DK
1987 LSF 146 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BEGRÆNSNING AF ENERGIFORBRUGET I BYGNINGER (TILSKUD TIL ENERGIBESPARENDE FORANSTALTNINGER I PENSIONISTERS BOLIGER)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »bygningen«: »(varmesyn)».
§ 1
I lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 342 af 20. juni 1984, som ændret ved lov
nr. 611 af 12. december 1984 foretages følgende ændringer
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »bygningen«: »(varmesyn)».
2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gennemgangen«: »en
varmesynsrapport. Varmesynsrapporten indeholder«.
3. § 10 affattes således
» § 10. Tilskud kan ydes til ejere af parcelhuse, række-, kæde- og
dobbelthuse og stuehuse til landbrugsejendomme m.v., der tjener
til helårsbolig for ejeren, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle
er pensionist, der er berettiget til personligt tillæg til
betaling af varmeudgifter efter § 17, stk. 2, i lov om social
pension.«
4. § 11 affattes således
» § 11. Tilskud ydes til
1) rimelige udgifter til energibesparende foranstaltninger, der er
omfattet af de regler, der fastsættes af boligministeren efter §
2, stk. 1, og
2) udgifter til energikonsulenthonorar for varmesyn og medvirken ved
ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud.
Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud, hvis der foreligger en
varmesynsrapport for bygningen, og en energikonsulent har
foretaget en prioritering af de foranstaltninger, der er anført i
varmesynsrapporten.
Stk. 3. Tilskuddet ydes af de af kommunalbestyrelsen godkendte
udgifter, inklusive merværdiafgift,
1) med 50 pct. af udgifterne til de energibesparende
foranstaltninger, som energikonsulenten udpeger ved
prioriteringen, og
2) med 100 pct. af energikonsulentens honorar.
Stk. 4. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. Det samlede
tilskud beregnes efter stk. 3 og kan i alt højst udgøre 20.000
kr. pr. bolig. Tilskud, der vil udgøre mindre end 500 kr.,
udbetales ikke. Tilskud til energikonsulenthonorar kan dog under
alle omstændigheder udbetales.
Stk. 5. Boligministeren kan give tilsagn om tilskud inden for en
beløbsramme, der fastsættes for et år ad gangen på de årlige
finanslove.«
5. § 12, stk. 2, ophæves.
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »omsætningsafgift«
»(merværdiafgift)».
7. I § 14, stk. 1, udgår: »lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i beboelsesejendomme, lov om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger, lov om
statstilskud til forbedring og opretning af beboelsesejendomme
eller«.
8. § 15 affattes således
» § 15. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen give
tilsagn om tilskud. Det er en betingelse for tilsagn om tilskud,
at arbejdet ikke er påbegyndt, inden skriftligt tilsagn er givet.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskuddet indsendes til
kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal vedlægges regninger for de
arbejder, ansøgningen omfatter, samt indeholde en erklæring fra
energikonsulenten om, at de udførte arbejder er i
overensstemmelse med det givne tilsagn.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende udbetaling af tilskuddet,
såfremt arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er
indsendt inden en nærmere fastsat frist. Tilskuddet kan ikke
udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.
Stk. 5. Udgifterne ved administration af tilskudsordningen afholdes
af kommunerne. Udgifterne til tilskud afholdes af staten.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsning af de
arbejder og de udgifter, hvortil der kan ydes tilskud, om
tilskuddets beregning og udbetaling og om tidsfrister efter stk.
4, samt regler om revision af kommunernes regnskaber vedrørende
tilskud.«
9. I § 18, 1. pkt., ændres »folkepension, enkepension eller
invalidepension eller modtager invaliditetsydelse« til: »ydelser
efter lov om social pension«.
Bilag 2
Folketingsforhandlinger vedrørende lov om begrænsning af
energiforbruget i bygninger
Folketingsåret 1980-81
Tillæg A sp. 5155, tillæg C sp. 807.
Fremsættelse sp. 11576, 1. behandling sp. 11858.
Betænkning i tillæg B sp. 1345, 2. behandling sp. 12389, 3.
behandling sp. 12820.
Loven stadfæstet 10. juni 1981. (Lovt. nr. 301).
Folketingsåret 1981-82
Tillæg A sp. 4819, tillæg C sp. 607.
Fremsættelse sp. 6175, 1. behandling sp. 7033.
