1987 LSF 94 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PENSION TIL STATENS TJENESTEMÆND M.V. I GRØNLAND

§ 1

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. november 1982, foretages

følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»En tjenestemand i Grønland er berettiget til egenpension, når han

efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen

efter reglerne i §§ 3, 3a og 3b kan medregnes i pensionsalderen,

afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget

utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. En

tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden

tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig

ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag,

er ikke berettiget til egenpension, med mindre den pågældende har

fået inddraget en pension efter § 9.«

2. § 3, stk. 7, 2. pkt., affattes således

»Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat

pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførselsbeløb til De

Europæiske Fællesskaber efter §§ 20-22 medregnes som forhøjet

pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.«

3. § 3a, stk. 3 og 4, ophæves.

4. § 3b, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

5. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning

overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for

pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været

konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere

pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.«

6. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Finansministeren kan, når ganske særlige forhold taler

derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden

sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.«

7. § 11, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med

ret til pension efter § 7.«

8. §§ 20-22 affattes således

»§ 20. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3

år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension

efter § 1 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 3

medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jf.

stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende påny

ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 3 kan

medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i

måneden efter det fyldte 60. år. Indtræder der efter afskedigelsen

erhvervsudygtighed, der medfører tilkendelse af understøttelse fra

det offentlige som følge af mistet erhvervsevne, udbetales

pensionen dog fra samme tidspunkt som understøttelsen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes evt. ægtefælle samt evt. børn,

overfor hvem pågældende havde forsørgelsespligt, indtil deres

fyldte 18. år ret til at få udbetalt en pensionsydelse fra den 1.

i måneden efter dødsfaldet, jf. stk. 6-8. Dette gælder for en

ægtefælle, selvom ægteskabet er indgået efter tjenestemandens

afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet er indgået på

dødslejet, eller efter at den afdøde var fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen

beregnet efter § 5, stk. 1, jf. § 23, på grundlag af

tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved

fratrædelsen.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den

pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der

ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil

afdøde efter stk. 5 var berettiget. Børnepension kan dog ikke

overstige pension efter § 14, jf. § 23.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen

kan ikke overstige pensionen efter stk. 5. Det samme gælder de

samlede pensioner til efterlevende børn.

§§ 4 og 5 fastsatte beløbsgrænser samt de efter § 14 gældende

satser for børnepensionstillæg og børnepension reguleres på samme

måde.

Stk. 2. Opsatte pensioner, der er nævnt i kapitel 5, reguleres med

virkning fra 1. april 1986 efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Pensioner og efterindtægt efter bestemmelserne i kap. 1-4

samt ventepenge og rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om statens

tjenestemænd i Grønland dyrtidsreguleres indtil 1. januar 1986 på

samme måde som lønninger til statens tjenestemænd i Grønland. De

enkelte dyrtidsportioner til pension m.v. kan dog for

dyrtidsportioner udløst før 1. januar 1984 højst udgøre 3 pct. af

grundpensionen for hver fulde 3 points« udsving i

reguleringspristallet, medens dyrtidsportioner udløst mellem 1.

januar 1984 og 1. januar 1986, hvor dyrtidsreguleringen

bortfalder, højst kan udgøre 6,75 pct. af grundpensionen.

Stk. 4. Til pensioner og til efterindtægt, jf. kap. 1-4, til

ventepenge og rådighedsløn og til pensioner efter kap. 5, der er

opsat 1. oktober 1985 og senere, ydes dyrtidstillæg på ialt

49.712,00 kr. årligt, dog maksimalt det kronebeløb, som

dyrtidstillægget udgør pr. 1. oktober 1985, jf. stk. 3. Til

pensioner efter kap. 5, der er opsat før 1. oktober 1985, ydes det

dyrtidstillæg, som blev beregnet på fratrædelsestidspunktet.'

10. § 39 ophæves. § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. april 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

For at tilgodese fleksibilitets- og moderniseringsbestræbelser på

personaleområdet blev den 22. maj 1986 vedtaget en ændring i lov

nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension, jf.

Folketingstidende 1985-86, sp. 5464, 6293, 10783 og 11079; Tillæg

A, sp. 3101; Tillæg B, sp. 1499; Tillæg C, sp. 555. Loven

indeholder bl.a. bestemmelser, der skal sikre, at opsat pension

med virkning fra 1. april 1986 reguleres, samt at der i et vist

omfang kan ydes fratrædelsesgodtgørelse til pensionsformål i

stedet for opsat pension.

Hidtil har reglerne i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i

Grønland på disse punkter svaret til bestemmelserne i den danske

tjenestemandspensionslov. Da det må anses for hensigtsmæssigt, at

der fortsat er ensartethed på dette område, blev det ved

protokollat mellem Det offentlige Aftalenævn og tjenestemændenes

centralorganisationer den 20. marts 1986 aftalt, at lov om pension

til statens tjenestemænd m.v. i Grønland skulle søges ændret i

overensstemmelse hermed, hvilket er baggrunden for lovforslagets

bestemmelser herom.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af bestemmelsen om

regulering af pensioner, herunder den begrænsning af

dyrtidsreguleringen af pensioner, som skal sikre, at

dyrtidsportionerne ikke giver overdækning.

