1987 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØMANDSLOVEN

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 4. december 1985,

som ændret ved § 10 i lov nr. 857 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer

1. § 12, stk. 1, affattes således

»Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen

viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet

skal anløbe.«

2. I kapitel II indsættes efter § 18

»3 a. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare m.v.

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 4. december 1985

foretages følgende ændringer

1. § 12 stk. 1 affattes således

»Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen

viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet

skal anløbe.«

2. I kapitel II indsættes efter § 18

»3 a Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare m.v.«

§ 1

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 4. december 1985,

som ændret ved § 10 i lov nr. 857 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer

1. § 12, stk. 1, affattes således

»Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter forhyringen

viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet

skal anløbe.«

2. I kapitel II indsættes efter § 18

»3 a. Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare m.v.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den seneste tids tilspidsning af situationen i Den Persiske Golf har

nødvendiggjort, at sømandens mulighed for at udnytte sin ret til

at afmønstre skibet sikres bedre, end tilfældet er efter den

gældende bestemmelse i sømandslovens § 12.

Efter forslaget skal sømanden altid have en ret til at fratræde

tjenesten om bord, såfremt det efter afgang fra sidste havn viser

sig, at skibet skal til et risikoområde. Forslaget tager sigte på

at undgå, at en sømand mod sin vilje bringes til risikoområderne.

Derfor forpligtes skibsføreren til at give sømanden adgang til at

fratræde skibet, f.eks. ved at deviere (ændre sejlplan) eller

hidkalde både- eller helikopterassistance.

Den søfarende, der ved afgang fra havn var orienteret om, at skibet

skulle til et risikoområde, men som alligevel ikke udnyttede sin

fratrædelsesret, findes ikke at kunne kræve, at der tages særlige

skridt for at landsætte ham, selvom faren senere måtte blive

væsentligt forøget. I denne situation får vedkommende alene ret

til at fratræde, hvis der af anden grund etableres forbindelse

med land, f.eks. i forbindelse med landsætning af syge eller

transport af forsyninger, reservedele, reparatører,

afløsningsmandskab eller lignende.

Hvis sømanden i forhyringssituationen vidste, at skibet skulle til

et risikoområde, og han alligevel lod sig forhyre, kan han ikke

påberåbe sig § 18 a, stk. 1.

Efter den gældende bestemmelse kan sømanden alene blive løst fra

tjenesten om bord ved at kræve sig afskediget.

Under hensyntagen til sømandens beskæftigelsesmæssige situation har

man anset det rigtigere, at sømanden blot fratræder tjenesten om

bord i skibet, uden at ansættelsesforholdet uden videre bringes

til ophør. Dette gælder såvel for rederiansatte som for

skibsansatte. Ønsker en af parterne at bringe ansættesesforholdet

til ophør, må det ske ved opsigelse med lovens varsel eller det

varsel, der måtte være aftalt.

Såfremt en af parterne opsiger ansættelsesforholdet skal rederen,

den søfarende og staten dele udgifterne til rejse med underhold

som hidtil.

Så længe sømanden opholder sig på fratrædelsesstedet skal rederen,

foruden hyre, betale kost og logi.

Det er ikke muligt at forudsige, om gennemførelsen af lovforslaget

vil medføre en forøgelse af statens udgifter og administration i

forbindelse med den søfarendes hjemrejse, da dette vil afhænge

af, om tjenesteforholdet efterfølgende opsiges.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelserne om krigsfare m.v. er som nævnt i de almindelige

bemærkninger udskilt til et selvstændigt afsnit 3 a.

Til nr. 2

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 12. Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter

forhyringen viser sig, at der hersker ondartet epidemi i en havn,

som skibet skal anløbe.«

§ 12. Sømanden har ret til at kræve afsked, hvis det efter

forhyringen viser sig, at der

1) er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat

for krigsskade eller for en faretruende situation, der kan

ligestilles hermed, eller en sådan fare er blevet væsentligt

forøget, eller

2) hersker ondartet epidemi i en havn, som skibet skal anløbe.

Stk. 2. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at

gøre mandskabet bekendt med skibets rejseplan og med ændringer

heri.

Stk. 3. Krav om afsked skal fremsættes snarest efter, at sømanden

har fået kundskab om forholdet. Hvis rejsen ikke er påbegyndt,

har sømanden ret til at fratræde straks og ellers i den første

havn eller red skibet anløber. Skal skibet ikke anløbe nogen havn

eller red, forinden det må forventes at passere områder, hvor der

hersker tilstande som nævnt i stk. 1, skal skibsføreren efter

sømandens anmodning give denne adgang til at fratræde, såfremt

der opstår mulighed for at landsætte den pågældende.

Stk. 4 Fratræder sømanden, betaler rederen tre fjerdedele og

sømanden en fjerdedel af udgifterne til rejse med underhold til

hjemstedet eller efter rederens bestemmelse til forhyringsstedet.

