1987 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER
Table of Provisions (25)
Statutory Text (25 Articles)
Kapitel 1.
Anvendelsesområde.
§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.
sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en
bruttotonnage på 20 tons eller derover.
Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en
bruttotonnage på 20 tons eller derover, som er udenlandsk ejet,
kan optages i registret, såfremt
1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses som
danske, og hvis væsentligste aktivitet er rederidrift, har
betydelig direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske
selskab og i medfør heraf en betydelig indflydelse ved stemmeret
eller lignende, og
2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget,
som kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er
bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til
registreringsmyndighederne, og er ansvarlig for, at de pligter,
der påhviler rederiet i medfør af denne lov, efterkommes.
Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende
anses som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende
beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe.
Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib
optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om
betingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt.
§ 1, stk. 2, nr. 1. Hvis en hjemflagning af skibe under fremmed
flag, der i dag reelt kontrolleres af danske selskaber, skal have
nogen praktisk betydning, kan minimumskravet til kapitalandel
næppe fastsættes højere end 20-25 %.
Endvidere kan industriministeren berstemme, at afgørelser truffet af
skibsregistrator er administrativt endelige.
Endelig kan industriministeren fastsætte nærmere regler om
eventuelle afgifter.
Til § 13, stk. 1
Bestemmelsen hjemler bødestraf for overtrædelse af forbudet i lovens
Kapitel 2.
Registreringen
§ 2. Krigsskibe, fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og
fritidsfartøjer kan ikke optages i Dansk Internationalt
Skibsregister.
Kapitel 3.
Løn- og arbejdsforhold
§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister,
er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet
dansk ret.
Kapitel 4.
Udslettelse.
§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske
havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og den
Engelske Kanal begrænses af meridianen 30 vest og
breddeparallellen 610 nord og i Østersøen af breddeparallellen
580 nord. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.
Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere
passagerer eller gods mellem danske havne.
§ 4 og for ikke at give oplysninger i overensstemmelse med
pligten i § 9.
Til 13, stk. 2
Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at pålægge bødestraf for
overtrædelse af de bekendtgørelser m.v., som udstedes med hjemmel
i lovens § 12.
Kapitel 5.
Straf m.v.
§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt
Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold
til lov om skibsregistrering.
Kapitel 6.
Ikrafttræden.
§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra skibsregistret med
samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk
register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.
§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke
samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister,
tildeles nye kendingsbogstaver.
§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt
skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have
betydning for den fortsatte registrering.
§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for
ansatte på skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de
kun gælder for sådan beskæftigelse.
Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået
af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som
anses for at have bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede
internationale forpligtelser skal sidestilles med danske
statsborgere.
Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået
af en udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer,
der er medlemmer af den pågældende organisation, eller personer,
der er statsborgere i det land, hvori den faglige organisation er
hjemmehørende, for så vidt de ikke er medlemmer af en anden
organisation, med hvilken der er indgået overenskomst som nævnt i
stk. 1.
Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor
en udenlandsk faglig organisation er part.
§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er
til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk
Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.
Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jfr. sølovens § 1, stk. 2, og der i
øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i
lov om skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator
skibet til skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder
og byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.
§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal
finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister,
2) registrets indretning og førelse,
3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
4) mærkning af skibe,
5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det
udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne
indbringes for højere administrativ myndighed, og
7) om, at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse
af registret.
§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør
af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab
eller lignende kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
1. Baggrunden for forslaget er den udvikling, der har fundet sted
inden for skibsfartserhvervet, især igennem de sidste to år.
Tendensen til at sætte danske skibe under fremmed flag har været
stigende. Disse forhold er beskrevet i afsnit 3.5. Danske rederes
anvendelse af fremmed flag, jfr. Hvidbogen om skibsfartens
konkurrencesituation, Industriministeriet, februar 1987.
I perioden 1982-1985 var der ikke større udsving i anvendelsen af
fremmed flag, idet handelsskibene under fremmed flag udgjorde
10-12 % målt i forhold til de dansk registrerede handelsskibe i
privateje på 250 BRT og derover. Medio 1982 fandtes ca. 640 skibe
under dansk flag og 70 skibe under fremmed flag.
