1987 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER MED HENSYN TIL BESKÆFTIGELSE OG BARSELORLOV M.V.

Kapitel 1

§ 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at

der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette

gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte

forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller

til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af

kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf. kap.

3.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende

pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf.

dog § 18, stk. 2.

Kapitel 2

Ligebehandling af mænd og kvinder

§ 2. Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved

ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

§§ 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter

m.v. for selvstændige erhverv.

Kapitel 3

Graviditet, barsel og adoption

§ 3. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal

behandle dem lige for så vidt angår adgang til

erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig

videreuddannelse og omskoling.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver

vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.

Kapitel 4

Ugyldighed m.v.

§ 4. Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal

behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder

også ved afskedigelse.

Kapitel 5

Dispensation

§ 5. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter

bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et

selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning

eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller

udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed,

herunder finansiering heraf.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter

bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m.v. og

om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv.

Kapitel 6

Godtgørelse m.v.

§ 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse

eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes personer af

et bestemt køn.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 7. En kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på

grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes

at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har forældrene ret til

fravær fra arbejdet i tilsammen indtil 24 uger, hvoraf indtil 10

uger kan udnyttes af faderen efter den 14. uge efter fødslen.

Fraværsretten kan kun udnyttes af een af forældrene ad gangen.

Stk. 2. Barnets fader har ret til fravær fra arbejdet i indtil 2

uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet, uafhængigt

af fraværsretten efter stk. 1.

Stk. 3. En lønmodtager har i øvrigt i de perioder, hvor

lønmodtageren er berettiget til dagpenge i henhold til kapitel 12

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ret til fravær fra

arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 8. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 7,

medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne

har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har

været fraværende efter § 7, eller i øvrigt på grund af

graviditet, barsel eller adoption.

§ 10. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i

henhold til § 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen

underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage

arbejdet.

Stk. 2. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær ved

fødslen eller modtagelsen i hjemmet i henhold til § 7, stk. 2,

skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår han

påregner at begynde fraværet og om længden af fraværet.

Stk. 3. En mandlig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær

efter § 7, stk. 1, skal senest 8 uger efter fødslen underrette

arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og

længden heraf.

Stk. 4. Såfremt fraværsretten efter den 14. uge efter fødslen deles

mellem forældrene, således at den kvindelige lønmodtagers fravær

falder i flere perioder, skal hun i forbindelse med varsel til

arbejdsgiveren efter stk. 1 give underretning om påbegyndelsen og

længden af senere fravær.

Stk. 5. Ved fravær i henhold til § 7, stk. 3, skal adoptionssøgende,

hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved barnets

modtagelse, iagttage de i stk. 1-4 nævnte frister.

Stk. 6. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær

efter § 7, stk. 3, fordi barnet på grund af sygdom, for tidlig

fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i

forlængelse af fødslen, skal inden 2 uger efter fødslen

underrette sin arbejdsgiver herom. Samtidig skal en mandlig

lønmodtager underrette sin arbejdsgiver herom. Fristerne i stk.

1, 3 og 4 forlænges da med den tid, i hvilken barnet har været

indlagt, og et afgivet varsel efter stk. 2 bortfalder og

erstattes af en ny 2 ugers frist. Endvidere skal forældrene inden

1 uge efter, at barnet er modtaget i hjemmet, underrette deres

arbejdsgivere om tidspunktet for modtagelsen.

Stk. 7. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 7,

stk. 3, fordi lønmodtageren indtræder i den anden af forældrenes

ret til dagpenge, skal uden ugrundet ophold underrette sin

arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.

§ 11. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v.,

som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige. Dette gælder også

bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.

Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v.,

som vedrører mere end een arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige,

hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i

§ 12. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst

for lønmodtageren.

§ 13. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og

uddannelser er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan

den minister, under hvis forretningsområde den pågældende

virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren

og Ligestillingsrådet, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.

