Legislator Case Law & Legislation
198712K00131 DK

1987 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN (MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

561 af 20. august 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Anskaffelsessummen for miljøforbedrende driftsmidler i

industrivirksomheder og dambrug, jf. § 1 i lov om støtte til

investeringer i forbindelse med rensning af spildevand fra

industrivirksomheder og dambrug, kan fradrages fuldt ud i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen

finder sted, når miljømyndighederne efter reglerne i kapitel 3 i

den nævnte lov har attesteret, at driftsmidlet er nødvendigt for

at opfylde skærpede krav om rensning af spildevandet i medfør af

miljølovgivningen (Vandmiljøplanen). Det er en forudsætning for

at straksafskrive efter reglerne i 1. pkt., at virksomheden ikke

får støtte efter den nævnte lov.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 3 A, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og

2«.

3. § 21 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. I § 21 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i industrivirksomheder

og dambrug, jf. § 1 i lov om støtte til investeringer i

forbindelse med rensning af spildevand fra industrivirksomheder

og dambrug, kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori udgiften til anlægget afholdes, når de

betingelser, som er nævnt i § 3 A, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan ikke foretages for det

indkomstår, hvori anlægget afhændes, nedtages eller udskiftes.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. I § 21 A, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter

»stk. 1«: »og 2«.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

561 af 20. august 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 3 A indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Anskaffelsessummen for miljøforbedrende driftsmidler i

industrivirksomheder og dambrug, jf. § 1 i lov om støtte til

investeringer i forbindelse med rensning af spildevand fra

industrivirksomheder og dambrug, kan fradrages fuldt ud i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen

finder sted, når miljømyndighederne efter reglerne i kapitel 3 i

den nævnte lov har attesteret, at driftsmidlet er nødvendigt for

at opfylde skærpede krav om rensning af spildevandet i medfør af

miljølovgivningen (Vandmiljøplanen). Det er en forudsætning for

at straksafskrive efter reglerne i 1. pkt., at virksomheden ikke

får støtte efter den nævnte lov.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 3 A, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og

2«.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 2

I § 2, stk. 2, i lov nr. 74 af 18. februar 1987 om ændring af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v. ændres »1989« til: »1992«.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 2

I § 2, stk. 2, i lov nr. 74 af 18. februar 1987 om ændring af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v. ændres »1989« til: »1992«.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 2

Stk. 1. - - -

Stk. 2. Loven har virkning for driftsmidler, der anskaffes i

perioden fra den 1. december 1985 til og med den 31. december

1989, og for anlæg, der tages i brug i den nævnte periode.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for driftsmidler og anlæg, der er omfattet

af lov om støtte til investeringer i forbindelse med rensning af

spildevand fra industrivirksomheder og dambrug.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovens formål

Lovforslaget knytter sig til miljøministerens forslag til lov om

støtte til investeringer i forbindelse med rensning af spildevand

fra industrivirksomheder og dambrug, som er et led i regeringens

initiativer til gennemførelse af vandmiljøplanen. For en nærmere

redegørelse for baggrunden for disse initiativer henvises til

bemærkningerne til miljøministerens lovforslag.

Efter det foreliggende lovforslag åbnes der mulighed for, at

industrivirksomheder og dambrug fuldt ud kan straksafskrive

udgifterne til investeringer i anlæg og driftsmidler, der er

nødvendige for at opfylde de skærpede krav om rensning af

spildevandet efter den miljølovgivning, der udfærdiges til

opfølgning af vandmiljøplanen.

Desuden går lovforslaget ud på at forlænge adgangen til fuld

straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug

m.v. fra udgangen af 1989 til udgangen af 1992.

2. Vandmiljøplanen

I forlængelse af regeringens vandmiljøhandlingsplan af 31. januar

1987 afgav Folketingets miljø- og planlægningsudvalg den 30.

april 1987 en beretning, vandmiljøplanen, som bl.a. fastlagde

skærpede krav til udledning af kvælstof og fosfor fra kommunale

spildevandsanlæg, industri og dambrug. Ifølge denne beretning

skal udledningen af kvælstof og fosfor reduceres inden den 1.

januar 1993.

I henhold til vandmiljøplanen skal der fastsættes regler om, at

industrivirksomheder skal ansøge om ny tilladelse til udledning

af kvælstof og fosfor, hvis virksomhedens udledning af de nævnte

stoffer ligger over en vis mindste grænse.