Endelig er der i lovforslaget indeholdt fire mindre ændringer -

henholdsvis vedrørende pension til tjenestemænd der efter

ansøgning overgår til en tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt (§ 1, nr. 5), vedr. pension til

tjenestemænd, der i en længere periode har været konstitueret i

højere stilling (§ 1, nr. 5), vedr. kvalificeret

svagelighedspension (§ 1, nr. 6) og vedrørende den efterlevende

ægtefælles ret til at få ægtefællepensionen beregnet efter

tilskadekomstreglerne, selv om tjenestemanden selv - i tilfælde,

hvor pågældende var berettiget til tilskadekomstpension - havde

valgt at oppebære ordinær pension (§ 1, nr. 7) - som følge af

tilsvarende ændringer i den danske pensionslov.

Tjenestemændenes centralorganisationer har ikke haft bemærkninger til

ændringsforslagene.

Reglerne om opsat pension blev indføjet i den grønlandske

tjenestemandspensionslovgivning i 1971 med virkning fra 1969. En

opsat pension kommer på tale, typisk når tjenestemanden afskediges

før det fyldte 60. år af en ham tilregnelig årsag, herunder afsked

efter eget ønske, eller når han uden at have opnået ret til aktuel

pension fratræder af en ham utilregnelig årsag. Den opsatte

pension bliver ifølge gældende lovgivning ikke reguleret fra

fratrædelsestidspunktet til udbetalingstidspunktet, hvor

regulering påbegyndes, og værdien af pensionskravet er blevet

stærkt forringet for en række af de tjenestemænd, der allerede er

afskediget med opsat pension.

Adgang til en opsat pension har eksisteret for de tjenestemænd, der

siden 1969 er fratrådt fra en tjenestemandstilling med mindst 3

års pensionsalder.

Det skønnes, at ca. 200 er fratrådt med opsat pension siden 1969. På

grund af de opgaveoverførsler, der finder sted fra staten til

Grønlands hjemmestyre vil antallet af statstjenestemænd i Grønland

falde i de kommende år, og antallet af statstjenestemænd med ret

til opsat pension vil derfor ikke stige væsentligt. Merudgifterne

for staten ved en gennemførelse af ændringsforslaget vil således

være begrænsede.

Reglerne om opsat pension, fratrædelsesgodtgørelse m.v. i

lovforslagets § 1, nr. 8 og 9 er samlet i §§ 20-22.

Den gældende begrænsning af pensionernes dyrtidsregulering blev

indført i den grønlandske tjenestemandspensionslov i 1975. På

dette tidspunkt blev dyrtidsreguleringen af

tjenestemandslønningerne i Grønland ændret fra procentvis

regulering til regulering med et fast kronebeløb, og da

tjenestemandspensionerne i henhold til loven dyrtidsreguleres på

samme måde som tjenestemandslønningerne, ændredes

dyrtidsreguleringen af pensionerne også til faste kronebeløb. Da

der imidlertid inden for tjenestemandspensionsområdet fandtes

pensioner med grundbeløb af en sådan størrelse, at

kronebeløbsreguleringen gav en overdækning i forhold til den

tidligere procentregulering, indsatte man i loven en bestemmelse,

hvorefter tjenestemandspensionen højst kan dyrtidsreguleres med 3

pct. af grundpensionen.

I 1979 steg dyrtidsreguleringen fra 40 øre til 50 øre pr. time, jf.

lov nr. 234 af 8. juni 1979 om forlængelse af kollektive

overenskomster og aftaler m.v. i Grønland og i 1984 til 90 øre pr.

time for hver 3 points' stigning i reguleringspristallet, jf. lov

for Grønland nr. 619 af 21. december 1983 om ændring af

dyrtidsregulering, dvs. i alt med 125 pct., men

3-procentsbegrænsningen er ikke blevet ændret. Det bemærkes i

denne forbindelse, at man i den danske tjenestemandspensionslov

ved nulstillingen af det danske reguleringspristal pr. 1. januar

1980, hvor dyrtidsportionerne steg fra 60 øre til 90 øre pr. time,

forhøjede den tilsvarende begrænsning fra 3 til 4,5 pct. for

efterfølgende dyrtidsportioner.

For at også de laveste pensioner skal få en forbedring af

dyrtidsreguleringen, svarende til den lønningerne har fået,

foreslås begrænsningen ændret fra 3 pct. til 6,75 pct. for

dyrtidsportioner udløst efter nulstillingen af det grønlandske

reguleringspristal.

Ved lov nr. 475 af 15. november 1985 for Grønland om forlængelse og

fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. og om

ændring af dyrtidsregulering bortfaldt den automatiske regulering

på grundlag af det grønlandske reguleringspristal for januar 1986

og følgende reguleringspristal, dvs. at dyrtidsportioner sidste

gang er udløst pr. 1. oktober 1985.

Principielt følger tjenestemandspensioner reguleringen af

tjenestemandslønninger. Som konsekvens af bortfaldet af

dyrtidsreguleringen af tjenestemandslønninger foreslås den

grønlandske tjenestemandspensionslovs § 23 om dyrtidsreguleringen

af pensioner, efterindtægt, rådighedsløn og ventepenge endvidere

ændret i overensstemmelse hermed.

