1987 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM NÆVN VEDRØRENDE VISSE KULTURELLE FORENINGER, STIFTELSER, INSTITUTIONER M.V.

§ 1

Stk. 1. Kultur- og kommunikationsministeren nedsætter et nævn, som

træffer afgørelse om, hvorvidt almennyttige foreninger,

stiftelser, institutioner m.v., som er hjemmehørende i Danmark, og

som anvender deres midler til fordel for kunst og kultur, kan

godkendes som berettigede til at modtage gaver med den virkning,

at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8I.

Stk. 2. Nævnet træffer afgørelser efter regler fastsat af kultur- og

kommunikationsministeren.

Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 2

Stk. 1. Nævnet består af 5 medlemmer, der udpeges af kultur- og

kommunikationsministeren. Blandt medlemmerne udpeger ministeren

formanden. Beskikkelserne gælder for 3 år.

Stk. 2. Kultur- og kommunikationsministeren fastsætter efter

indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes samtidigt med et forslag fra skatteministeren

til lov om ændring af ligningsloven (kulturstøtte), efter hvilket

der på nærmere angivne vilkår åbnes mulighed for fradrag for

gaver, som selskaber yder til foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., der anvender deres midler til fordel for kunst

og kultur.

Lovforslagene fremsættes med det fælles hovedsigte at stimulere det

samarbejde, der ikke mindst i de senere år har udviklet sig mellem

kulturliv og erhvervsliv, og som bygger på en vågnende forståelse

af, at både erhvervslivet og kulturlivet, som ligeværdige dele af

samfundsmønsteret, gennem en yderligere tilnærmelse til hinanden

vil kunne opnå store fordele.

Kulturlivet vil således i nær kontakt med et aktivt erhvervsliv kunne

få flere og bredere samfundsmæssige berøringsflader og dermed

mulighed for - både nationalt og internationalt - at nå ud til

andre og nye kredse end normalt muligt for det kulturelle budskab.

Gennem supplerende støtte fra erhvervslivet vil der samtidig

skabes rammer for, at det kulturelle mønster bliver mere

flerstrenget end et kulturliv, der alene er baseret på offentlig

støtte.

Erfaringer synes at vise, at almindelig trivsel og økonomisk vækst i

vid udstrækning bygger på et aktivt og engageret kulturliv, og på

lokalt plan landet over er der med dette for øje etableret et

konstruktivt samarbejde mellem offentlige myndigheder og det

stedlige erhvervsliv.

Det er ud fra beslægtede samfundsbestemte hensyn, at man også i mange

andre lande har overvejet, hvorledes man fra det offentliges side

kan medvirke til yderligere at stimulere samspillet mellem

kulturlivet og erhvervslivet. I den løbende debat har en række

mere eller mindre velkendte synspunkter været fremført imod privat

støtte til kulturlivet. Det er blevet hævdet, at reklameindslagene

ville omklamre eller forvanske det kulturelle budskab, og at kun

de veletablerede og velkendte aktiviteter og udtryksformer vil

kunne forvente støtte på bekostning af f.eks. det mere

eksperimenterende.

Erfaringer fra såvel Danmark som andre europæiske lande tyder på, at

udviklingen har overhalet disse påstandes aktualitet. Der kan

spores stor tilbageholdenhed, hvad angår reklameindslagenes

dominans, og i erhvervslivet en høj grad af interesse for at

knytte firmanavnet til mere progressive aktiviteter. I denne

sammenhæng kan det være rimeligt at pege på, at lovforslaget om

fradragsret for gaver, ved ikke at gøre gaven betinget af en

opnået reklameværdi, netop åbner øget mulighed for at støtte mere

eksperimenterende indslag og aktiviteter.

De her fremførte bemærkninger må ses i lyset af, at det med

lovforslagene ikke på nogen måde er tanken at reducere det

offentlige økonomiske engagement i støtten til kultur og kunst.

Tilskuddene fra erhvervslivet skal alene fremtræde som supplement

hertil i lighed med den store støtte, kunst- og kulturlivet har

modtaget og fortsat modtager fra en lang række private fonde, der

ad denne vej stærkt har medvirket til et mere righoldigt og

vidtspændende kulturliv.

Lovforslaget om fradragsret for gaver fremtræder skattemæssigt som et

supplement til bestemmelserne i statsskattelovens § 6 og

ligningslovens § 8. Efter disse bestemmelser kan reklameudgifter

fradrages, når der opnås en reklame, der svarer til bidragets

størrelse, og når firmaets identitet, navn eller mærke (logo),

direkte fremgår af skiltning eller lignende.

Disse bestemmelser gælder ikke blot for reklameudgifter til

kulturelle formål, men også til mange andre af samfundslivets

aktiviteter, herunder idrætten.

På baggrund af hovedsigtet med nærværende lovforslag samt forslaget

til ændring af ligningsloven omfatter disse ikke idrætsområdet.

Efter forslaget om ændring af ligningsloven lægges afgørelsen af,

hvilke institutioner m.v. som skal være berettigede til at modtage

gaver - med fradragsret for giveren til følge - over til et nævn.

Dette forslag tager sit udgangspunkt i, at afgrænsningen af

gavemodtagerne rejser spørgsmål af en art, som man ikke med

rimelighed mener at kunne pålægge ligningsmyndighederne.

Den konkrete afvejning i forbindelse med godkendelse vil have så

mange saglige berøringsflader med sagsområderne under

Kulturdepartementet, at det forekommer naturligt og

hensigtsmæssigt at lade kultur- og kommunikationsministeren

nedsætte nævnet.

