1987 LSF 138 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF HUSHOLDNINGSLÆRERE

Kapitel 1

Husholdningslæreruddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk

og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om

ernærings-, sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige

husholdningsfaglige spørgsmål.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og består af en 1. del og en 2. del.

Stk. 2. 1. del omfatter følgende hovedelementer

1) Ernærings- og levnedsmiddelfag.

2) Rengørings-, materiale- og miljøfag.

3) Samfunds- og forbrugerfag.

4) Pædagogiske fag, herunder praktik.

Stk. 3. 2. del omfatter supplerende fag, specialefag og

erhvervsrettet praktik. Herudover indgår der udarbejdelse af et

speciale.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for

uddannelsen, herunder om uddannelsens afslutning.

Kapitel 3

Efter- og videreuddannelse

§ 3. Undervisningsministeren fastsætter antallet af

uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om

optagelsen på seminarierne.

Kapitel 4

Delegation og klage

§ 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelse

erhvervet ved andre uddannelsesinstitutioner kan indgå i

uddannelsen.

Kapitel 5

Ikrafttræden m. v.

§ 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udnyttelsen af

ledige pladser på uddannelsen.

§ 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser

fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgs- og

udviklingsarbejde.

§ 7. Undervisningen foregår på private husholdningsseminarier, der

er godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2. Dele af husholdningslæreruddannelsen kan foregå på andre

institutioner.

§ 8. For at opnå godkendelse skal husholdningsseminariet indgå som

et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til

opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er

behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af

undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg.

§ 9. Et husholdningsseminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad

repræsenterer husholdningslærernes arbejdsområde. Sammensætningen

skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af

undervisningsministeren.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet.

Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag

fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som

uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets

udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer med Undervisningsministeriets

godkendelse beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektor og

godkender efter forslag fra rektor ansættelse og afskedigelse af

seminariets personale i øvrigt. Bestyrelsen kan bemyndige rektor

til at ansætte og afskedige seminariets personale.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes

kvalifikationer.

§ 11. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden

den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 12. Hvert seminarium nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende

for rektor.

Stk. 2. Seminarierådet består af repræsentanter for seminariets

lærere, studerende og tekniske og administrative medarbejdere.

Bestyrelsen fastsætter repræsentanternes antal efter udtalelse

fra de berørte parter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

seminarierådenes virksomhed.

§ 13. Staten yder støtte til godkendte husholdningsseminarier efter

reglerne i lov om statsstøtte til visse private seminarier

(seminariestøtteloven).

§ 14. Efteruddannelse af husholdningslærere og

husholdningsseminariernes lærere kan foregå ved Specialkursus i

Husholdning ved Aarhus Universitet, på husholdningsseminarierne

eller på særlige kurser.

Stk. 2. Videreuddannelse af husholdningslærere kan hovedsagelig

foregå ved Nordisk Højskole for Husholdningsvidenskab, ved

Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet og ved

Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om efter-

og videreuddannelse.

§ 15. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets

direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen

til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 16. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Lov om uddannelse af husholdningslærere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986, ophæves.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

A. Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Husholdningslæreruddannelsen foregår på 2 husholdningsseminarier,

der begge er private, selvejende institutioner, Suhr's

Husholdningsseminarium i København og Ankerhus

Husholdningsseminarium i Sorø. Der dimitteres ca. 100

husholdningslærere årligt fra de 2 seminarier.

De gældende bestemmelser om uddannelse til husholdningslærer stammer

fra først i 70'erne (Lov nr. 292 af 7. juni 1972), jf. bilaget.

For at få uddannelsen tilpasset de erfaringer, der er gjort i

årenes løb, og tilpasset udviklingen på arbejdsmarkedet, har

seminarierne i de senere år gjort stærkt brug af lovens

forsøgsparagraf.

Lovforslaget tilsigter en ajourføring af de gældende lovregler og

indebærer en forenkling af disse regler i overensstemmelse

med regeringens moderniseringsprogram.

En revision er endvidere begrundet i uddannelsens nuværende

modulstruktur med et lovfæstet krav om udarbejdelse af speciale i

uddannelsens 3. år og med en begrænset mulighed for en uddybende

specialisering.

