1987 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER

Kapitel 1.

Anvendelsesområde.

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.

sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en

bruttotonnage på 20 tons eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en

bruttotonnage på 20 tons eller derover, som er udenlandsk ejet,

kan optages i registret, såfremt

1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses som

danske, og hvis væsentligste aktivitet er rederidrift, har

betydelig direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske

selskab og i medfør heraf en betydelig indflydelse ved stemmeret

eller lignende, og

2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget,

som kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er

bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til

registreringsmyndighederne, og er ansvarlig for, at de pligter,

der påhviler rederiet i medfør af denne lov, efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende

anses som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende

beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib

optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om

betingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt.

§ 1, stk. 2, nr. 1. Hvis en hjemflagning af skibe under fremmed

flag, der i dag reelt kontrolleres af danske selskaber, skal have

nogen praktisk betydning, kan minimumskravet til kapitalandel

næppe fastsættes højere end 20-25 %.

Endvidere kan industriministeren berstemme, at afgørelser truffet af

skibsregistrator er administrativt endelige.

Endelig kan industriministeren fastsætte nærmere regler om

eventuelle afgifter.

Til § 13, stk. 1

Bestemmelsen hjemler bødestraf for overtrædelse af forbudet i lovens

Kapitel 2.

Registreringen

§ 2. Krigsskibe, fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og

fritidsfartøjer kan ikke optages i Dansk Internationalt

Skibsregister.

Kapitel 3.

Løn- og arbejdsforhold

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister,

er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet

dansk ret.

Kapitel 4.

Udslettelse.

§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske

havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og den

Engelske Kanal begrænses af meridianen 30 vest og

breddeparallellen 610 nord og i Østersøen af breddeparallellen

580 nord. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere

passagerer eller gods mellem danske havne.

§ 4 og for ikke at give oplysninger i overensstemmelse med

pligten i § 9.

Til 13, stk. 2

Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at pålægge bødestraf for

overtrædelse af de bekendtgørelser m.v., som udstedes med hjemmel

i lovens § 12.

Kapitel 5.

Straf m.v.

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt

Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold

til lov om skibsregistrering.

Kapitel 6.

Ikrafttræden.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra skibsregistret med

samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk

register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke

samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister,

tildeles nye kendingsbogstaver.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt

skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have

betydning for den fortsatte registrering.

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for

ansatte på skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de

kun gælder for sådan beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået

af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som

anses for at have bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede

internationale forpligtelser skal sidestilles med danske

statsborgere.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået

af en udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer,

der er medlemmer af den pågældende organisation, eller personer,

der er statsborgere i det land, hvori den faglige organisation er

hjemmehørende, for så vidt de ikke er medlemmer af en anden

organisation, med hvilken der er indgået overenskomst som nævnt i

stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor

en udenlandsk faglig organisation er part.

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er

til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk

Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk

Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jfr. sølovens § 1, stk. 2, og der i

øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i

lov om skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator

skibet til skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder

og byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.

§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal

finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister,

2) registrets indretning og førelse,

3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,

4) mærkning af skibe,

5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det

udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne

indbringes for højere administrativ myndighed, og

7) om, at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse

af registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør

af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab

eller lignende kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Baggrunden for forslaget er den udvikling, der har fundet sted

inden for skibsfartserhvervet, især igennem de sidste to år.

Tendensen til at sætte danske skibe under fremmed flag har været

stigende. Disse forhold er beskrevet i afsnit 3.5. Danske rederes

anvendelse af fremmed flag, jfr. Hvidbogen om skibsfartens

konkurrencesituation, Industriministeriet, februar 1987.

I perioden 1982-1985 var der ikke større udsving i anvendelsen af

fremmed flag, idet handelsskibene under fremmed flag udgjorde

10-12 % målt i forhold til de dansk registrerede handelsskibe i

privateje på 250 BRT og derover. Medio 1982 fandtes ca. 640 skibe

under dansk flag og 70 skibe under fremmed flag.