Omkring årsskiftet 1986/87 udgjorde anvendelse af fremmed flag 20 %
både målt i antal skibe og tonnage i forhold til de danske
handelsskibe.
I juni 1987 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 29 % målt i såvel
antal skibe som tonnage.
I oktober 1987 udgjorde de »udflagede« skibe 40 % af skibene under
dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 38 %. Dette kan også
udtrykkes ved, at der på dette tidspunkt fandtes 499 danske skibe
med tonnage på 4,26 mill. BRT, medens der under fremmed flag var
198 skibe med en tonnage på 1,60 mill. BRT.
De hyppigst anvendte fremmede flag for danske redere er Panama,
Bahama og Singapore. Skibene under fremmed flag har ca. samme
gennemsnitsstørrelse som under dansk flag. Skibenes
gennemsnitsalder under fremmed flag er mindre end under dansk
flag. Gennem det sidste årstid har der været en tendens til, at
også mindre danske skibe »udflager«. Der ses endvidere en tendens
til, at skibene under fremmed flag i højere grad drives fra
datterselskaber i udlandet som f.eks. Singapore. Dette forhold
betyder også, at den økonomiske forbindelse til Danmark stadig
bliver mindre.
Disse forhold betegnes sædvanligvis »udflagning«, men det bør i
denne forbindelse tilføjes, at det mere og mere hyppigt
forekommer, at danske redere lader bygge eller indkøber skibe,
som direkte sættes under fremmed flag.
Det er en klar dansk interesse at bevare så stor en del af
handelsflåden som muligt under dansk flag både af hensyn til
beskæftigelsen og af hensyn til valutaindtjeningen. Men det er
også vigtigt af hensyn til beskæftigelse og indtjening i andre
erhverv som skibsmæglervirksomheder og skibsværfter, ligesom det
er vigtigt at bevare den maritime know-how, som danske rederier
har opbygget igennem mange år.
Det er de lavere driftsomkostninger, der er forbundet med skibsfart
under en række andre landes flag, der virker så tillokkende, at
skibe under dansk flag bliver udflaget.
2. Udflagning er ikke et specielt dansk fænomen. Alle vesteuropæiske
skibsfartsnationer har været udsat for stigende udflagning, og i
mange af disse lande har udflagningen gjort sig gældende
tidligere og i større omfang end i Danmark.
Udflagning må betragtes som en konsekvens af den langvarige
internationale skibsfartskrise, som hænger sammen med den
overkapacitet, der findes i skibsfarten inden for alle
fragtkategorier. Overkapaciteten er bl.a. opstået på grund af den
svage konjunkturudvikling, overkapacitet på værftsområdet i hele
verden samt lempelige afskrivningsregler og beskatningsforhold i
de lande, der har åbne registre. Den internationale
skibsfartskrise, der også har ført til protektionisme i en række
lande, har medført, at der er opstået en konkurrencesituation,
som har gjort det vanskeligt for rederier i de vestlige
højomkostningslande at klare sig i konkurrencen med rederier fra
udviklingslande og lande med åbne registre. Ved at sætte skibe
under fremmed flag kan de vestlige rederier opnå væsentlige
besparelser på driftsomkostningerne ved at ansætte besætninger
fra lande med lavt lønningsniveau - ikke nødvendigvis besætninger
fra de lande, under hvis flag skibene sejler.
3. De vestlige lande har haft et ønske om at bevare deres
handelsflåder under nationalt flag. En række vesteuropæiske lande
har som et middel til at undgå yderligere udflagning oprettet
nationale internationale registre. Hensigten hermed er, at disse
registre skal være konkurrencedygtige med registre i lande med
åbne registre. Det helt afgørende forhold i denne forbindelse er,
at skibe i disse registre får mulighed for at sejle med
udenlandske besætninger på de lønvilkår, som er gældende i
besætningernes hjemlande. For at dette skal kunne lade sig gøre,
er det nødvendigt, at rederierne får mulighed for at indgå
overenskomster med fagorganisationer i de lande, hvor
besætningerne kommer fra.