Stk. 2. Ligestillingsrådet kan efter indhentet udtalelse fra den

minister, hvorunder spørgsmålet hører, tillade foranstaltninger,

der fraviger §§ 2-6 med henblik på at fremme lige muligheder for

mænd og kvinder, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder,

som påvirker adgangen til beskæftigelse, erhvervsuddannelse m.v.

Stk. 3. En tilladelse i henhold til stk. 2 forudsætter tilslutning

fra arbejdsmarkedets parters repræsentanter i Ligestillingsrådet.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra

Ligestillingsrådet og efter forhandling med den minister,

hvorunder spørgsmålet hører, bestemme, at der inden for nærmere

afgrænsede områder kan iværksættes foranstaltninger til fremme af

lige muligheder for mænd og kvinder uden tilladelse efter stk. 2.

§ 14. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§

2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om

ligebehandling efter §§ 2-4, skal arbejdsgiveren betale

godtgørelse.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers

løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og

sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til

ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der

ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse

for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens

eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 16. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal afskedigelsen

underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i

særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes

åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller

genoprettet.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, uden at

afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en

godtgørelse.

Stk. 3. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 78 ugers løn,

fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og

sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 4. Såfremt en afskedigelse finder sted under fravær på grund af

graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at

godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

§ 17. Arbejdsministeren fastsætter særlige regler for søfarendes

barselorlov m.v.

§ 18. Ligestillingsrådet kan af egen drift eller efter anmodning

undersøge forhold, der vedrører denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer

skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver

oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.

§ 19. Overtrædelse af §§ 2-6 og § 18, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune

eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 20.Loven træder i kraft den 1. juni 1988.

Stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august

1986, og lov om barselorlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6.

marts 1987, ophæves.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne. §§ 7-10, 16 og 17 gælder

endvidere ikke for Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 234 af 4. juni 1980 om barselorlov m.v. (Folketingstidende

1979-80, sp. 8753, 10137 og 10306; tillæg A, sp. 5321, tillæg B,

sp. 903, tillæg C, sp. 469) er senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987.

Lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v. (Folketingstidende 1977-78; sp.

413, 5287, 7874 og 8056, tillæg A, sp. 3083, tillæg B, sp. 577,

tillæg C, sp. 389) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse

nr. 572 af 28. august 1986.

Folketinget vedtog den 20. januar 1987 en dagsorden, der bl.a.

opfordrer regeringen til at styrke Ligestillingsrådet med

kompetence og ressourcer til at behandle sager om lige løn og

ligebehandling.

Folketinget vedtog den 2. juni 1987 en folketingsbeslutning om

forbud mod at afskedige gravide kvinder og kvinder og mænd på

barselorlov m.v.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd

Folketinget opfordrer regeringen til inden 1. februar 1988 at

fremsætte lovforslag, der sikrer tryghed i ansættelsen for

gravide kvinder og kvinder og mænd på barselorlov efter følgende

retningslinier

1. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v. vendes bevisbyrden. Reglen skal udformes

således, at arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse, såfremt en

lønmodtager afskediges under graviditet, barsel eller adoption,

medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at afskedigelsen ikke er

begrundet i graviditet, barsel eller adoption.

2. Godtgørelsesordningen i ligebehandlingslovens §§ 8 og 9, stk. 1,

udformes svarende til § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse

på grund af foreningsforhold, og der indføres en mulighed for

påbud om genansættelse.

3. Muligheden for at etablere en frivillig forsikringsordning for

arbejdsgivere til dækning af de økonomiske tab, der er forbundet

med medarbejdernes fravær som følge af graviditet eller

barselorlov, undersøges.

Arbejdsministeriet har haft drøftelser med Ligestillingsrådet, LO,

DA og FTF om opfølgningen af dagsordenen af 20. januar 1987. Der

var enighed om, at Ligestillingsrådet skal have adgang til

oplysninger om ligebehandlingsforhold. Der var ligeledes enighed

om, at Ligestillingsrådet fra Arbejdsministeriet skal have

overført kompetence til at dispensere fra ligebehandlingsloven

med hensyn til positive foranstaltninger, der iværksættes for at

fremme ligestillingen.

