
Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær
efter § 7, stk. 1, skal senest 8 uger efter fødslen underrette
arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og
længden heraf.
Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter den 14. uge efter fødslen deles
mellem forældrene, således at den kvindelige lønmodtagers fravær
falder i flere perioder, skal hun i forbindelse med varsel til
arbejdsgiveren efter stk. 1 give underretning om påbegyndelsen og
længden af senere fravær.
Stk. 5. Ved fravær i henhold til § 7, stk. 3, skal adoptionssøgende,
hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets
modtagelse, iagttage de i stk. 1-4 nævnte frister.
Stk. 6. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær
efter § 7, stk. 3, fordi barnet på grund af sygdom, for tidlig
fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i
forlængelse af fødslen, skal inden 2 uger efter fødslen
underrette sin arbejdsgiver herom. Samtidig skal en mandlig
lønmodtager underrette sin arbejdsgiver herom. Fristerne i stk.
1, 3 og 4 forlænges da med den tid, i hvilken barnet har været
indlagt, og et afgivet varsel efter stk. 2 bortfalder og
erstattes af en ny 2 ugers frist. Endvidere skal forældrene inden
1 uge efter, at barnet er modtaget i hjemmet, underrette deres
arbejdsgivere om tidspunktet for modtagelsen.
Stk. 7. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7,
stk. 3, fordi lønmodtageren indtræder i den anden af forældrenes
ret til dagpenge, skal uden ugrundet ophold underrette sin
arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
§ 11. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v.,
som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også
bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.
Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v.,
som vedrører mere end een arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige,
hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i
§ 12. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst
for lønmodtageren.
§ 13. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og
uddannelser er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan
den minister, under hvis forretningsområde den pågældende
virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren
og Ligestillingsrådet, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.
Stk. 2. Ligestillingsrådet kan efter indhentet udtalelse fra den
minister, hvorunder spørgsmålet hører, tillade foranstaltninger,
der fraviger §§ 2-6 med henblik på at fremme lige muligheder for
mænd og kvinder, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder,
som påvirker adgangen til beskæftigelse, erhvervsuddannelse m.v.
Stk. 3. En tilladelse i henhold til stk. 2 forudsætter tilslutning
fra arbejdsmarkedets parters repræsentanter i Ligestillingsrådet.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra
Ligestillingsrådet og efter forhandling med den minister,
hvorunder spørgsmålet hører, bestemme, at der inden for nærmere
afgrænsede områder kan iværksættes foranstaltninger til fremme af
lige muligheder for mænd og kvinder uden tilladelse efter stk. 2.
§ 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§
2-5, kan tilkendes en godtgørelse.
§ 15. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om
ligebehandling efter §§ 2-4, skal arbejdsgiveren betale
godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers
løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til
ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der
ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse
for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens
eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.
§ 16. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal afskedigelsen
underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i
særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes
åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller
genoprettet.
Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, uden at
afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse.
Stk. 3. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,
fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og
sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 4. Såfremt en afskedigelse finder sted under fravær på grund af
graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
§ 17. Arbejdsministeren fastsætter særlige regler for søfarendes
barselorlov m.v.
§ 18. Ligestillingsrådet kan af egen drift eller efter anmodning
undersøge forhold, der vedrører denne lov.
Stk. 2. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer
skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver
oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.
§ 19. Overtrædelse af §§ 2-6 og § 18, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune
eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det
kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 20.Loven træder i kraft den 1. juni 1988.
Stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august
1986, og lov om barselorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6.
marts 1987, ophæves.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne. §§ 7-10, 16 og 17 gælder
endvidere ikke for Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselorlov m.v. (Folketingstidende
1979-80, sp. 8753, 10137 og 10306; tillæg A, sp. 5321, tillæg B,
sp. 903, tillæg C, sp. 469) er senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987.
Lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v. (Folketingstidende 1977-78; sp.
413, 5287, 7874 og 8056, tillæg A, sp. 3083, tillæg B, sp. 577,
tillæg C, sp. 389) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse
nr. 572 af 28. august 1986.
Folketinget vedtog den 20. januar 1987 en dagsorden, der bl.a.
opfordrer regeringen til at styrke Ligestillingsrådet med
kompetence og ressourcer til at behandle sager om lige løn og
ligebehandling.
Folketinget vedtog den 2. juni 1987 en folketingsbeslutning om
forbud mod at afskedige gravide kvinder og kvinder og mænd på
barselorlov m.v.
Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd
Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. februar 1988 at
fremsætte lovforslag, der sikrer tryghed i ansættelsen for
gravide kvinder og kvinder og mænd på barselorlov efter følgende
retningslinier
1. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v. vendes bevisbyrden. Reglen skal udformes
således, at arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse, såfremt en
lønmodtager afskediges under graviditet, barsel eller adoption,
medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at afskedigelsen ikke er
begrundet i graviditet, barsel eller adoption.
2. Godtgørelsesordningen i ligebehandlingslovens §§ 8 og 9, stk. 1,
udformes svarende til § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse
på grund af foreningsforhold, og der indføres en mulighed for
påbud om genansættelse.
3. Muligheden for at etablere en frivillig forsikringsordning for
arbejdsgivere til dækning af de økonomiske tab, der er forbundet
med medarbejdernes fravær som følge af graviditet eller
barselorlov, undersøges.
Arbejdsministeriet har haft drøftelser med Ligestillingsrådet, LO,
DA og FTF om opfølgningen af dagsordenen af 20. januar 1987. Der
var enighed om, at Ligestillingsrådet skal have adgang til
oplysninger om ligebehandlingsforhold. Der var ligeledes enighed
om, at Ligestillingsrådet fra Arbejdsministeriet skal have
overført kompetence til at dispensere fra ligebehandlingsloven
med hensyn til positive foranstaltninger, der iværksættes for at
fremme ligestillingen.
For at forenkle proceduren for iværksættelse af positive
foranstaltninger, indsættes en hjemmel til, at arbejdsministeren
efter indstilling fra Ligestillingsrådet og efter forhandling med
det berørte ministerium kan fastsætte inden for hvilke områder,
en dispensation ikke er nødvendig.
Som følge af folketingsbeslutningen om forbud mod at afskedige
gravide kvinder og kvinder og mænd på barselorlov m.v. skal der
udarbejdes ændringer i ligebehandlingsloven med hensyn til bedre
beskyttelse af lønmodtagere mod afskedigelse i forbindelse med
graviditet, barsel og adoption.
Da reglerne om barselorlov m.v. er fastsat i lov om barselorlov
m.v., vil det være hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også denne
lovs regler ændres. Det vil af hensyn til et forståeligt
regelsystem være uhensigtsmæssigt at indføje identiske ændringer
i ligebehandlingsloven.
For at leve op til folketingsbeslutningen har Arbejdsministeriet
derfor valgt at sammenskrive de 2 love.
Lov om barselorlov m.v. er, bortset fra særbestemmelser, indføjet
som et selvstændigt kapitel.
Socialdemokratiet fremsatte i foråret 1987 et forslag om ændring af
bødeansvarsbestemmelsen i ligebehandlingsloven, således at staten
og kommunerne også kan pålægges bødeansvar. Regeringen støttede
dengang forslaget, der kun nåede at blive 1. behandlet i
Folketinget.
Forslaget er derfor medtaget i lovrevisionen.
Herudover er der, som et led i regeringens handlingsplan for
ligestilling, forslag om en justering af de
godtgørelsesbestemmelser vedrørende ligebehandlingsspørgsmål, som
ikke vedrører graviditet og barsel.
Lovforslaget har været til høring i Ligestillingsrådet, DA, LO, FTF
og AC.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1-4
Forslaget svarer til §§ 1-4 i den nuværende lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Til § 5
I stk. 1 er indsat en præcisering af reglerne om udøvelse af
selvstændigt erhverv. Bestemmelsen svarer til art. 4 i direktiv
86/613/EØF.
Til § 6
Forslaget svarer til § 6 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v.
Til §§ 7-10
Forslaget svarer til §§ 1-4 i lov om barselorlov m.v.
Til § 11
Forslaget svarer til § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v.
Til § 12
Forslaget svarer til § 5 i lov om barselorlov m.v. og dækker tillige
indholdet af § 10 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v.
Til § 13
Stk. 1 svarer til § 11, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
I forslag til stk. 2 foreslås, at kompetencen til at meddele
dispensation fra ligebehandlingsreglerne i forslagets §§ 2-6
henlægges til Ligestillingsrådet. I den nuværende
ligebehandlingslovs § 11, stk. 2, er kompetencen hos
arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra
Ligestillingsrådet og det ministerium, hvorunder spørgsmålet
hører.
Kompetenceomlægningen vil forenkle proceduren og styrke
Ligestillingsrådet i ligestillingsarbejdet.