Uddannelsens varighed foreslås som hidtil normeret til 31/2 år. De

studerende kan således i henhold til reglerne om Statens

Uddannelsesstøtte kun modtage uddannelsesstøtte svarende til

dette tidsrum. (I dag gældende regler: 31/2 år + 1 år, kommende

regler: 31/2 år).

Lovforslagets formulering åbner mulighed for individuelle

uddannelsesforløb. En længerevarende erhvervsrettet

praktikperiode i forbindelse med uddannelsens 2. del kan således

opnås inden for rammerne for den normerede studietid på 31/2 år.

Man kan imidlertid forestille sig, at nogle virksomheder og/eller

institutioner tilbyder opgaver, der nødvendiggør en

praktikantperiode, der forlænger studietiden ud over den

normerede. Hertil kan der ikke ydes SU, men man kan i så fald

ikke se bort fra, at virksomhederne kunne yde praktikantløn i

denne periode. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit

2, punkt b.

Tilpasningen af husholdningslæreruddannelsen til samfundsudviklingen

underbygges af 2 folketingsbeslutninger, som blev vedtaget i

foråret 1984. Den ene drejede sig om gennemførelse af en samlet

ernæringspolitik, der skal sikre befolkningen en kost, som

opfylder de optimale sundhedsmæssige og ernæringsmæssige behov.

(B 46. Folketingsåret 1983-84 (2. samling) FT: 1380, 3979, 7461.

A: 2005, B: 1195 og C: 671). Den anden er folketingsbeslutningen

om et 10 punkts program, der går ud på at forbedre rammerne for

udviklingen af voksenundervisningen og folkeoplysningen samt øge

voksnes muligheder for deltagelse heri. ( B 114. Folketingsåret

1983-84 (2. samling) FT: 3651, 4548, 7421. A: 3851, B: 1239 og C

673). Samtidig med disse folketingsbeslutninger blev

verdenssundhedsorganisationen WHO's strategi om »Sundhed for alle

år 2000« fremlagt.

Den danske ernæringspolitik blev vedtaget i Folketinget med en bred

enighed om, at oplysning er en meget væsentlig faktor i landets

samlede ernæringspolitik. Af bemærkningerne til

beslutningsforslaget fremgår det bl.a., at der er et stort behov

for at effektivisere oplysningsvirksomheden, at ressourcer hos

Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet og

husholdningsorganisationerne ikke er tilstrækkelige, og at der

bør igangsættes opsøgende virksomhed i kommunerne.

WHO's projekt »Sundhed for alle år 2000« er en overordnet

sundhedspolitik på verdensplan med over 80 formulerede delmål.

Der opereres med følgende hovedtemaer: Lige vilkår på

sundhedsområdet, sundhedsfremme og forebyggelse, en engageret

befolkning i tæt tilknytning til lokalsamfundet - på tværs af

sektorer og landegrænser. Fra organisationen WHO peges på, at

spørgsmål om kost, motion, tobak og ulykker må gøres til genstand

for oplysning i forbindelse med en forebyggende indsats.

Vejledere og oplysere må hente deres erfaringer og viden i

samfundet, hvor befolkningens livsstil kan iagttages og påvirkes.

Det nævnes også, at der må lægges stor vægt på det lokale

forebyggende arbejde med netværk og selvhjælpsgrupper.

I direkte forlængelse heraf kommer 10 punkts programmet for

voksenundervisning og folkeoplysning, hvorefter det er hensigten

at udvikle voksenundervisningen og folkeoplysningen efter et

decentralt mønster, hvor deltagere, undervisere og

initiativtagere får udstrakt frihed til at bestemme indhold og

form.

Lovforslaget tilsigter at bidrage til at opfylde hensigterne i disse

4 programmer.

Husholdningslærere har siden århundredets begyndelse undervist unge

og voksne og varetaget folkeoplysning med det meget væsentlige

sigte at forbedre befolkningens ernæringstilstand. Virksomheden

er foregået i privatsfæren, på kostforplejningsområdet og i et

vist omfang også inden for levnedsmiddelindustrien. Det er

fortsat opfattelsen på husholdningsseminarierne og i

Husholdningslærerforeningen, at husholdningslærere skal formidle

viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt

øvrige husholdningsfaglige spørgsmål.

