1987 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE

§ 1

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om Statens Uddannelsesstøtte, som

ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 om ændring af

forskellige love om Færøernes undervisningsvæsen, foretages

følgende ændringer

1. § 1 affattes således

» § 1. Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendium og

studielån.«

2. § 2 affattes således

» § 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium, jf. dog § 3, stk. 5, og § 5, stk. 1.

1) Hjemmeboende 22.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.

Stk. 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få et

studielån på 16.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4.

Stk. 3. Støtteåret, der består af 12 måneder, går fra 1. august til

31. juli.«

3. § 3 affattes således

» § 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan få

uddannelsesstøtte svarende til den normerede studietid, jf. dog §

9, stk. 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden for en igangværende uddannelse

medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til

tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende

videregående uddannelser.

Stk. 3. Ved opgørelsen af støttetiden efter stk. 2 medregnes ikke

støttetid til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første

12 måneder, samt støttetid, der er forbrugt til en prøve, som den

uddannelsessøgende ikke har bestået. Der kan i alt bortses fra

højst 12 støttemåneder. Heri indgår forbrugt støttetid, som efter

§ 1

I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte som

ændret ved § 2 i lov nr. 723 af 18. november 1987 om ændring af

forskellige love om Færøernes undervisningsvæsen foretages

følgende ændringer

1. § 1 affattes således

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendium og

studielån.'

2. § 2 affattes således

» § 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium, jf. dog § 3, stk. 3 og § 5, stk. 1.

1) Hjemmeboende 22.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.

Stk. 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få et

studielån på 16.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4.

Stk. 3. Støtteåret, der består af 12 måneder, går fra 1. august til

31. juli.«

3. § 3 affattes således

» § 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan få

uddannelsesstøtte i op til 48 måneder, dog højst svarende til den

normerede studietid.

Stk. 2. Er uddannelsen normeret med en studietid på mere end 4 år,

kan den uddannelsessøgende få yderligere uddannelsesstøtte for

det antal måneder udover de 4 år, som uddannelsen er normeret til.

Stk. 3. Stipendiet kan ydes med dobbelt sats og kan pr. måned højst

udgøre 1/6 af de satser, som er fastsat i § 2, stk. 1. Lån ydes

efter reglerne i § 2, stk. 2, med højst 1/12 pr. måned af 16.000

kr.

Stk. 4. For at få uddannelsesstøtte efter stk. 2 og 3 er det

endvidere en betingelse, at uddannelsesinstitutionen erklærer, at

den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for den

normerede studietid minus 4 år.

Stk. 5. Uddannelsesstøtte efter stk. 2 kan kun gives til een

uddannelse.«

4. § 4 ophæves.

5. § 5 affattes således

» § 5. Uddannelsessøgende kan udover stipendium og lån få et

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 14.500 kr. for et helt støtteår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,

2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående

uddannelser, jf. § 3,

3) beregning af støtte for mindre end et støtteår,

4) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,

5) betingelserne for hvornår en uddannelsessøgende betragtes som

hjemmeboende og som udeboende,

6) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en

videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid

for den videregående uddannelse.«

6. § 6 affattes således

» § 6. De i §§ 2, 3, 5, 8 og 9 nævnte beløb gælder for støtteåret

1988-89. I de følgende støtteår reguleres beløbene på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for de enkelte støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for

januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een

decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste 100-kronebeløb.«

7. I § 7, stk. 3, ændres »statslån og statsgaranti for studielån i

pengeinstitutter« til: »studielån«.

8. § 8, stk. 1-3, affattes således

» § 8. For at få maksimalt stipendium og lån, må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige

34.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4. Beløbet forhøjes med 14.100 kr.

for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Er

egenindkomsten højere, nedsættes stipendium, herunder stipendium

efter § 5, og lån ligeligt med det overskydende beløb efter

regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Egenindkomsten

beregnes for hele støtteåret, hvis den uddannelsessøgende er

støtteberettiget efter § 7.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten

indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige

nettoformue, der overstiger 100.000 kr., normalt pr. 31. december

i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

nettoformuen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

egenindkomsten, herunder om opgørelsen af egenindkomsten for

uddannelsessøgende, som ikke i hele støtteåret har været

berettiget til støtte efter § 7, eller som har opbrugt

støttemulighederne efter § 3, og for uddannelsessøgende, der har

indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

9. § 9, stk. 1-3, affattes således

» § 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der

begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den

uddannelsessøgendes egenindkomst i § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr.

for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19

år og under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium,

jf. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke

overstige 167.700 kr. Ved højere socialindkomst nedsættes

stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på 274.700 kr.«

Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller

bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb,

der svarer til nedsættelsen eller øge egenindkomsten med det

nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed

egenindkomsten øges udover 34.000 kr.

Stk. 5. For uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående

uddannelser, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til

uddannelsessted, godtgør staten halvdelen af udgifterne til

befordring med offentlige transportmidler.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

transportordningen.

Stk. 6. Uddannelsessøgende på 18 år skal ved ansøgning om

uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og

personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter

reglerne i § 22.«

Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 7-8.

10. Stk. 5, der bliver til stk. 8, affattes således

» Stk. 8. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.«

11. I overskriften til Kapitel 4 ændres »statslån« til: »studielån«.

12. I § 11, stk. 1, ændres »statslån« til: »studielån«.

13. I § 12, stk. 1 og 2, ændres »statslån« til: »studielån« og »20«

til: »19«.

14. I § 12, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »stipendiet«: »og

studielånet« og »efter reglerne i § 8« indsættes: »og § 9, stk.

4.«

15. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Forrentning og tilbagebetaling af studielån

§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af

stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og

sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.

2. § 2 affattes således

» § 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium, jf. dog § 3, stk. 3 og § 5, stk. 1.

1) Hjemmeboende 22.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.

Stk. 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få et

studielån på 16.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4.

Stk. 3. Støtteåret, der består af 12 måneder, går fra 1. august til

31. juli.«

§ 2. Der kan pr. måned i alt højst udbetales 1/6 af de satser,

der er fastsat i § 2. Udbetalingen sker inden for de sidste 12

måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra

uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan

afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, som fravælger støttetid, jf. stk. 4, kan

øge egenindkomsten, jf. § 8, med 5.700 kr. pr. fravalgt

støttemåned.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om støttetiden for videregående uddannelser, hvori der indgår

deluddannelser.«

4. § 4 ophæves.

5. § 5 affattes således

» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 14.500 kr. for et helt støtteår.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om

1) det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,

2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående

uddannelser, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af

uforbrugt støtte, jf. § 3,

3) beregning af støtte for mindre end et støtteår,

4) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,

5) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som

hjemmeboende og som udeboende,

6) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en

videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid

for den videregående uddannelse.«

6. § 6 affattes således

» § 6. De i §§ 2, 3, 5, 8 og 9 nævnte beløb gælder for støtteåret

1988-89. I de følgende støtteår reguleres beløbene på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for de enkelte støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for

januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een

decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste 100-kronebeløb.«

7. I § 7, stk. 3, ændres »statslån og statsgaranti for studielån i

pengeinstitutter« til: »studielån«.

