1987 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF MASKINMESTRE

§ 1. Skoler til undervisning til maskinmestereksamen skal godkendes

af industriministeren. Skolerne indstiller studerende til

maskinmestereksamen. Skoler til værkstedsskoleundervisning skal

ligeledes godkendes.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, såfremt der på

skolen skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig

undervisning, herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne

lokaler og udstyr.

§ 2. Industriministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser,

undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang,

uddannelseskrav til lærere, eksamensordninger og andre forhold

vedrørende undervisningen.

Stk. 2. Ministeren kan etablere specialkurser på godkendte skoler og

kan efter udtalelse fra uddannelsesrådet, jf. § 7, tillade

forsøgsundervisning.

§ 3. Industriministeren kan tilbagekalde en godkendelse, såfremt

betingelsen i § 1, stk. 2, eller andre vilkår for godkendelsen

ikke længere er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter

bestemmelser fastsat efter § 2.

§ 4. Industriministeren nedsætter en eksamenskommission bestående af

en formand og mindst 3 medlemmer. Eksamenskommissionenen skal

omfatte medlemmer med maskinteknisk eller elektroteknisk

uddannelse, og mindst eet medlem skal have været søfarende

maskinmester.

Stk. 2. Medlemmer af eksamenskommissionen må ikke være ansat ved

eller være medlem af bestyrelsen for skoler som nævnt i § 1.

Stk. 3. Eksamenskommissionen udarbejder eksamensopgaver og afholder

eksaminerne.

Stk. 4. Ministeren fastsætter eksamenskommissionens forretningsorden.

§ 5. Industriministeren beskikker censorer.

Stk. 2. En lærer eller forstander må ikke være censor for

eksaminander, der har fået undervisning ved den skole, hvor

læreren eller forstanderen er ansat.

§ 6. Eksamenskommissionen udsteder eksamensbevis.

Stk. 2. Den, der har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen,

kan af eksamenskommissionen få udstedt et bevis herfor.

Industriministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 7. Industriministeren nedsætter et uddannelsesråd for

maskinmesteruddannelsen. Rådet skal bestå af en formand samt et

antal medlemmer, der omfatter repræsentanter fra søfartserhvervet

og andre interesserede erhvervsorganisationer. Industriministeren

beskikker formanden og medlemmerne af rådet. Endvidere kan

ministeren tilforordne repræsentanter for Søfartsstyrelsen,

maskinmesterskolernes forstandere, lærere samt de studerende.

Stk. 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål, der af

industriministeren forelægges rådet vedrørende uddannelsen.

Udtalelse fra rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige

ændringer i uddannelsen. Rådet kan af egen drift behandle

uddannelsesspørgsmål og afgive udtalelser herom til

industriministeren.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 8. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang,

herunder om at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1988.

Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden lovens

ikrafttræden, kan dog efter regler fastsat af industriministeren

fortsætte uddannelsen og aflægge eksamen efter den hidtil

gældende ordning.

Stk. 3. Lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og

maskinmestre ophæves.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Den foreslåede lov om uddannelse af maskinmestre afløser lov nr.

197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre

m.v. Lovforslaget fremsættes samtidig med forslag til lov om

tilskud af statskassen til godkendte maskinmesterskoler, forslag

til lov om ændring af lov om skibes besætning, forslag til lov om

ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af

sømandsloven og forslag til lov om Dansk Internationalt

Skibsregister.

2. Maskinmesteruddannelsen, der indtil 1. januar 1984 henhørte under

undervisningsministeriet, blev ved kgl. resolution af 15.

december 1983 overført til industriministeriet, hvorunder de

øvrige søfartsuddannelser administreres. Ressortoverførslen skete

dengang for at samle alle dele af søfartsuddannelserne under eet

ministerium og derved bl.a. sikre, at de forskellige grene af

søfartsuddannelserne kan koordineres og struktureres således, at

de udgør en harmonisk enhed.