Ved arbejdet med revisionsforslaget har Undervisningsministeriet

lagt vægt på at rette uddannelsen mod ansættelse på det private

arbejdsmarked, dvs. mod beskæftigelse ved produktudvikling på

levnedsmiddelområdet, ved ledelse af rengøring og med rådgivning

og oplysningstjeneste i levnedsmiddelindustri og detailhandel.

Det må imidlertid ske uden at fjerne mulighederne for fortsat at

kunne undervise på husholdningsskoler, tekniske skoler,

specialarbejderskoler, i fritidsundervisningen, på daghøjskoler

og produktionsskoler, i friskoler og private grundskoler m.v. Og

for at kunne oplyse og vejlede i husholdningsorganisationerne, i

Forbrugerrådet, ved amtslige og kommunale institutioner - og

endelig ved Forbrugerstyrelsen (Husholdningsrådet) og

Levnedsmiddelstyrelsen, som netop er de to statsinstitutioner,

der har særlige opgaver i forbindelse med det ernæringspolitiske

handlingsprogram.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets

almindelige uddannelsespolitik, at uddannelserne tilrettelægges

på en sådan måde, at de færdiguddannede vil kunne finde

beskæftigelse både i den private og i den offentlige sektor.

Revisionsarbejdet har været grebet an på den måde, at et par af

ministeriets medarbejdere har besøgt husholdningslærernes

arbejdsgivere, organisationer, institutioner,

husholdningslærernes videreuddannelsesinstitution Specialkursus i

Husholdning ved Aarhus Universitet og den europæiske

vicepræsident for International Federation for Home Economics

(IFHE) og har søgt inspiration og konkrete forslag i forbindelse

med tilrettelæggelse af den kommende uddannelse.

Der har endvidere været drøftelser med repræsentanter for

husholdningsseminarierne, De Studerendes Råd og

Husholdningslærerforeningen.

I øvrigt har man fra ministeriets side orienteret sig om

uddannelsesområdet i de andre nordiske lande.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

a. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål efter loven af 1972 og

uddannelsesbekendtgørelsen fra 1974, jf. nu bekendtgørelse nr.

210 af 10. april 1987, er, »at de studerende erhverver sig

teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne varetage

undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings-

og forbrugerspørgsmål herunder ernæringsspørgsmål«.

Samfundsudviklingen har medført, at en række arbejder, der før i vid

udstrækning blev udført i hjemmene, er overtaget af industri- og

servicevirksomheder. Det skyldes en række forhold. Et stadig

større udbud af varer og tjenesteydelser, et stigende

privatforbrug, udvikling af bysamfund med ændrede butiks- og

boligmønstre, ændrede husstandsstørrelser, tendenser mod et

længere skoleforløb for den enkelte, pigernes stigende

uddannelsesfrekvens, gifte kvinders erhvervsmæssige beskæftigelse

og kvindernes ønske om ligestilling i det hele taget.

Der er samtidig i befolkningen en stigende interesse for og

bevidsthed om sundere livsstil, ligesom flere producenter,

foreninger og organisationer har fremsat forslag til en

ernæringspolitik og/eller udarbejdet kampagnemateriale om

ernæring, sundhed og forebyggelse. Det gælder f.eks.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Landbrugsrådet og

Industrirådet, husholdningsorganisationerne, Forbrugerrådet,

Statens Husholdningsråd, Levnedsmiddelstyrelsen,

Hjerteforeningen, Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og

Astma- og Allergiforbundet.

Den undervisnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed, som

husholdningslærerne traditionelt har varetaget, er der altså

stadig behov for. Men problemstillingerne er ændret, og arbejdet

må til dels også rettes mod en bredere målgruppe, ligesom der må

anvendes pædagogiske metoder og informationskanaler tilpasset

husholdningslærernes arbejdsområde. Uddannelsens formål bør ikke

lægges fast inden for snævre arbejdsmarkedsrammer, men defineres

således, at nye behov og arbejdsområder kan dækkes.

Samtidig har man dog valgt fortsat at holde fast på en solid dansk

benævnelse husholdnings lærer - uanset at der fra flere sider er

fremsat ønske om anden benævnelse - ud fra den betragtning, at en

væsentlig del af de uddannedes virksomhed kan falde uden for

egentlig lærervirksomhed, men dog inden for områder, hvor

pædagogiske kvalifikationer er nødvendige.

b. Uddannelsens omfang og indhold

Undervisningen foreslås fortsat tilrettelagt således, at uddannelsen

kan gennemføres på 31/2 år, jf. bemærkningerne under afsnit 1.