Det har været overvejet, om opgaverne kunne henlægges under et eller

flere af de allerede eksisterende permanente nævn eller råd under

Kulturdepartementet. Da det imidlertid er afgørende, at nævnet, i

højere grad end ekspertviden på enkeltområder, afspejler de videst

mulige aspekter af det kulturelle mønster, har man valgt at

nedsætte et nyt nævn på lovmæssig basis.

På dette grundlag foreslås derfor, at kultur- og

kommunikationsministeren nedsætter et nævn, som træffer afgørelse

om, hvorvidt foreninger, stiftelser og institutioner m.v. med

kulturelle formål kan godkendes som berettigede til at modtage

gaver med den virkning, at giveren får fradragsret for gaven efter

reglerne i ligningslovens § 8I.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge ligningslovens § 8I kan selskaber m.v., som er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2,

1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage kontante gaver, som

selskabet har ydet til almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., der anvender midlerne til fordel for kunst og

kultur. Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være

hjemmehørende her i landet.

Det er en betingelse for denne fradragsret, at den forening,

stiftelse, institution m.v., som modtager gaven, har opnået en

særlig godkendelse.

Med den foreliggende bestemmelse nedsætter kultur- og

kommunikationsministeren et nævn, der skal kunne foretage disse

godkendelser. Godkendelserne medfører alene, at foreningerne,

stiftelserne, institutionerne m.v. kan modtage gaver med den

virkning, at de er fradragsberettigede for giveren.

Man har fundet det rimeligt at give nævnet en selvstændig stilling.

Det foreslås således, at nævnets afgørelser ikke skal kunne

indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er i

overensstemmelse med ønsket om et flerstrenget kulturliv.

Kultur- og kommunikationsministeren fastsætter nærmere regler for

nævnets afgørelser i en bekendtgørelse.

For at opnå godkendelse skal følgende 3 betingelser være opfyldt

Foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. skal

1. være hjemmehørende her i landet,

2. være almennyttig, og

3. anvende sine midler til støtte af kunst og kultur.

ad 1

Udtrykket hjemmehørende her i landet svarer til betegnelsen i

selskabsskattelovens § 1. Ifølge praksis er det derfor afgørende,

at såvel bestyrelsen - i hvert fald flertallet af bestyrelsen som

hovedkontoret befinder sig her i landet.

ad 2

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet

kan karakteriseres som nyttig ud fra den i befolkningen

almindeligt fremherskende opfattelse. Endvidere skal

institutionens formål komme en vis større kreds til gode.

Begrebet almennyttig skal således forstås på samme måde, som det

forstås i ligningslovens § 8 A om fradragsret for gaver til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner.

ad 3

Det må endvidere af vedtægt, fundats, lovgrundlag eller lignende for

den pågældende institution m.v. fremgå, at det primære formål med

dens virksomhed er at støtte kunst og kultur.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger omhandler forslaget ikke

idrætten.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at forsøge at definere begreberne

kunst og kultur, men nævnet forventes at lægge et bredt og

alsidigt kulturbegreb til grund for de konkrete afvejninger.

I overensstemmelse hermed må institutioner m.v., som inden for de

sidste år har modtaget støtte fra Kulturdepartementet, kunne opnå

godkendelse, forudsat de øvrige betingelser er opfyldt.

Noget lignende må gælde for institutioner m.v., hvis virke falder

inden for de aktivitetsområder, som efter Kulturdepartementets

praksis kan opnå støtte.

Vejledende kriterier kan herudover være, om institutionen m.v. har

modtaget støtte fra amtskommunale og kommunale kulturbudgetter

eller er støttet af fonde og lignende med kulturelle hovedformål.

Nævnet er berettiget til at indhente direkte udtalelser fra de

kompetente organer, som normalt også varetager rådgivende

funktioner i relation til Kulturdepartementet f.eks. Teaterrådet,

Statens Musikråd, Akademirådet m.v.

Godkendelserne, som finder sted på baggrund af ansøgning fra de

pågældende foreninger, stiftelser, institutioner m.v., gives uden

tidsbegrænsning, idet det dog i forbindelse med godkendelsen kan

betinges, at de pågældende institutioner m.v. indberetter til

nævnet, såfremt forholdene ændres afgørende. Hvis betingelserne

ikke længere er opfyldt, kan godkendelsen således fratages

institutionen m.v.

Til § 2

Ud fra ønsket om et smidigt og handlekraftigt organ foreslås et nævn

af begrænset størrelse, og antallet af medlemmer er sat til 5.

Nævnet forudsættes sammensat under hensyntagen til medlemmernes

personlige og faglige kvalifikationer, således at det samlede nævn

repræsenterer en bred kulturel og samfundsmæssig indsigt.

Medlemmerne beskikkes for en 3-årig periode. Genbeskikkelse kan finde

sted, men hensynet til en passende fornyelse kan tale for, at

umiddelbar genbeskikkelse i almindelighed kun bør finde sted een

gang.

Nævnets arbejdsprocedure fastsættes i en forretningsorden for nævnet.

Bilag

Økonomiske og administrative konsekvenser

Nævnets sekretariatsfunktioner forventes at kunne varetages af 1

heltidsansat sagsbehandler og 1 heltidsansat kontorfunktionær.

Merudgifterne for staten anslås til kr. 0,3 mio. i

etableringsudgifter i 1988 samt kr. 0,8 mio. i løbende årlige

driftsudgifter jf. nedenstående opstilling

Driftsudgifter (prisniveau medio 1987)

kr. Lønudgifter ............ 500.000 Vederlag ............... 70.000 Øvrige udgifter, herunder lejeudgifter .. 200.000 --------- 770.000 ---------

Ingen

Nr LSF 96

Forslag til Lov om nævn vedrørende visse kulturelle foreninger, stiftelser, institutioner m.v.

Fremsat af kultur- og kommunikationeministeren (H.P. Clausen)

den 18. november 1987