Staten refunderer en tredjedel af det beløb, som rederen har

betalt til sømandens udgifter til rejse med underhold til

hjemstedet eller til forhyringsstedet.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden

tilsvarende stilling på andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

»3 a Sømandens ret til at fratræde tjenesten ved krigsfare m.v.«

§ 18 a. Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og

ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden

afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende,

udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan

ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Stk. 2. Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til

et område som nævnt i stk. 1, nr. 1, har sømanden altid ret til

at fratræde tjenesten om bord.

Stk. 3. Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en

situation som nævnt i stk. 1, nr. 2, har sømanden ret til at

fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden grund etableres

forbindelse med land.

Stk. 4. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at

gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer

heri.

Stk. 5. Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes

snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.

§ 18 b, stk. 1: Efter lovens § 6 kan tjenesteforholdet for en

sømand, som har bopæl i Danmark, og som er forhyret i Danmark,

kun opsiges til fratræden i dansk havn, som skibet anløber. Da

mange danske skibe kun sjældent anløber dansk havn, vil det

indebære, at rederiet i en situation, hvor det ikke kan tilbyde

sømanden andet arbejde, ingen mulighed har for at opsige

tjenesteaftalen. Dette findes ikke rimeligt, hvorfor forslaget

åbner mulighed for, at tjenesteaftalen kan bringes til ophør med

de aftalte eller ifølge loven gældende opsigelsesvarsler.

§ 18 b, stk. 2: Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk.

4.

§ 18 b, stk. 3: Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk.

5.

§ 18 b, stk. 4: Det findes rimeligt, at sømanden, så længe han

opholder sig på fratrædelsesstedet, får betalt udgifterne til

underhold, dvs. kost og logi, hvorved han bliver stillet på

sammen måde, som hvis han var forblevet på skibet.

§ 18 b, stk. 5: Formålet med denne bestemmelse er at gøre

sømandslovens §§ 29, 30, 33 og 34 vedrørende sømandens

retsstilling ved sygdom og død anvendelige også for skibsansatte,

så længe tjenesteforholdet består. Efter de gældende regler er

alene rederiansatte omfattet.

§ 18 a. Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og

ellers i første havn eller red skibet anløber, hvis skibet inden

afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende,

udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan

ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Stk. 2. Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til

et område, som nævnt i stk. 1, nr. 1, har sømanden altid ret til

at fratræde tjenesten om bord.

Stk. 3. Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en

situation, som nænvt i stk. 1, nr. 2, har sømanden ret til at

fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden grund etableres

forbindelse med land.

Stk. 4. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at

gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer

heri.

Stk. 5. Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes

snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.

§ 18 b. Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver

af parterne, uanset hvad der er bestemt i § 6 om

fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller

det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Opsiges tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler

rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af udgifterne til

rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens

bestemmelse til forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel

af det beløb, som rederen har betalt til sømandens udgifter til

rejse med underhold til hjemstedet eller til forhyringsstedet.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden

tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

Stk. 4. Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen

udgifterne til sømandens underhold.

Stk. 5. Så længe tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende

anvendelse for skibsansatte.'

§ 18 a. Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og

ellers i første havn eller red, skibet anløber, hvis skibet inden

afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende,

udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan

ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Stk. 2. Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til

et område som nævnt i stk. 1, nr. 1, har sømanden altid ret til

at fratræde tjenesten om bord.

Stk. 3. Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en

situation som nævnt i stk. 1, nr. 2, har sømanden ret til at

fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden grund etableres

forbindelse med land.

Stk. 4. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at

gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer

heri.

Stk. 5. Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes

snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.

§ 18 b. Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver

af parterne, uanset hvad der er bestemt i § 6 om

fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller

det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Opsiges tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler

rederen 65 pct., staten 25 pct. og sømanden 10 pct. af udgifterne

til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens

bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens andel,

der refunderes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden

tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

Stk. 4. Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen

udgifterne til sømandens underhold.

Stk. 5. Så længe tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende

anvendelse for skibsansatte.«

3. I § 66, nr. 1, litra b, indsættes efter »efter § 12, stk. 2 og

3,»

»§ 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5,».

§ 18 b. Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver

af parterne, uanset hvad der er bestemt i § 6 om

fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller

det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Opsiges tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler

rederen 65 pct., staten 25 pct. og sømanden 10 pct. af udgifterne

til rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens

bestemmelse til forhyringsstedet. Rederen udlægger statens andel,

der refunderes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden

tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

Stk. 4. Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen

udgifterne til sømandens underhold.

Stk. 5. Så længe tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende

anvendelse for skibsansatte.«

3. I § 66, nr. 1, litra b, indsættes efter »efter § 12, stk. 2 og

3,»: »§ 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5,».

§ 18 a. Sømanden har ret til at fratræde tjenesten om bord straks og

ellers i første havn eller red skibet anløber, hvis skibet inden

afgang fra havn får ordre til at sejle til et område, hvor

1) der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende,

udsat for krigsskade eller en faretruende situation, der kan

ligestilles hermed, eller

2) sådan fare er blevet væsentlig forøget.

