1987 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR MILJØVENLIGE BILER M.V.)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, som ændret ved lov
nr. 234 af 14. maj 1986, § 18 i lov nr. 925 af 19. december 1986,
lov nr. 182 og lov nr. 185 af 9. april 1987 foretages følgende
ændringer
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
»Stk. 6. For nye biler, der af justitsministeren er godkendt som
miljøvenlige, og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I folketingsbeslutning af 22. maj 1987, B 49, opfordrede Folketinget
regeringen til at gennemføre en fast afgiftslempelse for
miljøvenlige nye biler efter samme retningslinier som gælder for
biler med særligt sikkerhedsfremmende udstyr, f.eks.
blokeringsfri bremser.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at registreringsafgiften
nedsættes for biler, der af Justitsministeriet eller Statens
Bilinspektion er godkendte som miljøvenlige. Nedsættelsen
foreslås fastsat til 11.000 kr. for personbiler, 5.800 kr. for
varebiler berigtiget med værdiafgift og 1.200 kr. for hyrevogne
og sygetransportkøretøjer. Beløbene er beregnet som afgiften
(henholdsvis 180 pct., 95 pct. og 20 pct.) af merprisen for en
bil med katalysator, der er anslået til 5.000 kr. + moms.
Endvidere foreslås en forenkling af arbejdsgangen i forbindelse med
vurderingsmyndighedens fastsættelse af den afgiftspligtige værdi
af nye biler uden anmeldt standardpris og af brugte biler.
Endelig er der foreslået en række ændringer af teknisk karakter.
Ændringerne vil næppe få mærkbare provenumæssige konsekvenser.
Toldvæsenets administrationsomkostninger i forbindelse med lovens
gennemførelse anslås til 35.000 kr.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
For at Justitsministeriet eller Statens Bilinspektion kan godkende
en bil som miljøvenlig, skal der fremlægges en fabrikanterklæring
om, at den opfylder de nuværende USA-krav for personbiler (Light
Duty Vehicles) (1*). Målt efter den amerikanske testprocedure må
udslippet af forurenende stoffer højst være følgende
Kulbrinter (HC) 0,25 g/km Kulilte (CO) 2,1 g/km Kvælstofoxider (NOx) 0,62 g/km Partikler 0,124 g/km (kun dieselbiler) Fordampning 2,0 g/test (kun benzinbiler)
Ingen emissioner må udledes fra krumtaphus.
Fabrikanterklæring vil f.eks. kunne udstedes på grundlag af
godkendelse efter tilsvarende regler i Schweiz, Østrig, Sverige
og Vesttyskland.
1* Emission standards for 1987 light duty vehicles. Code of federal
regulation nr. 40, part 86.087-8.
Til nr. 2
Ændringerne af bestemmelsen er dels en konsekvens af ændringen under
nr. 3, dels en teknisk ændring.
Til nr. 3-6
De fleste nye biler beskattes på grundlag af en standardpris, der
fastsættes af bilimportøren. Hvis der ikke foreligger en anmeldt
standardpris, fastsættes den afgiftspligtige værdi både af nye
biler og af brugte biler ved en særskilt vurdering af det enkelte
køretøj. Denne vurdering foretages i hvert af landets seks
vurderingsdistrikter. Til hvert distrikt har skatteministeren
beskikket to vurderingsmænd, hvoraf den ene er udpeget efter
forhandling med FDM, medens den anden er toldfagligt uddannet.
Vurderingsmændene fastsætter derudover nyprisen for køretøjer,
som indføres som brugte fra udlandet, og som i medfør af
registreringsafgiftslovens § 11 skal afgiftsberigtiges efter
prisen som ny. Endvidere fastsætter vurderingsmændene den
afgiftspligtige værdi af køretøjer, der overgår til anden
anvendelse. Antallet af individuelle vurderingsforretninger og
prisfastsættelser er steget støt og har gennem de senere år
ligget på 12-13.000 om året.
Med henblik på en forenkling af arbejdsgangen i forbindelse med
fastsættelsen af et køretøjs afgiftspligtige værdi foreslås det,
- at skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter toldvæsenet
kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj uden
anmeldt standardpris på grundlag af oplysningerne om køretøjets
almindelige pris på landsbasis (listepris). Denne
prisfastsættelse foretages efter loven nu af vurderingsmændene,
- at skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter toldvæsenet
kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj på
grundlag af oplysninger fra vurderingsmændene om foretagne
vurderinger af tilsvarende køretøjer. En sådan værdifastsættelse
vil kunne indbringes for vurderingsmændene.
Det forudsættes i alle tilfælde, at vurdering/prisfastsættelse af
sjældent forekommende køretøjer, specialindrettede busser og
lignende særlige tilfælde fortsat skal foretages af
vurderingsmændene.