8. § 8, stk. 1-3, affattes således

»For at få maksimalt stipendium og lån må den uddannelsessøgendes

egenindkomst i støtteåret ikke overstige 34.000 kr., jf. dog § 3,

stk. 6, og § 9, stk. 4. Beløbet forhøjes med 14.100 kr. for hvert

af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Er

egenindkomsten højere, nedsættes stipendium, herunder stipendium

efter § 5, og lån ligeligt med det overskydende beløb efter

regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Egenindkomsten beregnes for hele støtteåret, hvis den

uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 7.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. I

egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers

skattepligtige nettoformue, der overstiger 100.000 kr., normalt

pr. 31. december i det kalenderår, der ligger nærmest forud for

støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om fradrag i nettoformuen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om opgørelse af egenindkomsten, herunder om opgørelsen af

egenindkomsten for uddannelsessøgende, som ikke i hele støtteåret

har været berettiget til støtte efter § 7, eller som har opbrugt

støttemulighederne efter § 3, og for uddannelsessøgende, der har

indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

9. § 9, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der

begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den

uddannelsessøgendes egenindkomst i § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr.

for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19

år og under uddannelse. Undervisnings- og forskningsministeren

kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium,

jf. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke

overstige 167.700 kr. Ved højere socialindkomst nedsættes

stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på 274.700 kr.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller

bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb,

der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det

nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed

egenindkomsten øges ud over 34.000 kr.

Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående uddannelser

har brugt, medens de var 18 år, medregnes ikke ved opgørelsen af

den støtteberettigede studietid, jf. § 3.

Stk. 6. For uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående

uddannelser, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til

uddannelsessted, godtgør staten halvdelen af udgifterne til

befordring med offentlige transportmidler. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om transportordningen.

Stk. 7. Uddannelsessøgende på 18 år skal ved ansøgning om

uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og

personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter

reglerne i § 22.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 8-9.

10. § 9, stk. 5, der bliver stk. 9, affattes således

» Stk. 9. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.«

11. Efter § 9 indsættes som ny paragraf

» § 9 a. Beregningen i § 9, stk. 1, sker i støtteåret 1988-89 ud fra

socialindkomsten for 1988 med tillæg af 6,6 pct.«

12. I overskriften til kapitel 4 ændres »statslån« til: »studielån«.

13. I § 11, stk. 1, ændres »statslån« til: »studielån«.

14. I § 12, stk. 1 og 2, ændres »statslån« til: »studielån« og »20«

til: »19«.

15. I § 12, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »stipendiet«: »og

studielånet«, efter »efter reglerne i« indsættes: »§ 3, stk. 6,»

og efter »§ 8« indsættes: »og § 9, stk. 4«.

16. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Forrentning og tilbagebetaling af studielån

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1988. § 1, nr. 3, og det

ved § 1, nr. 9, indsatte § 9, stk. 5, har dog først virkning fra

1. august 1989.

Stk. 2. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes

ikke perioder forud for den 1. august 1989.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om

støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt

en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om

disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Stk. 4. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har

påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes

statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr.

årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7 og den

tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet

reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.

Stk. 5. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den

15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en

videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte

låneramme til 19.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres

efter reglerne i § 6.

Stk. 6. Reglerne i stk. 4 og 5 bortfalder efter udgangen af

støtteåret 1992-93.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder ikraft den 1. august 1988. § 1, nr. 3, samt

bestemmelsen i § 1, nr. 9, om, at uddannelsessøgende på 18 år kan

øge egenindkomsten med det beløb, hvormed stipendiet nedsættes

efter reglerne om forældrenes socialindkomst, har først virkning

fra 1. august 1989.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens

længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende

vidergående uddannelse før 1. august 1989, herunder om disses

indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. etape af SU-reformen blev vedtaget den 30. maj 1986 ved lov nr.

357 af 4. juni 1986. Loven indeholder en nedsættelse af grænsen

for de uddannelsessøgendes afhængighed af forældrenes indkomst-

og formueforhold fra 22 til 20 år pr. 1. august 1987. Loven tager

et første skridt mod en harmonisering af støttesatserne, idet

alle hjemmeboende uanset alder får støtte efter samme sats. I sin

fremsættelsestale anførte undervisningsministeren, at en

yderligere forenkling af støttesatserne burde overvejes. Loven

indeholder endvidere hjemmel til en regulering af

rentefastsættelsen og af tilbagebetalingsvilkårene for

misligholdte statslån og statsgaranterede studielån i banker og

sparekasser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget om statens uddannelsesstøtte

understregedes det, at en mere gennemgribende reform af

uddannelsesstøttesystemet måtte afvente 2. etape, idet det var

regeringens hensigt snarest muligt at foreslå en reform af

statens uddannelsesstøtte, der kunne effektivisere de faktiske

studietider og give de uddannelsessøgende et stærkt incitament

til at bringe uddannelsen til afslutning og dermed overgå til

arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvor beskæftigelsesmulighederne

er bedst.

Regeringen fremsatte lovforslag om reform af Statens

Uddannelsesstøtte den 19. februar 1987. Forslaget indeholdt en

forbedring af satserne, en befordringsordning for de

forældreafhængige uddannelsessøgende, afskaffelse af statslånene,

og et låneloft for de statsgaranterede banklån, indførelse af en

ny støttestruktur til de videregående uddannelser (klippekort),

indførelse af slutstipendier og en forøgelse af formuegrænsen.

Regeringens lovforslag blev ikke vedtaget.

I stedet blev der den 23. april 1987 vedtaget folketingsbeslutning

om reform af Statens Uddannelsesstøtte med følgende indhold

1. Uddannelsesstøtten skal bestå af stipendier og lån med

rentesikring formidlet af staten.

2. Til udeboende studerende indføres et særligt boligtillæg.

3. Den samlede uddannelsesstøtte (stipendier og lån) forøges,

således at den modsvarer et sædvanligt studenterbudget.

Studiestøttens låneandel begrænses, således at det er muligt at

fuldføre uddannelsen uden opbygning af tyngende gældsbyrder.

4. Uddannelsesstøtten gøres uafhængig af forældreindkomsten for

uddannelsessøgende på 19 år og derover.

5. Uddannelsesstøtten gives i en periode, der svarer til den

normerede studietid. Det pålægges uddannelsesinstitutionerne

gennem tilpasning af studieplaner og tilrettelæggelse af studier

at sikre, at det er muligt for de studerende at gennemføre

uddannelserne på den normerede studietid.

6. Adgangen til at oppebære fuld uddannelsesstøtte sideløbende med

erhvervsindtægter begrænses til indtægtsmulighederne i ferie- og

fritidsperioder.

