1987 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSBIDRAG

§ 1. Der betales et bidrag til statskassen af erhvervsmæssig

virksomhed og anden økonomisk virksomhed, der består i levering af

ydelser mod vederlag.

I. Bidragspligtens omfang

§ 1. Der betales et bidrag til statskassen af erhvervsmæssig

virksomhed og anden økonomisk virksomhed, der består i levering af

ydelser mod vederlag.

I. Bidragspligtens omfang

§ 2. Bidragspligten omfatter fremstilling og levering af

1) Varer og ydelser, hvis afsætning er afgiftspligtig efter

merværdiafgiftsloven.

2) Ydelser, hvis afsætning er undtaget fra afgiftspligten efter

merværdiafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. dog nedenfor stk. 2.

Stk. 2. Bidragspligten efter stk. 1, nr. 2, omfatter ikke

1) Social forsorg og bistand.

2) Amatørsport.

3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

4) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk

virksomhed.

5) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.

II. Registreringspligtige virksomheder

§ 2. Bidragspligten omfatter fremstilling og levering af

1) Varer og ydelser, hvis afsætning er afgiftspligtig efter

merværdiafgiftsloven.

2) Ydelser, hvis afsætning er undtaget fra afgiftspligten efter

merværdiafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. dog nedenfor stk. 2.

Stk. 2. Bidragspligten efter stk. 1, nr. 2, omfatter ikke

1) Social forsorg og bistand.

2) Amatørsport.

3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.

4) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk

virksomhed.

5) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra

udlandet.

II. Registreringspligtige virksomheder

§ 3. Virksomheder, der er bidragspligtige, skal anmeldes til

registrering hos toldvæsenet, jf. dog stk. 2. Dette gælder også

udenlandske virksomheder, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 2. Offentlige virksomheder skal kun registreres i det omfang,

de er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder,

der ikke er omfattet af registreringspligten efter stk. 2, skal

registreres.

Stk. 4. Organisationer, foreninger, fonde m.v., der leverer ydelser

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, skal kun anmeldes til registrering,

hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.

§ 3. Virksomheder, der er bidragspligtige, skal anmeldes til

registrering hos toldvæsenet, jf. dog stk. 2. Dette gælder også

udenlandske virksomheder, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 2. Offentlige virksomheder skal kun registreres i det omfang,

de er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder,

der ikke er omfattet af registreringspligten efter stk. 2, skal

registreres.

Stk. 4. Organisationer, foreninger, fonde m.v., der leverer ydelser

nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, skal kun anmeldes til registrering,

hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.

§ 4. Virksomheder, der ikke skal svare afgift efter

merværdiafgiftslovens § 4, stk. 1, og virksomheder med et

bidragsgrundlag efter §§ 7-9, der ikke overstiger 3.000 kr.

årligt, skal ikke registreres.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at andre grupper af

virksomheder omfattet af registreringspligten efter § 3 ikke skal

betale bidrag.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder

omfattet af registreringspligten efter § 3 kan fritages for at

betale bidrag

1) Religiøse samfund.

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler.

3) Virksomheder, der afholder arrangementer, og hvis overskud fuldt

ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål.

§ 4. Virksomheder med et bidragsgrundlag efter §§ 7-9, der ikke

overstiger 200.000 kr. årligt, er ikke registreringspligtige.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at andre grupper af

virksomheder omfattet af registreringspligten efter § 3 ikke skal

betale bidrag.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder

omfattet af registreringspligten efter § 3 kan fritages for at

betale bidrag

1) Religiøse samfund.

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler.

3) Virksomheder, der afholder arrangementer, og hvis overskud fuldt

ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål.

§ 5. Toldvæsenet udsteder et bevis til virksomheder, der er

registreret efter § 3.

Stk. 2. Såfremt en virksomhed ikke har filial eller lignende her i

landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her

i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i

landet.

Stk. 3. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage, før

virksomheden påbegyndes. Ændringer i en virksomheds ejerforhold,

ansvarlig ledelse eller beliggenhed skal anmeldes senest 8 dage

efter, at ændringen er sket.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

fællesregistrering af flere virksomheder og om delregistrering af

virksomheder, der har samme ejer.

III. Bidragssats og bidragsgrundlag

§ 5. Toldvæsenet udsteder et bevis til virksomheder, der er

registreret efter § 3.

Stk. 2. Såfremt en virksomhed ikke har filial eller lignende her i

landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her

i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i

landet.

Stk. 3. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage, før

virksomheden påbegyndes. Ændringer i en virksomheds ejerforhold,

ansvarlig ledelse eller beliggenhed skal anmeldes senest 8 dage

efter, at ændringen er sket.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

fællesregistrering af flere virksomheder og om delregistrering af

virksomheder, der har samme ejer.

III. Bidragssats og bidragsgrundlag

§ 6. Bidraget udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget.

Stk. 2. For personligt ejede virksomheder med et bidragsgrundlag på

mellem 0 og 500.000 kr. årligt ydes et årligt fradrag i bidraget

på 3.000 kr., såfremt virksomheden ikke har ansatte. Såfremt

virksomheden har mindre end 2 fuldtidsbeskæftigede ansatte,

reduceres fradraget med et beløb svarende til 1.500 multipliceret

med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden.

Stk. 3. Fradraget efter stk. 2 kan ikke overstige virksomhedens

bidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for fradragets

fordeling på opgørelsesperioderne.

§ 6. Bidraget udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget.

§ 7. For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1,

nr. 1, er bidragsgrundlaget værdien af virksomhedens salg m.v.

med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v.

Stk. 2. Som salg m.v. efter loven anses den omsætning, hvoraf der

betales merværdiafgift, jf. merværdiafgiftslovens §§ 11-13, jf.

dog stk. 3. Værdien af salget m.v. skal opgøres efter §§ 7-10 i

merværdiafgiftsloven.

Stk. 3. Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til

salget medregne værdien af salget m.v. af disse.

Stk. 4. Som indkøb m.v. efter loven anses anskaffelse af varer og

ydelser, hvoraf merværdiafgiften er faktureret til virksomheden

af dens leverandører og medregnet til den indgående afgift efter

merværdiafgiftslovens §§ 15 og 16.

§§ 7-9, udbetales en bidragsgodtgørelse på 2,5 pct. af forskellen

til virksomheden.

Stk. 2. Godtgørelsen udbetales senest 3 uger fra dagen for sidste

rettidige indgivelse af angivelsen. Dette gælder dog kun, hvis

angivelsen er indgivet rettidigt.

Stk. 3. Kan toldvæsenet på grund af virksomhedens forhold ikke

kontrollere bidragsgrundlaget for den pågældende

opgørelsesperiode, afbrydes udbetalingsfristen, indtil

virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.

§ 7. For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1,

nr. 1, er bidragsgrundlaget værdien af virksomhedens salg m.v.

med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v.

Stk. 2. Som salg m.v. efter loven anses den omsætning, hvoraf der

betales merværdiafgift, jf. merværdiafgiftslovens §§ 11-13, jf.

dog stk. 3. Værdien af salget m.v. skal opgøres efter §§ 7-10 i

merværdiafgiftsloven.

Stk. 3. Virksomheder, der udgiver aviser, skal til salget medregne

værdien af salget m.v. af disse.

Stk. 4. Som indkøb m.v. efter loven anses anskaffelse af varer og

ydelser, hvoraf merværdiafgiften er faktureret til virksomheden

af dens leverandører og medregnet til den indgående afgift efter

merværdiafgiftslovens §§ 15 og 16.