Ændringen vil for statens, hjemmestyrets og kommunernes tjenestemænd

tilsammen medføre en merudgift på ca. 0,5 mill. kr. årligt, hvoraf

godt halvdelen i de første år vil udgøre statens andel. Denne

andel vil dog blive mindre i de kommende år på grund af de

opgaveoverførsler, der er sket og fortsat finder sted fra staten

til Grønlands hjemmestyre. Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Hvis en tjenestemand på prøve i henhold til den grønlandske

tjenestemandspensionslovs § 1, stk. 3, henholdsvis § 3, får

ansættelsestiden og/eller pensionsalderen forhøjet på grundlag af

den tidligere pensionsgivende ansættelse, vil det - såfremt den

forhøjede ansættelsestid, henholdsvis pensionsalder ved udløbet af

prøvetiden overstiger 10 år - af § 1, stk. 1, følge, at den

pågældende vil have ret til en aktuel pension.

En afskedigelse, der er begrundet i, at den pågældende ikke findes

egnet til varig ansættelse, vil i en sådan situation betyde en

ekstraudgift til pension og en utilsigtet pensionsmæssig

forbedring for den prøveansatte, og det vil desuden kunne bevirke,

at prøvetjenesten ikke bliver benyttet efter sit formål, der er,

at styrelsen - såfremt den prøveansatte ikke findes egnet - kan

afskedige den pågældende uden de konsekvenser, der følger af at

afskedige en varigt ansat tjenestemand uansøgt.

Det foreslås derfor, at en tjenestemand på prøve, der ikke findes

egnet til varig ansættelse og derfor afskediges, ikke vil have ret

til aktuel pension - uanset om den pågældende har 10 års

ansættelsestid - ved afsked af denne årsag, men alene en opsat

pension, såfremt den pågældende har 3 års pensionsalder.

Det foreslås dog, at en tjenestemand på prøve - der har oppebåret

aktuel pension, som i henhold til § 9 er inddraget i forbindelse

med prøveansættelsen - ved afsked begrundet i, at han ikke findes

egnet til varig ansættelse, vil have ret til aktuel egenpension.

Såfremt den prøveansatte tjenestemand afskediges af anden

utilregnelig årsag end den nævnte, f.eks. på grund af svagelighed,

og har mere end 10 års ansættelsestid, vil den pågældende have ret

til aktuel pension.

Det skal bemærkes, at ændringen ikke har konsekvenser for varigt

ansatte tjenestemænd, der under ansættelse i anden

tjenestemandsstilling ansættes på prøve.

I bestemmelsen er det foreslået præciseret, at 10 års ansættelsestid

forudsætter 10 års heltidsansættelse, idet nedsat tid medregnes

forholdsmæssigt i ansættelsestiden, jf. princippet i den gældende

lovs § 3, stk. 5.

Til nr. 2

Bestemmelsen vedrører tjenestemænd, der ved ansættelse på grund af

ganske særlige kvalifikationer får pensionsalderen forhøjet med

indtil 10 år. Ved afsked på grund af alder samt ved opgørelse af

krav på opsat pension eller pensionsoverførsel til EF medregnes af

sådan pensionsalder højst et tidsrum, der svarer til

ansættelsestiden som tjenestemand. Efter forslaget vil der ved

opgørelse af fratrædelsesgodtgørelse gælde samme begrænsning.

Til nr. 3 og 4

Som det fremgår af § 21, stk. 3, under nr. 8, foreslås det, at

genindbetaling af pensionsbidrag, der er udbetalt efter ophør af

tjenestemandsansættelse, ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet. Disse regler afløser § 39,

stk. 2. Bestemmelserne i § 3a, stk. 3, og § 3b, stk. 2, kan

herefter udgå.

Efter den gældende bestemmelse i § 20, stk. 5, skal et

pensionsoverførselsbeløb, der er blevet udbetalt ved en

tjenestemands overgang til ansættelse som tjenestemand under EF,

indbetales påny ved genansættelse i en tjenestemandsstilling i

staten i Grønland. Denne regel finder efter lovens § 3a, stk. 4,

og § 4b, stk. 3, ikke anvendelse, såfremt der ved

tjenestemandsansættelsen overføres udtrædelsesgodtgørelse fra en

overenskomstpensionsordning eller fra EF, og sådan overførsel

omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere

tjenestemandsansættelse.

Forholdet omkring pensionsbidragstilbageføring i disse

genansættelsessituationer vil være omfattet af den ordning

angående tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse, som lovfæstes

ifølge ændringsforslag nr. 8. Bestemmelserne i § 3a, stk. 4 og §

3b, stk. 3, kan herefter udgå.

Til nr. 5

En bestemmelse som den foreslåede giver mulighed for at beregne

pensionen til en tjenestemand på grundlag af en løn, som den

pågældende tidligere har oppebåret, der er højere end den senest

oppebårne.

Efter gældende regler pensioneres tjenestemænd fra den lønramme, de

oppebærer på pensioneringstidspunktet, og en tjenestemand, som i

mange år har varetaget en stilling i en højere lønramme, kan

f.eks. ikke forventes, når pensioneringstidspunktet nærmer sig, at

være tilbøjelig til at søge en stilling i en lavere lønramme, selv

om dette måske kan være en god løsning både for den pågældende og

styrelsen, da det vil få varig indflydelse på størrelsen af

tjenestemandens pension. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at

der som stk. 2 i § 4 indføjes en bestemmelse om, at

finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet kan

bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning overgår til en

anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende indtægt,

kan bevare ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige,

højere pensionsgivende løn.