7. Der etableres overgangsordninger, så ingen, der har påbegyndt

studierne, stilles ringere end under det eksisterende

støttesystem.

8. Adgangen til at optage statsgaranterede banklån afskaffes.

9. Der indføres et klippekortsystem, som kan smidiggøre anvendelsen

af uddannelsesstøtten. Der henvises herom til forslag til lov om

ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte. (Indførelse af ny

støttestruktur, afskaffelse af statslån, øgede satser,

slutstipendier og låneloft for statsgaranterede studielån) (L

133).

10. Der indføres en befordringsgodtgørelse efter de i det under nr.

9 omtalte lovforslag skitserede retningslinier.

11. Formuegrænsen for oppebærelse af fuld studiestøtte hæves til

100.000 kr.

Folketingsbeslutningen medfører, at stipendiemulighederne forbedres

både ved satsforhøjelser og ved forhøjelse af

egenindtægtsgrænsen. Banklånene afskaffes og erstattes af lavt

forrentede studielån. Ændringerne tilsigter dels af øge

studieeffektiviteten dels at nedbringe den fremtidige gældsætning.

Det hidtil udbredte erhvervsarbejde blandt de uddannelsessøgende har

ført til store overskridelser af de normerede studietider. Dertil

kommer, at også uddannelsernes tilrettelæggelse ofte i sig selv

har ført til forlængede uddannelsesforløb. Om

studietilrettelæggelsen har taget hensyn til de studerendes

erhvervsarbejde, eller om de studerende har taget meget

erhvervsarbejde, fordi studietilrettelæggelsen opfordrer til det,

kan være vanskeligt at afgøre. Forslaget medfører imidlertid en

så stærk forbedring af studiestøtten, at de uddannelsessøgende i

undervisningsperioderne vil kunne leve for de stipendie- og

lånemidler, som stilles til rådighed, og erhvervsarbejdet vil

således kunne begrænses til ferie- og fritidsperioder. Der vil

herefter ikke foreligge sådanne ydre omstændigheder, som kan

forklare eller retfærdiggøre den meget ofte - og væsentligt -

overskredne normerede studietid, der i dag præger mange

videregående uddannelser.

De studerende, der optages på en sædvanlig fuldtidsuddannelse, har

krav på at få mulighed for at gennemføre uddannelsen på normeret

tid. Med forslagets sammenhæng mellem ydelse af uddannelsesstøtte

og normeret studietid bliver det nødvendigt, at institutionerne

sikrer, at de uddannelsessøgende kan gennemføre uddannelserne

inden for det tidsrum, som de kan få støtte i, dvs. inden for den

normerede studietid. De enkelte uddannelser må derfor, inden

reformen om uddannelsesstøtten træder i kraft, gennemgås af

uddannelsesinstitutionerne med henblik på at få fjernet de

hindringer, der måtte være for studietidernes overholdelse.

Det vil dertil være nødvendigt, at der sikres de uddannelsessøgende

en reel meritoverførsel fra tidligere afbrudte eller fuldendte

studieforløb med henblik på en effektivisering også i disse

tifælde af studieforløbene og tilsvarende af hensyn til de

uddannelsessøgendes støttemuligheder. Ligeledes bør det være

hovedreglen, at enhver studerende kan tilbringe i hvert fald 1/2

studieår ved en udenlandsk uddannelsesinstitution uden

studietidsforlængelse, men således at det udenlandske

studieophold betragtes som meritgivende.

Lovforslaget

Det nye støttesystem bygger på følgende hovedelementer

1. Forbedring af satser

Forslaget lægger hovedvægten på en forbedring og forenkling af

stipendiesatserne samtidig med, at trangskriterierne bibeholdes.

Stipendiet til udeboende foreslås fastsat til 36.000 kr. årligt

incl. et boligtillæg på 14.000 kr. Stipendiet til hjemmeboende

foreslås fastsat til 22.000 kr. Stipendiet skal nedtrappes ved

overskridelse af grænsen for egenindkomsten, som vil udgøre

34.000 kr. excl. stipendiet. Dette beløb angiver maksimum for,

hvad den uddannelsessøgende må tjene (fribeløb) ved siden af

maksimalt stipendium og lån.

Studielånet, der ydes ved siden af stipendiet, er ligeledes

trangsbestemt og ydes med højst 16.000 kr. for et helt støtteår.

Lånets størrelse har ikke længere relation til

stipendiestørrelsen, men lånet skal nedtrappes på samme måde som

stipendiet ved overskridelse af egenindtægtsgrænsen.

Uddannelsessøgende på 18 år, hvis stipendium nedsættes som følge af

afhængighed af forældrenes indkomst og formueforhold har dog

mulighed for at optage lån udover 16.000 kr. årligt, eller de kan

vælge at øge egenindkomsten udover 34.000 kr. Den

uddannelsessøgende kan fordele beløbet på lån og øget

egenindtægt, således at optagelse af lån udover 16.000 kr.

begrænses af det beløb, hvormed egenindkomsten øges udover 34.000

kr.

De foreslåede forbedringer i satser m.v. er sammenfattet i

nedenstående oversigt over de nye satser med de tilsvarende i

støtteåret 1987-88 anført i parantes.

Stipendium til hjemmeboende Kr. Kr. - 18-21 årige 22.000 (16.500) - 22-årige 22.000 (16.500) Stipendium til udeboende - ungdomsuddannelser 36.000 (27.000) - videregående uddannelser - 18-21 årige 36.000 (27.000) - 22-årige 36.000 (21.900) Rentelettede lån til hjemmeboende 16.000 (8.250) Rentelettede lån til udeboende - 18-21 årige 16.000 (13.500) - 22-årige 16.000 (10.950) Rentelettelse - i studietiden 7% (7%) - efter ophør 3% (3%) Egenindtægtsgrænse 34.000 (57.600 excl. stip. incl. stip.) Formuegrænse 100.000 (44.800) Forældreafhængighedsgrænse 19 år (20 år) Befordringsgodtgørelse 18-årige (ingen) Støttetid normeret (sædvanlig stud.tid stud.tid+1 år)

Klippekort til videregående uddannelser

Til videregående uddannelser generelt foreslås ydet stipendier i op

til 48 måneder (grundklippekort), forudsat at den studerende er

studieaktiv. I videregående uddannelser, der er normeret til mere

end 4 år, herunder uddannelser på kandidatniveau, ydes herudover

stipendium og lån til den resterende del af uddannelsens

normerede studietid. Stipendiet og lån (overbygningsklippekort)

ydes i forbindelse med uddannelsens afslutning. Stipendiet, der

kan tages i dobbelt takt med højst 6.000 kr. pr. måned (2 klip),

skal give den uddannelsessøgende mulighed for en hurtigere og

koncentreret afslutning af uddannelsen. Lånet ydes med højst 1/12

pr. måned af 16.000 kr. (1 klip). Den uddannelsessøgende kan

således vælge at bruge 1 eller 2 stipendieklip pr. måned af det

samlede antal overbygningsklip, der er til rådighed for den

uddannelsessøgende i forbindelse med studiets afslutning.