Betænkning i tillæg B sp. 1137, 2. behandling sp. 8306, 3.
behandling sp. 8661.
Loven stadfæstet 9. juni 1982. (Lovt. nr. 295).
Folketingsåret 1982-83
Tillæg A sp. 1497, tillæg C sp. 209.
Fremsættelse sp. 2453, 1. behandling sp. 3052.
Betænkning i tillæg B sp. 815, 2. behandling sp. 3248, 3. behandling
sp. 3756.
Loven stadfæstet 22. december 1982. (Lovt. nr. 709).
Folketingsåret 1983-84
Tillæg A sp. 2033, tillæg C sp. 231.
Fremsættelse sp. 3222, 1. behandling sp. 3407.
Betænkning i tillæg B sp. 295, 2. behandling sp. 3474, 3. behandling
sp. 3735.
Loven stadfæstet 21. december 1983. (Lovt. nr. 611).
Tillæg A sp. 3577, tillæg C sp. 521.
Fremsættelse sp. 3098, 1. behandling sp. 3548.
Betænkning i tillæg B sp. 589, 2. behandling sp. 6482, 3. behandling
sp. 6777.
Loven stadfæstet 6. juni 1984. (Lovt. nr. 282).
Folketingsåret 1984-85
Tillæg A sp. 825, tillæg C sp. 71.
Fremsættelse sp. 832, 1. behandling sp. 1269.
Betænkning i tillæg B sp. 75, 2. behandling sp. 3096, 3. behandling
sp. 3453.
Loven stadfæstet 12. december 1984 (Lovt. nr. 611).
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1 måned efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1. Lov nr. 452 af 17. september 1975 om statstilskud til nybyggeri
og forbedring m.v. af erhvervsbygninger.
2. Lov nr. 455 af 17. september 1975 om gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger i statens bygninger m.v.
3. Lov nr. 423 af 25. august 1976 om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 498 af 14. september 1977.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
I betænkning afgivet af Folketingets Socialudvalg den 11. december
1987 over lovforslag nr. L 66 til lov om ændring af lov om social
pension (varmetillæg) fremgår det, at et flertal inden for
flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det
Radikale Venstres medlemmer af udvalget) fastholder, at der
udover de 200 mio. kr., der med vedtagelsen af L 66 i alt er
afsat til forbedring af varmetillæg til pensionister, yderligere
skal anvendes 80 mio. kr. til forbedring af varmehjælp. Det
pålægges derfor af det pågældende flertal socialministeren inden
den 15. januar 1988 at udarbejde et forslag til, hvorledes de 80
mio. kr. kan anvendes.
I forbindelse med Socialudvalgets behandling af L 66, blev der
spurgt, om ministeren ville udarbejde forslag om fordeling af de
yderligere 80 mio. kr., hvorefter beløbet kan anvendes til rente-
og afdragsfrie lån til pensionister til finansiering af isolering
af deres boliger, herunder lejeboliger.
Som svar herpå oplyste ministeren, at Socialministeriet var i gang
med at undersøge de forskellige muligheder for at yde støtte til
pensionister til finansiering af energibesparende
foranstaltninger i deres boliger, herunder lejeboliger. Det
oplystes desuden, at løsningsmulighederne selvsagt skulle
vurderes i sammenhæng med de allerede eksisterende regler i
Boligministeriets lovgivning om begrænsning af energiforbruget i
bygninger (varmesynsloven), og allerede af den grund krævedes
nærmere overvejelser om forholdet til den bestående lovgivning.
Endvidere rejste spørgsmålet om støtte til pensionister i
lejeboliger særlige problemer, som nærmere måtte afklares.
På denne baggrund fremsættes nærværende lovforslag.
Baggrunden for at foreslå, at den nye tilskudsordning udarbejdes som
ændringsforslag til lov om begrænsning af energiforbruget i
bygninger (varmesynsloven), er, at varmesynsloven indeholder
bestemmelser, som det er hensigtsmæssigt at udnytte i forbindelse
med den foreslåede tilskudsordning. Her tænkes specielt på det
administrative system, som kommunerne tidligere har gjort brug
af, samt energikonsulentordningen. Den hidtidige generelle
tilskudsordning i varmesynslovens kapitel 3 udløb ved udgangen af
1984.