3. Uddannelsesrådet for maskinist- og maskinmesteruddannelsen, der

består af repræsentanter for bl.a. arbejdstager- og

arbejdsgiverorganisationer inden for skibsfartserhvervet og

landbaserede erhverv, iværksætte i august 1985 en gennemgang af

den eksisterende maskinist- og maskinmesteruddannelsesstruktur

med henblik på bl.a. at vurdere hensigtsmæssigheden af denne og

behovet for ændringer i uddannelsesstrukturen for at sikre, at

uddannelsen kunne tilfredsstille de krav, der måtte blive stillet

til maskinmestre i 1990'erne. Rådets gennemgang resulterede i en

anbefaling til ministeriet om visse ændringer i

uddannelsesstrukturen. Lovforslaget er i overensstemmelse med

rådets anbefalinger.

4. Den tekniske udvikling har medført, at arbejdsgiverne på land

hovedsagelig ansætter maskinmestre, der har bestået udvidet

maskinmestereksamen. For at bestride en stilling som maskinchef i

en af handelsflådens større enheder (fremdrivningseffekt over

3000 kW) foreskriver lov om skibes besætning som udgangspunkt, at

pågældende har erhvervet sønæringsbevis som skibsmaskinchef, til

opnåelse af hvilket kræves at pågældende har bestået udvidet

maskinmestereksamen. Den nuværende uddannelsesstruktur, der

opererer med en opdeling i følgende tre særskilte eksaminer

maskinist, maskinmester og udvidet maskinmestereksamen, må

betragtes som uhensigtsmæssig idet såvel maskinist- som

maskinmestereksamen ikke mere giver indehaverne de

erhvervsmuligheder, som man normalt må kunne forvente efter at

have bestået en eksamen.

5. Hensigten med lovforslaget er at forbedre uddannelsen.

Undervisningsmæssige overlapninger ved overgangen fra eet

uddannelsestrin til et andet afskaffes. Ved at reducere antallet

af eksaminer i uddannelsesforløbet muliggør man, at

undervisningstiden kan udnyttes til en nødvendig tilpasning til

erhvervets øgede krav. I stedet for den nuværende

uddannelsesstruktur, indføres en sammenhængende treårig

uddannelse, der afsluttes med maskinmestereksamen. Den foreslåede

maskinmestereksamen giver samme kompetence som den nuværende

udvidede maskinmestereksamen, men er bedre tilpasset den

teknologiske udvikling. Søfartserhvervet har imidlertid stadig

behov for personer, som, uden at have bestået den højeste eksamen

på området, har nødvendige kvalifikationer til at bestride

hvervet som maskinofficerer i handelsflådens mindre enheder, dvs.

skibe med en fremdrivningseffekt på under 3.000 kW. Med henblik

herpå foreslås den nuværende uddannelse som skibsmaskinist, der

består af 1/2 års teoretisk uddannelse og af 12 måneders sejltid,

ændret, således at den teoretiske uddannelse bliver af et års

varighed. I nærværende forslag er der åbnet adgang til, at

personer, der ikke afslutter den treårige maskinmesteruddannelse

får mulighed for efter bestået 1. årsprøve, at erhverve et

sønæringsbevis som maskinofficer i skibe med en

fremdrivningseffekt på under 3.000 kW.

6. I samtidig fremlagte forslag til lov om ændring af lov om skibes

besætning ændres kvalifikationskravene til maskinofficerer,

således at en person med sønæringsbevis som skibsmaskinist af

henholdsvis 1. og 2. grad kan gøre tjeneste om bord i skibe med

en fremdrivningseffekt på op til 3000 kW.

7. I forbindelse med ændringen af lov om skibes besætning er

sønæringsloven foreslået ændret således, at der til erhvervelse

af sønæringsbevis som skibsmaskinist foruden bestået 1. årsprøve

til maskinmestereksamen kræves, at vedkommende er myndig og har

erhvervet en af industriministeren nærmere fastsat fartstid.

Fastsættelsen af fartskravene vil ske i overensstemmelse med den

internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring

og om vagthold (STCW-konventionen).