Stk. 2. Hvis skibet efter afgang fra havn får ordre til at sejle til

et område, som nævnt i stk. 1, nr. 1, har sømanden altid ret til

at fratræde tjenesten om bord.

Stk. 3. Hvis der efter skibets afgang fra sidste havn opstår en

situation, som nænvt i stk. 1, nr. 2, har sømanden ret til at

fratræde tjenesten om bord, såfremt der af anden grund etableres

forbindelse med land.

Stk. 4. Det påhviler skibsføreren ved opslag eller på anden måde at

gøre besætningen bekendt med skibets rejseplan og med ændringer

heri.

Stk. 5. Krav om at fratræde tjenesten om bord skal fremsættes

snarest efter, at sømanden har fået kundskab om forholdet.

§ 18 b. Fratræder sømanden efter bestemmelserne i § 18 a, kan hver

af parterne, uanset hvad der er bestemt i § 6 om

fratrædelseshavn, opsige tjenesteforholdet med det aftalte eller

det i § 5 eller § 37 nævnte opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Opsiges tjenesteforholdet i medfør af stk. 1, betaler

rederen tre fjerdedele og sømanden en fjerdedel af udgifterne til

rejse med underhold til hjemstedet eller efter rederens

bestemmelse til forhyringsstedet. Staten refunderer en tredjedel

af det beløb, som rederen har betalt til sømandens udgifter til

rejse med underhold til hjemstedet eller til forhyringsstedet.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der kan skaffes sømanden

tilsvarende stilling på et andet dansk skib på fratrædelsesstedet.

Stk. 4. Under ophold på fratrædelsesstedet betaler rederen

udgifterne til sømandens underhold.

Stk. 5. Så længe tjenesteforholdet består, finder § 35 tilsvarende

anvendelse for skibsansatte.'

3. I § 66, nr. 1), litra b) indsættes efter »efter §12, stk. 2 og 3«

»§ 18 a, stk. 1-4, § 18 b, stk. 4 og 5,».

§ 18 a, stk. 1: Bestemmelsen svarer til § 12, stk. 1, nr. 1, i den

gældende lov.

§ 18 a, stk. 2: Hvis skibet efter afgang fra den sidste havn, hvor

der var mulighed for afmønstring, bliver omdestineret til at

sejle ind i eller gennem et risikoområde, får sømanden en

ubetinget ret til at kræve at fratræde tjenesten om bord. Denne

ubetingede ret for sømanden gælder uden hensyn til, hvilke

omkostninger der herved pålægges skibet ved deviering eller andre

foranstaltninger, som må iværksættes for at realisere sømandens

faktiske fratræden.

§ 18 a, stk. 3: Mens der efter § 18 a, stk. 2, er en ret til under

alle omstændigheder at blive landsat, er det ikke fundet rimeligt

at give sømanden den samme ubetingede fratrædelsesret, når han er

vidende om, at skibet er destineret til et risikoområde, men hvor

faren siden er væsentligt forøget. I lighed med hvad der gælder i

henhold til lovens § 12, stk. 3, sidste pkt., foreslås det

derfor, at fratræden kun kan ske, hvis der af anden grund

etableres forbindelse med land, jf. de almindelige bemærkninger.

§ 18 a, stk. 4: Bestemmelsen er overensstemmende med den gældende

lovs § 12, stk. 2.

§ 18 a, stk. 5: Bestemmelsen er overensstemmende med den gældende

lovs § 12, stk. 3, 1. pkt.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 66. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes skibsføreren eller den, der er trådt i skibsførerens

sted,

1) med bøde eller hæfte, hvis han

a) forsætligt eller groft uagtsom anvender videregående magtmidler

end tilladt efter §§ 62 og 63, stk. 2, eller

b)tilsidesætter sine pligter efter § 12, stk. 2 og 3, § 18 a, stk.

1-4, § 18 b, stk. 4 og 5, §§ 27 og 55,

2) med bøde, hvis han

a) anvender nogen til arbejde i strid med §§ 4 eller 57 eller

b)tilsidesætter sine pligter efter § 3, stk. 2, 2. pkt., jfr. stk. 3

og 4, § 32, § 54, stk. 1, § 56, stk. 1, 2 og 4, § 60 og § 74.

§ 66. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes skibsføreren eller den, der er trådt i skibsførerens

sted,

1) med bøde eller hæfte, hvis han

a) forsætligt eller groft uagtsom anvender videregående magtmidler

end tilladt efter §§ 62 og 63, stk. 2, eller

b)tilsidesætter sine pligter efter § 12, stk. 2 og 3, §§ 27 og 55,

2) med bøde, hvis han

a) anvender nogen til arbejde i strid med §§ 4 eller 57 eller

b)tilsidesætter sine pligter efter § 3, stk. 2, 2. pkt., jfr. stk. 3

og 4, § 32, § 54, stk. 1, § 56, stk. 1, 2 og 4, § 60 og § 74.

Efter 2. behandling den 1. marts 1988

Ingen

Nr LSF 149

Forslag til Lov om ændring af sømandsloven

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 13. januar 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 3. marts 1988

Lov nr. 163 af 30/03/1988