§§ 7-9, udbetales en bidragsgodtgørelse på 2,5 pct. af forskellen

til virksomheden.

Stk. 2. For virksomheder, som har kvartalet som opgørelsesperiode,

udbetales godtgørelsen den 15. i den fjerde måned efter

opgørelsesperiodens udløb, jf. dog stk. 4. § 10, stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse

Stk. 3. For virksomheder, som har halvåret som opgørelsesperiode,

udbetales godtgørelsen den 15. i den femte måned efter

opgørelsesperiodens udløb, jf. dog stk. 4. § 10, stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Kan toldvæsenet på grund af virksomhedens forhold ikke

kontrollere bidragsgrundlaget for den pågældende

opgørelsesperiode, afbrydes udbetalingsfristen, indtil

virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol.

§ 7 indeholder reglerne for opgørelse af bidragsgrundlaget for

virksomheder, der er momsregistrerede for hele deres afsætning.

I § 7, stk. 1, foreslås bidragsgrundlaget for disse virksomheder

fastsat til værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af

værdien af virksomhedens indkøb m.v.

§ 7, stk. 2 og 3, indeholder den nærmere fastlæggelse af begrebet

salg m.v. efter loven. Det foreslås, at salg m.v. er den

omsætning, hvoraf der betales moms efter reglerne i momsloven (§§

11-13), og at værdien af salget ligeledes skal opgøres efter

reglerne i momsloven (§§ 7-10). Salget omfatter herefter de

leverancer, som virksomheden fakturerer i perioden for afregning

af bidrag, og varer og ydelser, der udtages til eget brug for

indehaveren. Salget omfatter derimod ikke varer, der leveres til

udenlandske aftagere. Ydelser, der leveres til udlandet, indgår

som hovedregel heller ikke i salget.

Efter momslovens § 12, stk. 1, litra h, skal salg af aviser ikke

medregnes til salget. Bidragsgrundlaget efter lovforslaget er

imidlertid bredere end momslovens afgiftsgrundlag. Det findes

derfor rimeligt, at en erhvervsmæssig aktivitet som udgivelse af

aviser skal være omfattet af bidragspligten. Dette fremgår af det

foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at indkøb m.v. efter lovforslaget er

anskaffelse af varer og ydelser, som dels er faktureret med moms

til virksomheden af dens leverandører, dels er medregnet til

virksomhedens indgående afgift efter reglerne i momsloven (§§

15-16). Værdien af købet skal opgøres excl. moms. I indkøbet

medregnes ikke varer, der købes i udlandet. Dette skyldes, at

importerede varer friholdes for bidraget i forbindelse med

indførslen. Varer, der efter momsloven ikke anses at vedrøre

virksomhedens afgiftspligtige omsætning, f.eks. repræsentation,

medregnes heller ikke.

§ 8. For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1,

nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på en af følgende måder

1) Som værdien af salget m.v. med fradrag af værdien af indkøbet

m.v., der er medgået ved dette salg, jf. § 7, stk. 4, eller

2) som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i

stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1,

nr. 1.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af bestemmelserne.

§ 8. For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1,

nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på een af følgende måder

1) Som værdien af salget m.v. med fradrag af værdien af indkøbet

m.v., der er medgået ved dette salg, jf. § 7, stk. 4, eller

2) som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 80 pct.

Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i

stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1,

nr. 1.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af bestemmelserne.

§ 8 indeholder reglerne om opgørelse af bidragsgrundlaget for

virksomheder, der ikke er momsregistrerede.

Der foreslås i § 8, stk. 1, to måder, hvorpå bidragsgrundlaget for

disse virksomheder skal beregnes.

Bidragsgrundlaget skal enten opgøres som værdien af det salg m.v.,

der ikke er omfattet af afgiftspligten efter momsloven, eller

opgøres på grundlag af virksomhedens lønsum med et tillæg på 80

pct. Hvis den første fremgangsmåde benyttes, skal værdien af salg

m.v. - herunder tjenesteydelser, som virksomheden præsterer til

eget brug - opgøres efter principperne i momsloven på tilsvarende

måde som i en momspligtig virksomhed, jf. ovenfor. Der sker

fradrag for værdien af indkøb m.v. som nævnt i § 7, stk. 4, der

er medgået ved dette salg. Værdien af købet skal opgøres incl.

moms.

I visse virksomheder er det umuligt eller forbundet med store

vanskeligheder at anvende den beregningsmåde, der foreslås i § 8,

stk. 1, nr. 1. Det foreslås derfor i § 8, stk. 2, at nogle

bestemte virksomheder, der er nævnt i et særligt bilag, skal

opgøre bidragsgrundlaget på grundlag af deres lønsum med et

tillæg på 80 pct. Denne fremgangsmåde skal anvendes af bl.a.

pengeinstitutter og forsikringsaktieselskaber. Andre virksomheder

skal anvende beregningsmåden efter nr. 1.

I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt, som virksomhedens

ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs.

års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn,

akkordfortjeneste, gratialer, honorarer, bonus,

produktionstillæg, pensionsbidrag og andre former for vederlag.

Naturalaflønning m.v., der er indkomstskattepligtig, indgår

ligeledes i lønsummen. Det samme gælder alle former for tillæg

til lønnen, som f.eks. taktregulering, anciennitets-, alders- og

dyrtidstillæg og lign. Lønsummen forhøjes som nævnt med 80 pct.,

idet der herved tages hensyn til belastningen af de nuværende

arbejdsgiverafgifter.

Endelig er der i stk. 3 foreslået indsat en bemyndigelse for

skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om

administrationen af bestemmelserne i § 8. Det er tanken at

fastsætte regler om tidspunktet for opgørelse af løn i

virksomheder, der skal beregne bidraget på grundlag af lønsummen;

det er endvidere hensigten at fastsætte, at personbiler kan

medregnes til indkøbet, når de anvendes til erhvervsmæssig

personbefordring, uanset at de omfattes af momslovens § 16, stk.

3.

§ 9. For virksomheder, der er bidragspligtige både efter § 2, stk.

1, nr. 1 og nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på en af følgende

måder

1) Som bidragsgrundlaget efter § 7 med et tillæg beregnet efter § 8,

stk. 1, nr. 1, eller

2) som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i

stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1,

nr. 1.

IV. Opgørelse af bidraget

§ 9. For virksomheder, der er bidragspligtige både efter § 2, stk.

1, nr. 1 og nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på een af følgende

måder

1) Som bidragsgrundlaget efter § 7 med et tillæg beregnet efter § 8,

stk. 1, nr. 1, eller

2) som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 80 pct.

Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i

stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1,

nr. 1.

IV. Opgørelse af bidraget

§ 9 indeholder reglerne om opgørelse af bidragsgrundlaget for

virksomheder, der er momsregistrerede for en del af deres

afsætning.

Det foreslås, at virksomheder med afsætning omfattet af bilaget til

loven skal opgøre bidragsgrundlaget efter reglerne i § 8, stk. 1,

nr. 2; dvs. på grundlag af lønsummen med tillæg af 80 pct.

Andre virksomheder skal opgøre bidragsgrundlaget for den

momsregistrerede del af virksomheden efter reglerne i § 7 med et

tillæg, der beregnes efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 1; dvs.

som værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af

indkøb m.v.

Til § 10

Det foreslås, at perioden for opgørelse af bidrag er kvartalet.