I tilfælde, hvor en tjenestemand er konstitueret i en højere

stilling, ydes der normalt et ikke-pensionsgivende

funktionsvederlag, der udgør forskellen mellem den pågældendes

hidtidige løn og lønnen i den højere stilling. Ifølge den gældende

bestemmelse i § 4 beregnes pensionen af den pensionsgivende løn på

det opnåede løntrin i den stilling, den pågældende er ansat i.

Det følger heraf, at en tjenestemand, der pensioneres fra sin

stilling efter i en årrække at have fungeret i en højere stilling

uden at være ansat i denne, ikke får nogen pensionsmæssig

inddækning for funktionsperioden, hvor han kan have afholdt sig

fra at søge andre avancementsstillinger.

Det er fundet rimeligt at åbne mulighed for en vis pensionsmæssig

inddækning, hvor en tjenestemand har fungeret i en højere stilling

i en længere årrække og pensioneres fra en lavere placeret

stilling.

Det foreslås derfor i stk. 3, at finansministeren efter indhentet

udtalelse fra lønningsrådet kan forhøje det lønmæssige grundlag

for pensionsberegning i tilfælde, hvor en tjenestemand afskediges

efter at have været konstitueret i en højere stilling i en længere

årrække, og hvor forholdene iøvrigt taler derfor.

Til nr. 6

Det er for tjenestemænd, for hvem afsked på grund af svagelighed er

aktuel, og som står umiddelbart overfor at fylde 60 år, af

afgørende betydning, at afskedigelsen sker inden det fyldte 60.

år, for at muligheden for tillæggelse af kvalificeret

svagelighedspension efter bestemmelserne i den grønlandske

tjenestemandspensionslovs § 6, stk. 1, kan bevares. Efter denne

bestemmelse beregnes pensionen, når en tjenestemand afskediges

inden det fyldte 60. år som følge af, at den pågældendes

erhvervsevne er nedsat til 1/3 af fuld erhvervsevne eller

derunder, på grundlag af den pensionsalder, som den pågældende

ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt,

da afsked skulle have fundet sted på grund af alder.

Man finder det hensigtsmæssigt, at der administrativt - uden som

hidtil at skulle tilvejebringe særlig hjemmel på bevillingslov -

kan ske fravigelse af den anførte aldersgrænse, således at

bestemmelsen kan finde anvendelse, når den pågældende fratræder

umiddelbart efter det fyldte 60. år. Det er hensigten, at der kun

i ganske få tilfælde, vil kunne ske fravigelse af aldersgrænsen,

nemlig i de tilfælde, hvor en fravigelse kan begrundes i ganske

særlige eller i usædvanlige forhold, der ikke bør komme

tjenestemanden til skade. F.eks. er det i enkelte tilfælde ikke

muligt at nå at meddele den pågældende afsked inden det fyldte 60.

år, hvis tjenestemanden ikke har været opmærksom på bestemmelsen

og som følge heraf indsender sin afskedsansøgning så sent, at

Finansministeriet ikke har mulighed for at behandle sagen, inden

tjenestemanden fylder 60 år.

Forslaget forventes ikke at få nævneværdige konsekvenser, idet

Finansministeriet følger en særlig sagsbehandlingsprocedure med

henblik på, at fratræden fra tjenestemandsstillingen normalt kan

ske inden det fyldte 60. år.

Til nr. 7

Forslaget svarer til en ændring i den danske tjenestemandspensionslov

og hænger sammen med reglerne om samordningsfradrag.

Samordningsfradragsreglerne gælder også for tjenestemænd, der er

pensioneret efter reglerne i nærværende lov, når de pågældende

tjenestemænd efter pensioneringen tager bopæl uden for Grønland.

I den danske tjenestemandspensionslov er der ved lovændringen i maj

1986 blevet lovfæstet en hidtil fulgt praksis, hvorefter

tjenestemandspensionister i stedet for en forhøjet

tjenestemandspension i henhold til §§ 6 eller 7 har kunnet vælge

ordinær tjenestemandspension indtil det 67. år, hvor

erhvervsudygtighedsbeløbet til højeste social førtidspension og

samordningsfradraget herfor falder væk.

Baggrunden for denne praksis er, at en tjenestemand med relativ høj

optjent pensionsalder, der tilkendes højeste social

førtidspension, kan komme ud for, at den forhøjelse af pensionen,

der opnås i henhold til §§ 6 eller 7, ikke udgør så stort et beløb

som samordningsfradraget for erhvervsudygtighedsbeløbet.

På baggrund af denne praksis har det været lagt til grund, at

ægtefællen efter en tjenestemandspensionist, der havde valgt den

ordinære pension fremfor tilskadekomstpensionen, har ret til at få

ægtefællepensionen beregnet efter tilskadekomstreglerne.