Omkring årsskiftet 1986/87 udgjorde anvendelse af fremmed flag 20 %

både målt i antal skibe og tonnage i forhold til de danske

handelsskibe.

I juni 1987 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 29 % målt i såvel

antal skibe som tonnage.

I oktober 1987 udgjorde de »udflagede« skibe 40 % af skibene under

dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 38 %. Dette kan også

udtrykkes ved, at der på dette tidspunkt fandtes 499 danske skibe

med tonnage på 4,26 mill. BRT, medens der under fremmed flag var

198 skibe med en tonnage på 1,60 mill. BRT.

De hyppigst anvendte fremmede flag for danske redere er Panama,

Bahama og Singapore. Skibene under fremmed flag har ca. samme

gennemsnitsstørrelse som under dansk flag. Skibenes

gennemsnitsalder under fremmed flag er mindre end under dansk

flag. Gennem det sidste årstid har der været en tendens til, at

også mindre danske skibe »udflager«. Der ses endvidere en tendens

til, at skibene under fremmed flag i højere grad drives fra

datterselskaber i udlandet som f.eks. Singapore. Dette forhold

betyder også, at den økonomiske forbindelse til Danmark stadig

bliver mindre.

Disse forhold betegnes sædvanligvis »udflagning«, men det bør i

denne forbindelse tilføjes, at det mere og mere hyppigt

forekommer, at danske redere lader bygge eller indkøber skibe,

som direkte sættes under fremmed flag.

Det er en klar dansk interesse at bevare så stor en del af

handelsflåden som muligt under dansk flag både af hensyn til

beskæftigelsen og af hensyn til valutaindtjeningen. Men det er

også vigtigt af hensyn til beskæftigelse og indtjening i andre

erhverv som skibsmæglervirksomheder og skibsværfter, ligesom det

er vigtigt at bevare den maritime know-how, som danske rederier

har opbygget igennem mange år.

Det er de lavere driftsomkostninger, der er forbundet med skibsfart

under en række andre landes flag, der virker så tillokkende, at

skibe under dansk flag bliver udflaget.

2. Udflagning er ikke et specielt dansk fænomen. Alle vesteuropæiske

skibsfartsnationer har været udsat for stigende udflagning, og i

mange af disse lande har udflagningen gjort sig gældende

tidligere og i større omfang end i Danmark.

Udflagning må betragtes som en konsekvens af den langvarige

internationale skibsfartskrise, som hænger sammen med den

overkapacitet, der findes i skibsfarten inden for alle

fragtkategorier. Overkapaciteten er bl.a. opstået på grund af den

svage konjunkturudvikling, overkapacitet på værftsområdet i hele

verden samt lempelige afskrivningsregler og beskatningsforhold i

de lande, der har åbne registre. Den internationale

skibsfartskrise, der også har ført til protektionisme i en række

lande, har medført, at der er opstået en konkurrencesituation,

som har gjort det vanskeligt for rederier i de vestlige

højomkostningslande at klare sig i konkurrencen med rederier fra

udviklingslande og lande med åbne registre. Ved at sætte skibe

under fremmed flag kan de vestlige rederier opnå væsentlige

besparelser på driftsomkostningerne ved at ansætte besætninger

fra lande med lavt lønningsniveau - ikke nødvendigvis besætninger

fra de lande, under hvis flag skibene sejler.

3. De vestlige lande har haft et ønske om at bevare deres

handelsflåder under nationalt flag. En række vesteuropæiske lande

har som et middel til at undgå yderligere udflagning oprettet

nationale internationale registre. Hensigten hermed er, at disse

registre skal være konkurrencedygtige med registre i lande med

åbne registre. Det helt afgørende forhold i denne forbindelse er,

at skibe i disse registre får mulighed for at sejle med

udenlandske besætninger på de lønvilkår, som er gældende i

besætningernes hjemlande. For at dette skal kunne lade sig gøre,

er det nødvendigt, at rederierne får mulighed for at indgå

overenskomster med fagorganisationer i de lande, hvor

besætningerne kommer fra.

4. Lovforslaget har til hensigt at styrke rederierhvervets

konkurrenceevne og dermed modvirke tendensen til udflagning. Ved

etablering af et dansk internationalt skibsregister åbnes der

mulighed for, at danske rederier kan ansætte udenlandske

besætninger på de lønvilkår, som gælder i besætningernes

hjemlande. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

skal overholde de gældende forpligtelser i henhold til

IMO-konventioner og ILO-konventioner. Ved etablering af registret

får danske rederier bedre mulighed for at konkurrere på lige

vilkår, ikke mindst i forhold til de vesteuropæiske rederier, som

allerede har mulighed for at registrere i nationale

internationale registre.

5. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen fremsendt til

udtalelse hos: Arbejdsministeriet, Socialministeriet,

Sundhedsministeriet, Ministeriet for Skatter og Afgifter,

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895,

Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes Rederiforening,

Dansk Styrmandsforening, Metal Søfart, Sømændenes Forbund i

Danmark, Danmarks Skibsførerforening, Dansk Skipperforening af

1942, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af

1917 og Dansk Sø-Restaurationsforening.

6. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt

merarbejde i Skibsregistret. Omfanget heraf kendtes ikke i dag,

da det vil være afhængigt af antallet af registreringer i Dansk

Internationalt Skibsregister.

Da stempelloven forventes anvendt også for de af dette lovforslag

omfattede skibe, kan der ikke forudses noget provenutab for

staten i form af færre stempelafgifter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1

Ved bestemmelsen oprettes et Dansk Internationalt Skibsregister.

Registret er stedligt placeret sammen med Skibsregistret, men er

uafhængigt af dette Bestemmelsen indeholder

registreringsbetingelserne, bestående af dels en tonnagegrænse og

dels et krav til skibets ejerforhold.

Formålet med etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister er

at hjælpe den danske handelsflåde til at kunne klare sig i den

internationale konkurrence. Små skibe på under 20 BT/BRT, der i

alt væsentligt ikke er beskæftiget i international konkurrence,

skal således ikke kunne registreres i Dansk Internationalt

Skibsregister.

I Dansk Internationalt Skibsregister skal først og fremmest kunne

registreres skibe, hvis ejere i henhold til søloven anses som

danske.

Til § 1, stk. 2

I dag er forholdet det, at danske rederier i stadig voksende grad,

blandt andet via deltagelse i udenlandske selskaber, sætter skibe

under fremmed flag, mens de reelt fortsat disponerer skibene -

teknisk og forretningsmæssigt. For at åbne mulighed for

tilbageførelse af disse skibe under dansk flag, vil skibe, der

f.eks. ejes af udenlandske datterselskaber til danske

moderselskaber, ligeledes kunne optages i registret. Det er dog

en forudsætning, at det danske moderselskabs væsentligste

aktivitet er rederidrift, og at det har en betydelig indflydelse

såvel ved kapitalandel som ved stemmeret i det udenlandske selskab

Med hensyn til størrelsen af denne indflydelse henvises til

bemærkningerne til § 12.

Det er endvidere en betingelse, at det udenlandske selskab har

udpeget en repræsentant, der overfor registreringsmyndigheden er

ansvarlig for, at at ejeren opfylder sine forpligtelser, og som

kan sagsøges på ejerens vegne på det sted, hvor repræsentanten

har værneting.

Skibe under bygning ved dansk værft kan uanset bygherrens

nationalitet uændret registreres i henhold til

skibsregistreringslovens § 4 i Skibsregistret

(Skibsbygningsregistret).

Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at medtage særlige regler

for skibe under bygning.

Til § 1, stk. 3

Stk. 3 svarer til § 2, stk. 2 og 3 i lov om skibsregistrering.

Til § 1, stk. 4

I stk. 4 gives der skibsregistrator adgang til i særlige tilfælde at

registrere et skib i Dansk Internationalt Skibsregister, selvom

betingelserne, jf. søloveens § 1, stk. 2, ikke er opfyldt,

svarende til skibsregistreringslovens § 1, sidste pkt.

Til § 2

Da fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer i

almindelighed ikke beskæftiges i international konkurrence, kan

disse ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister. Ligesom

tilfældet er i skibsregistreringsloven, kan heller ikke

krigsskibe optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

Til § 3

Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, anses

som danske og er derfor på lige fod med andre danske skibe

berettiget til bistand fra danske myndigheder, herunder danske

udenrigsrepræsentationer.

Dansk ret finder anvendelse på disse skibe, herunder sømandsloven,

lov om skibes besætning og lov om skibes sikkerhed, for så vidt

der ikke i disse love fastsættes særlige regler for skibe, der er

optaget i Dansk Internationalt Skibsregister. Endvidere vil

f.eks. danske regler om visse sejladsrestriktioner også finde

anvendelse på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister.

Til § 4

Hensigten med bestemmelsen er at begrænse adgangen til registrering

i Dansk Internationalt Skibsregister til skibe, der i alt

væsentligt er beskæftiget i international konkurrence. Det

fastslås derfor, at skibe, der i overvejende grad går i fart i et

nærmere afgrænset område omkring Danmark - bortset fra fart til

og fra havanlæg - og skibe, der transporterer passagerer og gods

mellem danske havne, ikke kan optages i Dansk Internationalt

Skibsregister. Dette indebærer, at f.eks. færger i fart på

ruterne på England, Norge og Sverige samt Østersøruterne ikke vil

kunne registreres i Dansk Internationalt Skibsregister.

Afgrænsningen er foretaget således, at der er næsten parallellitet

mellem de skibe, der kan optages i Dansk Internationalt

Skibsregister, og skibe, der i medfør af lov om sømandsskat

betragtes som gående i udenrigsfart.

Til § 5, stk. 2

Det følger af bestemmelserne i forslagets § 1, at skibe, der

opfylder betingelserne i sølovens § 1, stk. 2 for registrering i

Skibsregistret, i stedet kan søge optagelse i Dansk

Internationalt Skibsregister. Hermed bortfalder den i § 1 i lov

om skibsregistrering fastsatte pligt til anmeldelse til optagelse

i Skibsregistret.

Til § 6

Ved overførsel af et skib fra udenlandsk register må det ved en

attest fra vedkommende udenlandske myndighed dokumenteres, at det

er slettet af dette register. Såfremt det pågældende land har

tiltrådt den internationale søpanteretskonvention fra 1967,

overføres de i skibet registrerede pantehæftelser til Dansk

Internationalt Skibsregister.

Ønskes skibet overført fra Skibsregistret, finder § 29 i lov om

skibsregistrering om meddelelse herom til indehavere af anmeldte

rettigheder tilsvarende anvendelse.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 7 i lov om skibsregistrering. Et skib, der

er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, kan således ikke

samtidig være optaget i et andet register, hverken her i landet

(Skibsregistret) eller i udlandet.

Til § 8

De kendingsbogstaver, som tildeles skibe i Dansk Internationalt

Skibsregister, vil blive givet inden for en særlig bogstavgruppe,

således at de klart adskiller sig fra de kendingsbogstaver, som

tildeles skibe i Skibsregistret.

Til § 9

Der pålægges ejeren af et skib registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister pligt til løbende at anmelde ændringer i de til

grund for registreringen givne oplysninger.

Til § 10, stk. 1

I stk. 1 fastslås det, at kollektive overenskomster vedrørende løn-

og arbejdsforhold for ansatte på skibe registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister udtrykkeligt skal angive, at de kun

omfatter sådan beskæftigelse. Dette medfører, at gældende

kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold vedrørende

beskæftigelse på skibe, indgået mellem danske rederier og danske

faglige organisationer, ikke vil omfatte skibe, der overflyttes

til Dansk Internationalt Skibsregister. For beskæftigelse på

sådanne skibe må indgås nye kollektive overenskomster, der

udtrykkeligt angiver, at de omfatter beskæftigelse på skibe

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Til § 10, stk. 3

I stk. 3 fastslås det, at en kollektiv overenskomst, der er indgået

med en udenlandsk organisation - foruden at omfatte den

søfarende, der er medlem af organisationen - også vil omfatte den

søfarende, der er statsborger i samme land, hvor organisationen

er hjemmehørende, hvad enten denne søfarende er medlem af en

anden organisation, der ikke har indgået nogen overenskomst med

den pågældende reder eller rederiforening, eller slet ikke er

medlem af nogen organisation.