4. Lovforslaget har til hensigt at styrke rederierhvervets
konkurrenceevne og dermed modvirke tendensen til udflagning. Ved
etablering af et dansk internationalt skibsregister åbnes der
mulighed for, at danske rederier kan ansætte udenlandske
besætninger på de lønvilkår, som gælder i besætningernes
hjemlande. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister
skal overholde de gældende forpligtelser i henhold til
IMO-konventioner og ILO-konventioner. Ved etablering af registret
får danske rederier bedre mulighed for at konkurrere på lige
vilkår, ikke mindst i forhold til de vesteuropæiske rederier, som
allerede har mulighed for at registrere i nationale
internationale registre.
5. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen fremsendt til
udtalelse hos: Arbejdsministeriet, Socialministeriet,
Sundhedsministeriet, Ministeriet for Skatter og Afgifter,
Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895,
Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes Rederiforening,
Dansk Styrmandsforening, Metal Søfart, Sømændenes Forbund i
Danmark, Danmarks Skibsførerforening, Dansk Skipperforening af
1942, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af
1917 og Dansk Sø-Restaurationsforening.
6. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt
merarbejde i Skibsregistret. Omfanget heraf kendtes ikke i dag,
da det vil være afhængigt af antallet af registreringer i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Da stempelloven forventes anvendt også for de af dette lovforslag
omfattede skibe, kan der ikke forudses noget provenutab for
staten i form af færre stempelafgifter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Ved bestemmelsen oprettes et Dansk Internationalt Skibsregister.
Registret er stedligt placeret sammen med Skibsregistret, men er
uafhængigt af dette Bestemmelsen indeholder
registreringsbetingelserne, bestående af dels en tonnagegrænse og
dels et krav til skibets ejerforhold.
Formålet med etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister er
at hjælpe den danske handelsflåde til at kunne klare sig i den
internationale konkurrence. Små skibe på under 20 BT/BRT, der i
alt væsentligt ikke er beskæftiget i international konkurrence,
skal således ikke kunne registreres i Dansk Internationalt
Skibsregister.
I Dansk Internationalt Skibsregister skal først og fremmest kunne
registreres skibe, hvis ejere i henhold til søloven anses som
danske.
Til § 1, stk. 2
I dag er forholdet det, at danske rederier i stadig voksende grad,
blandt andet via deltagelse i udenlandske selskaber, sætter skibe
under fremmed flag, mens de reelt fortsat disponerer skibene -
teknisk og forretningsmæssigt. For at åbne mulighed for
tilbageførelse af disse skibe under dansk flag, vil skibe, der
f.eks. ejes af udenlandske datterselskaber til danske
moderselskaber, ligeledes kunne optages i registret. Det er dog
en forudsætning, at det danske moderselskabs væsentligste
aktivitet er rederidrift, og at det har en betydelig indflydelse
såvel ved kapitalandel som ved stemmeret i det udenlandske selskab
Med hensyn til størrelsen af denne indflydelse henvises til
bemærkningerne til § 12.
Det er endvidere en betingelse, at det udenlandske selskab har
udpeget en repræsentant, der overfor registreringsmyndigheden er
ansvarlig for, at at ejeren opfylder sine forpligtelser, og som
kan sagsøges på ejerens vegne på det sted, hvor repræsentanten
har værneting.
Skibe under bygning ved dansk værft kan uanset bygherrens
nationalitet uændret registreres i henhold til
skibsregistreringslovens § 4 i Skibsregistret
(Skibsbygningsregistret).
Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at medtage særlige regler
for skibe under bygning.
Til § 1, stk. 3
Stk. 3 svarer til § 2, stk. 2 og 3 i lov om skibsregistrering.
Til § 1, stk. 4
I stk. 4 gives der skibsregistrator adgang til i særlige tilfælde at
registrere et skib i Dansk Internationalt Skibsregister, selvom
betingelserne, jf. søloveens § 1, stk. 2, ikke er opfyldt,
svarende til skibsregistreringslovens § 1, sidste pkt.