8. Det er forudsat, at man ved tilrettelæggelsen af undervisningen

til 1. årsprøve sikrer, at skibsmaskinisten opfylder de krav, som

den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold (STCW-konventionen) stiller til den

teoretiske uddannelse.

De administrative og økonomiske konsekvenser

Søfartsstyrelsen vil være den myndighed, der administrerer og

tilrettelægger undervisningen. De med undervisningen forbundne

udgifter dækkes på samme måde som efter de gældende regler fuldt

ud. Der er således ingen administrative eller økonomiske

konsekvenser forbundet med lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Som en konsekvens af, at uddannelsen er overført fra

undervisningsministeriet til industriministeriet, skal

maskinmesterskoler og værkstedsskoler, der er adgangsgivende til

maskinmesterskoler, nu godkendes af industriministeren. Skolerne

har indstillingsret til maskinmetereksamen.

Godkendelse kan fortsat kun ske, såfremt det godtgøres, at både det

faglige grundlag og de fysiske rammer for en forsvarlig

undervisning er til stede.

Til § 2

Bestemmelsen er formuleret således, at man ikke har lagt sig fast på

bestemte fag, men derimod åbner mulighed for en løbende

tilpasning af undervisningen til erhvervets behov og den tekniske

udvikling herunder til, at maskinmestre i højere grad end

tidligere er beskæftiget i landbaserede erhverv. Endvidere er der

åbnet mulighed for etablering af specialkurser. Man har tænkt på

bl.a. maskinmanøvresimulatorkurser.

Endelig åbner bestemmelsen mulighed for etablering af

forsøgsuddannelser, som der måtte opstå behov for, f.eks. en

enhedsofficersuddannelse.

Til § 3

Der er alene tale om en lovfæstelse af et allerede anerkendt princip

om, at en meddelt godkendelse kan tilbagekaldes.

Til § 4

Industriministeren fastsætter eksamenskommissionens

forretningsorden. Bestemmelsen er i øvrigt uændret i forhold til

gældende lovs § 5.

Til § 5

Denne bestemmelse svarer til den gældende lovs § 6.

Til § 6

Den nuværende uddannelsesstruktur, der består af tre separate

eksaminer, ændres således, at der skabes større kontinuitet i

uddannelsesforløbet bl.a. ved, at det ikke længere er nødvendigt

at have undervisningsmæssige overlapninger ved overgangen fra et

uddannelsestrin til det næste. Som en konsekvens heraf slås den

nuværende maskinisteksamen, maskinmestereksamen og udvidet

maskinmestereksamen sammen til een eksamen, der benævnes

maskinmestereksamen. Den eksisterende maskinisteksamen, der

aflægges efter et halvt års undervisning, afskaffes. For at give

mulighed for erhvervelse af de ved det samtidig fremsatte

ændringsforslag til sønæringsloven indførte nye sønæringsbeviser

som skibsmaskinist af 1. og 2. grad har man åbnet adgang til

udstedelse af et bevis for bestået 1. årsprøve, såfremt

vedkommende tillige har fuldført en godkendt praktisk uddannelse.

Til § 7

Rådets udtalelser er af vejledende karakter.

Uddannelsesrådets hovedopgave er at formulere erhvervets krav til

uddannelsen, og man har derfor ikke fundet, at repræsentanter for

lærere, forstandere og elever burde være medlemmer af rådet. Da

det imidlertid af praktiske grunde kan være hensigtsmæssigt, at

repræsentanter for Søfartsstyrelsen, lærere, forstandere og

elever deltager i rådets møder, har man fundet, at disse burde

tilforordnes uddannelsesrådet.

Til § 8

I overensstemmelse med bestræbelserne for en forenkling af

administrationen foreslås det, at industriministeren kan

fastsætte regler om, at klager eller afgørelser truffet af en

institution under ministeriet efter loven ikke kan indbringes for

ministeren.

Til § 10

Undtagelsen skyldes, at området er færøsk og grønlandsk

særanliggende.

Ingen

Nr LSF 114

Forslag til Lov om uddannelse af maskinmestre

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 2. december 1987