Efter vandmiljøplanen skal der også fastsættes generelt gældende

grænseværdier for alle kommunale spildevandsanlæg over en vis

størrelse. De skærpede krav til de kommunale

udledningstilladelser kan medføre, at kommunalbestyrelserne

pålægger virksomheder, der er tilsluttet det offentlige

spildevandsanlæg, at gennemføre forrensning.

Desuden skal der som led i vandmiljøplanen fastsættes skærpede krav

til dambrugenes rensning af spildevandet.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget går for det første ud på at indføre adgang til fuld

straksafskrivning af udgifter til investeringer i anlæg og

driftsmidler, som en række industrivirksomheder og dambrug må

investere i som følge af de skærpede krav om rensning af

spildevandet efter den miljølovgivning, der udfærdiges til

opfølgning af vandmiljøplanen.

De virksomheder og dambrug, som kan benytte den nye adgang til

straksafskrivning, er følgende

a. Virksomheder med særskilt udledning af spildevand, hvis de

pålægges skærpede rensningskrav.

b. Virksomheder, som pålægges krav om forrensning, inden

spildevandet tilledes kommunale spildevandsanlæg.

c. Dambrug, som pålægges skærpede krav til rensning af spildevandet.

Det er en forudsætning for at kunne straksafskrive efter de

foreslåede regler, at miljømyndighederne har attesteret, at

investeringen er nødvendig for at opfylde miljølovgivningens

skærpede krav om, at udledningen af kvælstof og fosfor skal

reduceres inden den 1. januar 1993. Udgifter til investering i

rensning for andre stoffer end kvælstof og fosfor kan også

straksafskrives efter de foreslåede regler, hvis

miljømyndighederne har attesteret, at rensning for disse andre

stoffer er nødvendig for at opfylde miljølovgivningens krav om,

at udledningen af kvælstof og fosfor skal reduceres.

Ansøgning om attestation til brug for straksafskrivning sker efter

reglerne i kapitel 3 i miljøministerens forslag til lov om støtte

til investeringer i forbindelse med rensning af spildevand fra

industrivirksomheder og dambrug.

Efter disse regler indsendes ansøgning om støtte og ansøgning om

attestation til brug for straksafskrivning til samme

miljømyndighed. Ansøgninger vedrørende investeringer af den art,

der er nævnt under pkt. a og c ovenfor, indsendes til

amtsrådet/hovedstadsrådet. Ansøgninger vedrørende de

investeringer, som er nævnt under pkt. b, indsendes til

kommunalbestyrelsen.

Hvis amtsrådet/hovedstadsrådet eller kommunalbestyrelsen ikke kan

godkende investeringen, meddeles dette ansøgeren, som kan påklage

afgørelsen til Miljøstyrelsen.

Hvis amtsrådet/hovedstadsrådet eller kommunalbestyrelsen godkender

investeringen, sendes de attesterede ansøgninger om støtte til

Miljøstyrelsen, som udbetaler støtten som et kontant

skattepligtigt tilskud på 15 pct. af investeringsbeløbet.

Ved imødekommelse af ansøgning om attestation til brug for

straksafskrivning sendes attesten til ansøgeren, som kan lægge

attesten ved selvangivelsen som dokumentation for, at der

foreligger en godkendt miljøforbedrende investering, der kan

straksafskrives fuldt ud.

Miljømyndighederne fører tilsyn med, at den godkendte investering

opfylder det miljøforbedrende formål, som berettiger til

straksafskrivning.

Det er en forudsætning for at straksafskrive, at virksomheden ikke

støttes efter loven om støtte til investeringer i forbindelse med

rensning af spildevand fra industrivirksomheder og dambrug. På

tilsvarende måde kan der ikke efter den nævnte støttelov gives

tilskud til virksomheder, der fradrager udgifter i den

skattepligtige indkomst efter de foreslåede regler om

straksafskrivning. Det betyder, at virksomhederne skal vælge

enten at straksafskrive eller at søge tilskud til deres

miljø-projekter.