Begrundelsen herfor har været, at ægtefællen ikke burde bære

risikoen for, at tjenestemandspensionisten dør før det 67. år,

hvor han kan overgå til tilskadekomstpension uden

samordningsfradrag for erhvervsudygtighedsbeløbet, der ikke ydes,

når den pågældende overgår til folkepension.

§§ 4 og 5 fastsatte beløbsgrænser samt de efter § 14 gældende

satser for børnepensionstillæg og børnepension reguleres på samme

måde.

Stk. 2. Opsatte pensioner, der er nævnt i kapitel 5, reguleres med

virkning fra 1. april 1986 efter bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Pensioner og efterindtægt efter bestemmelserne i kap. 1-4

samt ventepenge og rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om statens

tjenestemænd i Grønland dyrtidsreguleres indtil 1. januar 1986 på

samme måde som lønninger til statens tjenestemænd i Grønland. De

enkelte dyrtidsportioner til pension m.v. kan dog for

dyrtidsportioner udløst før 1. januar 1984 højst udgøre 3 pct. af

grundpensionen for hver fulde 3 points« udsving i

reguleringspristallet, medens dyrtidsportioner udløst mellem 1.

januar 1984 og 1. januar 1986, hvor dyrtidsreguleringen

bortfalder, højst kan udgøre 6,75 pct. af grundpensionen.

Stk. 4. Til pensioner og til efterindtægt, jf. kap. 1-4, til

ventepenge og rådighedsløn og til pensioner efter kap. 5, der er

opsat 1. oktober 1985 og senere, ydes dyrtidstillæg på ialt

49.712,00 kr. årligt, dog maksimalt det kronebeløb, som

dyrtidstillægget udgør pr. 1. oktober 1985, jf. stk. 3. Til

pensioner efter kap. 5, der er opsat før 1. oktober 1985, ydes det

dyrtidstillæg, som blev beregnet på fratrædelsestidspunktet.' --/ § 23. Pensioner og efterindtægt efter bestemmelserne i kap. 1-4 samt ventepenge og rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland dyrtidsreguleres på samme måde som lønninger til statens tjenestemænd i Grønland. De enkelte dyrtidsportioner til pensioner m.v. kan dog højst andrage 3 pct. af grundpensionen for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet. Stk. 2. Når der sker generel ændring af lønninger til statens og kommunernes tjenestemænd i Grønland, foretages tilsvarende regulering af de i stk. 1 nævnte pensioner og efterindtægt. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb, de i §§ 4 og 5 fastsatte beløbsgrænser samt de efter § 14 gældende satser for børnepensionstillæg og børnepension reguleres på samme måde. Stk. 3. Pensioner efter kap. 5 reguleres efter bestemmelserne i stk. 1-2, når udbetaling påbegyndes. /--

10. § 39 ophæves. --/ § 39. En tjenestemand, der fratræder sin stilling uden at være berettiget til pension efter § 1, kan i stedet for at bevare ret til opsat pension efter §§ 20, stk. 1-3, 21 og 22 eller til overførselsbeløbet efter § 20, stk. 4, for ansættelsestid forud for denne lovs ikrafttræden vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter bestemmelserne i § 43, stk. 3, i lov om statens tjenestemænd i Grønland af 1964. Stk. 2. Pensionsbidrag, der er tilbagebetalt ved ophør af tjenestemandsansættelse, skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling på ny indbetales efter de hidtidige regler.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget 1. §

1, stk. 1, ændres således

»§ 1. En tjenestemand i Grønland er berettiget til egenpension, når

han efter 10 fulde års ansættelse i en stilling, i hvilken

ansættelsen efter reglerne i §§ 3, 3a og 3b kan medregnes i

pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af

helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig

årsag. En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en

anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig

ansættelse efter prøvetidens udløb og afskediges af denne årsag,

er ikke berettiget til egenpension, med mindre den pågældende har

fået inddraget en pension efter § 9.« --/ § 1. En tjenestemand i Grønland er berettiget til egenpension, når han efter 10 års ansættelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i §§ 3, 3 a og 3 b kan medregnes i pensionsalderen, afskediges på grund af alder, som følge af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller af anden ham utilregnelig årsag. /--

2. § 3, stk. 7, 2. pkt., ændres således

»Stk. 7. Såfremt en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige

kvalifikationer, kan ministeren efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at pensionsalderen forhøjes med indtil 10

år. Ved afsked på grund af alder og ved opgørelse af krav på opsat

pension, fratrædelsesgodtgørelse eller overførselsbeløb til De

Europæiske Fællesskaber efter §§ 20-22 medregnes som forhøjet

pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden.« --/ Stk. 7, 2. punktum. Ved afsked på grund af alder eller ved opgørelse af krav på opsat pension efter §§ 20, stk. 1-3, 21 og 22 eller ved overførsel af det i § 20, stk. 4, nævnte beløb medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden. /--

3. § 3a, stk. 3, og 4, ophæves. --/ Stk. 3. Bestemmelsen i § 39, stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt udtrædelsesgodtgørelsen omfatter tilbagebetalte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelse. Stk. 4. § 20, stk. 5, finder ikke anvendelse, såfremt udtrædelsesgodtgørelsen omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser. /--

4. § 3b, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2. --/ Stk. 2. Bestemmelsen i § 39, stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt tilbagebetalte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser indgår i den i stk. 1 nævnte aktuarmæssige værdi. Stk. 3. § 20, stk. 5, finder ikke anvendelse, såfremt det i stk. 1 nævnte beløb omfatter overførte pensionsbidrag fra tidligere tjenestemandsansættelser. /--

5. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning

overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere

pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen

beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.

Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for

pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været

konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere

pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.«

6. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Finansministeren kan, når ganske særlige forhold taler

derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden

sker umiddelbart efter det fyldte 60. år.«

7. § 11, stk. 2, 2. pkt. affattes således

»Stk. 2. Er den afdøde ægtefælle afgået ved døden som følge af

tilskadekomst i tjenesten, udgør pensionen det beløb, der gælder

for en pensionsalder på 37 år. Det samme gælder, såfremt den

afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension efter § 7.« --/ Det samme gælder, såfremt den afdøde ægtefælle oppebar pension efter § 7. /--

8. § 20-22 affattes således

»§ 20. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3

år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension

efter § 1 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter § 3

medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jf.

stk. 5.

Stk. 2. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende påny

ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 3 kan

medregnes i pensionsalderen.

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i

måneden efter det fyldte 60. år. Indtræder der efter afskedigelsen

erhvervsudygtighed, der medfører tilkendelse af understøttelse fra

det offentlige som følge af mistet erhvervsevne, udbetales

pensionen dog fra samme tidspunkt som understøttelsen.

Stk. 4. Ved død har den pågældendes evt. ægtefælle samt evt. børn,

overfor hvem pågældende havde forsørgelsespligt, indtil deres

fyldte 18. år ret til at få udbetalt en pensionsydelse fra den 1.

i måneden efter dødsfaldet, jf. stk. 6-8. Dette gælder for en

ægtefælle, selvom ægteskabet er indgået efter tjenestemandens

afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet er indgået på

dødslejet, eller efter at den afdøde var fyldt 60 år.

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen

beregnet efter § 5, stk. 1, jf. § 23, på grundlag af

tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved

fratrædelsen.

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den

pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5.

Stk. 7. Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der

ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil

afdøde efter stk. 5 var berettiget. Børnepension kan dog ikke

overstige pension efter § 14, jf. § 23.

Stk. 8. Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen

kan ikke overstige pensionen efter stk. 5. Det samme gælder de

samlede pensioner til efterlevende børn.

§ 11, stk. 2, 2. punktum, foreslås derfor ændret, således at det af

ordlyden klart fremgår, at det afgørende er, om

tjenestemandspensionisten havde ret til tilskadekomstpension, og

ikke, om han rent faktisk oppebar en sådan pension på tidspunktet

for dødsfaldet.

Til nr. 8

Forslaget omhandler bestemmelserne vedrørende opsat pension (§ 20),

fratrædelsesgodtgørelse (§ 21) og særlige bestemmelser vedrørende

overførselsbeløb ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske

Fællesskaber (§ 22). Der er herved foretaget en systematisk

ændring af gældende pensionslov (§§ 20-22), jf. bilag 1.

De indholdsmæssige ændringer er følgende: Regulering af den opsatte

pension, mulighed for fratrædelsesgodtgørelse, hjemmel for

finansministeren til at fastsætte et overførselsbeløb til EF i

stedet for den lovbundne beregning af et sådant overførselsbeløb,

samt hjemmel for finansministeren til efter forelæggelse for

lønningsrådet i bekendtgørelse at fastsætte regler og principper

for fratrædelsesgodtgørelse, overførselsbeløb og - i

overensstemmelse med hidtidige retningslinier - for

genindbetalingsbeløb m.v. samt forrentning heraf.

En sådan samling i een bekendtgørelse vil gøre disse retningslinier

lettere at overskue.

Den fremtidige regulering af opsatte pensioner fremgår af ændringen

under nr. 9.

Om de enkelte bestemmelser skal iøvrigt bemærkes: Til § 20

Bestemmelsen opstiller i stk. 1 betingelserne for retten til opsat

pension, der efter forslaget fortsat vil være hovedreglen.

Stk. 2 omhandler ophør af retten til opsat pension. Bestemmelsen

svarer til § 20, stk. 3, i den gældende lov.

Stk. 3 omhandler udbetaling af opsat pension. Bestemmelsen svarer

til § 20, stk. 2, i den gældende lov.

Stk. 4 omhandler den efterlevende ægtefælles og børns ret til opsat

pension. Bestemmelsen svarer til § 21 og § 22, stk. 1 og 3 i den

gældende lov.

Stk. 5 indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for den

opsatte pension. Bestemmelsen svarer til § 20, stk. 1, 1. pkt. i

den gældende lov.

Stk. 6 vedrører beregningen af den opsatte pensions størrelse til den

efterlevende ægtefælle, og svarer til § 21, stk. 1, 1. pkt. i den

gældende lov.

Stk. 7 vedrører beregningen af opsat pension til børn. Sådan pensions

størrelse foreslås maksimeret til beløb svarende til børnepension

efter satserne i § 14.

Stk. 8 omhandler begrænsning af de opsatte pensioner til efterlevende

ægtefæller og børn og svarer til § 22, stk. 2 i den gældende lov.