For pensionisterne vil gennemførelsen af den foreslåede
tilskudsordning betyde, at de berørte boliger forbedres. Dette
giver grundlag for, at pensionisternes boligkomfortniveau hæves,
og derved forbedres mulighederne for en forlænget forbliven i
egen bolig. Dertil kommer selvsagt, at pensionisternes egen andel
af varmeudgiften reduceres.
Lovforslagets gennemførelse er i overensstemmelse med bestræbelserne
for gennem energibesparelser at forbedre miljøet.
Lovforslagets hovedpunkter
Den foreslåede tilskudsordning tilsigter at yde tilskud til de mest
rentable energibesparende foranstaltninger i parcelhuse, række-,
kæde- og dobbelthuse og stuehuse til landbrugsejendomme m.v.,
dvs. enfamiliehuse, der tjener til helårsbolig for ejeren, hvis
ejeren eller dennes ægtefælle er pensionist, der er berettiget
til varmetillæg efter pensionsloven.
For ikke at belaste kommunernes administration unødigt, foreslås
det, på linie med tidligere tilskudsordninger, at gøre brug af
den eksisterende energikonsulentordning. Herved kan det tillige
sikres, at vurderingen af, hvilke foranstaltninger der bør
gennemføres, foretages af en sagkyndig i samarbejde med ejeren på
baggrund af en konkret vurdering af bygningen. Endvidere sikres,
at ejere af de boliger, der nu skal efterisoleres m.v., i de
tilfælde, hvor sådanne forefindes, kan bruge allerede udarbejdede
varmesynsrapporter.
Den foreslåede ordning omfatter alene ejere af enfamiliehuse, idet
pensionister, der er lejere, kan opnå forhøjet boligydelse til
dækning af en eventuel lejeforhøjelse i forbindelse med
gennemførelsen af energibesparende foranstaltninger i den
bygning, hvori boligen er beliggende. Hertil kommer, at det
teknisk vil være overordentligt vanskeligt at sikre, at et
tilskud, der udbetales til ejeren af en udlejet bolig, kun kommer
den befolkningsgruppe til gode, som lovforslaget sigter mod at
tilgodese.
Efter lovforslaget skal ejeren i forbindelse med ansøgning om
tilsagn om tilskud rette henvendelse til en energikonsulent. På
baggrund af en varmesynsrapport skal energikonsulenten i ejerens
ansøgning foretage en prioritering af de foreslåede
energibesparende foranstaltninger. På grundlag af ansøgningen kan
kommunalbestyrelsen give tilsagn om tilskud, hvis arbejdet ikke
er påbegyndt forinden. Når foranstaltningerne er udført,
indsendes udbetalingsansøgning til kommunalbestyrelsen.
Energikonsulenten skal i udbetalingsansøgningen attestere, at de
udførte arbejder er i overensstemmelse med det givne tilsagn.
Ordningen tænkes at fungere ved hjælp af et reservationssystem,
som er udviklet i forbindelse med tidligere tilskudsordninger.
For at illustrere virkningen af lovforslagets gennemførelse kan
gives følgende eksempel
Hvis en enlig pensionist har et årligt olieforbrug på 2.500 l olie,
hvilket her sættes til 10.000 kr., vil pensionistens egen andel
af varmeudgiften udgøre 5.775 kr. og varmetillægget 4.225 kr. om
året.
Hvis der investeres 20.000 kr. i energibesparende foranstaltninger i
huset, kan der herved f.eks. ved tag/loftsisolering,
tætningsarbejder, isolering af rør og kedel samt automatik opnås
en årlig oliebesparelse på 525 l olie, hvilket svarer til 2.100
kr. Varmeudgiften er herefter 7.900 kr.
Herefter vil pensionistens egen andel af varmeudgiften udgøre 4.225
kr., hvilket svarer til en reduktion på 1.550 kr. For det
offentlige vil varmetillægget udgøre 3.675 kr., hvilket svarer
til en reduktion på 550 kr. Heraf vedrører de 75 pct. statens
udgifter.
I eksemplet er varmetillæggets størrelse beregnet efter
Socialministeriets nye generelle regler om varmetillæg, der
gælder fra 1. januar 1988. De nye regler angiver et
minimumsniveau for varmetillægget, som den enkelte kommune kan
beslutte at forhøje.
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Boligministeren kan for 1988 give tilsagn om tilskud indenfor et
samlet beløb på 80 mio. kr. For 1989 og følgende år fastsættes en
eventuel beløbsramme på de årlige finanslove. Udbetalingerne af
tilskud til arbejder, hvortil der er givet tilsagn i et finansår,
kan finde sted i finansåret eller i et senere finansår.