Visse virksomheder har efter momsloven en kortere afgiftsperiode end

kvartalet, f.eks. eksportvirksomheder og virksomheder, hvor

toldvæsenet har forkortet afgiftsperioden og angivelsesfristen.

Afgiftsperioden kan være en måned eller en kortere periode.

Perioden for opgørelse af bidrag efter lovforslaget er som

hovedregel kvartalet. For virksomheder, der har en afgiftsperiode

efter momsloven, der er kortere end en måned (f.eks. en uge eller

fjorten dage), skal det derfor fastsættes, til hvilken

opgørelsesperiode, afgiftsperioderne efter momsloven skal

henføres. Det foreslås derfor i stk. 2, at skatteministeren kan

fastsætte regler herom.

For virksomheder, der er momsregistrerede for hele deres omsætning,

kan bidragsgrundlaget beregnes på grundlag af oplysninger,

toldvæsenet i forvejen er i besiddelse af. For andre virksomheder

er toldvæsenet ikke i besiddelse af de oplysninger, der er

nødvendige for at beregne bidraget. Der foreskrives derfor i stk.

3 en angivelsespligt for sådanne virksomheder. Angivelsesfristen

svarer til angivelsesfristen efter momsloven.

I stk. 4 er det bestemt, at toldvæsenet senest 2 måneder og 20 dage

efter udløbet af perioden for opgørelse af bidrag tilsender

virksomhederne en opgørelse over det skyldige bidrag. Opgørelsen

udarbejdes på grundlag af de oplysninger om virksomhedens

indgående og udgående moms, dens momsfri eksport og dens import,

som toldvæsenet er i besiddelse af.

Stk. 5 medfører følgende forfaldsdage og sidste rettidige

indbetalingsdage

Opgørelsesperiode Forfald Sidste rettidige indbetalingsdag

1. januar-31. marts 1. juli 15. juli

1. april-30. juni 1. oktober 15. oktober

1. juli-30. september 1. januar 15. januar

1. oktober-31. december 1. april 15. april

Til § 11

Det foreslås, at perioden for opgørelse af bidrag for virksomheder,

der driver f.eks. landbrug, fiskeri, gartneri og dambrug, er

halvåret. Dette svarer til momsloven.

Da toldvæsenet også her har virksomhedernes momsoplysninger,

foreslås det i stk. 2, at toldvæsenet tilsender virksomhederne en

opgørelse over det skyldige bidrag senest 3 måneder og 20 dage

efter udløbet af perioden for opgørelse af bidrag.

Stk. 3 medfører følgende forfaldsdage og sidste rettidige

indbetalingsdage

Opgørelsesperiode Forfald Sidste rettidige indbetalingsdag

1. januar-30. juni 1. november 15. november

1. februar-31. juli 1. december 15. december

1. marts-31. august 1. januar 15. januar

1. april-30. september 1. februar 15. februar

1. maj-31. oktober 1. marts 15. marts

1. juni-30. november 1. april 15. april

1. juli-31. december 1. maj 15. maj

1. august-31. januar 1. juni 15. juni

1. september-

28./29. februar 1. juli 15. juli

1. oktober-31. marts 1. august 15. august

1. november-30. april 1. september 15. september

1. december-31. maj 1. oktober 15. oktober

Til § 12

Bestemmelsen har til formål at tilskynde virksomheder, der skal

indgive en angivelse, til at indgive den rettidigt. Momsloven

indeholder en tilsvarende bestemmelse. Her er beløbsgrænserne dog

henholdsvis 300 kr. og 1.000 kr. Der vil senere blive stillet

lovforslag om, at beløbene i momsloven også fastsættes til 500

kr. og 1.100 kr.

Til § 13

Efter bestemmelsen kan toldvæsenet foreløbigt fastsætte en

virksomheds bidrag til et skønsmæssigt beløb i tilfælde, hvor

virksomheden ikke har indsendt bidragsangivelsen inden den frist,

som er angivet i § 10, stk. 3.

Da angivelsen er nødvendig for at beregne bidraget hos virksomheder

omfattet af § 8, stk. 1, og § 9, er de anførte bestemmelser anset

for påkrævet, for at der kan gennemføres en effektiv

administration.

Virksomheder, der er momspligtige, skal som nævnt ikke indgive en

angivelse efter lovforslaget. Det samme gælder for virksomheder,

der er momspligtige for en del af deres omsætning, for så vidt

angår den momspligtige del af deres omsætning. For disse

virksomheder beregner toldvæsenet bidraget.

Bidraget kan imidlertid ikke beregnes, hvis virksomheden indgiver

sin momsangivelse for sent. Det foreslås derfor, at toldvæsenet i

disse tilfælde kan ansætte bidraget skønsmæssigt, når toldvæsenet

efter en tilsvarende hjemmel i momsloven har ansat momstilsvaret

skønsmæssigt.

Samtidig bemyndiges skatteministeren til at bestemme, at der skal

betales et gebyr for toldvæsenets foreløbige fastsættelse af

bidraget. Gebyret vil indtil videre blive fastsat til 150 kr.

Til § 14

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvordan angivelse og indbetaling af bidraget skal finde sted.

Reglerne vedrører bl.a. udformningen af angivelsesblanketter,

betalingsmåder og rettidig indbetaling af bidraget.

Til § 15

Nogle bidragspligtige aktiviteter vedrører kun et enkeltstående

arrangement eller drives kun i en kortere periode. Dette gælder

f.eks. udstillinger, koncerter og visse sportsarrangementer. Det

foreslås derfor, at toldvæsenet får mulighed for at fastsætte

perioden for opgørelse af bidrag til det tidsrum, i hvilket

virksomheden er i drift. Toldvæsenet vil endvidere kunne forkorte

fristen for indsendelse af angivelse og fristen for indbetaling

af bidrag.

Til § 16

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lovforslaget svarende til

en bestemmelse i momsloven, der giver toldvæsenet adgang til at

fastsætte kortere perioder for opgørelse af bidrag og

indbetalingsfrister for virksomheder, der er ude af stand til at

betale deres gæld. Det er endvidere foreslået, at forkortelse af

opgørelsesperiode og indbetalingsfrist vil kunne ske i tilfælde,

hvor en virksomhed gentagne gange ikke har betalt bidraget

rettidigt.

Bestemmelsen er nødvendig for at hindre bidragsskyldens fortsatte

vækst. I modsat fald kunne dette kun ske ved at indgive

konkursbegæring mod virksomheden. I bestræbelser på en

virksomheds økonomiske sanering vil det imidlertid ofte være

uheldigt at tage initiativet til en konkurs. Statskassens

interesser vil i mange tilfælde bedre kunne varetages gennem mere

begrænsede indgreb over for en sådan virksomhed. Dette vil

tillige være i de andre kreditorers og virksomhedens interesse.

Til § 17

Det er i stk. 1 foreslået, som anført under de almindelige

bemærkninger, at der til virksomheder, hvis køb i en periode for

afregning af bidrag overstiger salget (virksomheder med negativt

bidragsgrundlag), udbetales en bidragsgodtgørelse på 2,5 pct. af

forskellen. Bestemmelsen svarer i princippet til reglerne om

udbetaling af negativ moms efter momsloven.

I stk. 2-4 er angivet de nærmere bestemmelser og tidsfrister for

udbetaling af bidragsgodtgørelsen, herunder regler om kontrol med

udbetalingen.