Kollektive overenskomster vedrørende løn- og arbejdsforhold for

ansatte på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kan indgås

med flere - såvel danske som udenlandske - faglige organisationer

samtidig.

Løn- og arbejdsforhold for ansatte, der herefter ikke er omfattet af

en kollektiv overenskomst, må aftales mellem den enkelte ansatte

og det pågældende rederi eller den, dette bemyndiger hertil.

Til § 10, stk. 4

Forslagets stk. 4 indebærer, at forholdet mellem rederier med skibe

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udenlandske

faglige organisationer i øvrigt er omfattet af de almindelige

danske kollektiv-arbejdsretlige regler. Udenlandske faglige

organisationer vil således have samme adgang som danske faglige

organisationer til at kræve forhandlinger om indgåelse af

kollektive overenskomster og til at iværksætte kollektive

kampskridt til støtte herfor.

Det følger endvidere af forslaget, at spørgsmål om iværksættelse af

kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af

kollektive overenskomster kan indbringes for arbejdsrettens

afgørelse. Det samme gælder spørgsmål om overtrædelse af indgåede

kollektive overenskomster, med mindre andet udtrykkeligt er

aftalt mellem parterne.

Til § 11, stk. 1

Betingelserne som er angivet i § 1, er de obligatoriske krav for, at

et skib kan blive registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister. Såfremt disse ikke længere er til stede, skal

skibet udslettes af registret.

Til § 11, stk. 2

I det tilfælde, at skibet ikke overholder de betingelser, som er

angivet i lovens § 4 om, i hvilket område skibet må gå i fart,

har registrator adgang til at udslette skibet af Dansk

Internationalt Skibsregister. Bestemmelsen giver mulighed for at

ramme skibe, hvor der har været tilsigtet en omgåelse af loven.

Det er dog ikke hensigten, at enkeltstående overtrædelser

automatisk skal medføre slettelse af skibet i Dansk

Internationalt Skibsregister. Sanktionen kan i dette tilfælde

være bøde, jfr. § 13.

Til § 11, stk. 3

I tilfælde, hvor skibet udslettes af Dansk Internationalt

Skibsregister, og ejeren af det skib, der udslettes, er dansk,

jf. sølovens § 1, stk. 2, består der en pligt til at registrere

skibet i Skibsregistret i medfør af sølovens § 2. I disse

tilfælde har skibsregistrator pligt til at overføre skibet med

samtlige registrerede rettigheder og byrder, idet dog skibet skal

have nye kendingsbogstaver, så det gøres klart for omverdenen, i

hvilket register skibet er registreret. Overførelse skal ikke

finde sted, hvis skibet som anført i skibsregistreringslovens §

26, stk. 2, ophugges, forliser, forsvinder eller erklæres for

uistandsætteligt.

Til § 12

Bestemmelsen bemyndiger industriministeren til at udfærdige nærmere

regler for skibes registrering i Dansk Internationalt

Skibsregister.

I de regler om Dansk Internationalt Skibsregister, der vil blive

udfærdiget af industriministeren, vil der i forhold til

bestemmelserne i lov om skibsregistrering kun blive tale om

tekniske og redaktionelle ændringer. Således vil f.eks. reglerne

om skibe under 20 tons ikke finde anvendelse på skibe i Dansk

Internationalt Skibsregister, ligesom ordet »Skibsregister«

overalt må erstattes af: »Dansk Internationalt Skibsregister«.

Bestemmelserne, herunder om rettighedsregistrering, præklusion og

retsmidler, vil iøvrigt nøje følge de i lov om skibsregistrering

fastsatte regler, og der vil selvsagt ikke blive tale om

substansændringer i forhold til denne lov.

Industriministeren kan fastsætte, hvilke nærmere krav der skal

stilles til den danske indflydelse i det udenlandske selskab, jf.

Ingen

Nr LSF 110

Forslag til Lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 2. december 1987