Det skønnes, at ordningen med de foreslåede tilskudsbeløb og
procentsatser vil kunne omfatte i størrelsesordenen 7-9.000
boliger årligt, hvori der gennemføres energibesparende
foranstaltninger med en privatøkonomisk rentabilitet på op imod
20 pct. pro anno svarende til en tilbagebetalingstid på godt fem
år.
De løbende udgifter ved ordningens administration afholdes af
kommunerne, idet udgifterne i forbindelse med etablering af et
administrativt edb-system samt løbende udgifter til information
dog afholdes af staten indenfor tilsagnsrammen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget, er der på baggrund af erfaringer
fra tidligere tilsvarende ordninger tilstræbt en tilrettelæggelse
af ordningen, der medfører mindst mulig administration for
kommunerne. Her tænkes bl.a. på, at det er energikonsulenterne,
der ud fra en teknisk og økonomisk vurdering udpeger og
prioriterer de foranstaltninger, der i det enkelte hus kan opnås
tilskud til.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved ændringen præciseres det, at gennemgangen af bygningen er det
samme som et varmesyn. Betegnelsen varmesyn er almindelig
anvendt, bl.a. i bekendtgørelsen om varmesyn, energiattest og
energikonsulenter.
Til nr. 2
Hensigten med ændringen er at præcisere, hvad der forstås ved en
varmesynsrapport. Betegnelsen varmesynsrapport er almindelig
anvendt, bl.a. i bekendtgørelsen om varmesyn, energiattest og
energikonsulenter. Tilskud til pensionister er ikke betinget af,
at der udstedes energiattest.
Til nr. 3
Tilskuddet ydes til ejeren. Afgørende for, om der kan ydes tilskud,
er, at ejeren eller dennes ægtefælle modtager pension efter lov
om social pension og samtidig efter samme lovs § 17, stk. 2, er
berettiget til personligt tillæg til betaling af varmeudgifter.
Pensionister er berettiget til varmetillæg efter pensionsloven,
hvis deres indtægter ud over den sociale pension ikke overstiger
40.000 kr. for enlige og 60.000 kr. for gifte, og hvis deres
varmeudgifter samtidig overstiger 2.400 kr. for enlige og 3.600
kr. for gifte. Er pensionisten ikke berettiget til varmetillæg,
kan tilskud til energibesparende foranstaltninger ikke ydes.
Der kan kun ydes tilskud til huse med een bolig til helårsbeboelse,
enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis
sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse)
samt stuehuse. Tofamiliehuse, dvs. huse hvor de to boliger er
adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel), er ikke
omfattet af tilskudsordningen. Ved afgrænsningen af den type
bygninger, hvortil der kan ydes tilskud efter § 10, stk. 1,
benyttes de bygningsdefinitioner, som kommunen skal anvende i
bygnings- og boligregistret, jf. Boligministeriets regler i lov
om bygnings- og boligregistrering. Det er en betingelse for
tilskud, at huset tjener til helårsbolig for pensionisten.
Til nr. 4
Tilskuddet kan kun ydes vedrørende energibesparende
foranstaltninger, der er medtaget i den positivliste over
energibesparende foranstaltninger, som boligministeren har
fastsat efter § 2, stk. 1. Tilskuddet er betinget af, at der
foreligger en varmesynsrapport for bygningen, og at en
energikonsulent i forbindelse med ansøgningen om tilsagn
foretager en prioritering af de energibesparende
foranstaltninger, der er anført i varmesynsrapporten. Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger.
Energikonsulentens honorar for varmesyn og medvirken ved
tilsagnsansøgning og udbetalingsansøgning i forbindelse med denne
tilskudsordning dækkes fuldt ud. Tilskud vedrørende
energikonsulentens honorar kan altid udbetales, også selv om der
ikke udføres energibesparende foranstaltninger på bygningen.
Der er fastsat et 100 pct. tilskud til konsulenthonorar ud fra et
ønske om at etablere et kvalificeret vurderingsgrundlag, inden
der påbegyndes eventuelle foranstaltninger. Samtidig sikres det,
at pensionisten ikke selv hæfter for de udgifter i de tilfælde,
hvor der ikke kan gennemføres tilskudsberettigede
foranstaltninger.
Til nr. 5
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 6
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 7
Ændringen er redaktionel, idet tre love om ophørte tilskudsordninger
udgår af bestemmelsen.
Til nr. 8
Tilskudsordningen er udformet som et reservationssystem som følge af
den faste årlige ramme. Der fastsættes i lighed med tidligere
tilskudsordninger med reservationssystemer nærmere regler i en
bekendtgørelse om ordningens gennemførelse.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvens af den ændrede pensionslovgivning.
Ydelserne efter lov om social pension omfatter folkepension,
førtidspension og invaliditetsydelse, jf. pensionslovens § 1. Den
ændrede bestemmelse indeholder derfor ikke realitetsændringer.
Til § 2
Til stk. 1
Da gennemførelse af forslaget indebærer etablering af et
administrativt system, vil forslagets ikrafttrædelse først kunne
ske en måned efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Til stk. 2
De nævnte love omhandler en række ophørte tilskudsordninger.
§ 4. En ejer, der ønsker en vurdering af sin bygnings
energiøkonomiske stand, skal rette henvendelse til en
energikonsulent, der herefter foretager en gennemgang af
bygningen.
2. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »gennemgangen«: »en
varmesynsrapport. Varmesynsrapporten indeholder«.
§ 5. I tilfælde, hvor en bygning ikke opfylder de betingelser, der
er opstillet i henhold til § 2, udarbejder energikonsulenten på
baggrund af gennemgangen en opstilling over de foranstaltninger,
der er nødvendige, for at energiattest kan udstedes. Konsulenten
udarbejder endvidere en skønsmæssig opgørelse over udgifterne ved
foranstaltningernes udførelse.
3. § 10 affattes således
» § 10. Tilskud kan ydes til ejere af parcelhuse, række-, kæde- og
dobbelthuse og stuehuse til landbrugsejendomme m.v., der tjener
til helårsbolig for ejeren, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle
er pensionist, der er berettiget til personligt tillæg til
betaling af varmeudgifter efter § 17, stk. 2, i lov om social
pension.«
§ 10. Tilskud kan ydes til ejere af en- og tofamilieshuse,
ejerlejligheder og stuehuse på landet, der tjener til helårsbolig
for ejeren.
Stk. 2. Tilskud kan ydes til ejere af andre helårsboliger med eget
køkken, herunder til ejere af udlejningsejendomme, almennyttige
boligselskaber og private andelsboligforeninger.
4. § 11 affattes således
» § 11. Tilskud ydes til
1) rimelige udgifter til energibesparende foranstaltninger, der er
omfattet af de regler, der fastsættes af boligministeren efter §
2, stk. 1, og
2) udgifter til energikonsulenthonorar for varmesyn og medvirken ved
ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud.
Stk. 2. Der kan kun ydes tilskud, hvis der foreligger en
varmesynsrapport for bygningen, og en energikonsulent har
foretaget en prioritering af de foranstaltninger, der er anført i
varmesynsrapporten.
Stk. 3. Tilskuddet ydes af de af kommunalbestyrelsen godkendte
udgifter, inklusive merværdiafgift,
1) med 50 pct. af udgifterne til de energibesparende
foranstaltninger, som energikonsulenten udpeger ved
prioriteringen, og
2) med 100 pct. af energikonsulentens honorar.
Stk. 4. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. Det samlede
tilskud beregnes efter stk. 3 og kan i alt højst udgøre 20.000
kr. pr. bolig. Tilskud, der vil udgøre mindre end 500 kr.,
udbetales ikke. Tilskud til energikonsulenthonorar kan dog under
alle omstændigheder udbetales.
Stk. 5. Boligministeren kan give tilsagn om tilskud inden for en
beløbsramme, der fastsættes for et år ad gangen på de årlige
finanslove.«
§ 11. Tilskud kan ydes til rimelige udgifter til energibesparende
foranstaltninger, der er omfattet af de regler, der fastsættes af
boligministeren efter § 2, stk. 1. Udgifter til honorar til
energikonsulent er tilskudsberettigede.
Stk. 2. Tilskud i medfør af § 10, stk. 1, ydes, når arbejderne er
udført og ansøgning indsendt
1) inden udgangen af august 1983 med 20 pct.,
2) i den resterende del af 1983 samt i 1984 med 10 pct.
af de af kommunalbestyrelsen godkendte udgifter inklusive
merværdiafgift.