Til § 18

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for skatteministeren til at

fastsætte regler om bidragsgodtgørelse til visse udenlandske

virksomheder, der ikke skal registreres efter lovforslaget. Det

er tanken at fastsætte regler svarende til reglerne om

momsgodtgørelse i tilsvarende situationer. Godtgørelse vil

således bl.a. blive givet til udenlandske transportvirksomheder,

der køber varer eller ydelser her i landet.

Til § 19

Ifølge stk. 1 skal beløb, som en virksomhed som følge af urigtig

angivelse har betalt for lidt i bidrag eller fået udbetalt for

meget i godtgørelse, betales senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at

foretage skønsmæssig ansættelse af bidraget i tilfælde, hvor det

ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Bestemmelsen svarer til momslovens regler.

Stk. 3 giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om betaling af gebyr i forbindelse med erindringsskrivelser.

Gebyret vil indtil videre blive fastsat til 50 kr.

Til §§ 22 og 23

Der foreslås nogle bestemmelser om toldvæsenets beføjelser samt

virksomheders og offentlige myndigheders forpligtelser i

forbindelse med kontrollen med opkrævede bidrag. Tilsvarende

bestemmelser findes i momsloven.

Til § 24

Efter stk. 1 og 2 kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om

adgang til at klage over toldvæsenets afgørelser efter

lovforslaget. Bemyndigelsen omfatter ikke de tilfælde, hvor en

afgørelse, der er truffet af toldvæsenet, kan indbringes for

Momsnævnet. Bestemmelserne svarer til klagebestemmelserne i

afgiftslovgivningen. Ved bekendtgørelse vil der blive fastsat

nærmere regler om klageadgangen over toldvæsenets afgørelser,

herunder om begrænsninger i rekursadgangen. Der skal altid være

adgang til at indbringe en afgørelse efter loven for mindst een

højere administrativ instans.

Til § 25

Efter momslovens § 37 er der nedsat et nævn, der har den endelige

administrative afgørelse af en række spørgsmål i momsloven og

alle andre forbrugsafgiftslove, bortset fra

registreringsafgiftsloven. Det foreslås, at Momsnævnet også efter

lovforslaget skal have den endelige administrative afgørelse på

de områder, der er nævnt i bestemmelsen.

Til § 26

De foreslåede straffebestemmelser forudsætter, at der er tale om

forsætlige eller groft uagtsomme forhold, således at den, der ved

simpel uagtsomhed overtræder bestemmelser i loven, ikke kan

pålægges straf. Dette svarer til bestemmelserne i

afgiftslovgivningen.

Stk. 2 og 3 svarer til momslovens regler.

Stk. 4 bestemmer, at der for overtrædelser, der begås af

aktieselskaber eller lignende, samt kommuner m.v., kan pålægges

selskabet eller kommunen som sådant bødeansvar.

Til § 27

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i afgiftslovgivningen.

Til § 29

Bestemmelsen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte de

fornødne regler til lovens gennemførelse. En noget tilsvarende

bestemmelse findes i momsloven.

Til § 30

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato indebærer, at bidraget for

virksomheder med kvartalet som afregningsperiode skal indbetales

første gang den 15. juli 1988.

I stk. 3 er det foreslået - af hensyn til virksomheder nævnt i § 11

(landbrug m.v.), hvis afgiftsperiode efter momsloven ikke i alle

tilfælde afsluttes pr. 31. december 1987 - at loven først får

virkning for perioder for opgørelse af bidrag, der begynder 1.

januar 1988 eller senere. For disse virksomheder vil indbetaling

af bidraget tidligst finde sted den 15. november 1988.

§ 10. Opgørelsesperioden er kvartalet, jf. dog § 11.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

periodisering af bidraget for virksomheder, der efter

merværdiafgiftsloven anvender en kortere afgiftsperiode end

kvartalet.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal senest 1 måned og 20 dage

efter udløbet af hver opgørelsesperiode til toldvæsenet indsende

en angivelse med de oplysninger, der er nødvendige for at beregne

bidraget. Skatteministeren kan fastsætte regler om angivelsens

udformning. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

Stk. 4. Bidrag for en periode forfalder til betaling en måned efter

opgørelsesperiodens udløb og skal indbetales senest 20 dage

derefter, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller

helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.

§ 10. Perioden for opgørelse af bidrag er kvartalet, jf. dog § 11.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

periodisering af bidraget for virksomheder, der efter

merværdiafgiftsloven anvender en kortere afgiftsperiode end

kvartalet.

Stk. 3. Senest 1 måned og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb

skal virksomheder nævnt i §§ 8 og 9 til toldvæsenet angive

bidragsgrundlaget efter § 8 eller § 9, stk. 1, nr. 2, eller

tillægget efter § 9, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Senest 2 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb

tilsender toldvæsenet virksomheden en beregning af bidragets

størrelse.

Stk. 5. Bidraget forfalder til betaling den 1. i den fjerde måned

efter opgørelsesperiodens udløb med sidste rettidige

indbetalingsdag den 15. i samme måned, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller

helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.

§ 11. For virksomheder nævnt i merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1,

fastsættes perioden for opgørelse af bidrag i overensstemmelse

med merværdiafgiftslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Disse virksomheder skal senest den 20. i den tredje

kalendermåned efter udløbet af hver opgørelsesperiode til

toldvæsenet indsende en angivelse med de oplysninger, der er

nødvendige for at beregne bidraget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om angivelsens udformning. Angivelsen skal være

underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3. Bidraget for en periode forfalder til betaling den 1. i den

sjette kalendermåned efter opgørelsesperiodens udløb. Beløbet

skal indbetales senest 20 dage derefter. § 10, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse.

§ 11, stk. 2, ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan

toldvæsenet foretage en foreløbig fastsættelse af bidraget til et

skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 11. For virksomheder nævnt i merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1,

fastsættes perioden for opgørelse af bidrag i overensstemmelse

med merværdiafgiftslovens § 28, stk. 2.

Stk. 2. Senest 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb

tilsender toldvæsenet virksomheden en beregning af bidragets

størrelse.

Stk. 3. Bidraget forfalder til betaling den 1. i den femte måned

efter opgørelsesperiodens udløb med sidste rettidige

indbetalingsdag den 15. i samme måned. § 10, stk. 6, finder

anvendelse.

§ 12. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt,

forhøjes bidraget for den pågældende periode med 1 pct., dog

mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr. Bidraget for en

opgørelsesperiode forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens

afgiftstilsvar for den samme periode er forhøjet efter

merværdiafgiftslovens § 21, stk. 1.

Stk. 2. Toldvæsenet kan fritage for forhøjelse af bidrag efter stk.

1, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 12. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt,

forhøjes bidraget for den pågældende periode med 1 pct., dog

mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr.

Stk. 2. Toldvæsenet kan fritage for forhøjelse af bidrag efter stk.

1, når særlige omstændigheder taler for det.

§ 13. Har toldvæsenet efter udløbet af fristen i § 10, stk. 3, eller

§ 13. Har toldvæsenet efter udløbet af fristen i § 10, stk. 3, ikke

modtaget virksomhedens angivelse, kan toldvæsenet foretage en

foreløbig fastsættelse af bidraget til et skønsmæssigt beløb. Det

samme gælder for bidragsgrundlaget efter § 7, når toldvæsenet har

foretaget en foreløbig fastsættelse efter merværdiafgiftslovens §

21, stk. 3.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en

foreløbig fastsættelse efter stk. 1.

§ 14. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om angivelse

og indbetaling af bidraget.

§ 14. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om angivelse

og indbetaling af bidraget.