Forslaget betyder en begrænsning i støtteperioden i forhold til den

eksisterende ordning for alle videregående uddannelser. Ifølge

den eksisterende ordning kan støtte opnås i den sædvanlige

studietid med tillæg af 1 år. Er eksempelvis den

sædvanlige studietid for en uddannelse idag på 31/2 år, vil der

efter den gældende ordning kunne ydes støtte hertil i 41/2 år,

medens der med forslaget maksimalt vil kunne ydes støtte inden

for den normerede studietid, der ofte er kortere end den

sædvanlige.

Grundklippekortet har til hensigt at skabe størst mulig

fleksibilitet i støttesystemet. Klippekortet opdeles i 48

stipendiemåneder (klip) til en valør af henholdsvis 1.850 kr. for

hjemmeboende og 3.000 kr. for udeboende. Som overbygning herpå

lægges et klippekort på et antal måneder, der svarer til den

normerede studietid med fradrag af de 48 måneder, som

grundklippekortet udgør, for uddannelsessøgende i uddannelser

normeret til mere end 4 år, herunder kandidatuddannelser.

Overbygningsklippekortet kan først udstedes, når den

uddannelsessøgende er nået så langt i studiet, at dette - hvis

studieplanerne følges - kan afsluttes på den normerede studietid

med fradrag af 4 år.

Grundklippekortet tildeles alle i videregående uddannelser. Ved

studieskift vil uforbrugte grundklip op til 48 kunne anvendes på

det nye studium.

I korte eller mellemlange videregående uddannelser vil den

uddannelsessøgende ved skift til en ny uddannelse med en normeret

studietid svarende til det resterende antal månedsklip

(grundklip) eller derunder kunne modtage støtte i en periode

svarende til den normerede studietid for det nye studium. Skiftes

der eksempelvis studium efter 1 år og efter forbrug af 12

månedsklip fra en videregående uddannelse til en ny videregående

uddannelse med normeret studietid på 3 år, vil den

uddannelsessøgende således have 36 månedsklip tilbage til det nye

studium. Endvidere vil uddannelsessøgende i disse kortere

videregående uddannelser kunne anvende uforbrugte klip til at

dække situationer, hvor uddannelsen straks eller senere ønskes

suppleret med en overbygningsuddannelse eller dele af andre

uddannelser. Udnyttelsen af klippene forudsætter i alle tilfælde,

at den uddannelsessøgende er fuldt studieaktiv.

For at uddannelsessøgende i lange videregående uddannelser kan opnå

støtte under hele studieforløbet, skal uddannelsen gennemføres

indenfor normeret studietid. Studieskiftet fra een

kandidatuddannelse til en anden medfører, at den

uddannelsessøgende må strække de uforbrugte klip fra den første

uddannelse på det nye studiums første 4 år. Der er heller ikke i

de lange videregående uddannelser, herunder

kandidatuddannelserne, mulighed for at få støtte i den situation,

at dele af uddannelsen må tages om, hvis dette betyder, at

studietiden forlænges udover det normerede antal studieår.

Til gengæld ligger der i overbygningsklippekortet en

finansieringsmulighed for og et øget incitament til at færdiggøre

uddannelsen. For den, der skifter studium inden for de første 4

år af uddannelsen, sikrer ordningen med 2 klippekort, at der

altid vil være stipendium/lån tilbage til den afsluttende del af

uddannelsen. Endvidere er der mulighed for at fordele støtten fra

de første 48 månedsklip på mere end de første 4 studieår. Den

uddannelsessøgende vil således kunne undlade at søge stipendium i

perioder, hvor han/hun ikke påregner at være fuldt studieaktiv.

Kombinationen af de 2 klippekort giver den uddannelsessøgende en

betydelig valgfrihed, som ikke findes i det eksisterende system.

Der bruges af grundklippekortet, når stipendium og lån er søgt og

tildelt for den ansøgte periode, medmindre den uddannelsessøgende

inden for en vis frist har tilbagebetalt stipendiet. Udnyttes

denne fortrydelesret ikke, bruges der af klippekortet uanset

stipendiestørrelsen og uanset, om den senere opgørelse af

egenindkomsten bevirker, at hele stipendiet skal betales tilbage.

Stipendier eller lån under 100 kr. om måneden vil dog ikke blive

tildelt, og der forbruges hermed ingen støttetid (klip).

Egenindkomsten i støtteåret fastsættes til 34.000 kr. excl.

stipendium, et beløb, der er af en sådan størrelse, at

indtjeningen kan begrænses til ferieperioder.

Som hidtil gælder, at hvis egenindtægten excl. stipendiet overstiger

egenindtægtsgrænsen, nedsættes stipendiet og lån med det

overskydende beløb. Dette betyder, at den uddannelsessøgende skal

tilbagebetale for meget udbetalt støtte. Det foreslås, at

nedtrapningen sker krone for krone og ligeligt på stipendium og

studielån op til en overskydende egenindtægt på 32.000 kr. Er den

overskydende egenindtægt større end 32.000 kr., nedtrappes

herefter alene på stipendiet, idet det maksimale lånebeløb på

16.000 kr. årligt herefter er opbrugt til nedtrapning.

Nedtrapningsmetoden foreslås anvendt uanset størrelsen af det søgte

lån, idet det ikke bør komme den uddannelsessøgende til skade, at

der ikke er søgt om det maksimale beløb på 16.000 kr. årligt.

Den foreslåede nedtrapningsordning er væsentlig mere lempelig end

idag, hvor der både foretages fuldt fradrag i stipendiet og halvt

fradrag i statslånet.

Beregningen og kontrol af egenindkomsten foretages fortsat for et

helt støtteår også i de tilfælde, hvor den uddannelsessøgende har

fraskrevet sig klip i et antal måneder i støtteåret. Man har

overvejet muligheden af at forbedre indkomstkontrollen. Under den

gældende ordning oplyser en stipendiemodtager selv under

strafansvar sin faktiske indkomst for den periode af støtteåret

(1. august-31. juli), hvori han/hun er støtteberettiget. I visse

tilfælde indhentes oplysninger fra skattemyndighederne.

I fremtiden vil der blive foretaget en mere systematisk

stikprøvekontrol, hvor de uddannelsessøgendes egne oplysninger

checkes med skattemyndighedernes oplysninger.

3. Administrative konsekvenser

Ifølge lovforslaget ydes uddannelsesstøtten fortsat af Styrelsen for

Statens Uddannelsesstøtte. Iværksættelsen af det nye støttesystem

nødvendiggør en gennemgribende ændring af edb-programmer m.v.