For at forenkle proceduren for iværksættelse af positive

foranstaltninger, indsættes en hjemmel til, at arbejdsministeren

efter indstilling fra Ligestillingsrådet og efter forhandling med

det berørte ministerium kan fastsætte inden for hvilke områder,

en dispensation ikke er nødvendig.

Som følge af folketingsbeslutningen om forbud mod at afskedige

gravide kvinder og kvinder og mænd på barselorlov m.v. skal der

udarbejdes ændringer i ligebehandlingsloven med hensyn til bedre

beskyttelse af lønmodtagere mod afskedigelse i forbindelse med

graviditet, barsel og adoption.

Da reglerne om barselorlov m.v. er fastsat i lov om barselorlov

m.v., vil det være hensigtsmæssigt og nødvendigt, at også denne

lovs regler ændres. Det vil af hensyn til et forståeligt

regelsystem være uhensigtsmæssigt at indføje identiske ændringer

i ligebehandlingsloven.

For at leve op til folketingsbeslutningen har Arbejdsministeriet

derfor valgt at sammenskrive de 2 love.

Lov om barselorlov m.v. er, bortset fra særbestemmelser, indføjet

som et selvstændigt kapitel.

Socialdemokratiet fremsatte i foråret 1987 et forslag om ændring af

bødeansvarsbestemmelsen i ligebehandlingsloven, således at staten

og kommunerne også kan pålægges bødeansvar. Regeringen støttede

dengang forslaget, der kun nåede at blive 1. behandlet i

Folketinget.

Forslaget er derfor medtaget i lovrevisionen.

Herudover er der, som et led i regeringens handlingsplan for

ligestilling, forslag om en justering af de

godtgørelsesbestemmelser vedrørende ligebehandlingsspørgsmål, som

ikke vedrører graviditet og barsel.

Lovforslaget har været til høring i Ligestillingsrådet, DA, LO, FTF

og AC.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1-4

Forslaget svarer til §§ 1-4 i den nuværende lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Til § 5

I stk. 1 er indsat en præcisering af reglerne om udøvelse af

selvstændigt erhverv. Bestemmelsen svarer til art. 4 i direktiv

86/613/EØF.

Til § 6

Forslaget svarer til § 6 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v.

Til §§ 7-10

Forslaget svarer til §§ 1-4 i lov om barselorlov m.v.

Til § 11

Forslaget svarer til § 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v.

Til § 12

Forslaget svarer til § 5 i lov om barselorlov m.v. og dækker tillige

indholdet af § 10 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v.

Til § 13

Stk. 1 svarer til § 11, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

I forslag til stk. 2 foreslås, at kompetencen til at meddele

dispensation fra ligebehandlingsreglerne i forslagets §§ 2-6

henlægges til Ligestillingsrådet. I den nuværende

ligebehandlingslovs § 11, stk. 2, er kompetencen hos

arbejdsministeren efter indhentet udtalelse fra

Ligestillingsrådet og det ministerium, hvorunder spørgsmålet

hører.

Kompetenceomlægningen vil forenkle proceduren og styrke

Ligestillingsrådet i ligestillingsarbejdet.

I henhold til § 11, stk. 3, i den nuværende ligebehandlingslov kan

arbejdsministeren inden for nærmere afgrænsede områder bestemme,

at afgørelser i henhold til stk. 2 (positive særforanstaltninger)

træffes af den minister, hvorunder det pågældende område hører.

Denne bestemmelse har aldrig været anvendt. Det foreslås derfor, som

nyt stk. 4, at den erstattes af en bestemmelse, hvorefter

arbejdsministeren efter indstilling fra Ligestillingsrådet og

efter forhandling med den minister, hvorunder spørgsmålet hører,

kan bestemme, at der inden for visse områder ikke skal søges

dispensation.

