1987 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM INDUSTRIMINISTERIETS ERHVERVSANKENÆVN

§ 1. Industriministeriets Erhvervsankenævn er klageinstans for

administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov

eller i henhold til lov.

Stk. 2. Ankenævnet er i sin virksomhed uafhængig af instrukser

vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 2. Ankenævnet består af en formand, et antal næstformænd og et

antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2. Formandskabets og nævnets medlemmer beskikkes af

industriministeren for en periode af 4 år. Formandsskabets

medlemmer skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til

landsdommer. Nævnets medlemmer udpeges blandt personer, der har

kendskab til erhvervsforhold, herunder kapitalmarkedsforhold,

nationaløkonomi og forsikringsmatematik.

§ 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller

næstformand, og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer,

der udpeges af formanden efter regler fastsat af

industriministeren.

§ 4. Klager over de afgørelser, der træffes i medfør af § 1, stk. 1,

skal indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn.

Stk. 2. Sagsbehandlingen ved ankenævnet er skriftlig. Hvor særlige

grunde taler derfor, kan formanden dog bestemme, at mundtlig

forhandling skal finde sted.

§ 5. Ankenævnet kan tillade en tredjemand eller offentlig myndighed,

der har en retlig interesse i udfaldet af en sag, at indtræde i

sagen til støtte for klageren eller den indklagede styrelse.

§ 6. En klage har ikke opsættende virkning, med mindre dette er

fastsat i anden lovgivning. Hvor særlige grunde taler derfor, kan

ankenævnet dog bestemme, at en klage tillægges opsættende

virkning.

§ 7. Industriministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets

virksomhed, herunder regler om sagsbehandling og regler om, at

klagerne skal betale et gebyr for at få behandlet en klage.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Forslaget har til formål at oprette Industriministeriets

Erhvervsankenævn.

For Industriministeriets vedkommende er adgangen til at rekurere

afgørelser i vidt omfang afskaffet, enten ved oprettelse af

ankenævn, ved indførelse af en rådsorganisation med endelige

afgørelser eller ved at gøre institutionernes afgørelser

administrativt endelige. Dette er et led i en almindelig udvikling

siden begyndelsen af 70-erne, hvor det blev anerkendt, at

departementer ikke bør beskæftige sig med konkret sagsbehandling,

hverken som førsteinstans eller som ankeinstans.

I dag er der således på mange centrale lovgivningsområder under

Industriministeriet oprettet ankenævn. Her skal peges på

Monopolankenævnet, Patentankenævnet, Butikstidsankenævnet og

Besætningsnævnet.

2. For borgere er klagebehandlingen ved ankenævn fremfor rekurs til

ministeren mere betryggende under hensyn til ankenævnets

uafhængige stilling og sammensætning. For centraladministrationen

vindes der typisk ikke værdifuld indsigt i sagsområdet eller

effektive styringsmuligheder ved rekursbehandling. Styring gennem

tilfældig ankesagsbehandling er ikke hensigtsmæssig.

3. Under Industriministeriet findes der stadig væsentlige områder,

hvor adgangen til ved rekurs at indbringe institutionernes

afgørelser for departementet er uændret. Det er i særlig grad

tilfældet for de institutioner, som administrerer selskabs- og

kapitalmarkedslovgivningen, dvs. Aktieselskabs-Registeret, Bank-

og Sparekassetilsynet samt i et vist omfang Forsikringstilsynet.

Erhvervsankenævnets oprettelse er et led i Industriministeriets

strukturomlægning, der bl.a. medfører, at Aktieselskabs-Registeret

omdannes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Forsikringstilsynet

og Tilsynet med Banker og Sparekasser sammenføres i

Finanstilsynet.

Lovforslaget har til formål primært at lade Erhvervsankenævnet være

klageinstans for den lovgivning, der administreres af ovennævnte

styrelser.

De sager, der for tiden bliver tale om at kunne indbringes for

ankenævnet, er afgørelser efter lov om aktieselskaber, lov om

anpartsselskaber, lov om visse selskabers aflæggelse af årsregskab

m.v., lov om banker og sparekasser m.v., lov om visse

kreditinstitutter, lov om visse spare- og udlånsvirksomheder m.v.,

lov om investeringsforeninger, lov om Københavns Fondsbørs, lov om

en værdipapircentral, lov om realkreditlignende lån og

andelsboliglån m.v., lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn

med pensionskasser.

Herved opnås, at ankenævnet bliver kompetent i alle sammenlignelige

sager, hvor et fælles ankenævns behandling kan sikre ensartethed i

praksis.

Samtidig med oprettelsen af Erhvervsankenævnet nedlægges

Forsikringsnævnet. Forsikringsnævnet har bl.a. behandlet klager

over afgørelser efter bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed,

der antages at være af særlig indgribende karakter eller af

kompliceret art.

4. Forslaget har under udarbejdelsen været forelagt følgende til

udtalelse: Industrirådet, LO, Dansk Arbejdsgiverforening,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Den danske Bankforening, Danmarks

Sparekasseforening, Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation, Foreningen af Fondsbørsvekselerere,

Foreningen af Firma-Pensionskasser, Pensionskasserådet,

Assurandør-Societetet, FDB, Butikshandelens Fællesråd, Dansk

Organisation for Detailhandelskæder, Det Danske Handelskammer og

Håndværksrådet.