Opbygningen af egen edb-driftsafdeling, der netop er begyndt i

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og den påbegyndte

indførelse af ny teknologi til formidling af uddannelsesstøtte,

forventes afsluttet i sommeren 1989. Indtil teknologifornyelsen

er fuldt gennemført, vil det ikke være muligt at gennemføre

forslaget om indførelse af et klippekortsystem. De administrative

udgifter påregnes i 1988 at udgøre 3,5 mill. kr.

Administrationsudgifterne fremover kan ikke beregnes på nuværende

tidspunkt, men beror på en nærmere vurdering af

hensigtsmæssigheden af Styrelsen for Statens Udannelsesstøttes

tilrettelæggelse af dets opgaveanvendelse og edb-anvendelse. I

merudgifter til administration vil indgå udgifter til

stempelafgift i 1989 med 1,2 mill. kr., 1990 2,6 mill. kr., 1991

2,6 mill. kr., 1992 2,6 mill. kr. og på langt sigt 2,6 mill. kr.

4. Økonomiske konsekvenser

Merudgifterne i forbindelse med gennemførelsen af forslaget fremgår

af nedenstående tabel

Mill. kr. (1988-niv.) 1988 1989 1990 1991 1992 langt sigt Satsforhøjelser: 520 1.265 1.290 1.305 1.310 1.220 stipendier 390 950 975 990 995 910 egenindtægtsgrænsen/ nedtrapningsordning 35 85 85 85 85 80 nedsættelse af grænsen for forældreafhængighed 95 230 230 230 230 230 Studielån fremfor statslån: -224 -499 -433 -394 -364 -364 Rentelettelse 11 98 162 201 231 231 nuværende statslån -240 -600 -600 -600 -600 -600 Transport udgifter 1 2 2 2 2 2 Administration 4 1 3 3 3 3 Merudgifter i alt 296 766 867 911 946 856

Merudgifterne til de samlede satsforhøjelser skønnes at udgøre 520

mio. kr. i finansåret 1988 svarende til 5/12 af støtteåret

1988-89. På langt sigt, når ligevægtssituationen er nået, skønnes

merudgifterne at udgøre 1,2 mia. kr. om året.

Merudgifterne til rentelettelse af de nye studielån er vanskelige at

skønne. Til grund for beregningerne er lagt et rentetilskud på

7,8 pct. i studietiden og 3,8 efter studietidsophør. I

ligevægtssituationen antages merudgifterne hertil at udgøre 340

mio. kr. Det er herved forudsat, at de uddannelsessøgende

udnytter låneadgangen i relativt samme omfang som idag.

Bortfaldet af de nuværende statslån udgør i 1988 en besparelse på

240 mio. kr. og herefter en besparelse på 600 mio. kr. om året.

Udgifterne til transportordningen for uddannelsessøgende på 18 år i

videregående uddannelser kan anslås til 1,5 mio. kr. om året. Det

er herved forudsat, at ca. 400 studerende (1/3 af samtlige

18-årige) vil være omfattet af ordningen, og at tilskuddet i

gennemsnit vil være 4.000 kr. pr. person årligt.

De årlige merudgifter for staten ifølge forslaget på i alt 0,9 mia.

kr. i forhold til det nuværende udgiftsniveau på 2,5 mia. kr.

svarer til en udgiftsforhøjelse på 36 pct.

Hertil kommer en forventet forøgelse af de årlige rentelettede udlån

med ca. 0,3 mia. kr., som dog modsvares af bortfaldet af

statsgaranterede banklån på ca. 0,6 mia. kr. årligt. Den samlede

uddannelsesstøtte forventes at blive forhøjet med ca. 0,9 mia.

kr. svarende til en forhøjelse på ca. 25 pct.

Udgifter til administration er fra 1989 kun medtaget vedrørende

stempelafgifter, se afsnit 3. Administrative konsekvenser.

Det skal tilføjes, at der knytter sig betydelig usikkerhed til

ovenstående skøn over de økonomiske konsekvenser, specielt hvad

angår udlånsomfanget set i lyset af den meget store rentelettelse.

Følgende skøn over udlånsomfanget, som er lagt til grund, er baseret

på uændret adfærd hos de uddannelsessøgende, som idag kun

udnytter godt halvdelen af statslånemulighederne

Mill. kr. (1988-niv.) 1988 1989 1990 1991 1992 langt sigt Lovforslag 360 860 875 880 885 840 Nugældende lov 240 600 600 600 600 600 Merudlån 120 260 275 280 285 240

Udlånet foreslås finansieret ved genudlån af optagne statslån, der

tilpasses ydelsen af studielån, således at drifts-, anlægs- og

udlånsbudgettets totaltal ikke påvirkes.

Rentetilskuddet til de studerende, der modtager studielån, udgør i

studietiden differencen mellem 4 pct. og den faktiske lånerente,

som statskassen belastes med ved optag af statslån. Efter

studietiden udgør rentetilskuddet den faktiske lånerente, som

statskassen bebyrdes med ved optag af statslån minus diskontoen

plus 1 procentpoint. Hvis bevægelser i det almindelige

renteniveau tilsiger en ændring af forrentningen i

uddannelsestiden af studielånene, kan det ved lov bestemmes, at

renten i den resterende del af studielånets løbetid reguleres.

Udgifterne på udgiftsbudgettet til rentetilskud er skønnet på

grundlag af en rente på 11,8 pct.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Støtteformerne er stipendium og studielån. Studielånene ydes med

rentelettelse og forrentes med 4 pct. i uddannelsestiden.

Til nr. 2

Bestemmelsen fastsætter støttestrukturen, som er forenklet til kun

at indeholde tre satser: stipendiesats til hjemmeboende,

stipendiesats til udeboende og en fælles sats for rentelettede

lån.

Bestemmelsen fastlægger endvidere støtteniveauet og indebærer

væsentlige forbedringer. Der henvises til de almindelige

bemærkninger nærmere herom.

Til nr. 3

Der indføres et nyt støttesystem for de videregående uddannelser,

det såkaldte klippekortsystem, som beskrevet i de almindelige

bemærkninger. Den nærmere udformning af støtteordningen for

uddannelsessøgende i videregående uddannelser vil blive fastsat

ved bekendtgørelse. Der sigtes mod en fleksibel ordning, der

giver den uddannelsessøgende en væsentlig grad af frihed til selv

at vælge støtteperioderne.

Da forbrug af stipendietid finder sted, selvom stipendiet nedsættes

på grund af egne indkomstforhold, eller stipendiet som følge

heraf eventuelt senere helt bortfalder og derfor skal

tilbagebetales, bør den uddannelsessøgende inden for visse

frister kunne fraskrive sig stipendiet og dermed undgå at

forbruge stipendietid. Endvidere bør der som hidtil være mulighed

for dispensation i tilfælde af barsel, sygdom, værnepligt m.v.

Det bør desuden sikres, at månedsraterne ikke bliver for små, når

den uddannelssøgende på grund af for høj egenindkomst kun kan få

nedsat stipendium. En månedsrate bør således næppe være på mindre

end 100 kr. Også for lånene vil der blive fastsat et minimum for,

hvad der vil kunne udbetales.