Til § 2
Da fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer i
almindelighed ikke beskæftiges i international konkurrence, kan
disse ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister. Ligesom
tilfældet er i skibsregistreringsloven, kan heller ikke
krigsskibe optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
Til § 3
Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, anses
som danske og er derfor på lige fod med andre danske skibe
berettiget til bistand fra danske myndigheder, herunder danske
udenrigsrepræsentationer.
Dansk ret finder anvendelse på disse skibe, herunder sømandsloven,
lov om skibes besætning og lov om skibes sikkerhed, for så vidt
der ikke i disse love fastsættes særlige regler for skibe, der er
optaget i Dansk Internationalt Skibsregister. Endvidere vil
f.eks. danske regler om visse sejladsrestriktioner også finde
anvendelse på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister.
Til § 4
Hensigten med bestemmelsen er at begrænse adgangen til registrering
i Dansk Internationalt Skibsregister til skibe, der i alt
væsentligt er beskæftiget i international konkurrence. Det
fastslås derfor, at skibe, der i overvejende grad går i fart i et
nærmere afgrænset område omkring Danmark - bortset fra fart til
og fra havanlæg - og skibe, der transporterer passagerer og gods
mellem danske havne, ikke kan optages i Dansk Internationalt
Skibsregister. Dette indebærer, at f.eks. færger i fart på
ruterne på England, Norge og Sverige samt Østersøruterne ikke vil
kunne registreres i Dansk Internationalt Skibsregister.
Afgrænsningen er foretaget således, at der er næsten parallellitet
mellem de skibe, der kan optages i Dansk Internationalt
Skibsregister, og skibe, der i medfør af lov om sømandsskat
betragtes som gående i udenrigsfart.
Til § 5, stk. 2
Det følger af bestemmelserne i forslagets § 1, at skibe, der
opfylder betingelserne i sølovens § 1, stk. 2 for registrering i
Skibsregistret, i stedet kan søge optagelse i Dansk
Internationalt Skibsregister. Hermed bortfalder den i § 1 i lov
om skibsregistrering fastsatte pligt til anmeldelse til optagelse
i Skibsregistret.
Til § 6
Ved overførsel af et skib fra udenlandsk register må det ved en
attest fra vedkommende udenlandske myndighed dokumenteres, at det
er slettet af dette register. Såfremt det pågældende land har
tiltrådt den internationale søpanteretskonvention fra 1967,
overføres de i skibet registrerede pantehæftelser til Dansk
Internationalt Skibsregister.
Ønskes skibet overført fra Skibsregistret, finder § 29 i lov om
skibsregistrering om meddelelse herom til indehavere af anmeldte
rettigheder tilsvarende anvendelse.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 7 i lov om skibsregistrering. Et skib, der
er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, kan således ikke
samtidig være optaget i et andet register, hverken her i landet
(Skibsregistret) eller i udlandet.
Til § 8
De kendingsbogstaver, som tildeles skibe i Dansk Internationalt
Skibsregister, vil blive givet inden for en særlig bogstavgruppe,
således at de klart adskiller sig fra de kendingsbogstaver, som
tildeles skibe i Skibsregistret.
Til § 9
Der pålægges ejeren af et skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister pligt til løbende at anmelde ændringer i de til
grund for registreringen givne oplysninger.
Til § 10, stk. 1
I stk. 1 fastslås det, at kollektive overenskomster vedrørende løn-
og arbejdsforhold for ansatte på skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister udtrykkeligt skal angive, at de kun
omfatter sådan beskæftigelse. Dette medfører, at gældende
kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold vedrørende
beskæftigelse på skibe, indgået mellem danske rederier og danske
faglige organisationer, ikke vil omfatte skibe, der overflyttes
til Dansk Internationalt Skibsregister. For beskæftigelse på
sådanne skibe må indgås nye kollektive overenskomster, der
udtrykkeligt angiver, at de omfatter beskæftigelse på skibe
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Til § 10, stk. 3
I stk. 3 fastslås det, at en kollektiv overenskomst, der er indgået
med en udenlandsk organisation - foruden at omfatte den
søfarende, der er medlem af organisationen - også vil omfatte den
søfarende, der er statsborger i samme land, hvor organisationen
er hjemmehørende, hvad enten denne søfarende er medlem af en
anden organisation, der ikke har indgået nogen overenskomst med
den pågældende reder eller rederiforening, eller slet ikke er
medlem af nogen organisation.