Til § 21

I stk. 1 foreslås åbnet mulighed for, at finansministeren efter

indhentet udtalelse fra lønningsrådet kan bestemme, at fratrædende

tjenestemænd i stedet for opsat pension kan få en

fratrædelsesgodtgørelse, der skal anvendes til pensionsformål.

Det forudsættes, at pensionsforsikring m.v., der tegnes for en

udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, skal sikre ret til løbende

ydelse af alders- og/eller invalidepension og tillige ved død

sikre pension til efterlevende ægtefælle og børn, og at den ikke

senere kan tilbagekøbes uden Finansministeriets samtykke.

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor

fratrædelsesgodtgørelser vil virke mere mobilitetsfremmende end

ydelse af opsat pension, f.eks. ved overgang til

overenskomstansættelse inden for det offentlige, hvortil er

knyttet en pensionsordning.

Fratrædelsesgodtgørelserne forudsættes ydet efter regler fastsat på

grundlag af beregning af kapitalværdien af optjente

pensionsrettigheder. Da sådanne aktuarmæssige beregninger især

afhænger af forskelsrenten mellem den effektive forrentning, der

kan forventes opnået af opsparede pensionsmidler, og de forventede

stigninger fremover af tjenestemandspensionerne, er det fundet

hensigtsmæssigt, at regler om fratrædelsesgodtgørelsernes

størrelse fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse

fra lønningsrådet.

Stk. 2 svarer til § 39, stk. 1, i den gældende lov.

Stk. 3 svarer til § 39, stk. 2, i den gældende lov. Bestemmelsen er

udvidet til også at omhandle genindbetaling af udbetalte

fratrædelsesgodtgørelser, således at de nærmere regler om

tilbageføringen foreslås fastsat af finansministeren. Til § 22

I henhold til den gældende lovs § 20, stk. 4, er tjenestemænd eller

tidligere tjenestemænd ved tjenestemandsansættelse i EF berettiget

til - mod bortfald af retten til opsat pension - at få overført

et beløb fra statskassen, der for hvert pensionsalderår udgør 5

pct. af den årlige pensionsgivende lønning på

fratrædelsestidspunktet som tjenestemand i staten m.v. med tillæg

af 0,15 pct. af samme lønning for hvert fulde år, ansættelse som

tjenestemand i staten m.v. er sket efter det fyldte 25. år.

Denne formel for beregning af beløbsoverførsler til EF er den samme,

som anvendes ved individuelle overgange mellem

tjenestemandsstillinger i staten og i kommuner i henhold til en

aftale, der i 1975 blev indgået mellem Finansministeriet og de

kommunale organisationer m.v.

De aktuarmæssige forudsætninger ændres med tiden, og forudsætningerne

for beregningsformlen kan derfor afvige fra dem, der nu måtte

blive lagt til grund for beregningen af fratrædelsesgodtgørelserne

efter den foreslåede § 21. Hertil kommer, at der ikke sker

realrenteafgiftsbeskatning af overførte beløb til EF. Som følge

heraf er det fundet hensigtsmæssigt, at en særlig beregningsformel

for overførselsbeløb til EF ikke fastsættes i loven, men af

finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet.

Den foreslåede adgang til eventuel ydelse af en

fratrædelsesgodtgørelse i stedet for opsat pension til

tjenestemænd, der fratræder, jf. § 21, må i henhold til

EF-tjenestemandsvedtægten indebære, at der tilvejebringes hjemmel

i § 22, stk. 1, til, at en tidligere tjenestemand ved

tjenestemandsansættelse i EF kan vælge at få en sådan

fratrædelsesgodtgørelse overført fra statskassen til EF mod

bortfald af retten til opsat pension eller det nævnte

overførselsbeløb.

Bestemmelsen i stk. 2 om genindbetaling ved genansættelse i

tjenestemandsstilling i staten m.v. af et til EF overført beløb

svarer til den gældende lovs § 20, stk. 5, jf. § 3a og § 3b, idet

dog de nærmere regler om tilbageføringen foreslås fastsat af

finansministeren, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3

og 4.

Til § 23

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, svarer med en redaktionel

ændring til stk. 2 i den gældende lov.

I stk. 2 foreslås, at fremtidige opsatte pensioner reguleres på samme

måde som andre tjenestemandspensioner. Krav på opsatte pensioner,

der er opnået ved fratræden før ændringslovens ikrafttræden, vil

blive justeret efter den regulering af tjenestemandspensioner, der

sker fra ikrafttrædelsestidspunktet. Det vil sige, at såvel de

allerede opsatte pensioner fra reguleringstidspunktet pr. 1. april

1986 som fremtidige opsatte pensioner forhøjes med samme

kronebeløb som en tilsvarende aktuel pension på samme skalatrin og

med samme pensionsalder.

Med forslagets stk. 3 og stk. 4 vil det maksimale dyrtidstillæg

fremgå direkte af loven. Der henvises iøvrigt til lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Ændringen er af redaktionel karakter, da bestemmelserne er overført

til § 21, stk. 2 og 3.

§ 21. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet

for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der

skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan

godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes

uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være

berettiget til pension efter § 1, kan for ansættelsestid forud for

1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter

bestemmelserne i § 43, stk. 3 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland af 1964 i stedet for at bevare ret til opsat pension

eller evt. fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet

efter § 22.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved

ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse

efter stk. 1, skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet.