Stk. 3. Tilskud i medfør af § 10, stk. 2, ydes, når arbejderne er
udført og ansøgning indsendt
1) inden udgangen af august 1983 med 30 pct.,
2) i den resterende del af 1983 samt i 1984 med 15 pct.
af de af kommunalbestyrelsen godkendte udgifter inklusive
merværdiafgift.
Stk. 4. Tilskud kan ydes flere gange til samme bolig. Det samlede
tilskud kan i alt højst udgøre 7.000 kr. for hver af de boliger,
som de energibesparende foranstaltninger vedrører. Tilskud, der
efter stk. 2 og 3 vil udgøre mindre end 500 kr., udbetales ikke.
Tilskud til energikonsulenthonorar kan dog under alle
omstændigheder udbetales.
Stk. 5. Fire femtedele af energikonsulentens honorar til arbejde i
henhold til § 5, stk. 1, hvorom der er indgået aftale efter den
8. december 1983, kan forlods dækkes af det i stk. 4 nævnte
tilskud.
5. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Den del af udgifterne til en forbedring, som svarer til
tilskudsbeløbet, medregnes ikke ved beregningen af lejeforhøjelse
og kan ikke afskrives på vedligeholdelseskontoen.
6. I § 13, stk. 1, indsættes efter »omsætningsafgift«
»(merværdiafgift)».
§ 13. Tilskud kan kun ydes til arbejde, der udføres på ejendommen af
virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig
omsætningsafgift, og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.
7. I § 14, stk. 1, udgår: »lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i beboelsesejendomme, lov om statstilskud til
energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger, lov om
statstilskud til forbedring og opretning af beboelsesejendomme
eller«.
§ 14. Tilskud kan ikke ydes til et arbejde, hvortil der ydes tilskud
efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i
beboelsesejendomme, lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger vedrørende bygninger, lov om statstilskud til
forbedring og opretning af beboelsesejendomme eller lov om
statstilskud til udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.
8. § 15 affattes således
» § 15. Ansøgning om tilsagn om tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2. På grundlag af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen give
tilsagn om tilskud. Det er en betingelse for tilsagn om tilskud,
at arbejdet ikke er påbegyndt, inden skriftligt tilsagn er givet.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskuddet indsendes til
kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal vedlægges regninger for de
arbejder, ansøgningen omfatter, samt indeholde en erklæring fra
energikonsulenten om, at de udførte arbejder er i
overensstemmelse med det givne tilsagn.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende udbetaling af tilskuddet,
såfremt arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er
indsendt inden en nærmere fastsat frist. Tilskuddet kan ikke
udbetales med større beløb end anført i tilsagnet.
Stk. 5. Udgifterne ved administration af tilskudsordningen afholdes
af kommunerne. Udgifterne til tilskud afholdes af staten.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om afgrænsning af de
arbejder og de udgifter, hvortil der kan ydes tilskud, om
tilskuddets beregning og udbetaling og om tidsfrister efter stk.
4, samt regler om revision af kommunernes regnskaber vedrørende
tilskud.«
§ 15. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende,
bilagt regninger for de arbejder, ansøgningen omfatter.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan
udbetale tilskud, at arbejdet enten først er påbegyndt efter den
1. juni 1982 eller først er påbegyndt efter, at en
energikonsulent har udarbejdet en opstilling over de
foranstaltninger, der er nødvendige, for at energiattest kan
udstedes, jfr. § 5.
Stk. 3. Udgifterne ved administration af tilskudsordningen afholdes
af kommunerne. Statskassen refunderer kommunernes udgifter til
tilskud.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om revision af
kommunernes regnskaber vedrørende tilskud.
9. I § 18, 1. pkt., ændres »folkepension, enkepension eller
invalidepension eller modtager invaliditetsydelse« til: »ydelser
efter lov om social pension«.
§ 18. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til ejere af en- og
tofamilieshuse, ejerlejligheder og stuehuse på landet, der tjener
til helårsbolig for ejeren, hvis ejeren eller dennes ægtefælle
modtager eller får forskud på folkepension, enkepension eller
invalidepension eller modtager invaliditetsydelse. Lånet kan ydes
til hel eller delvis finansiering af foranstaltninger, der er
omfattet af de regler, der fastsættes af boligministeren efter §
2, stk. 1.
Ingen
Nr LSF 146
Forslag til Lov om ændring af lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (Tilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger)
Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)
den 15. januar 1988