I henhold til § 11, stk. 3, i den nuværende ligebehandlingslov kan
arbejdsministeren inden for nærmere afgrænsede områder bestemme,
at afgørelser i henhold til stk. 2 (positive særforanstaltninger)
træffes af den minister, hvorunder det pågældende område hører.
Denne bestemmelse har aldrig været anvendt. Det foreslås derfor, som
nyt stk. 4, at den erstattes af en bestemmelse, hvorefter
arbejdsministeren efter indstilling fra Ligestillingsrådet og
efter forhandling med den minister, hvorunder spørgsmålet hører,
kan bestemme, at der inden for visse områder ikke skal søges
dispensation.
Det er hensigten at udarbejde en bekendtgørelse, der opregner de
foranstaltninger, der kan iværksættes uden dispensation.
Baggrunden for bestemmelsen er, at høringsproceduren i de
eksisterende dispensationsregler er langsommelig, når det drejer
sig om tilbagevendende foranstaltninger, der sjældent giver
anledning til afslag.
Forslaget vil derfor lovliggøre en række foranstaltninger, hvor
iværksætterne glemmer at søge dispensation. Forslaget vil
antagelig tillige virke motiverende for dem, der er betænkelige
ved at skulle igennem en langsommelig procedure.
Til § 14
Forslaget svarer til § 8 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v.
Til § 15
Forslaget svarer til § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder
med hensyn til beskæftigelse m.v., idet der dog foreslås en
justering af godtgørelsesniveauet fra 26 ugers løn til 39 ugers
løn, svarende til godtgørelsesniveauet for usaglig opsigelse i
Hovedaftalen mellem LO og DA.
Til § 16
Til opfyldelse af folketingsbeslutningen indeholder stk. 1 et
forslag om, at en lønmodtager, der afskediges under graviditet,
barsel, adoption eller i øvrigt i forbindelse hermed, f.eks.
fordi lønmodtageren har været fraværende af disse årsager, jf. §
9, skal have mulighed for at nedlægge påstand om, at
afskedigelsen underkendes, således at lønmodtageren bevarer
ansættelsen eller genansættes med bevarelse af sine
ansættelsesretlige rettigheder, som f.eks. anciennitet.
Hvis en underkendelse af afskedigelsen skal have reel betydning, er
det nødvendigt, at sådanne sager behandles hurtigt. Indtil videre
skal sagerne imidlertid behandles ved de almindelige domstole, og
den lange behandlingstid, dette vil medføre, vil betyde, at
lovens betingelse for at frafalde kravet om underkendelse ofte
vil være opfyldt.
Det kan i det hele taget forudses, at arbejdsforholdet i mange
tilfælde vil være ødelagt, således at parterne ikke er
interesseret i, at ansættelsesforholdet fortsætter. I stk. 2
foreslås en justering af godtgørelsens størrelse til 78 ugers
løn, svarende til godtgørelsen i lov om beskyttelse mod
afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf.
folketingsbeslutningens pkt. 2.
Det foreslås endvidere, at bevisbyrden for, at en
afskedigelse under fravær på grund af graviditet, barsel eller
adoption ikke er begrundet i disse forhold, pålægges
arbejdsgiveren, jf. folketingsbeslutningens pkt. 1. For
afskedigelser uden for disse perioder gælder dansk rets
almindelige regler om bevisbyrde.
Til § 17
Forslaget svarer til § 7 i lov om barselorlov m.v.
Til § 18
Forslaget er indsat for at imødekomme et ønske om mere kompetence
til Ligestillingsrådet til behandling af sager om ligebehandling,
jf. Folketingets dagsorden af 20. januar 1987. Rådet får adgang
til af egen drift eller efter anmodning at undersøge alle forhold
vedrørende loven. Arbejdsgivere, lønmodtagere og disses
organisationer har pligt til at afgive de oplysninger, som har
betydning for Ligestillingsrådet i forbindelse med undersøgelse
af ligebehandlingssager m.v. Hvis bestemmelsen overtrædes, kan
der pålægges bødestraf, jf. forslag til § 19.
Offentlige myndigheder skal afgive oplysninger til
Ligestillingsrådet efter reglerne i forvaltningsloven. Efter
forvaltningslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4, skal
offentlige myndigheder således videregive oplysninger, der er et
nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendige for
gennemførelse af Ligestillingsrådets tilsynsopgaver.
Til § 19
Det foreslås, at også staten, kommuner og et kommunalt fællesskab
skal kunne pålægges bødeansvar.
Ingen
Nr LSF 158
Forslag til Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Fremsat af arbejdsministeren (Henning Dyremose)
den 14. januar 1988