§ 21. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet bestemme, at en fratrædende tjenestemand i stedet

for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der

skal anvendes som indbetaling til en pensionsordning, der kan

godkendes af finansministeren, og som ikke senere kan tilbagekøbes

uden finansministerens samtykke.

Stk. 2. En tjenestemand, som fratræder sin stilling uden at være

berettiget til pension efter § 1, kan for ansættelsestid forud for

1. juli 1969 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter

bestemmelserne i § 43, stk. 3 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland af 1964 i stedet for at bevare ret til opsat pension

eller evt. fratrædelsesgodtgørelse eller til overførselsbeløbet

efter § 22.

Stk. 3. Pensionsbidrag, der i henhold til stk. 2 er udbetalt ved

ophør af tjenestemandsansættelse, samt fratrædelsesgodtgørelse

efter stk. 1, skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling

tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren

efter forelæggelse for lønningsrådet.

§ 22. Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber

kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra

statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført

fratrædelsesgodtgørelse efter § 21 eller et af finansministeren

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat

overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk.

1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres

efter regler, der fastsættes af finansministeren efter

forelæggelse for lønningsrådet.«

9. § 23 affattes således

»§ 23. Når der sker generel ændring af lønninger til statens

tjenestemænd i Grønland, foretages tilsvarende regulering af

pensioner og efterindtægt, jf. kapitel 1-4, samt af ventepenge og

rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb, de i

§ 22. Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber

kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra

statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført

fratrædelsesgodtgørelse efter § 21 eller et af finansministeren

efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat

overførselsbeløb.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen eller overførselsbeløbet efter stk.

1 skal ved genansættelse i tjenestemandsstilling tilbageføres

efter regler, der fastsættes af finansministeren efter

forelæggelse for lønningsrådet.« --/ § 20. En tjenestemand, der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, og som fratræder tjenesten uden at være berettiget til pension efter § 1, har ret til en pensionsydelse svarende til egenpension beregnet efter § 5, jf. § 23, på grundlag af hans pensionsalder og pensionsgivende lønningsindtægt ved fratrædelsen (opsat pension). Dette gælder dog ikke, hvis tjenestemanden overgår til anden ansættelse, som efter § 3 medregnes i hans pensionsalder, eller ansættes som tjenestemand under De Europæiske Fællesskaber og til Fællesskaberne fra statskassen får overført det i stk. 4 nævnte beløb. Stk. 2. Opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Indtræder der efter afskedigelsen erhvervsudygtighed, der medfører tilkendelse af understøttelse fra det offentlige som følge af mistet erhvervsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som understøttelsen. Stk. 3. Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende på ny ansættes i en stilling, i hvilken ansættelsen efter § 3 kan medregnes i hans pensionsalder. Stk. 4. Retten til opsat pension ophører endvidere, såfremt den pågældende senere ansættes som tjenestemand under De Europæiske Fællesskaber og til Fællesskaberne fra statskassen får overført et beløb, der for hvert pensionsalderår efter §§ 3, 3 a og 3 b udgør 5 pct. af den årlige pensionsgivende lønningsindtægt på fratrædelsestidspunktet som tjenestemand i staten i Grønland med tillæg af 0,15 pct. af nævnte lønningsindtægt for hvert fulde år, ansættelsen som tjenestemand i staten i Grønland er sket efter det fyldte 25. år. Stk. 5. Ved genansættelse i en statstjenestemandsstilling i Grønland må et til De Europæiske Fællesskaber efter stk. 4 overført beløb på ny indbetales. § 21. Når en person, der var berettiget til opsat pension, afgår ved døden, har ægtefællen ret til en pension, der udgør 2/3 af den pension, hvortil afdøde var berettiget. Dette gælder dog ikke, hvis ægteskabet blev indgået på dødslejet eller efter, at den afdøde ægtefælle var fyldt 60 år. Stk. 2. Pension efter stk. 1 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet. § 22. Når en person, der var berettiget til opsat pension, afgår ved døden, er børn, over for hvem han havde forsørgelsespligt, fra den 1. i måneden efter dødsfaldet berettiget til en pension, der for hvert barn udgør 10 pct. af den pension, hvortil afdøde var berettiget. For så vidt der ikke udbetales ægtefællepension, udgør pensionen for hvert barn 20 pct. af den opsatte pension. Stk. 2. Pension efter stk. 1 i forbindelse med pension til ægtefællen kan dog ikke overstige pensionen efter § 20. Det samme gælder de samlede pensioner til efterlevende børn. Stk. 3. Retten til børnepension efter stk. 1 vedvarer indtil barnets fyldte 18. år. /--

9. § 23 affattes således

»§ 23. Når der sker generel ændring af lønninger til statens

tjenestemænd i Grønland, foretages tilsvarende regulering af

pensioner og efterindtægt, jf. kapitel 1-4, samt af ventepenge og

rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om statens tjenestemænd i

Grønland. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb, de i

Ingen

Nr LSF 94

Forslag til Lov om ændring af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Fremsat af statsministeren (Poul Schluter)

den 18. november 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1987

LOV nr 847 af 23/12/1987