5. Forslaget forventes ikke at medføre øget personaleforbrug for

staten. Forslaget vil medføre, at der skal ske en særskilt

vederlæggelse til nævnsmedlemmer. Det er ikke muligt at angive

udgifterne, som vil blive afholdt inden for ministeriets rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved oprettelse af Industriministeriets Erhvervsankenævn er det

tillagt afgørende vægt, at nævnet er uafhængigt af de øvrige

administrative myndigheder, og at det både repræsenterer og råder

over den fornødne sagkundskab.

Nævnets status som en selvstændig og uafhængig myndighed er fastslået

i stk. 2, hvor det er foreskrevet, at det ikke kan modtage

instruktioner om, hvorledes den enkelte sag skal afgøres.

Ved stk. 3 fastslås det, at Erhvervsankenævnet er øverste

administrative myndighed med hensyn til de sager, der kan

indbringes for nævnet. Nævnet er dog som andre administrative

myndigheder undergivet ombudsmandens kontrol. Nævnets afgørelser

er undergivet den almindelige domstolskontrol.

Til § 2

Efter forslaget forestås nævnets virksomhed af et formandsskab samt

et antal sagkyndige medlemmer. Som det fremgår af de almindelige

bemærkninger, er det tanken, at nævnet skal behandle afgørelser,

der træffes af Finanstilsynet i henhold til

pengeinstitutlovgivningen m.v. og forsikringslovgivningen og af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for så vidt angår

selskabslovgivningen. Nævnets opgave er at behandle sager og

træffe afgørelser efter en juridisk og fagmæssig bedømmelse af

sagens omstændigheder. Ankenævnets opgave er således at behandle

såvel de retlige som de hermed forbundne skønsmæssige forhold i de

berørte styrelsers afgørelser. Afgrænsningen af de spørgsmål, der

kan indbringes for ankenævnet, er foretaget i de pågældende love.

Nævnet består af et formandsskab, der skal opfylde betingelserne for

at blive udnævnt til landsdommer. Lovteksten åbner mulighed for

udpegning af såvel en formand som eventuelle næstformænd, ligesom

man har undladt i lovteksten at tage stilling til, hvor mange

sagkyndige der skal udpeges. Det skyldes usikkerhed om, hvor mange

sager der indbringes for nævnet. Opmærksomheden skal dog henledes

på § 3, hvor det fastslås, at der ved afgørelsen af hver enkelt

sag mindst deltager formanden og 2 sagkyndige.

Nævnet skal desuden bestå af uvildige sagkyndige, der har en speciel

sagkundskab på de områder, hvor nævnet får tillagt kompetencen til

at behandle klagesager. Der agtes udpeget personer, der har

kendskab til erhvervsforhold, herunder kapitalmarkedsforhold,

nationaløkonomi samt forsikringsmatematik.

Til § 3

Det foreslås, at formanden og 2 sagkyndige deltager ved afgørelsen af

den enkelte sag. Der fastslås, at industriministeren fastsætter

retningslinier for udvælgelse af nævnsmedlemmer. Baggrunden herfor

er, som det også fremgår af bemærkningerne til § 2, at der er tale

om indbringelse af vidt forskellige sagstyper, hvor forskellig

ekspertise er fornøden.

Der er mulighed for at bestemme, at 4 medlemmer deltager ved en sags

behandling. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der er tale om en

sag af kompliceret art, hvor det er påkrævet med flere sagkyndiges

vurdering.

Til § 4

Det fastslås som hovedregel, at sagsbehandlingen under

nævnsbehandlingen er skriftlig. Klageren vil naturligvis have krav

på at blive gjort bekendt med sagens akter. Klageren og den

myndighed, hvis afgørelse indklages, har adgang til efter begæring

at møde for nævnet, medmindre nævnet skønner denne ret overflødig.

¬mt1Til § 5

Der gives tredjemænd og offentlige myndigheder mulighed for at

indtræde i sagen til støtte for klageren eller den indklagede

myndighed, såfremt de har retlig interesse i udfaldet af en for

ankenævnet verserende sag. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger

en retlig interesse, træffes i første instans af ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse herom er underkastet domstolsprøvelse.

Til § 6

Som hovedregel har klager ikke opsættende virkning. Der er dog

tillagt ankenævnet en mulighed for at bestemme, at klagen skal

have opsættende virkning, hvor særlige grunde taler herfor.

Til § 7

Ministeren vil i medfør af denne bestemmelse udarbejde en række

detailregler, som man ikke har fundet nødvendigt at optage i selve

lovteksten, eller som følger af forvaltningsloven. Der vil således

kunne gives regler om kompetenceforholdene inden for nævnet, om

sagernes forberedelse, om fremgangsmåden ved udpegning af

medlemmer til nævnet, om medlemmernes vederlæggelse og om nævnets

sekretariat. Det vil være af væsentlig betydning, at der

fastsættes sådanne regler for nævnets virksomhed, der sikrer en

effektiv, hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med skyldig

hensyntagen til væsentlige fundamentale retssikkerhedsmæssige

principper.

Ingen

Nr LSF 85

Forslag til Lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 18. november 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987

LOV nr 858 af 23/12/1987