§ 15. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan toldvæsenet

fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket

virksomheden drives. Toldvæsenet kan endvidere for sådanne

virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og

indbetaling af bidrag.

§ 15. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan toldvæsenet

fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket

virksomheden drives. Toldvæsenet kan endvidere for sådanne

virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og

indbetaling af bidrag.

§ 16. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt

bidraget rettidigt, kan toldvæsenet forkorte perioden for

opgørelse af bidraget samt fristen for angivelse og indbetaling

af bidraget. Det samme gælder

1) d)

1) Virksomheder, der har forkortet afregningsperiode efter

merværdiafgiftslovens § 22 a, stk. 2.

2) Såfremt virksomheden eller dens indehaver

a)ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b)har standset sine betalinger,

c)er under frivillig akkord eller likvidation,

d)er under konkursbehandling eller

e)der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

3) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter

skiftelovens kapitel III.

§ 16. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt

bidraget rettidigt, kan toldvæsenet forkorte perioden for

opgørelse af bidraget samt fristen for angivelse og indbetaling

af bidraget. Det samme gælder

1) d)

1) Virksomheder, der har forkortet afregningsperiode efter

merværdiafgiftslovens § 22 a, stk. 2.

2) Såfremt virksomheden eller dens indehaver

a)ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,

b)har standset sine betalinger,

c)er under frivillig akkord eller likvidation,

d)er under konkursbehandling, eller

e)der er åbnet forhandling om tvangsakkord.

3) Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter

skiftelovens kapitel III.

§ 17. Overstiger værdien af virksomhedens køb m.v. i en

opgørelsesperiode værdien af salget m.v. opgjort efter reglerne i

§ 17. Overstiger værdien af virksomhedens køb m.v. i en

opgørelsesperiode værdien af salget m.v. opgjort efter reglerne i

§ 18. Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af bidrag

til udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af

registreringspligten efter denne lov.

§ 18. Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af bidrag

til udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af

registreringspligten efter denne lov.

§ 19. Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig

angivelse efter § 10, stk. 3, eller § 11, stk. 2, således at

virksomheden har betalt for lidt i bidrag eller fået udbetalt for

meget i godtgørelse efter § 17, stk. 1, afkræver toldvæsenet

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det bidrag, som virksomheden skal betale,

ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan

toldvæsenet foretage en skønsmæssig ansættelse af

bidragsgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af bidrag m.v.

§ 19. Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig

angivelse efter § 10, stk. 3, eller efter merværdiafgiftslovens §

20, stk. 1, eller § 28, stk. 1, således at virksomheden har

betalt for lidt i bidrag eller fået udbetalt for meget i

godtgørelse efter § 17, stk. 1, afkræver toldvæsenet virksomheden

det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Dette gælder også, når det efter § 13 foreløbigt fastsatte bidrag

har været for lavt.

Stk. 2. Kan størrelsen af det bidrag, som virksomheden skal betale,

ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan

toldvæsenet foretage en skønsmæssig ansættelse af

bidragsgrundlaget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af bidrag m.v.

§ 20. For betaling af bidrag efter denne lov hæfter den, der som

ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen

regning. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 5, stk.

4, hæfter de pågældende ejere solidarisk for betaling af

bidraget. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en

repræsentant, der er bosat her i landet, jf. § 5, stk. 2, hæfter

denne og virksomheden solidarisk.

§ 20. For betaling af bidrag efter denne lov hæfter den, der som

ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen

regning. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 5, stk.

4, hæfter de pågældende ejere solidarisk for betaling af

bidraget. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en

repræsentant, der er bosat her i landet, jf. § 5, stk. 2, hæfter

denne og virksomheden solidarisk.

§ 21. Betales bidraget ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken beløbet skal betales af virksomheden.

V. Kontrolbestemmelser

§ 21. Betales bidraget ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i

hvilken beløbet skal betales af virksomheden.

V. Kontrolbestemmelser

§ 22. Toldvæsenet kan foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes

af loven, og det kan efterse virksomhedernes varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance

m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være toldvæsenet

behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres

eller indsendes til toldvæsenet.

Stk. 4. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på

begæring give toldvæsenet oplysning om deres leverancer af varer

og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 5. Virksomheder skal på begæring give toldvæsenet oplysning om

deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager midler til forvaltning eller

erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring oplyse om deres

økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige

virksomheder.

Stk. 7. Toldvæsenet kan gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder

nævnt i stk. 6.

§ 22. Toldvæsenet kan foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes

af loven, og det kan efterse virksomhedernes varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance

m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være toldvæsenet

behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres

eller indsendes til toldvæsenet.

Stk. 4. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på

begæring give toldvæsenet oplysning om deres leverancer af varer

og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 5. Virksomheder skal på begæring give toldvæsenet oplysning om

deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager midler til forvaltning eller

erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring oplyse om deres

økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige

virksomheder.

Stk. 7. Toldvæsenet kan gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder

nævnt i stk. 6.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele toldvæsenet

enhver oplysning til brug ved kontrollen med bidragets betaling

eller udbetaling af bidragsgodtgørelse.

Stk. 2. Politiet yder toldvæsenet bistand efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og

justitsministeren.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at

skattemyndighederne giver toldvæsenet oplysning om forhold af

betydning for kontrollen med opkrævede bidrag, som de under den

skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge skattemyndighederne i

forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger

af betydning for kontrollen med opkrævede bidrag. Virksomhederne

skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger.

VI. Klagebestemmelser

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele toldvæsenet

enhver oplysning til brug ved kontrollen med bidragets betaling

eller udbetaling af bidragsgodtgørelse.

Stk. 2. Politiet yder toldvæsenet bistand efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og

justitsministeren.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at

skattemyndighederne giver toldvæsenet oplysning om forhold af

betydning for kontrollen med opkrævede bidrag, som de under den

skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge skattemyndighederne i

forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger

af betydning for kontrollen med opkrævede bidrag. Virksomhederne

skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger.

VI. Klagebestemmelser

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed, jf. dog § 25.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er

truffet af toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage

over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed, jf. dog § 25.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er

truffet af toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 25. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har

den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om bidragspligtens omfang.

2) Spørgsmål om bidragsgrundlaget.

3) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 19, stk. 2.

Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for

toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt

med ansættelsen.

VII. Straffebestemmelser

§ 25. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har

den endelige administrative afgørelse af

1) Spørgsmål om bidragspligtens omfang.

2) Spørgsmål om bidragsgrundlaget.

3) Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 19, stk. 2.

Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for

toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt

med ansættelsen.

VII. Straffebestemmelser

§ 26. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for kontrollen med opkrævede bidrag eller

kontrollen med godtgørelse efter § 17.

2) Overtræder § 3, stk. 1, § 5, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 3, § 11,

stk. 2, § 22, stk. 2-6, § 23, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til

at unddrage statskassen bidrag eller til uberettiget at opnå

godtgørelse efter § 17, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for kontrollen med opkrævede bidrag eller

kontrollen med godtgørelse efter § 17.

2) Overtræder § 3, stk. 1, § 5, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 3, § 22,

stk. 2-6, § 23, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til

at unddrage statskassen bidrag eller til uberettiget at opnå

godtgørelse efter § 17, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 27. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder

bestemmelserne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i

politisager anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 26 indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

VIII. Andre bestemmelser

§ 27. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end

bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder

bestemmelserne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i

politisager anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 26 indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

VIII. Andre bestemmelser

§ 28. Færøerne og Grønland sidestilles med udlandet med hensyn til

bestemmelserne i denne lov.

