1987 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V.
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, foretages
følgende ændringer
1. § 83 affattes således
»§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens
udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom
fastsættes ved lov.«
2. §§ 84 og 85 ophæves.
3. § 101, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 101, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, som ændret ved
lov nr. 00 af 00. december 1987, foretages følgende ændringer
1. § 83 affattes således
»§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens
udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom
fastsættes ved lov.«
2. §§ 84 og 85 ophæves.
3. § 101, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 101, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1988. § 85 og § 101, stk. 2
og 3, i den hidtidige affattelse har dog virkning indtil 1.
januar 1989.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter de
hidtil gældende regler opkræves sidste gang med forfaldsdag 1.
januar 1988 på grundlag af ATP-bidrag, der er eller skulle have
været indbetalt inden 15. december 1987.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1988. § 85 og § 101, stk. 2
og 3, i den hidtidige affattelse har dog virkning indtil 1.
januar 1989.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter de
hidtil gældende regler opkræves sidste gang med forfaldsdag 1.
januar 1988 på grundlag af ATP-bidrag, der er eller skulle have
været indbetalt inden 15. december 1987.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovændringen er et led i regeringens forslag til omlægningen af
arbejdsgiverbidragene.
Efter de gældende regler beregnes arbejdsgiverbidraget til
arbejdsløshedsforsikringen på grundlag af antallet af
fuldtidsbeskæftigede i den enkelte virksomhed. Det har den
uhensigtsmæssige virkning, at virksomheder, der forøger
beskæftigelsen og herved er med til at reducere ledigheden,
samtidig bliver pålagt større udgifter.
Ved lovændringen fjernes sammenhængen mellem arbejdsgiverbidraget og
antal beskæftigede. I stedet beregnes bidraget som en
promillesats af momsgrundlaget. Herved bevares princippet om, at
arbejdsgiverne er med til at financiere udgifterne til
arbejdsløshedsforsikringen.
Promillesatsen fastsættes for 1 år ad gangen på finansloven for det
pågældende år. For 1988 vil promillesatsen blive fastsat således,
at det samlede provenu svarer til det provenu, som efter den
hidtil gældende ordning forventes indbetalt i arbejdsgiverbidrag
til arbejdsløshedsforsikringen.
De nærmere regler om beregning af bidraget vil blive fastsat ved lov.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 1988.
Af hensyn til opkrævningen af forfaldne men ikke indbetalte bidrag
efter de hidtil gældende regler opretholdes § 85 og § 101, stk. 2
og 3, i den hidtidige affattelse indtil 1. januar 1989.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 83 affattes således
» § 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens
udgifter til atbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom
fastsættes ved lov.«.
2. §§ 84 og 85 ophæves.
§ 83. Til nedbringelse af statskassens udgifter til
arbejdsløshedsforsikringen betales et bidrag fra samtlige
arbejdsgivere, der skal betale bidrag til Arbejdsgivernes
Elevrefusion. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver bidraget
ved hvert kvartals udløb sammen med ATP-bidaget.
§ 84. Arbejdsgiverbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag. Bidraget
fastsættes således, at det for hver lønmodtager, for hvem
arbejdsgiveren skal betale fuldt ATP-bidrag, årligt udgør et
beløb, der svarer til 12 gange højeste dagpenge pr. 1. juli det
foregående år, jfr. § 47. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt
bidrag, nedsættes arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt.
Stk. 2. I det for et kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes
for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige
bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange
kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen,
vedrører.
§ 85. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om beregning og
betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved
disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.
Stk. 2. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 1/2 pct. for hver
påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jfr. § 83.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for
bidrag og renter.
Stk. 4. Indbetalte bidrag overføres kvartalsvis af Arbejdsmarkedets
Tillægspension til direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen,
som udreder vederlag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af
bidraget.
Stk. 5. Afgørelsen om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
3. § 101, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. I § 101, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »og 2«.
§ 101. - - -
Stk. 2. Arbejdsgivere, der undlader rettidigt at indbetale bidrag,
jfr. §§ 83 og 85, straffes med bøde.
Stk. 3. Er overtrædelsen i stk. 1 og 2 begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Særlige noter: (* 1) Betænkningen til lovforslaget er indeholdt i en
samlebetænkning for lovforslagene L 125 til og med L 128.
Betænkningen er registreret som DOKNAVN BT L 125 19871214.
Nr LSF 128
Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fremsat af arbejdsministeren (Henning Dyremose)
den 18. december 1987
Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987
Lov nr. 881 af 23/12/1987