Lovforslaget går også ud på at tilpasse reglerne i

afskrivningslovens § 3 A, stk. 1, og § 21 A, stk. 1, om

straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i landbrug

m.v. til den ændring af miljøstøtteloven (L 244), som Folketinget

vedtog ved 3. behandling den 4. juni 1987, jf. lov nr. 392 af 10.

juni 1987. Denne lov ændrede bl.a. miljøstøttereglerne for

landbruget således, at støtteperioden forlængedes fra den 1.

januar 1990 til den 1. januar 1993. I overensstemmelse hermed

foreslås det, at adgangen til straksafskrivning af

miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. også forlænges fra

den 1. januar 1990 til den 1. januar 1993, jf. lov nr. 74 af 18.

februar 1987.

4. Administrative og provenumæssige konsekvenser

Det forventes ikke, at lovforslaget har nævneværdige administrative

virkninger for skattemyndighederne.

Miljøstyrelsen skønner, at miljølovgivningens skærpede krav til

rensning af spildevandet for kvælstof og fosfor medfører en

investeringsudgift for industrivirksomheder med direkte udledning

af spildevand på ca. 1,0 mia kr. samt investeringsudgifter for

dambrug på ca. 25 mill. kr.

Hertil kommer udgifter til miljøinvesteringer for virksomheder, som

er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Omfanget af disse

investeringer er det ikke muligt at skønne over.

I forbindelse med et miljøprojekt skal virksomhederne vælge enten at

benytte sig af muligheden for fuld straksafskrivning eller at

søge om direkte tilskud til den miljøforbedrende investering

kombineret med de almindelige afskrivningsregler.

I den udstrækning virksomhederne vælger at straksafskrive de nævnte

investeringer medfører det en fremrykning af afskrivningerne og

dermed en udsættelse af skattebetalingen.

Ordningen vil derfor i perioden frem til 1993 (investeringsperioden)

medføre et provenutab på indkomstskatten for stat og kommuner.

Størrelsen af det provenutab, der fremkommer som følge af den

udvidede adgang til straksafskrivning, vil for det første afhænge

af, om virksomhederne vælger at foretage straksafskrivning eller

søge direkte tilskud. Jo flere, der vælger direkte tilskud, jo

mindre bliver provenutabet ved den udvidede adgang til

straksafskrivning.

I forslag til lov om støtte til investeringer i forbindelse med

rensning af spildevand fra industrivirksomheder og dambrug er det

forudsat, at støtteordningen i 1988 og 1989 vil medføre

støtteudbetalinger på henholdsvis 20 mill. kr. og 40 mill. kr.

I 1989-90 skal støtteordningen revideres med henblik på en vurdering

af, i hvilket omfang støtteordningen udnyttes set i forhold til

muligheden for at opnå straksafskrivning.

Den samlede støtte efter det omtalte lovforslag kendes derfor ikke.

For det andet vil størrelsen af provenutabet afhænge af, hvor stor

en del af investeringerne, der allerede efter gældende regler kan

straksafskrives, og af, hvorledes investeringerne fordeler sig på

bygninger og driftsmidler. Fordelingen heraf kendes ikke.

Endelig vil det være af betydning for provenutabets størrelse, hvor

store de miljøinvesteringer, der skal foretages i virksomheder,

som er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, vil blive.

Antages det imidlertid, at disse investeringer bliver forholdsvis

begrænsede, vil det samlede provenutab i investeringsperioden som

følge af den udvidede adgang til straksafskrivning næppe

overstige 400 mill. kr. Staten skønnes at bære 70-80 pct. af

provenutabet.

Det forventes, at størstedelen af investeringsudgifterne vil

fremkomme i slutningen af investeringsperioden, således at

hovedparten af provenutabet først vil vise sig i årene 1990-1993.

I årene efter 1993, når denne udvidede mulighed for

straksafskrivning til miljøforbedrende investeringer i

industrivirksomheder og dambrug bortfalder, vil det provenutab,

der er opstået indtil da, stort set blive modsvaret af et

tilsvarende højere provenu.

Ved lov nr. 74 af 18. februar 1987 blev der åbnet mulighed for at

straksafskrive miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

Denne særlige adgang til fuld straksafskrivning blev begrænset

til udgangen af 1989. Ordningen skønnedes at medføre et

provenutab fordelt over investeringsperioden på højst 800-900

mill. kr.

Den foreslåede forlængelse af adgangen til straksafskrivning af

miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. fra 1989 til og

med 1992 giver ikke anledning til yderligere provenutab. Det

skyldes, at forlængelsen af adgangen til straksafskrivning ikke

skønnes at medføre et øget investeringsomfang.