Forslaget indebærer ikke nødvendigvis større ændringer i den

nuværende fagkreds, som efter den gældende bekendtgørelse består

af følgende 4 faggrupper: Ernærings- og kostfag, forbruger- og

samfundsfag, materialekundskab og pædagogiske fag, herunder 12

ugers pædagogisk praktik, og 1 semester til selvvalgt speciale

kombineret med erhvervsrettet praktik. Men lovforslaget lægger på

den anden side op til, at det enkelte husholdningsseminarium skal

kunne udvikle sin egen faglige identitet.

Ved besøgsrunden har man erfaret en generel tilfredshed med

uddannelsens faglige niveau. Det kan dog udledes, at det

ernærings-fysiologiske fagområde bør styrkes, og at samfunds- og

forbrugerfagene bør omfatte indsigt i virksomheds- og

markedsføringsforhold. Med hensyn til det pædagogiske fagområde

har man erfaret et behov for, at dette i videre omfang end nu

rettes mod husholdningslærernes arbejdsområder inden for

folkeoplysning og voksenundervisning, ledelse, vejledning og brug

af medier, mens den egentlige undervisning søges nedtonet. For at

imødekomme disse synspunkter inden for den normerede studietid

forudsættes det, at den studerende i uddannelsens 2. del

foretager både tilvalg og fravalg.

Det har ved besøgsrunden endvidere været foreslået at udvide den

erhvervsrettede praktikantvirksomhed mærkbart til 12 uger.

Formålet hermed kunne være at styrke de færdiguddannedes reelle

kvalifikationer som iværksættere og at højne kvaliteten af

specialearbejdet og gøre det mere erhvervsrettet i forhold til

private erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. En

sådan tilrettelæggelse vil formentlig fremme

beskæftigelsesmulighederne. For at imødekomme disse synspunkter

forudsætter man, at den studerende skal i praktik i alt mindst 16

uger. Inden for denne ramme kan den enkelte studerende

selvstændigt tilrettelæggge sin praktik. Det er dog en

forudsætning, at alle studerende skal gennemføre mindst 4 ugers

pædagogisk praktik i uddannelsens 1. del for at fastholde

uddannelsens pædagogiske og folkeoplysende sigte og mindst 4

ugers erhvervsrettet praktik i uddannelsens 2. del.

Med hensyn til specialearbejdet er det som nævnt tanken, at den

enkelte studerende fortrinsvis anvender tiden til individuel og

selvstændig fordybelse i fagligt stof og formidling heraf.

c. Institutionerne

Undervisningsministeriet lægger vægt på, at der sker en yderligere

delegation af kompetence og ansvar til det enkelte

husholdningsseminarium, der inden for generelle rammer fastsat af

undervisningsministeren skal kunne skabe sin egen

uddannelsesprofil, jf. bemærkningerne under afsnit 2, punkt b,

til § 2, stk. 4, og de foreslåede bestemmelser i §§ 9, 10 og 12

om bestyrelsernes sammensætning og beføjelser.

d. Efteruddannelse og videreuddannelse

Efteruddannelse af husholdningslærere og husholdningseminariernes

lærere og videreuddannelse af husholdningslærere spiller en

stadig større rolle på arbejdsmarkedet og i det samlede

uddannelsessystem. Mulighederne for supplerende uddannelse efter

eksamen har indflydelse på tilrettelæggelsen af de enkelte

uddannelser, og der er derfor også i lovforslaget optaget

bestemmelser herom, jf. § 14 og bemærkningerne hertil.

3. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

i forhold til det, der er anført på finanslovsforslaget for 1988.

Forlænges den erhvervsrettede praktikantvirksomhed for den

enkelte, sker det imidlertid mod en tilsvarende reduktion af den

pædagogiske praktik og betyder dermed mindre udgifter for staten.

Der er på denne som på de øvrige statsfinansierede uddannelser

forudsat en løbende rationalisering i de kommende år.

B. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er ved formuleringen af formålet taget hensyn til

folketingsbeslutningen om gennemførelse af en ernæringspolitik,

til WHO's program om Sundhed for alle år 2000, til

husholdningslærernes beskæftigelsesområder og til en

samfundsudvikling med accellererende miljø- og forbrugerproblemer.

Det er hensigten, at uddannelsen fortsat tilrettelægges med

sammenhæng mellem teoretiske, praktiske og formidlingsmæssige

fag, således at fagene opfattes som ligeværdige dele af

uddannelsen.

Til § 2

Til stk. 1

Den nuværende uddannelse til husholdningslærer er 31/2 årig, hvoraf

3 år anvendes til tilegnelse af grundlæggende kundskaber fordelt

med ca. 1 års studier af pædagogiske og psykologiske fag, 1 års

studier af ernærings- og levnedsmiddelfag og 1/2 års studier

henholdsvis af materialekundskab og af forbruger- og samfundsfag.

Herudover anvendes 1/2 år til et selvstændigt speciale, der

omfatter erhvervsrettet praktik og ifølge loven er placeret i

uddannelsens 3. år.

Den nye uddannelse foreslås som nævnt fortsat normeret til 31/2 år.

Uddannelsen efter lovforslaget forudsætter en 1. del med tilegnelse

af grundlæggende kundskaber og en 2. del med selvstændig

uddybende specialisering. Præcisering af varigheden af de 2 dele

vil ske i de bestemmelser, som ministeren fastsætter i henhold

til forslagets § 2, stk. 4.

Til stk. 2

De hovedelementer, der er nævnt i stk. 2, er i forhold til den

gældende lovs § 5, nr. 1-5, udvidet med miljøfag, fortrinsvis

husholdningernes medansvar i forureningsanliggender.

Det er hensigten, at uddannelsens 1. del skal sikre bredden i

husholdningslæreruddannelsen. De studerende skal erhverve sig

praktiske færdigheder, herunder i madlavning og rengøring. Og de

skal opnå tilstrækkelig teoretisk indsigt i uddannelsens kernefag

til på kompetent måde at kunne imødekomme unges og voksnes krav

og behov for ernærings-, sundheds- og forbrugeroplysning og til

at kunne iværksætte forebyggende arbejde. Undervisningen

tilrettelægges med nøje sammenhæng mellem praktik, teori og

formidling.

Formålet med den pædagogiske praktik er at give de studerende

mulighed for at opleve og indleve sig i den livsform, der

karakteriserer det folkeoplysende område.

Til stk. 3

Der findes ikke standardstillinger til husholdningslærere. De skal

inden for folkeoplysningen, på frie skoler og på det private

arbejdsmarked kunne være iværksættere og selv kunne skabe et

stillingsindhold. Studiets 2. del foreslås derfor præget af den

studerendes selvarbejde og egne initiativer. Den studerende skal

have medbestemmelse og medansvar for sammenhængen mellem valg af

fag i relation til samfundsudviklingen og de aktuelle

arbejdsmarkedsmuligheder. Uddannelsen kan tilrettelægges sådan,

at den kan tilpasses den enkelte studerendes individuelle

studietempo, både med hensyn til at afkorte studietiden og til at

forlænge erhvervsrettede praktikperioder, således at de rækker ud

over den normerede studietid.

Supplerende fag kan f.eks. være videnskabsteori, forsøgs- og

undersøgelsesmetodik, husholdningsfagets historie, etik og

internationale relationer og ulandsforhold.

Specialefag kan være obligatoriske, institutionsspecifikke fag,

f.eks. ernæringsfag, eller materiale- og miljøfag, således at

hvert seminarium kan opnå sin profil. Specialefag kan også være

fag efter den studerendes eget valg, evt. læst ved anden

uddannelsesinstitution, f.eks. motion/fysisk træning.

Bestemmelsen om udarbejdelse af speciale svarer til bestemmelserne i

gældende lov, og ønskes opretholdt i overensstemmelse med, hvad

der foregår ved øvrige videregående uddannelser. Det er

hensigten, at de studerende kvalificerer sig til arbejdsmarkedet

ved selvstændigt - eller i mindre grupper - at tilegne sig

metoder til faglig fordybelse med henblik på formidling.

Med hensyn til den erhvervsrettede praktik henvises til afsnit 2,

punkt b.

Til stk. 4

For at det enkelte husholdningsseminarium i højere grad selv skal

kunne tilrettelægge sin uddannelse, er det tanken, at den

centrale styring i stedet for en detailstyring skal være en mål-

og rammestyring. Undervisningsministeriets rammebekendtgørelse

skal omfatte uddannelsens hovedprincipper og mål, herunder

uddannelsens afslutning. De mere detaljerede bestemmelser om

uddannelsen forudsættes fastsat i en studieordning, der

udarbejdes af det enkelte seminarium, jf. § 10, og godkendes af

Undervisningsministeriet.

Til § 3

Bestemmelsen om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser

svarer til den gældende ordning. Husholdningsseminarierne optager

hver 3 hold studerende årligt, 2 hold fra august og 1 hold fra

februar. I undervisningsåret 1987-88 er der ved de årlige

optagelser i alt 75 pladser på hvert af de to

husholdningsseminarier. Den samlede optagelseskapacitet er

således 150, hvilket svarer næsten til antallet af ansøgere. Det

er tanken at opretholde muligheden for at optage studerende til

uddannelsens begyndelse 2 gange årligt. Nyopslåede stillinger og

genbesættelse af stillinger fordeler sig jævnt over hele året.

Det betyder, at nyuddannede husholdningslærere ved 2 årlige

dimissioner glider jævnt ind på arbejdsmarkedet, og at der ikke

opstår en pukkel af færdiguddannede.

I 1986 blev der dimitteret 94 husholdningslærere fra de 2

seminarier. I 1987 88. Frafaldet er især begrundet i, at der er

strenge bestemmelser vedrørende førsteårsafgørelsen. Antallet af

studerende på de 2 husholdningsseminarier pr. september 1987 er

knap 400.

Bestemmelsen om fatsættelse af optagelsesbetingelser svarer til den

gældende lovs § 4. De gældende optagelsesbetingelser er fastsat i

bekendtgørelse om optagelse på husholdningsseminarierne, jf. nu

bekendtgørelse nr. 446 af 24. juni 1987. Betingelserne som

påregnes opretholdt, er bestået studentereksamen, højere

forberedelseseksamen eller højere handelseksamen, og hvis eksamen

er bestået uden kemi, forudsættes et 2-ugers intensivt forkursus

i kemi. Ministeriet har imidlertid dispenseret fra disse

betingelser for personer med gennemført uddannelse til f.eks.

køkkenleder, efg-køkkenassistent, økonoma eller kok, således at

de er blevet optaget på baggrund af deres uddannelse og 2-3

beståede fag på hf-niveau, ligesom dispensationsadgangen

administreres således, at reelle kvalifikationer gennem

erhvervserfaring kan give adgang til uddannelsen.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov,

jf. bilaget, hvor praksis for meritoverførsel har været, at

studerende har overført elementer fra andre seminarieuddannelser,

fra universiteter, højskoler og læreanstalter. Bestemmelsen åbner

mulighed for, at elementer af andre danske eller udenlandske

uddannelser fortsat kan indgå som led i

husholdningslæreruddannelsen.

Til § 5

Deltagelse i enkeltkursus formodes at kunne tiltrække allerede

uddannede husholdningslærere med lyst til at ajourføre deres

faglige viden. Fag som ernæring, sundhed og forbrug må i øvrigt

formodes at kunne tiltrække andre med beskæftigelse inden for

områderne.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse om forsøgs- og udviklingsarbejde svarer

til den gældende lovs § 8, stk. 2.

Den gældende forsøgsbestemmelse har, som nævnt i begyndelsen af de

almindelige bemærkninger, i de senere år været anvendt i

betydeligt omfang, og de erfaringer, der er gjort, indgår i

revisionsarbejdet. Bestemmelsen har således med held bl.a. været

anvendt med henblik på at kvalificere husholdningslærere til både

som retningsfagslærere og fællesfagslærere at undervise på de

erhvervsfaglige grunduddannelser i det samfundsfaglige fællesfag

på både basisuddannelsen og 2. dels uddannelsen.

Til § 7

Til stk. 1

De 2 eksisterende husholdningsseminarier, Suhr's

Husholdningsseminarium i København og Ankerhus

Husholdningsseminarium i Sorø, er private, selvejende

institutioner, og det er ikke tanken på dette uddannelsesområde

at oprette statsseminarier.

Til stk. 2

Det vil kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre visse specialefag

på en anden uddannelsesinstitution i rimelig geografisk nærhed af

husholdningsseminariet.

Til § 8

Bestemmelsernes indhold svarer til de gældende lovbestemmelser for

en række selvejende uddannelsesinstitutioner og til

administrativt fastsatte bestemmelser for

husholdningsseminarierne.

Til §§ 9 og 10 og § 12, stk. 2

Som det vil fremgå af de almindelige bemærkninger under afsnit 2,

punkt c, lægges der vægt på det enkelte seminariums kompetence

med hensyn til og ansvar for tilrettelæggelsen af sin uddannelse

inden for rammer fastsat af undervisningsministeren. Ministeriet

finder det derfor vigtigt i loven at formulere bestemmelser om

bestyrelsens sammensætning og beføjelser.

En bestyrelse for en selvejende institution må betragtes som et værn

om institutionens traditioner, holdninger og udvikling.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen,

herunder for ansættelse og afskedigelse af institutionens

personale og for bygningernes standard. Bestyrelsen har i øvrigt

den overordnede kompetence med hensyn til studieordningen,

herunder udbud af institutionsspecifikke fag, efter forslag fra

rektor.

Det forudsættes i lovforslaget, at de 2 husholdningsseminarier i

fremtiden får selvstændige bestyrelser, og at bestyrelserne ikke

som nu tillige leder en husholdningsskole.

Til §§ 11 og 12

Seminariets daglige ledelse varetages af rektor. Som noget nyt

foreslås nedsat et seminarieråd bestående af medarbejdere ved

institutionen til rådgivning for rektor i alle sager vedrørende

seminariets studieordning og undervisning i videste forstand. Det

er hensigten, at seminarierådet erstatter det hidtidige

fællesudvalg med repræsentanter for lærere og studerende, mens

det nye organ ikke hindrer, at der opretholdes lærerråd eller de

studerendes råd, hvis der måtte være ønsker herom.

Til § 14

Bestemmelser om efter- og videreuddannelse af husholdningslærere

findes i den gældende lovs § 18. Specialkursus i Husholdning ved

Aarhus Universitet afholder årskursus i ernæringskundskab,

uddannelse til klinisk diætist, emnekurser på 100-120 lektioner

fordelt med 3-4 timer pr. uge og kortere kurser, f.eks.

praktiklærerkurser.

Uddannelser til kandidatniveau foregår på Nordisk Højskole for

Husholdningsvidenskab. Under højskolen tilbydes der ved Oslo

Universitet uddannelse på en ernæringslinie. Uddannelsen er

3-årig, men husholdningslærere, der optages med fortrinsret, kan

gennemføre den på 21/2 år. Som videreuddannelse tilbydes linien

for næringsterapi på 11/2 år ved Gøteborg Universitet. Herudover

tilbyder den nordiske højskole en tekstillinie ved Chalmers

tekniske højskole i Gøteborg på 21/2 år.

Til stk. 1

Det foreslås, at efteruddannelen af husholdningslærere og af

husholdningsseminariernes lærere i fremtiden foruden af

Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet og på særlige

kursus tillige varetages af husholdningsseminarierne selv.

Til stk. 2

Det foreslås, at videreuddannelse til kandidatniveau fortsat sker

ved den nordiske højskole. For tiden foregår der bestræbelser,

der sigter mod en husholdnings- og forbrugerøkonomilinie under

højskolen ved Specialkursus. Det er i de nugældende statutter for

Specialkursus forudsat, at der kan ske en omlægning fra

kortvarige kurser til egentlige studier.

Mulighederne for at etablere en form for samarbejde mellem det

nyoprettede Forskningsinstitut for Human Ernæring,

husholdningslærerne og husholdningsseminariernes lærere kunne

skitseres som samarbejde om de opnåede forskningsresultater og

den pædagogiske tolkning heraf med henblik på folkeoplysning.

Specielt med hensyn til forskningen kunne følgende overvejes

Studerendes praktikantvirksomhed i forbindelse med udarbejdelse

af speciale, licentiatstudium for husholdningslærere efter

gennemført individuelt tilrettelagt brobygningskursus (udnyttelse

af enkeltfagsordningen) for opnåelse af formel

forskningskompetence og endelig tilknytning af

husholdningsseminariernes lærere til forskningsinstituttet i

institutionsspecifikke fag.

Bilag

Ingen

Nr LSF 138

Forslag til Lov om uddannelse af husholdningslærere

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 13. januar 1988