1987 LSF 148 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VELFÆRDSFORANSTALTNINGER FOR SØFARENDE
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
I § 3, stk. 1, i lov nr. 188 af 30. april 1948 om
velfærdsforanstaltninger for søfarende, som ændret senest ved §
12 i lov nr. 857 af 23. december 1987, ændres »120 øre« til: »200
øre«, »30 øre« ændres to steder til: »50 øre«, og »60 øre« ændres
til: »100 øre«.
§ 1
I § 3, stk. 1 i lov nr. 188 af 30. april 1948 om
velfærdsforanstaltninger for søfarende, som ændret senest ved lov
nr. 630 af 21. december 1983 ændres
»120 øre« til »200 øre«, »30 øre« ændres to steder til »50 øre«, og
»60 øre« ændres til »100 øre«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Handelsflådens Velfærdsråd er nedsat af Industriministeren i medfør
af lov nr. 188 af 30. april 1948 og omfatter repræsentanter for
Industriministeriet, Finansministeriet, repræsentanter for
rederne og de søfarende samt private institutioner, der arbejder
for søfarendes velfærd.
Velfærdsrådet har i henhold til lovens § 1 til opgave at varetage og
fremme sådanne foranstaltninger i ind- og udland vedrørende
søfarendes velfærd under ophold i havn, som findes
formålstjentlige og ønskelige. Velfærdsrådet har regelmæssigt
ydet økonomisk støtte til en række private institutioner i ind-
og udland, der udfører velfærdsarbejde for danske søfarende. Der
er således ydet tilskud til bl.a. Søfartens Bibliotek,
søfartsserviceinstitutionerne i Ålborg-Nørresundby, Århus og
Esbjerg. Gennem det af rådet oprettede kontor i København har man
søgt at opbygge en systematisk velfærdstjeneste navnlig med
henblik på de søfarendes fritidsbeskæftigelse. Dette arbejde har
især været baseret på organisationen af idræts- og fritidsklubber
i skibene, afholdelse af idrætskonkurrencer, undervisning og
hobbyarbejder, bog- og bladdistribution samt forsyning af skibene
med videofilm.
Velfærdsarbejdet udføres som forudsat ved lovens gennemførelse i
1948 i nær kontakt med de tilsvarende institutioner i Finland,
Norge og Sverige.
Velfærdsrådets økonomi var oprindelig baseret på en ved fornævnte
lov fastsat afgift. Afgiften er senere forhøjet flere gange,
sidste gang ved lov nr. 630 af 21. december 1983 til 120 øre pr.
dag.
Indtægterne fra velfærdsafgiften har været faldende, medens
velfærdsrådets udgifter under et uændret aktivitetsniveau med et
uændret antal ansatte var stadigt stigende som følge af den
almindelige løn- og prisudvikling.
Handelsflådens Velfærdsråds driftsregnskab udviste overskud fra den
gennemførte afgiftsforhøjelse i 1984 til udgangen af 1985, hvor
man havde oparbejdet en reserve af en sådan størrelse, at det var
muligt at dække underskuddet i 1986 og 1987. Ved udgangen af 1988
vil den opsparede reserve imidlertid være opbrugt.
For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau de næste år, skønnes
det nødvendigt, at afgiften forhøjes med 60 pct. fra 120 øre pr.
dag til 200 øre pr. dag.
Industriministeriet må anse det for ønskeligt, at der ikke sker en
forringelse af den service, der tilbydes de søfarende på
velfærdsområdet. Med henblik herpå er det nødvendigt, at der
gennemføres en forhøjelse af de i loven fastsatte afgiftssatser.
Såvel redernes som de søfarendes organisationer har ved gentagne
lejligheder givet udtryk for, at afgiften helt bør falde bort,
idet velfærdsarbejdet efter deres mening er en samfundsopgave,
som bør betales af staten.
For statskassen vil den i lovforslaget foreslåede forhøjelse betyde
en merudgift på ca. 1.000.000 kr. pr. år, som afholdes mod
kompenserende besparelser inden for Industriministeriets
budgetramme, medens de søfarendes og redernes andel afholdes mod
en indtægtsdækning.
§ 3. De til Velfærdsrådets virksomhed fornødne midler tilvejebringes
ved en afgift på 200 øre pr. dag for hver med dansk handelsskib-
eller fartøj forhyret søfarende - herunder skibsførere i sådanne
skibe og fartøjer - der er forsikret mod følger af
ulykkestilfælde i henhold til gældende lovgivning om
arbejdsskadeforsikring. Afgiften udredes med 50 øre pr. dag af
den søfarende, 50 øre af rederen og 100 øre af statskassen.
§ 3. De til Velfærdsrådets virksomhed fornødne midler tilvejebringes
ved en afgift af 120 øre pr. dag for hver med dansk handelsskib
eller- fartøj forhyret søfarende - herunder skibsførere i sådanne
skibe og fartøjer - der er forsikret mod følger af
ulykkestilfælde i henhold til gældende lovgivning om
arbejdsskadeforsikring. Afgiften udredes med 30 øre pr. dag af
den søfarende, 30 øre af rederen og 60 øre af statskassen.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af den bestemmelse,
der berøres af lovforslaget
Ingen
Nr LSF 148
Forslag til Lov om ændring af lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende
Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)
den 13. januar 1988
Vedtaget ved tredjebehandling den 7. april 1988
Lov nr. 220 af 22/04/1988