Som overbygning på de almindelige grundklippekort vil der blive

etableret et overbygningsklippekort for uddannelsessøgende i

uddannelser normeret til mere end 4 år. Der henvises til de

almindelige bemærkninger herom. Slutstipendiet ydes alene, hvis

uddannelsen er normeret med en studietid på mere end 4 år.

Slutstipendiet tildeles på basis af en plan for færdiggørelse af

studiet inden for en kortere periode og en erklæring fra

uddannelsesinstitutionen om, at det er realistisk, at uddannelsen

kan afsluttes inden for den periode, hvortil slutstipendiet søges.

Undervisningsministeriet forventer, at ordningen vil stimulere de

uddannelsessøgende til hurtigt at nå så langt i

uddannelsesforløbet, at de kan få tildelt et slutstipendium. Det

er hensigten, at disse stipendier også vil kunne tildeles

uddannelsessøgende, der allerede er igang med en længerevarende

videregående uddannelse.

Til nr. 5

Der henvises til Dansk Uddannelses-Nomenklatur, for så vidt angår

inddelingen af uddannelser i ungdomsuddannelser (gymnasialt

niveau) og videregående uddannelser.

Til nr. 8

Der indføres et fribeløb for, hvor meget den uddannelsessøgende må

tjene ved siden af fuldt stipendium og lån. Overskrides grænsen,

nedsættes stipendium og lån ligeligt. Der henvises til de

almindelige bemærkninger.

Formuegrænsen foreslås hævet til 100.000 kr. Forøgelsen medfører

ingen nævneværdige merudgifter, men tager især sigte på at undgå,

at uddannelsessøgende med f.eks. ejerlejligheder,

andelslejligheder m.v. får støtten nedsat på grund af de store

stigninger i ejendomsvurderingerne, der har fundet sted de

seneste år.

Til nr. 9

Grænsen for de uddannelsessøgendes afhængighed af forældrenes

indtægt og formueforhold nedsættes i § 9, stk. 1 fra 20 år til 19

år. Som anført under nr. 3, bør de uddannelsessøgende inden en

vis frist kunne fraskrive sig stipendiet, hvis dette nedsættes

eller eventuelt senere bortfalder enten på grund af for høj

egenindkomst eller på grund af forældrenes indkomstforhold. Også

i disse tilfælde bør det sikres, at månedsraterne ikke bliver for

små, hvis stipendiet nedsættes som følge af egne eller

forældrenes indkomstforhold, og det bør næppe være under 100 kr.

Uddannelsessøgende på 18 år, der får nedsat stipendium som følge af

forældrenes socialindkomst, vil kunne få støtte i form af

studielån udover maksimum på 16.000 kr. for et støtteår, eller de

kan vælge at øge egenindkomsten med det beløb, der svarer til

nedsættelsen. Hvis stipendium ikke kan opnås på grund af

forældrenes socialindkomst, vil de uddannelsessøgende efter § 9,

stk. 4, kunne optage et studielån på op til henholdsvis 38.000

kr. for hjemmeboende og 52.000 kr. for udeboende. Hvis de

uddannelsessøgende vælger at øge egenindtægten udover 34.000 kr.,

begrænses studielånebeløbet tilsvarende.

Transportordningen i § 9, stk. 5, for de 18-årige under videregående

uddannelser tilrettelægges således, at de uddannelsessøgende selv

betaler for halvdelen af et månedskort. Udgiften til den

resterende del af månedskortet lægges ud af eksempelvis

amtskommunen eller trafikselskabet, der modtager refusion fra

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Der vil blive optaget

forhandlinger med amtskommuner, trafikselskaber og eventuelt

andre om administrationen af ordningen.

Ordningen omfatter transport over mindst 3 zoner eller lignende

afstand, og den uddannelsessøgende skal fremvise dokumentation

for fødselsdato og fremvise dokumentation for at være indskrevet

på uddannelsesinstitutionen.

Befordringstilskuddet ydes 10 måneder af året og indtil udgangen af

den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år eller

afslutter uddannelsen.

Til nr. 13

Studielånene rentelettes som de nuværende statslån. Renten

fastsættes til 4 pct. i studietiden, medens renten efter

studietidens ophør er 1 pct. over diskontoen svarende til

forrentningen af de nugældende statslån. Der henvises til de

almindelige bemærkninger om muligheden af ved lov at ændre

rentesatsen i studielånets restløbetid.

Det forudsættes, at studielånene administreres som de hidtil ydede

statslån. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Renten på misligholdte studielån vil indtil videre blive fastsat

til diskontoen plus 2 pct.

Til nr. 18-22

Bestemmelserne i §§ 15 og 19 svarer i princippet til gældende regler.

Renten på misligholdte statslån vil indtil videre blive fastsat til

diskontoen plus 2 pct. Renten på de indfriede statsgaranterede

studielån følger pengeinstitutternes rente. Rentesatsen vil for

et halvt år ad gangen blive offentliggjort i Statstidende og

dagspressen.

Til nr. 23

Bestemmelsen åbner mulighed for administrative forenklinger i den

udstrækning, det med pengeinstituttet kan aftales, at visse

oplysninger om de statsgaranterede studielån i større omfang end

idag kan afgives/udveksles i elektronisk form.

Til nr. 26

Bestemmelsen giver hjemmel til at indhente sådanne oplysninger hos

skattevæsenet og andre offentlige myndigheder, der er nødvendige

for at administrere indfriede lån. Udgangspunktet med hensyn til

oplysninger af denne karakter er, at forvaltningslovens § 28

normalt må anses for at udgøre tilstrækkelig hjemmel. I det

foreliggende tilfælde drejer det sig om offentlige krav af en

særlig karakter, hvorfor det er fundet rigtigt at indsætte en

særlig bestemmelse i loven om statens uddannelsesstøtte.

Til § 2

Støttesystemet foreslås indført for alle uddannelsessøgende på en

gang. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående

uddannelse før 1. august 1989, vil blive indplaceret i det nye

klippekortsystem efter det antal år de har tilbage af den

normerede studietid plus 1 år.

Hermed tages ved indplaceringen udgangspunkt i de eksisterende

studietidsregler. Det antal år, hvori den uddannelsessøgende kan

få fordel af det nye, mere fleksible støttesystem og de højere

stipendiesatser vil således svare til den tid, som uddannelsen er

normeret til plus 1 år med fradrag af den tid, hvori den

uddannelsessøgende har været indskrevet ved den igangværende

videregående uddannelse, uanset om der i denne periode har været

ydet støtte.

Hvis denne indplacering medfører, at den resterende støtteperiode er

mindre end normeret studietid minus 4 år, forøges støtteperioden,

således at den resterende støtteperiode udgør normeret studietid

minus 4 år, dog ikke ud over den periode, i hvilken der efter de

hidtidige regler ville kunne være opnået støtte, dvs. i sædvanlig

studietid plus 1 år.

Bestemmelsen om indførelse af klippekortsystemet i forslagets nr. 3

og bestemmelsen i forslagets nr. 9 om, at 18-årige som

kompensation for nedsat stipendium som følge af for høj

forældreindkomst i stedet for låneforøgelsen kan øge

egenindtægten, kan først have virkning fra 1. august 1989, da den

totalfornyelse af hele edb-systemet, der er en forudsætning for

den endelige gennemførelse af 2. etape af SU-reformen, først kan

være tilendebragt i sommeren 1989.

§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende beløb i uddannelsesstøtte (støtterammen)

1) Uddannelsessøgende på 18-21 år 37.900 kr. 2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.

Stk. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal

ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,

hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de

forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre

end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og

udeboende.

3. § 3 affattes således

» § 3. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan få

uddannelsesstøtte i op til 48 måneder, dog højst svarende til den

normerede studietid.

Stk. 2. Er uddannelsen normeret med en studietid på mere end 4 år,

kan den uddannelsessøgende få yderligere uddannelsesstøtte for

det antal måneder udover de 4 år, som uddannelsen er normeret til.

Stk. 3. Stipendiet kan ydes med dobbelt sats og kan pr. måned højst

udgøre 1/6 af de satser, som er fastsat i § 2, stk. 1. Lån ydes

efter reglerne i § 2, stk. 2, med højst 1/12 pr. måned af 16.000

kr.

Stk. 4. For at få uddannelsesstøtte efter stk. 2 og 3 er det

endvidere en betingelse, at uddannelsesinstitutionen erklærer, at

den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for den

normerede studietid minus 4 år.

Stk. 5. Uddannelsesstøtte efter stk. 2 kan kun gives til een

uddannelse.«

§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

følgende stipendium

1) Hjemmeboende 15.300 kr. 2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr. 3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr. 4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin

første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i

det første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.

Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 13.500 kr.

4. § 4 ophæves.

Kapitel 4

Foreløbigt og endeligt stipendium og statslån

12. I § 11, stk. 1, ændres »statslån« til: »studielån«.

§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af

stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.

5. § 5 affattes således

» § 5. Uddannelsessøgende kan udover stipendium og lån få et

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift

svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog

højst 14.500 kr. for et helt støtteår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

1) det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,

2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående

uddannelser, jf. § 3,

3) beregning af støtte for mindre end et støtteår,

4) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,

5) betingelserne for hvornår en uddannelsessøgende betragtes som

hjemmeboende og som udeboende,

6) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en

videregående uddannelse skal medregnes i den normerede studietid

for den videregående uddannelse.«

§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få

statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til

støtterammen, jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt

i henhold til § 3, stk. 1 og 2, og statslån.

6. § 6 affattes således

» § 6. De i §§ 2, 3, 5, 8 og 9 nævnte beløb gælder for støtteåret

1988-89. I de følgende støtteår reguleres beløbene på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for de enkelte støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for

januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een

decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste 100-kronebeløb.«

§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af

reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår.

Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed

reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på

146,3. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een

decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste 100-kronebeløb.

7. I § 7, stk. 3, ændres »statslån og statsgaranti for studielån i

pengeinstitutter« til: »studielån«.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til

uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om

social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få

statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.

8. § 8, stk. 1-3, affattes således

» § 8. For at få maksimalt stipendium og lån, må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige

34.000 kr., jf. dog § 9, stk. 4. Beløbet forhøjes med 14.100 kr.

for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Er

egenindkomsten højere, nedsættes stipendium, herunder stipendium

efter § 5, og lån ligeligt med det overskydende beløb efter

regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Egenindkomsten

beregnes for hele støtteåret, hvis den uddannelsessøgende er

støtteberettiget efter § 7.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst med fradrag af

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten

indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige

nettoformue, der overstiger 100.000 kr., normalt pr. 31. december

i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

nettoformuen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

egenindkomsten, herunder om opgørelsen af egenindkomsten for

uddannelsessøgende, som ikke i hele støtteåret har været

berettiget til støtte efter § 7, eller som har opbrugt

støttemulighederne efter § 3, og for uddannelsessøgende, der har

indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.«

§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare

stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige

53.700 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den

uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og

20 år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået

stipendium efter § 3, stk. 3, til hjælp til dækning af

undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er

egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende

beløb, og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter § 3,

stk. 1 og 2.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller

indgår i den skattepligtige almindelige indkomst inklusive

stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler,

der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten

indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige

nettoformue, der overstiger 41.700 kr., normalt pr. 31. december

i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i

nettoformuen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af

egenindkomsten, herunder om opgørelse af egenindkomsten for

uddannelsessøgende, som ikke har været støtteberettigede i hele

støtteåret, og for uddannelsessøgende, der har indkomster og

formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

9. § 9, stk. 1-3, affattes således

» § 9. For uddannelsessøgende på 18 år beregnes stipendiet ud fra

forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der

begynder i støtteåret, samt efter reglerne om den

uddannelsessøgendes egenindkomst i § 8.

Stk. 2. Forældrenes samlede socialindkomst nedsættes med 17.800 kr.

for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller under 19

år og under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium,

jf. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke

overstige 167.700 kr. Ved højere socialindkomst nedsættes

stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på 274.700 kr.«

Efter stk. 3 indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller

bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb,

der svarer til nedsættelsen eller øge egenindkomsten med det

nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed

egenindkomsten øges udover 34.000 kr.

Stk. 5. For uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående

uddannelser, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til

uddannelsessted, godtgør staten halvdelen af udgifterne til

befordring med offentlige transportmidler.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

transportordningen.

Stk. 6. Uddannelsessøgende på 18 år skal ved ansøgning om

uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og

personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter

reglerne i § 22.«

Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 7-8.

§ 9, stk. 5, ikke medregnes ved opgørelsen af den

støtteberettigede studietid. Der kan kun bortses fra støttetid

ved den første afbrudte uddannelse.

Stk. 4. Uddannelsessøgende kan fravælge indtil 4 måneders støtte i

hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der

fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 5. Støtte, der fravælges efter stk. 4, samt uforbrugt støtte i

øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en

studietid på mere end 4 år, i forbindelse med uddannelsens

afslutning udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter

§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes

stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst

for det kalenderår, der begynder i støtteåret.

Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af

ansøgers søskende, der er under 18 år og mellem 18 og 20 år og

under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og

statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk.

1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst

nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på

256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet

efter § 3, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at

forældrenes socialindkomster ikke skal sammenlægges, om, hvilken

socialindkomst der skal anvendes, når socialindkomsten ændres, om

fravigelse af socialindkomsten, når forældrenes indkomst er

faldet væsentligt, om indkomstgrundlaget for forældre med

indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om

indkomstgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb,

der ikke er skattepligtige i Danmark.