Til nr. 7
Bestemmelsen præciserer den kompetence, der allerede efter den
gældende lovs § 29, stk. 2, er tillagt det i § 29, stk. 1,
omhandlede nævn.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke
»Stk. 6. For nye biler, der af justitsministeren er godkendt som
miljøvenlige, og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter
§ 9, stk. 1, nedsættes afgiften med 11.000 kr. for personbiler
afgiftsberigtiget efter § 4, med 5.800 kr. for varebiler
afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, og med 1.200 kr. for
hyrevogne og sygetransportkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 6,
stk. 1, nr. 2 og 5.«.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 9, stk. 3, indsættes efter »vurdering af køretøjet,»: »jf.
dog stk. 4,», og »motorvogne« ændres til: »biler«.
3. I § 9 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt
køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets oprindelige pris
på landsbasis (listepris) i de tilfælde, hvor der ikke over for
toldvæsenet er anmeldt en pris. Afgiften forhøjes som anført i
stk. 3.«.
4. I § 10, stk. 1. ændres »bestemmelserne i §§ 11 og 12« til
»bestemmelserne i stk. 2 samt i §§ 11 og 12«.
5. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt
køretøj på grundlag af oplysninger fra de i § 13 omhandlede
vurderingsmænd om foretagne vurderinger af tilsvarende køretøjer.
Klage over de af toldvæsenet trufne afgørelser kan indbringes for
vurderingsmændene.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 10, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »reglen i stk. 1« til
»reglerne i stk. 1 og 2«.
7. § 29, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om, hvorvidt et køretøj efter genopbygning eller
ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere
afgiftsberigtiget køretøj, således at køretøjet skal
afgiftsberigtiges efter denne lov,
2) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse efter
genopbygning, efter de regler, som skatteministeren fastsætter i
medfør af § 3, stk. 3, er opfyldt og
3) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller
-nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, stk. 1-2, og § 6, stk. 1,
nr. 1 og 3-7, er opfyldt,
4) spørgsmål om, hvorvidt der for et køretøj foreligger en anmeldt
pris, jf. § 9, stk. 1.«.
§ 9, stk. 1, nedsættes afgiften med 11.000 kr. for personbiler
afgiftsberigtiget efter § 4, med 5.800 kr. for varebiler
afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, og med 1.200 kr. for
hyrevogne og sygetransportkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 6,
stk. 1, nr. 2 og 5.«.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
2. I § 9, stk. 3, indsættes efter »vurdering af køretøjet,»: »jf.
dog stk. 4,», og »motorvogne« ændres til: »biler«.
§ 9. - - -
Stk. 3. Er der ikke over for toldvæsenet anmeldt pris for et nyt
køretøj, fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af
køretøjet, og afgiften forhøjes med 100 kr. for motorcykler og
300 kr. for motorvogne. Der foretages dog ingen forhøjelse af
afgiften for motorkøretøjer, der afgiftsberigtiges efter § 6,
stk. 1, nr. 1.
3. I § 9 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt
køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets oprindelige pris
på landsbasis (listepris) i de tilfælde, hvor der ikke over for
toldvæsenet er anmeldt en pris. Afgiften forhøjes som anført i
stk. 3.«.
4. I § 10, stk. 1. ændres »bestemmelserne i §§ 11 og 12« til
»bestemmelserne i stk. 2 samt i §§ 11 og 12«.
§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved
vurdering, medmindre andet følger af bestemmelserne i §§ 11 og
12. Ved vurderingen, ansættes køretøjets almindelige pris,
indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved
salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal
registreres.
- - -
5. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
toldvæsenet kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et brugt
køretøj på grundlag af oplysninger fra de i § 13 omhandlede
vurderingsmænd om foretagne vurderinger af tilsvarende køretøjer.
Klage over de af toldvæsenet trufne afgørelser kan indbringes for
vurderingsmændene.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I § 10, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »reglen i stk. 1« til
»reglerne i stk. 1 og 2«.
§ 10. - - -
Stk. 2. Efter reglen i stk. 1 berigtiges også brugte køretøjer, som
har været registreret midlertidigt på danske grænsenummerplader.
7. § 29, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om, hvorvidt et køretøj efter genopbygning eller
ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere
afgiftsberigtiget køretøj, således at køretøjet skal
afgiftsberigtiges efter denne lov,
2) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgitsfritagelse efter
genopbygning, efter de regler, som skatteministeren fastsætter i
medfør af § 3, stk. 3, er opfyldt,
3) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse eller
-nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, stk. 1-2, og § 6, stk. 1,
nr. 1 og 3-7, er opfyldt og
4) spørgsmål om, hvorvidt der for et køretøj foreligger en anmeldt
pris, jf. § 9, stk. 1.«.
§ 29. - - -
Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af
1) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse efter
de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk.
3, er opfyldt, samt om, hvorvidt køretøjet efter genopbygningen
eller ombygning kan betragtes som identisk med et tidligere
afgiftsberigtiget køretøj, eller om køretøjet skal
afgiftsberigtiges efter denne lov,
2) spørgsmål om, hvorvidt der kan tilstås afgiftsfritagelse eller
-nedsættelse efter § 2, stk. 1, § 5, stk. 1-2, og § 6, stk. 1,
nr. 1 og 3-7,
3) spørgsmål om, hvorvidt der for et køretøj foreligger en anmeldt
pris, jf. § 9, stk. 1.
Ingen
Nr LSF 107
Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.)
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
den 2. december 1987