§ 28. Færøerne og Grønland sidestilles med udlandet med hensyn til

bestemmelserne i denne lov.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til

gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og

foreskrive kontrolforanstaltninger.

IX. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til

gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser og

foreskrive kontrolforanstaltninger.

IX. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til

registrering hos toldvæsenet senest den 1. marts 1988.

Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 11 har loven virkning for

perioder for opgørelse af bidrag, der begynder den 1. januar 1988

eller senere.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til

registrering hos toldvæsenet senest den 1. marts 1988.

Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 11 har loven virkning for

perioder for opgørelse af bidrag, der begynder den 1. januar 1988

eller senere.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Virksomheder, for hvilke bidragsgrundlaget skal opgøres som

virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct., jf. § 8, stk.

1, nr. 2.

1. Forsikringsvirksomhed.

2. Banker og sparekasser samt anden kredit- og

finansieringsvirksomhed.

3. Lotterier, Tipstjenesten og lign. Til disse virksomheders

bidragsgrundlag medregnes også lotterikollektioner og

indleveringssteder for tips m.v. for så vidt angår virksomheden

med lodsedler, tips m.v.

4. Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.

5. Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige

boligselskaber, loger m.v.

Oprindeligt fremsat forslag.

Bilag

Virksomheder, for hvilke bidragsgrundlaget skal opgøres som

virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 80 pct., jf. § 8, stk.

1, nr. 2.

1. Forsikringsvirksomhed.

2. Banker og sparekasser samt anden kredit- og

finansieringsvirksomhed.

3. Lotterier, Tipstjenesten og lign. Til disse virksomheders

bidragsgrundlag medregnes også lotterikollektioner og

indleveringssteder for tips m.v. for så vidt angår virksomheden

med lodsedler, tips m.v.

4. Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.

5. Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige

boligselskaber, loger m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. I forbindelse med en videreførelse af regeringens

genopretningspolitik indføres et særligt bidrag af

virksomhedernes fremstilling og levering af varer og ydelser til

forbrug her i landet.

Bidraget foreslås udformet generelt og omfatter som udgangspunkt

alle virksomheder, der udøver erhvervsmæssig aktivitet eller

anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod

et vederlag. Bidraget opkræves med samme sats - 2,5 pct. - for

alle virksomheder. Bidraget er neutralt såvel over for

sammensætningen af de varer og tjenesteydelser, der fremstilles

og leveres til forbrug her i landet, som over for de anvendte

produktionsfaktorer (arbejdskraft og kapital).

Bidragsgrundlaget

2. Langt den overvejende del af den erhvervsmæssige aktivitet

vedrører afsætning af varer og tjenesteydelser, der er

afgiftspligtige efter momsloven. Bidraget er derfor foreslået

beregnet af et grundlag, der kan sidestilles med virksomhedernes

momsgrundlag.

Momsgrundlaget er udtryk for værdien af de momspligtige varer og

tjenesteydelser, der afsættes til forbrug her i landet. I

momsgrundlaget indgår således den værditilvækst, som skabes i de

enkelte virksomheder, samt værdien af importerede varer og

tjenesteydelser. Momsgrundlaget omfatter derimod ikke

virksomhedernes eksport eller deres investeringer, herunder

lagerinvesteringer.

Eksempel

Køb i indlandet 80

Indførsel 20

Produktion 200

- heraf: eksport 50

- heraf: lagervarer 10

Momsgrundlag

(200-(50+10)-80) = 60

Et bidrag, der baserer sig på momsgrundlaget, vil således friholde

den del af produktionen, der går til eksport, mens den del af

importen og den hjemlige produktion, der går til forbrug, vil

blive belastet af bidraget. Bidraget vil ikke påvirke

konkurrenceevnen og vil være neutral over for valget mellem

importerede og her i landet producerede varer og ydelser.

Bidragspligtens omfang

3. Størstedelen af virksomhedernes økonomiske aktivitet vedrører som

nævnt afsætningen af varer og tjenesteydelser, der er

afgiftspligtige efter momsloven. I princippet vil alle disse

virksomheder blive omfattet af det nye bidrag. Dette gælder først

og fremmest virksomheder i den private sektor, men også

offentlige virksomheder, som afsætter momspligtige varer og

tjenesteydelser, vil blive omfattet af bidraget. Derimod vil de

væsentligste dele af den offentlige sektor såsom hele sundheds-

og undervisningssektoren samt den sociale forsorg og bistand, som

ikke er momspligtig virksomhed, heller ikke skulle betale bidrag

efter den nye lov.

Bidragspligtige er herudover aktiviteter, som vedrører

erhvervsmæssig afsætning af ikke-momspligtige tjenesteydelser i

den private sektor. Lovforslaget undtager dog virksomheder, der

overvejende finansieres af offentlige midler. Endvidere undtages

aktiviteter vedrørende social forsorg og bistand, amatørsport,

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, forfatter- og

komponistvirksomhed m.v. samt ikke-momspligtig persontransport

direkte til og fra udlandet.

Af de vigtigste bidragspligtige aktiviteter, der ikke er

momspligtige, men som vil være bidragspligtige efter

lovforslaget, kan nævnes

a. Aktiviteter i den finansielle sektor, dvs. bank- og

sparekassevirksomhed og anden finansiel virksomhed samt

forsikringsvirksomhed, herunder pensionskasser.

b. Den private del af sundhedssektoren omfattende aktiviteter, som

udøves af læger, tandlæger, fysioterapeuter og lign., private

klinikker og sanatorier, medmindre virksomheden overvejende

finansieres af offentlige midler.

c. Den private del af undervisningssektoren omfattende f.eks.

undervisning på private sprogskoler. Almindelige private skoler

vil ikke være omfattet, såfremt de overvejende finansieres af

offentlige midler m.v.

d. Kulturelle aktiviteter, som f.eks. private museer udøver.

e. Aktiviteter i organisationer, foreninger, fonde, selskaber, der

mod kontingent eller lignende varetager administrative opgaver

eller fællesøkonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne.

4. Virksomheder, som har et årligt bidragsgrundlag, der ikke

overstiger 200.000 kr., er ikke omfattet af bidraget. Herved

fritages et betydeligt antal virksomheder - omkring 200.000 - for

bidrags- og registreringspligten efter loven. Uden denne

fritagelsesgrænse måtte det påregnes, at ca. 425.000-450.000

virksomheder skulle betale bidrag. Endvidere medfører grænsen

bidragsfritagelse for en række virksomheder, som kun udøver

lejlighedsvis erhvervsmæssig aktivitet.

Bidragets beregning

5. Bidragssatsen udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget.

Bidragsgrundlaget opgøres som værdien af virksomhedens salg med

fradrag af værdien af virksomhedens køb.

a. For momspligtige virksomheder opgøres bidragsgrundlaget i

princippet efter bestemmelserne i momsloven. Efter disse

bestemmelser skal virksomhederne regelmæssigt indsende en

momsangivelse til toldvæsenet. Momsangivelsen skal for en

afgiftsperiode indeholde oplysninger om momsen af virksomhedens

indkøb af varer her i landet og af indførte varer (indgående

afgift) samt momsen af virksomhedens salg i samme periode

(udgående afgift). Forskellen mellem de to momsbeløb -

momstilsvaret - indbetales samtidig med angivelsen. Momstilsvaret

udtrykker således afgiften af virksomhedernes værditilvækst

(merværdi). Herved betales der kun afgift af den merværdi, som

skabes i virksomheden til anvendelse i Danmark. Salget efter

momsloven omfatter således ikke varer, der udføres til udlandet,

ligesom ydelser, der præsteres for aftagere i udlandet i vidt

omfang ikke vil være omfattet.

På basis af momstilsvaret beregnes det momsgrundlag, hvoraf bidraget

efter denne lov beregnes.

Der vil ikke blive opkrævet bidrag ved import. For at sikre

ligestilling mellem danske og importerede varer og tjenester vil

virksomheden ikke kunne fratrække importen i bidragsgrundlaget.

Virksomhedens momstilsvar kan undertiden være negativt. Dette vil

være tilfældet, hvis virksomheden i en periode har haft

eksportomsætning, hvoraf der ikke beregnes udgående afgift eller

store investeringsudgifter, der har oversteget virksomhedens salg

i samme periode.

Virksomheden har imidlertid i samme periode været belastet af det

nye bidrag, som er opkrævet i det tidligere led og som vil indgå

i prisen på de indkøbte varer. Det er derfor hensigtsmæssigt, at

der udbetales disse virksomheder en godtgørelse beregnet på

grundlag af det bidragsgrundlag for virksomheden, der er nævnt

ovenfor. I modsat fald ville disse virksomheders

konkurrencemæssige stilling forringes.

b. For virksomheder, der kun har momsfrie aktiviteter, opgøres

bidragsgrundlaget på grundlag af værdien af virksomhedens salg

fratrukket værdien af købet. Denne opgørelsesmetode vil skulle

anvendes af f.eks. læger, tandlæger og lign. For visse

virksomheder er det dog ikke muligt at opgøre værdien af et

almindeligt salg for de momsfrie aktiviteter. Det er her

foreslået, at bidragsgrundlaget udgør virksomhedens samlede

lønsum med et tillæg på 80 pct. I lønsummen indgår enhver form

for lønudgift. Tillægget til lønsummen er foreslået fastsat til

80 pct., idet der herved tages hensyn til belastningen af de

nuværende arbejdsgiverafgifter. Lønsumsmetoden vil f.eks. blive

anvendt inden for den finansielle sektor, også selv om denne

sektor i et vist omfang har momspligtige aktiviteter, jf. pkt. c.

c. For virksomheder, der både har momspligtige og momsfrie

aktiviteter, opgøres bidragsgrundlaget således, at virksomheder

med aktiviteter, der er omfattet af bilaget til loven, kun skal

anvende lønsumsmetoden. For øvrige virksomheder anvendes en

kombination af opgørelsesmetoderne under a. og b., hvilket vil

sige værdien af virksomhedens salg fratrukket værdien af købet.

Der er nedenfor vist eksempler på bidragets beregning for

forskellige virksomhedstyper.

6. Opgørelsen af bidragsgrundlaget foretages af toldvæsenet. For de

momsregistrerede virksomheder sker dette på grundlag af

oplysninger fra virksomhedernes momsangivelser. Disse

virksomheder får således ikke noget administrativt arbejde i

forbindelse med bidragsberegningen. For virksomhedernes

ikke-momspligtige aktiviteter, som bliver omfattet af loven,

fastsætter toldvæsenet bidragsgrundlaget på basis af en angivelse

fra virksomheden.

7. Afregning af bidraget sker for langt størstedelen af

virksomhederne kvartalsvis over for toldvæsenet. For de

resterende virksomheder (landbrug og fiskeri m.v.) sker

afregningen halvårligt. Dette svarer i princippet til systemet

efter momsloven, dog er fristerne for indbetaling anderledes end

for momsen. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser.

Provenumæssige og administrative konsekvenser

8. Provenuet af bidraget skønnes på årsbasis at blive 9 mia. kr.

Hertil kommer, at bidraget indgår i grundlaget for beregning af

visse punktafgifter. Merprovenuet herved kan skønnes til 0,5 mia.

kr. Provenuet for 1988 skønnes at blive 6,5 mia. kr.

Loven vil omfatte ca. 200.000 virksomheder, der er registrerede i

henhold til momsloven. Heraf har ca. 13.000 virksomheder både

momspligtige og momsfri aktiviteter. Hertil kommer ca. 25.000

virksomheder, der ikke er momsregistrerede. I alt vil ca.

225.000-250.000 virksomheder blive omfattet af bidraget.

9. Bidragsopkrævningen foreslås administreret af toldvæsenet.

Udgifterne til toldvæsenets løbende administration af loven anslås

til ca. 31 mio. kr. årligt. Hertil kommer ca. 22 mio. kr. i

eengangsudgifter i forbindelse med lovens gennemførelse.

Udgifterne i Told- og Afgiftsdepartementet ved lovens løbende

administration vil andrage ca. 1 mio. kr. årligt.

Eksempler på bidragets virkning på forskellige virksomhedstyper

Nedenfor er angivet eksempler på bidragets virkning på forskellige

virksomhedstyper. De anvendte tal har kun værdi som eksempler.

A. For virksomheder, jf. § 7, hvis aktiviteter er afgiftspligtige

efter momsloven, kan bidragsgrundlaget for en opgørelsesperiode

eksempelvis beregnes på følgende måde for en industrivirksomhed

a. Samlet salg, incl. afgifter, excl. moms: 15 mill. kr. b. - heraf til hjemmemarkedet: 10 mill. kr. c. - heraf til eksport:5 mill. kr. d. Samlet køb af råstoffer m.v., excl. moms. 12 mill. kr. e. - heraf købt i Danmark: 8 mill. kr. f. - heraf import: 4 mill. kr. Bidragsgrundlaget udgør: (a-c) - e (15 mill. kr.-5 mill. kr.) - 8 mill. kr. = 2 mill. kr. Bidraget udgør: 2 mill. kr. x 0,025 = 50.000 kr. B. For virksomheder, jf. § 8, hvis aktiviteter er undtaget fra momsloven, kan bidragsgrundlaget for en opgørelsesperiode eksempelvis beregnes på følgende måde for en bankvirksomhed, der ikke har momspligtige aktiviteter: Bankens samlede lønudgift 20 mill. kr. Bidragsgrundlaget udgør: 20 mill. kr. + (20 mill. kr. x 0,8)= 36 mill. kr. Bidraget udgør: 36 mill. kr. x 0,025 = 900.000 kr. C. For virksomheder, jf. § 9, der udøver både momsfrie og momspligtige aktiviteter, kan bidragsgrundlaget for en opgørelsesperiode eksempelvis beregnes på følgende måde for en advokatvirksomhed: I. Momsfrie ydelser: Ejendomsadministration: 5 mill. kr. Køb af råstoffer i Danmark, incl. moms: 3 mill. kr. Bidragsgrundlaget udgør: 5 mill. kr. - 3 mill. kr.= 2 mill. kr. Bidraget udgør: 50.000 kr. II. Momspligtige ydelser; Juridisk bistand: 6 mill. kr. Køb af råstoffer i Danmark, excl. moms: 2 mill. kr. Bidragsgrundlaget udgør: 6 mill. kr.-2 mill. kr.= 4 mill. kr. Bidraget udgør: 100.000 kr. Samlet bidrag I+II: 150.000 kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder lovforslagets hovedprincip, der går ud på,

at der skal betales et bidrag af erhvervsmæssig virksomhed og

anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod

vederlag.