10. Stk. 5, der bliver til stk. 8, affattes således

» Stk. 8. De i stk. 2-4 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.«

Stk. 5. De i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres efter reglerne i § 6.

11. I overskriften til Kapitel 4 ændres »statslån« til: »studielån«.

§ 11. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udbetaler stipendium

og statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den

enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det

statslån, der tildeles endeligt efter støtteårets afslutning.

13. I § 12, stk. 1 og 2, ændres »statslån« til: »studielån« og »20«

til: »19«.

14. I § 12, stk. 1, 4. pkt. indsættes efter »stipendiet«: »og

studielånet« og »efter reglerne i § 8« indsættes: »og § 9, stk.

4.«

§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter

støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den

uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i

forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis

støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været til stede i

hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For

den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder

støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til

den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i §

8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder

om opgørelsesmåden.

Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles

som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales.

15. Efter § 13 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4 a

Forrentning og tilbagebetaling af studielån

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1 affattes således

» § 1. Staten giver uddannelsesstøtte i form af stipendium og

studielån.«

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. §

12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4

pct. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt

til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden,

såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af

studielån.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for studielån.

§ 13 b. Hvis studielånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til

skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), som søger det

inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

studielån.«

17. I § 14 indsættes før stk. 1 som nyt stykke

»Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i

overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning

statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3.«

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.

18. I § 14, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således

»Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes

med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet.«

19. § 14, stk. 3, ophæves.

20. § 15, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

statslån.«

21. § 15, stk. 4, ophæves.

22. § 17, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt

til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling

af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.«

23. § 19, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

24. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede

statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen under hensyn til renten for studielån i det forudgående

halvår i de mest betydende pengeinstitutter.«

25. § 20 affattes således

» § 20. Pengeinstitutterne skal give Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte oplysninger om den statsgaranterede studiegæld

for alle låntagere. Undervisnings- og forskningsministeren kan

fastsætte regler herom, herunder om form og indhold af

oplysningerne.«

26. I § 22, stk. 3, udgår »garantierklæringer m.v.«

27. I § 22, stk. 4, ophæves sidste pkt.

28. I § 22 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige

for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysninger

om indkomst- og formueforhold.«

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. §

12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4

pct. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt

til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden,

såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om tilbagebetaling af studielån.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for studielån.

§ 13 b. Hvis studielånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til

skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), som søger det

inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

studielån.«

16. I § 14 indsættes før stk. 1 som nyt stk.

» § 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i

overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning

statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3.«

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3, og stk. 3, der bliver til stk. 4,

ophæves.

17. I § 14, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således

»Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982,

forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet.«

18. § 15, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

statslån.«

19. § 15, stk. 4, ophæves.

20. § 17, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til

at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af

lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.«

21. § 19, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

22. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede

statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen under hensyn til renten for studielån i det forudgående

halvår i de mest betydende pengeinstitutter.«

23. § 20 affattes således

» § 20. Pengeinstitutterne skal give Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte oplysninger om den statsgaranterede studiegæld

for alle låntagere. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom, herunder om form og indhold af oplysningerne.«

24. I § 22, stk. 3, udgår: »garantierklæringer m.v.«

25. I § 22, stk. 4, ophæves sidste pkt.

26. I § 22 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige

for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysninger

om indkomst- og formueforhold.«

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. §

12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4

pct. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesstiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt

til at give meddelelse herom.

Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden,

såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor.

Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om tilbagebetaling af studielån.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for studielån.

§ 13 b. Hvis studielånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden opsiges til

skadesløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken), som søger det

inddrevet hos låntageren.

Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

studielån.«

16. I § 14 indsættes før stk. 1 som nyt stk.

» § 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i

overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning

statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3.«

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3, og stk. 3, der bliver til stk. 4,

ophæves.

§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med

virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I

uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3

pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over

diskontoen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt

til at give meddelelse herom.

17. I § 14, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således

»Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982,

forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet.«

Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter,

skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori

uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler om tilbagebetaling af statslån.

Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udreder

stempelafgiften for statslån.

18. § 15, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finansministeren fastsætter renten for misligholdte

statslån.«

Stk. 3. Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår

for misligholdte statslån.

19. § 15, stk. 4, ophæves.

Stk. 4. For misligholdte statslån, for hvilke første lån er oprettet

før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan

finansministeren dog alene fastsætte renten.

20. § 17, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til

at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af

lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.«

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lånenes

etablering og udbetaling, om ophør med udbetaling med

statsgaranti og om administrationen af garantierne, herunder om

den uddannelsessøgendes pligt til at give de oplysninger, der er

nødvendige for støttetildeling og tilbagebetaling m.v.

21. § 19, stk. 1, sidste pkt. ophæves.

§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos

låntagerne. Finansministeren fastsætter rente- og

tilbagebtalingsvilkår herfor.

22. § 19, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede

statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen under hensyn til renten for studielån i det forudgående

halvår i de mest betydende pengeinstitutter.«

Stk. 2. For indfriede statsgaranterede studielån, for hvilke

låntager har indgået aftale om første studielån før et tidspunkt,

der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog

alene fastsætte renten. Renten fastsættes for et halvt år ad

gangen under hensyn til renten for studielån i det foregående

halvår i de mest betydende pengeinstitutter.

23. § 20 affattes således

» § 20. Pengeinstitutterne skal give Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte oplysninger om den statsgaranterede studiegæld

for alle låntagere. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom, herunder om form og indhold af oplysningerne.«

§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af

undervisningsministeren give styrelsen for statens

uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld

for alle låntagere.

24. I § 22, stk. 3, udgår: »garantierklæringer m.v.«

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og

udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer

m.v., som udbetaling af støtte, om indbetaling til styrelsen for

statens uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves

skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og

for meddelelser.

25. I § 22, stk. 4, ophæves sidste pkt.

Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og

personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved

henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen for statens

uddannelsesstøtte. Uddannelsessøgende, der søger støtte efter §

9, skal endvidere oplyse forældrenes navn, adresse og

personnummer.

26. I § 22 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige

for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysninger

om indkomst- og formueforhold.«

Ændringsforslag til 3. behandlingen

Af undervisnings- og forskningsministeren

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 3

13) I den under nr. 3 foreslåede nye affattelse af § 3, stk.

3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Heri indgår forbrugt støttetid, som efter § 9, stk. 5, ikke

medregnes ved opgørelsen af den støtteberettigede studietid.«

Bemærkninger

Til nr. 13

Der henvises til mit svar på udvalgets spørgsmål 20 (omdelt under L

137 - bilag 23). Det i underændringsforslaget anførte § 9, stk.

5, er det nye stykke, som i tillægsbetænkningen er anført under

ændringsforslag nr. 8.

Ingen

Nr LSF 137

Forslag til Lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 13. januar 1988

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. marts 1988

Lov nr. 192 af 29/03/1988