Nogle af investeringerne vil dog nok blive udskudt, således at det

skønnede provenutab ved ordningen nu vil blive fordelt over hele

den udvidede investeringsperiode frem til og med 1992. Først

herefter vil det provenutab, der er opstået indtil da, blive

modsvaret af et stort set tilsvarende højere provenu.

Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. er senest ændret ved lov nr.

74 af 18. februar 1987, jf. Folketingstidende 1986-87 sp. 3015,

3533, 6747 og 7064.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås et nyt § 3 A, stk. 2, hvorefter den særlige adgang til

fuld straksafskrivning skal gælde for udgifter til driftsmidler,

som industrivirksomheder og dambrug skal investere i for at

opfylde de skærpede krav om rensning af spildevandet efter den

miljølovgivning, der udfærdiges til opfølgning af vandmiljøplanen.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 4

Der foreslås et nyt § 21 A, stk. 2, hvorefter der under de nærmere

angivne forudsætninger skal gælde fuld straksafskrivning af

udgifter til anlæg, som industrivirksomheder og dambrug skal

investere i for at opfylde de skærpede krav om rensning af

spildevandet efter den miljølovgivning, der skal udfærdiges til

opfølgning af vandmiljøplanen.

Til nr. 5

Det foreslås, at de udgifter, der fradrages fuldt ud efter § 21 A,

stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger

i forbindelse med salg af den afskrivningsberettigede bygning,

jf. lovens § 29.

Til § 2

Der er tale om en tilpasning til den miljøstøttelov, som reglerne om

fuld straksafskrivning af miljøforbedrende investeringer i

landbrug m.v. knytter sig til.

Til § 3

Det foreslås, at den særlige adgang til fuld straksafskrivning for

industrivirksomheder og dambrug skal gælde for driftsmidler og

anlæg, som er omfattet af miljøministerens forslag til lov om

støtte til investeringer i forbindelse med rensning af spildevand

fra industrivirksomheder og dambrug. Derved sikres det, at

virksomhederne frit kan vælge at straksafskrive eller søge

tilskud til de miljø-projekter, som er nødvendige for at opfylde

miljølovgivningens skærpede krav om rensning af spildevandet

inden den 1. januar 1993.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 3 A. Anskaffelsessummen for miljøforbedrende driftsmidler i

landbrug m.v., jf. § 1 i lov om støtte til miljøforbedrende

investeringer i mindre landbrug m.v., kan fradrages fuldt ud i

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

anskaffelsen finder sted, når kommunalbestyrelsen har attesteret,

at kapacitetskravene i § 4, stk. 1, og kravene om husdyrgødning

og ensilage m.v. i § 14, stk. 2, i ovennævnte lov er opfyldt. Det

er en forudsætning for at straksafskrive efter reglerne i 1.

pkt., at der ikke opnås støtte i medfør af lov om støtte til

forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget eller lov

om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug

m.v.

Stk. 2. Salgssummer og forsikrings- eller erstatsningssummer

vedrørernde de driftsmidler, der er nævnt i stk. 1, behandles

efter reglerne i § 3, stk. 5.

3. § 21 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. I § 21 A indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i industrivirksomheder

og dambrug, jf. § 1 i lov om støtte til investeringer i

forbindelse med rensning af spildevand fra industrivirksomheder

og dambrug, kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori udgiften til anlægget afholdes, når de

betingelser, som er nævnt i § 3 A, stk. 2, er opfyldt.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 og 2 kan ikke foretages for det

indkomstår, hvori anlægget afhændes, nedtages eller udskiftes.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

5. I § 21 A, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter

»stk. 1«: »og 2«.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

§ 21 A. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., jf. § 1

i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre

landbrug m.v., kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til anlægget

afholdes, når de betingelser, som er nævnt i § 3 A, stk. 1, er

opfyldt. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori

anlægget afhændes, nedtages eller udskiftes.

Stk. 2. Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den

skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

Udgifterne medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i

forbindelse med salg opgøres efter reglerne i § 29. Ved denne

opgørelse pristalsreguleres udgiften efter § 19 A, stk. 2, fra

året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder

sted.

Lovforslag som fremsat 1987 131 Valid

Nr LSF 131

Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven (Miljøforbedrende investeringer)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 10. december 1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →