1987 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN VÆRDIPAPIRCENTRAL

§ 1

I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983, som senest ændret ved lov nr. 318 af 4. juni 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 3, indsættes efter »det kontoførende institut«: »,

jf. dog § 11«.

2. I § 10 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Det kontoførende institut kan efter aftale med

Værdipapircentralen udsende meddelelser på Værdipapircentralens

vegne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at der i visse

tilfælde ikke skal gives meddelelse.«

3. § 11 affattes således

» § 11. Når registrering af en aftale om rettigheder over

fondsaktiver er endeligt gennemført i Værdipapircentralen, kan en

godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med

nogen indsigelse mod gyldigheden af den førstnævnte aftale. Dog

bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk

eller voldelig tvang.«

§ 1

I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983, som senest ændret ved lov nr. 318 af 4. juni 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 3, indsættes efter »det kontoførende institut«: »,

jf. dog § 11.«.

2. I § 10 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Det kontoførende institut kan efter aftale med

Værdipapircentralen udsende meddelelser på Værdipapircentralens

vegne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at der i visse

tilfælde ikke skal gives meddelelse.«.

3. § 11 affattes således

» § 11. Når en aftale om rettigheder over registrerede fondsaktiver

er registreret i Værdipapircentralen, kan en godtroende erhverver

ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af den

registrerede aftale. Dog bevares den indsigelse, at aftalen er

ugyldig som følge af falsk eller voldelig tvang«.

§ 1

I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 27.

april 1983, som senest ændret ved lov nr. 318 af 4. juni 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 3, indsættes efter »det kontoførende institut«: »,

jf. dog § 11«.

2. I § 10 indsættes som stk. 2 og 3

»Stk. 2. Det kontoførende institut kan efter aftale med

Værdipapircentralen udsende meddelelser på Værdipapircentralens

vegne.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at der i visse

tilfælde ikke skal gives meddelelse.«

3. § 11 affattes således

» § 11. Når registrering af en aftale om rettigheder over

fondsaktiver er endeligt gennemført i Værdipapircentralen, kan en

godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med

nogen indsigelse mod gyldigheden af den førstnævnte aftale. Dog

bevares den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge af falsk

eller voldelig tvang.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget er at ændre værdipapircentralloven

således, at der åbnes mulighed for en decentral udsendelse af

ændringsmeddelelser gennem de kontoførende institutter.

Udsendelse af ændringsmeddelelser er hidtil foretaget af

Værdipapircentralen, men da de kontoførende institutter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer, udtrækning af

obligationer og rentetilskrivninger udsender meddelelser, der i

stor udstrækning indeholder de samme oplysninger som optages i de

ændringsmeddelelser, som Værdipapircentralen udsender, er der

fremkommet så store »papirstrømme«, at der fra mange sider er

udtrykt ønske om en begrænsning.

Udsendelse af disse identiske oplysninger flere gange til samme

modtager belaster desuden værdipapirsystemet med betydelige

omkostninger. Værdipapircentralen udsendte i 1985 ca. 3-3,5 mio.

ændringsmeddelelser. Når aktier og investeringsforeningsandele i

april 1988 inddrages i Værdipapircentralen, vil antallet af

ændringsmeddelelser forøges med 50 pct.

2. Allerede inden gennemførelsen af lov om en værdipapircentral i

1980 var der bestræbelser i gang for at få industriministeren til

at fremsætte ændringsforslag, således at der kunne åbnes mulighed

for decentral udsendelse af ændringsmeddelelser.

Det fremgår af bemærkningerne til loven i 1980, at man fandt det

nødvendigt for at hindre misbrug, at der direkte fra

Værdipapircentralen blev givet meddelelse om stedfundne

registreringer, således at der var en klar fysisk adskillelse

mellem de personer, der foretager registreringsforanstaltninger,

og de personer, der afsender meddelelser om den foretagne

registrering. Under de efterfølgende udvalgsarbejder og ved

drøftelse med Tilsynet med Banker og Sparekasser og

Justitsministeriet har der været enighed om, at sikkerheden og

datadisciplinen i de kontoførende institutter ikke på daværende

tidspunkt kunne anses for tilstrækkelig til, at en omlægning af

en udsendelse af ændringsmeddelelserne har kunnet anbefales.

Industriministeriet har derfor ikke hidtil kunnet imødekomme

ønsker herom.

3. På Tilsynet for Banker og Sparekassers foranledning blev der i

1984 iværksat en større risikoanalyse af værdipapirsystemet som

helhed.

Rapporten, der er resultatet af denne analyse, er udarbejdet af

statsautoriseret revisor Arne Lenstrup og civilingeniør,

lic.tech. Mogens D. Rømer. Rapporten forelå i december 1986 og

dens konklusion er, at værdipapirsystemet er overordentligt godt

og stabilt.

Allerede i januar 1986 blev der afgivet en delrapport om bl.a.

udsendelse af ændringsmeddelelser. Delrapporten anbefalede, at

ændringsmeddelelser tillades udsendt af det kontoførende

institut, hvis der er indgået en aftale mellem

Værdipapircentralen og det kontoførende institut om, at

instituttet i overensstemmelse med værdipapircentralloven

foretager udsendelse af ændringsmeddelelser på

Værdipapircentralens vegne. Endvidere skal det kontoførende

institut påtage sig at følge de af Værdipapircentralen til enhver

tid udstedte sikkerhedsforskrifter om udsendelse af

ændringsmeddelelser, herunder især, at der foreligger en klar

personmæssig adskillelse mellem det personale, der forestår

udsendelsen af ændringsmeddelelserne, og det personale der

foretager prøvelse af anmeldelserne eller indrapporteringen heraf

til Værdipapircentralen.

Med baggrund i risikoanalyserapporten har der været nye drøftelser

med Tilsynet med Banker og Sparekasser og Justitsministeriet.

Såvel Tilsynet med Banker og Sparekasser som Justitsministeriet

er nu positive overfor lovændringerne under forudsætning af, at

de af Tilsynet med Banker og Sparekasser angivne retningslinier,

som nævnt nedenfor i pkt. 2 i bemærkningerne til forslagets

enkelte bestemmelser, opfyldes. Det er herved en nødvendig

forudsætning, at Værdipapircentralen på objektivt grundlag hæfter

for fejl m.v., som begås af det kontoførende institut.

4. Det bemærkes, at Tilsynet med Banker og Sparekasser som led i en

strukturomlægning i Industriministeriet pr. 1. januar 1988

forudsættes sammenlagt med Forsikringstilsynet til Finanstilsynet.

5. Forslaget har været forelagt Værdipapircentralen,

Justitsministeriet, Budgetdepartementet,

Administrationsdepartementet, Boligministeriet, Tilsynet med

Banker og Sparekasser, Forsikringstilsynet, Danmarks

Nationalbank, Den Danske Bankforening, Danmarks

Sparekasseforening, Realkreditrådet, Danske Børsmæglerselskaber,

Industrirådet, Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet,

Medarbejderrepræsentationen i Værdipapircentralens Bestyrelse,

Danske Bankfunktionærers Landsforening, Forbrugerrådet, ATP,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, Kongeriget

Danmarks Hypotek- og Finansforvaltning, Postgirokontoret og

Statsanstalten for Livsforsikring.

6. Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for statskassen,

amter og kommuner.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 8, stk. 1 indeholder en generel regel om, at

rettigheden over registrerede fondsaktiver skal registreres for

at opnå omsætningsbeskyttelse, dvs. beskyttelse mod fortabelse af

en ret ved senere retsforfølgning (udlæg eller konkurs) eller ved

aftaler med en senere godtroende erhverver. Bestemmelsen svarer

til tingslysningslovens § 1, stk. 1.

Ændringsforslaget har til formål at faststlå, at der, foruden

hovedreglen i § 8, stk. 3, om at registreringens retsvirkninger

regnes fra anmeldelsen til det kontoførende institut, findes en

speciel regel i § 11. Ifølge § 11 er det den endelige

registrering i Værdipapircentralen, der er det afgørende

tidspunkt for, at en godtroende erhverver ikke kan mødes med

nogen indsigelse mod gyldigheden af den registrerede aftale.

Til nr. 2

I forslaget til stk. 2 gives der det kontoførende institut mulighed

for på Værdipapircentralens vegne at udsende meddelelser om den

registrering, der er foretaget. Det er en forudsætning, at

nedenstående retningslinier er fulgt.

Det vil dog fortsat være Værdipapircentralen der er ansvarlig på

objektivt grundlag for fejl m.v., som begås af det kontoførende

institut, herunder også forsætlige handlinger, der foretages af

ansatte i forbindelse med anmeldelser og udsendelse af

ændringsmeddelelser.

Tilsynet med Banker og Sparekasser har foreslået følgende

retningslinier for decentral udsendelse

- Værdipapircentralen og det kontoførende institut skal indgå en

aftale om, at det kontoførende institut i overensstemmelse med

lov om en værdipapircentral foretager udsendelse af

ændringsmeddelelser på Værdipapircentralens vegne.

- Det kontoførende institut skal påtage sig at følge de af

Værdipapircentralen til enhver tid udstedte sikkerhedsforskrifter

for udsendelse af ændringsmeddelelser.

- I det kontoførende institut skal der etableres interne

forretningsgange, der sikrer adskillelse mellem på den ene side

de medarbejdere, som er beskæftiget med eller har mulighed for at

foretage indrapportering og på den anden side de medarbejdere,

som har adgang til eller er beskæftiget med kontrol, håndtering

og forsendelse af de af det kontoførende institut udskrevne

ændringsmeddelelser, uanset hvor i instituttets organisation

medarbejderne måtte befinde sig.

- Udskrivningen skal foretages på grundlag af data dannet i og

modtaget fra Værdipapircentralen.

- Forsendelse fra det kontoførende institut skal ske uden unødig

forsinkelse, dvs. at et to-døgns krav opretholdes.

- Det kontoførende institut skal tilrettelægge procedurer for

behandlingen af returpost, således at denne bliver modtaget og

behandlet af medarbejdere, der ikke er beskæftiget med eller har

mulighed for at foretage indrapportering.

- Der skal etableres betryggende regler for indkomne reklamationer,

således at det sikres, at reklamationer ikke fremføres overfor og

behandles af den eller de personer, som enten kan have

foranlediget fejl, eller som i svigagtig hensigt har indledt

eller gennemført transaktionen.

Såfremt der ikke mellem Værdipapircentralen og det kontoførende

institut indgås ovennævnte aftale, vil det være

Værdipapircentralen, der har pligt til at udsende

ændringsmeddelelser.

Forslaget til stk. 3 har til formål at give en bemyndigelse til

Finanstilsynet, således at der kan fastsættes regler for

undladelse af udsendelse af ændringsmeddelelser. Der sigtes med

bestemmelsen bl.a. til aktieretter og tegningsretter, hvor kunden

typisk har fået meddelelse forud for aktieudvidelsen.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at det nu er den endelige registrering

i Værdipapircentralen, der er det afgørende tidspunkt for,

hvornår der indtræder beskyttelse mod indsigelse vedrørende

gyldigheden af en aftale om rettigheder over registrerede

fondsaktiver. Registreringens retsvirkninger skal således ikke

regnes fra anmeldelsen til det kontoførende institut, jf. pkt. 1.

Med det foreliggende forslag undgås, at afsendelsen af

ændringsmeddelelse får betydning for ekstinktionen.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1988. Det er af stor

betydning, at loven er trådt i kraft, inden aktier og

investeringsforeningsandele skal konverteres til edb i april 1988.

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. december

1987

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Ingen

Nr LSF 90

Forslag til Lov om ændring af lov om en værdipapircentral

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 17. december 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1987

Lov nr. 859 af 23/12/1987