Erhvervsmæssig virksomhed er virksomhed med fremstilling og levering

af varer og tjenesteydelser, der drives med henblik på at

indtjene et overskud. Anden økonomisk virksomhed, der består i

levering af ydelser mod vederlag, omfatter bl.a. virksomheden i

organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod

kontingent eller lignende vederlag varetager administrative

opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige, formål for

medlemmer.

Til § 2

Ifølge stk. 1, nr. 1, omfatter bidragspligten fremstilling og

levering af varer og ydelser, hvis afsætning er afgiftspligtig

efter momsloven. Det afgørende er, om der rent faktisk er tale om

pligt til at betale moms. Bidragspligten omfatter derfor også

tjenesteydelser, som er afgiftsfrie efter momsloven, men som en

virksomhed har valgt at svare afgift af (frivillig registrering),

samt virksomhed omfattet af et afgiftspålæg efter momslovens § 3,

stk. 2.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det, at bidragspligten endvidere skal

gælde virksomhed med levering af ydelser, der ikke er omfattet af

afgiftspligten efter momsloven. I stk. 2 foreslås dog, at enkelte

ydelser undtages.

Stk. 2, nr. 1, undtager social forsorg og bistand fra

bidragspligten. Undtagelsen vedrører aktiviteter, som private

driver med et direkte socialt sigte.

Nr. 2 undtager amatørsport. Undtagelsen vedrører alene ren

amatøridræt, som hovedsageligt finansieres ved

medlemskontingenter.

Nr. 3 undtager udlejning og bortforpagtning af al fast ejendom,

medmindre virksomheden er frivilligt momsregistreret, jf.

bemærkningerne til stk. 1, nr. 1.

Nr. 5 fritager persontransport, der sker direkte til eller fra

udlandet. Anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end

rutekørsel er afgiftspligtig i henhold til momsloven. Fritagelsen

omfatter derfor kun anden persontransport.

Til §§ 3-5

Bestemmelserne indeholder de nærmere regler om, hvilke virksomheder

der skal registreres og dermed betale bidrag og undtagelser

herfra.

Efter § 3, stk. 1, skal virksomheder, der er bidragspligtige efter §

2, anmeldes til registrering hos toldvæsenet. Dette gælder også

udenlandske virksomheder.

Den begrænsede bidragspligt for visse offentlige virksomheder

fremgår af § 3, stk. 2. Offentlige virksomheder er kun omfattet

af bidrags- og registreringspligten efter denne lov i det omfang,

virksomhederne er momsregistrerede. Det drejer sig i hovedsagen

om virksomhed i forbindelse med offentlige forsyninger med gas,

el, vand og lignende, renovation og spildevandsanlæg.

Det kan ikke på forhånd afvises, at den begrænsede bidragspligt for

de offentlige virksomheder i visse tilfælde kan påvirke

konkurrenceforholdene til private virksomheder. Det foreslås

derfor i § 3, stk. 3, at skatteministeren kan pålægge offentlige

virksomheder, der ikke er bidragspligtige efter § 3, stk. 2, at

lade sig registrere og betale bidrag.

Bidragspligtig virksomhed i foreninger, fonde m.v. udføres

undertiden af medlemmerne, bestyrelsen eller andre uden vederlag.

Det er i § 8, stk. 2, foreslået, at bidraget af visse

virksomheder, herunder de nævnte foreninger m.v., skal beregnes

på grundlag af lønsummen. På denne baggrund er der i § 3, stk. 4,

foreslået indsat en regel om, at foreninger, fonde m.v., der

leverer momsfrie ydelser, kun skal registreres, hvis de

beskæftiger lønnet arbejdskraft.

Ifølge § 4, stk. 1, er virksomheder, hvis bidragsgrundlag, jf. §§

7-9, ikke overstiger 200.000 kr. årligt, undtaget fra

registreringspligten.

De pågældende virksomheder vil dog kunne lade sig registrere. Det

vil især være af betydning for virksomheder, der er omfattet af

bestemmelserne i § 17 om godtgørelse af bidraget. Disse

virksomheder har et negativt bidragstilsvar, f.eks. på grund af

eksport eller som følge af store investeringer. Bestemmelsen

udelukker dog ikke, at virksomheder i andre tilfælde kan lade sig

registrere.

Med den anførte beløbsgrænse vil mange mindre virksomheder, herunder

f.eks. virksomheder, der alene drives som fritidsbeskæftigelse

eller kun udøves lejlighedsvis, være fritaget for at betale

bidrag.

I § 4, stk. 2, foreslås det at give mulighed for, at

skatteministeren kan fritage andre grupper af virksomheder for at

betale bidrag. Det kan ikke afvises, at der under lovens

praktisering vil fremkomme tilfælde, hvor det vil være

hensigtsmæssigt at kunne indrømme sådanne fritagelser. En

tilsvarende bestemmelse i momsloven er f.eks. blevet anvendt til

inden for en beløbsgrænse at fritage blindes salg af varer, de

selv fremstiller.

Efter § 4, stk. 3, nr. 1, kan skatteministeren fritage religiøse

samfund for at betale bidrag. Der vil ved administrationen af

bestemmelsen blive lagt vægt på, om Kirkeministeriet har godkendt

den pågældende sammenslutning, forsamling m.v. som et

trossamfund. Det kan forekomme, at et religiøst samfund udøver

virksomhed, der er afgiftspligtig efter momsloven (f.eks.

hotelvirksomhed eller forlagsvirksomhed). Det er ikke tanken at

lade en eventuel fritagelse for at betale bidrag gælde for denne

del af et religiøst samfunds virksomhed.

Ifølge § 4, stk. 3, nr. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om

fritagelse for bidragspligten for virksomheder, som overvejende

finansieres af offentlige midler. Det drejer sig om virksomheder

f.eks. på undervisningsområdet, der udføres af private mod

vederlag fra brugerne. Det er tanken at administrere

bestemmelserne således, at virksomheder i almindelighed anses for

overvejende at være finansieret ved offentlige midler, hvis det

offentlige afholder mindst 50 pct. af driftsudgifterne.

I § 4, stk. 3, nr. 3, foreslås det, at skatteministeren endvidere

kan fritage arrangementer, hvis overskud fuldt ud anvendes til

velgørende eller på anden måde almennyttige formål, for bidraget.

En tilsvarende bestemmelse findes i momsloven, og det er tanken,

at der fastsættes regler i overensstemmelse med de regler, der

gælder for momsfritagelsen.

Bestemmelserne i § 5 findes tilsvarende i momsloven.

Efter § 5, stk. 2, er udenlandske virksomheder, der udøver

bidragspligtig aktivitet her i landet, også

registreringspligtige. Registrering skal ske ved en repræsentant

her i landet, der hæfter solidarisk for bidraget sammen med

virksomheden, jf. § 20.

Efter § 5, stk. 4, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om

fællesregistrering og delregistrering. Herved skabes der mulighed

for, at virksomheder, der ikke har samme ejer, registreres under

eet. Der vil ligeledes være mulighed for, at dele af en

virksomhed vil kunne registreres selvstændigt. Det er tanken at

fastsætte regler, der svarer til de tilsvarende regler efter

momsloven.

Til §§ 7-9

Disse bestemmelser indeholder de nærmere regler om opgørelsen af

bidragsgrundlaget. Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger, punkt 5, opgøres bidragsgrundlaget forskelligt

afhængigt af, om der er tale om momspligt eller ikke.

Ingen

Nr LSF 118

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 18. december 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987