Det er hensigten at udarbejde en bekendtgørelse, der opregner de

foranstaltninger, der kan iværksættes uden dispensation.

Baggrunden for bestemmelsen er, at høringsproceduren i de

eksisterende dispensationsregler er langsommelig, når det drejer

sig om tilbagevendende foranstaltninger, der sjældent giver

anledning til afslag.

Forslaget vil derfor lovliggøre en række foranstaltninger, hvor

iværksætterne glemmer at søge dispensation. Forslaget vil

antagelig tillige virke motiverende for dem, der er betænkelige

ved at skulle igennem en langsommelig procedure.

Til § 14

Forslaget svarer til § 8 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v.

Til § 15

Forslaget svarer til § 9 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v., idet der dog foreslås en

justering af godtgørelsesniveauet fra 26 ugers løn til 39 ugers

løn, svarende til godtgørelsesniveauet for usaglig opsigelse i

Hovedaftalen mellem LO og DA.

Til § 16

Til opfyldelse af folketingsbeslutningen indeholder stk. 1 et

forslag om, at en lønmodtager, der afskediges under graviditet,

barsel, adoption eller i øvrigt i forbindelse hermed, f.eks.

fordi lønmodtageren har været fraværende af disse årsager, jf. §

9, skal have mulighed for at nedlægge påstand om, at

afskedigelsen underkendes, således at lønmodtageren bevarer

ansættelsen eller genansættes med bevarelse af sine

ansættelsesretlige rettigheder, som f.eks. anciennitet.

Hvis en underkendelse af afskedigelsen skal have reel betydning, er

det nødvendigt, at sådanne sager behandles hurtigt. Indtil videre

skal sagerne imidlertid behandles ved de almindelige domstole, og

den lange behandlingstid, dette vil medføre, vil betyde, at

lovens betingelse for at frafalde kravet om underkendelse ofte

vil være opfyldt.

Det kan i det hele taget forudses, at arbejdsforholdet i mange

tilfælde vil være ødelagt, således at parterne ikke er

interesseret i, at ansættelsesforholdet fortsætter. I stk. 2

foreslås en justering af godtgørelsens størrelse til 78 ugers

løn, svarende til godtgørelsen i lov om beskyttelse mod

afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf.

folketingsbeslutningens pkt. 2.

Det foreslås endvidere, at bevisbyrden for, at en

afskedigelse under fravær på grund af graviditet, barsel eller

adoption ikke er begrundet i disse forhold, pålægges

arbejdsgiveren, jf. folketingsbeslutningens pkt. 1. For

afskedigelser uden for disse perioder gælder dansk rets

almindelige regler om bevisbyrde.

Til § 17

Forslaget svarer til § 7 i lov om barselorlov m.v.

Til § 18

Forslaget er indsat for at imødekomme et ønske om mere kompetence

til Ligestillingsrådet til behandling af sager om ligebehandling,

jf. Folketingets dagsorden af 20. januar 1987. Rådet får adgang

til af egen drift eller efter anmodning at undersøge alle forhold

vedrørende loven. Arbejdsgivere, lønmodtagere og disses

organisationer har pligt til at afgive de oplysninger, som har

betydning for Ligestillingsrådet i forbindelse med undersøgelse

af ligebehandlingssager m.v. Hvis bestemmelsen overtrædes, kan

der pålægges bødestraf, jf. forslag til § 19.

Offentlige myndigheder skal afgive oplysninger til

Ligestillingsrådet efter reglerne i forvaltningsloven. Efter

forvaltningslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4, skal

offentlige myndigheder således videregive oplysninger, der er et

nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendige for

gennemførelse af Ligestillingsrådets tilsynsopgaver.

Til § 19

Det foreslås, at også staten, kommuner og et kommunalt fællesskab

skal kunne pålægges bødeansvar.

Ingen

Nr LSF 158

Forslag til Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Fremsat af arbejdsministeren (Henning Dyremose)

den 14. januar 1988