Kollektive overenskomster vedrørende løn- og arbejdsforhold for
ansatte på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kan indgås
med flere - såvel danske som udenlandske - faglige organisationer
samtidig.
Løn- og arbejdsforhold for ansatte, der herefter ikke er omfattet af
en kollektiv overenskomst, må aftales mellem den enkelte ansatte
og det pågældende rederi eller den, dette bemyndiger hertil.
Til § 10, stk. 4
Forslagets stk. 4 indebærer, at forholdet mellem rederier med skibe
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udenlandske
faglige organisationer i øvrigt er omfattet af de almindelige
danske kollektiv-arbejdsretlige regler. Udenlandske faglige
organisationer vil således have samme adgang som danske faglige
organisationer til at kræve forhandlinger om indgåelse af
kollektive overenskomster og til at iværksætte kollektive
kampskridt til støtte herfor.
Det følger endvidere af forslaget, at spørgsmål om iværksættelse af
kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af
kollektive overenskomster kan indbringes for arbejdsrettens
afgørelse. Det samme gælder spørgsmål om overtrædelse af indgåede
kollektive overenskomster, med mindre andet udtrykkeligt er
aftalt mellem parterne.
Til § 11, stk. 1
Betingelserne som er angivet i § 1, er de obligatoriske krav for, at
et skib kan blive registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister. Såfremt disse ikke længere er til stede, skal
skibet udslettes af registret.
Til § 11, stk. 2
I det tilfælde, at skibet ikke overholder de betingelser, som er
angivet i lovens § 4 om, i hvilket område skibet må gå i fart,
har registrator adgang til at udslette skibet af Dansk
Internationalt Skibsregister. Bestemmelsen giver mulighed for at
ramme skibe, hvor der har været tilsigtet en omgåelse af loven.
Det er dog ikke hensigten, at enkeltstående overtrædelser
automatisk skal medføre slettelse af skibet i Dansk
Internationalt Skibsregister. Sanktionen kan i dette tilfælde
være bøde, jfr. § 13.
Til § 11, stk. 3
I tilfælde, hvor skibet udslettes af Dansk Internationalt
Skibsregister, og ejeren af det skib, der udslettes, er dansk,
jf. sølovens § 1, stk. 2, består der en pligt til at registrere
skibet i Skibsregistret i medfør af sølovens § 2. I disse
tilfælde har skibsregistrator pligt til at overføre skibet med
samtlige registrerede rettigheder og byrder, idet dog skibet skal
have nye kendingsbogstaver, så det gøres klart for omverdenen, i
hvilket register skibet er registreret. Overførelse skal ikke
finde sted, hvis skibet som anført i skibsregistreringslovens §
26, stk. 2, ophugges, forliser, forsvinder eller erklæres for
uistandsætteligt.
Til § 12
Bestemmelsen bemyndiger industriministeren til at udfærdige nærmere
regler for skibes registrering i Dansk Internationalt
Skibsregister.
I de regler om Dansk Internationalt Skibsregister, der vil blive
udfærdiget af industriministeren, vil der i forhold til
bestemmelserne i lov om skibsregistrering kun blive tale om
tekniske og redaktionelle ændringer. Således vil f.eks. reglerne
om skibe under 20 tons ikke finde anvendelse på skibe i Dansk
Internationalt Skibsregister, ligesom ordet »Skibsregister«
overalt må erstattes af: »Dansk Internationalt Skibsregister«.
Bestemmelserne, herunder om rettighedsregistrering, præklusion og
retsmidler, vil iøvrigt nøje følge de i lov om skibsregistrering
fastsatte regler, og der vil selvsagt ikke blive tale om
substansændringer i forhold til denne lov.
Industriministeren kan fastsætte, hvilke nærmere krav der skal
stilles til den danske indflydelse i det udenlandske selskab, jf.
Ingen
Nr LSF 110
Forslag til Lov om Dansk Internationalt Skibsregister
Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)
den 2. december 1987