1987 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKIBSREGISTRERINGSLOVEN M.FL. LOVE (OVERFØRSEL AF BEFØJELSER TIL SØFARTSSTYRELSEN)

§ 1

I skibsregistreringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 14.

februar 1986, som ændret ved lov nr. 261 af 22. maj 1986,

foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »chefen for skibsregistret« til

»skibsregistrator«.

2. I § 4 ændres »Statens Skibstilsyn« til: »Søfartsstyrelsen«.

3. § 43 affattes således

Ȥ 43. Skibe, hvis registertonnage er mindre end 20 tons brutto, og

skibe, som i medfør af § 2, stk. 3, er undtaget fra

anmeldelsespligten til Skibsregistret, skal anmeldes til

fartøjsfortegnelsen. Anmeldelsespligten er betinget af, at skibet

er færdigbygget og i dansk eje, jf. sølovens § 1.

Stk. 2. Lystfartøjer kan ikke optages i fartøjsfortegnelsen.

Industriministeriet kan endvidere bestemme, at grupper af mindre

skibe ikke kan optages i denne fortegnelse.

Stk. 3. Fartøjsfortegnelsen føres af Skibsregistret.

Stk. 4. Når et skib er endeligt indført i fartøjsfortegnelsen,

udstedes et nationalitetsbevis.

Stk. 5. Bestemmelserne i afsnit I med undtagelse af § 4, § 5, stk.

4-6, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, §§ 8-13, §§ 15-16, § 28,

stk. 2, og §§ 29-42 finder med de fornødne lempelser tilsvarende

anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Industriministeriet fastsætter nærmere bestemmelser herom.«.

4. Efter § 43 indsættes

»§ 43 a. Skibsregistrator træffer efter aftale med Direktoratet for

toldvæsenet bestemmelse om, hvornår de enkelte fartøjsfortegnelser

flyttes fra distriktstoldkamrene til Skibsregistret.«.

5. § 53, stk. 4, ophæves.

6. Efter § 56 indsættes: »§ 56 a. Henlægger industriministeren

sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.«.

§ 2

I lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning foretages følgende

ændringer

1. Overalt i loven ændres »direktøren«, »statens skibstilsyn« og

»direktøren for søfartsuddannelsen« til: »Søfartsstyrelsen«.

2. § 2, nr. 1, udgår.

Nr. 2-13 bliver herefter nr. 1-12.

3. I § 10, stk. 2, ændres »Skibstilsynets Meddelelser« til

»Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.

4. Efter § 15 indsættes: »15 a. Henlægger industriministeren sine

beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren

fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.«.

§ 3

I Sønæringslov, lov nr. 240 af 6. juni 1985, foretages følgende

ændringer

1. I § 1, nr. 3, ændres »direktøren for statens skibstilsyn« til

»Søfartsstyrelsen«.

2. I § 43, stk. 1, ændres »direktoratet for søfartsuddannelsen« til

»Søfartsstyrelsen«.

§ 4

I lov nr. 48 af 31. januar 1973 om mønstring af søfarende m.v.

foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Handelsministeren« og

»Mønstringsmyndigheden« til: »Søfartsstyrelsen«.

2. § 4 affattes således

»§ 4. Søfartsstyrelsen fastsætter regler for indberetning om

førerskifte i danske skibe.«.

3. § 5, stk. 1, affattes således

»Søfartsstyrelsen fører kontrol med mønstring og kontrol med, at

lovgivningens forskrifter om skibes besætning overholdes.«.

4. § 6 udgår.

§ 5

I lov om forhyring af skibsmandskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 87 af

26. februar 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »direktoratet for søfarende« til

»Søfartsstyrelsen«.

2. I kapitel I indsættes efter § 4

»§ 5. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen eller anden myndighed, kan ministeren fastsætte

regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.«.

§ 6

I Dykkerlov, lov nr. 214 af 23. maj 1979, foretages følgende

ændringer

1. Overalt i loven ændres »direktoratet«, »direktøren for statens

skibstilsyn«, »statens skibstilsyn« og »skibstilsynet« til

»Søfartsstyrelsen«.

2. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Erhvervsdykkerbeviser udstedes gratis af Søfartsstyrelsen.«.

3. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ

myndighed.«.

§ 7

I lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 44 af

10. februar 1986, foretages følgende ændring

Efter § 6 indsættes

»§ 7. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 8

I lov nr. 109 af 8. april 1957 om Statens Istjeneste foretages

følgende ændring

Efter § 1 indsættes

»§ 1 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 9

I lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. foretages

følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Statens Skibstilsyn« og »Skibstilsynet«

til: »Søfartsstyrelsen«.

2. I overskriften til kapital 3 ændres »Statens Skibstilsyn« til

»Tilsyn m.v.«.

3. I § 9 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven

til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

4. § 10 affattes således

»§ 10. Administrationen af denne lov forestås af Søfartsstyrelsen.«.

5. § 11, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden

for lovens område samt medvirke til sikkerheds- og sundhedsmæssige

forbedringer af skibe og deres udstyr.«.

6. § 11, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til

industriministeren. Tekniske forskrifter, der i henhold til sådan

bemyndigelse fastsættes af Søfartsstyrelsen, kundgøres i

»Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.'.

7. I § 13, stk. 4, og § 16, stk. 2, ændres »dets« til: »dens«.

8. § 19 affattes således

»§ 19. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på

nærmere angivne vilkår at autorisere klassifikationsselskaber,

andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens

vegne og med ansvar over for denne at udføre tekniske

undersøgelser og opmålinger, der kræves til foretagelse af de syn,

som er nævnt i § 12, samt til at udstede certifikater i

forbindelse hermed.

Stk. 2. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på

nærmere angivne vilkår at autorisere virksomheder eller

enkeltpersoner til med ansvar over for Søfartsstyrelsen at

foretage godkendelsesarbejde samt undersøgelser af og prøver med

skibe, skibsudstyr og andre komponenter, der skal være godkendt af

Søfartsstyrelsen.«.

9. § 22, stk. 1, affattes således

»§ 22. Industriministeren nedsætter et Skibstilsynsråd, der skal

1) rådgive Industriministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden

for lovens område,

2) følge den tekniske udvikling inden for lovens område, og

3) fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om skibes

sikkerhed m.v. og den dertil knyttede administration.«.

§ 10

I sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 4. december 1985,

foretages følgende ændringer

1. I § 64, stk. 1, 3 og 4, ændres »Direktoratet for Søfarende« og

»Direktoratet« til: »Søfartsstyrelsen«.

2. Efter § 75 indsættes

»§ 75 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 11

I lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe, som ændret

senest ved lov nr. 203 af 18. maj 1977, foretages følgende

ændringer

1. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »Statens Skibstilsyn« til

»Søfartsstyrelsen«.

2. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 12

I lov nr. 188 af 30. april 1948 om Velfærdsforanstaltninger for

Søfarende, som senest ændret ved lov nr. 630 af 21. december 1983,

foretages følgende ændring

Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 13

I lov nr. 203 af 18. maj 1977 om skibsmåling foretages følgende

ændringer

1. Overalt i loven ændres »Statens Skibstilsyn« og »Skibstilsynet«

til: »Søfartsstyrelsen«.

2. Efter § 10 indsættes

»§ 10 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 14

I lov om søfartsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 4.

december 1985, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Direktøren for Søfartsuddannelsen« til

»Søfartsstyrelsen«.

2. Efter § 22 indsættes

»Bemyndigelses- og klagebestemmelser

§ 15

I lov om et skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 4. april

1979, foretages følgende ændring

Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Som resultat af Industriministeriets analyse- og strukturprojekt

er bl.a. oprettet Søfartsstyrelsen. Styrelsen er dannet af de

hidtidige Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Direktoratet for

Statens Skibstilsyn, Skibsregistret, Statens Istjeneste,

Direktoratet for Søfarende og Handelsflådens Velfærdsråd med

virkning fra den 1. januar 1988. Sammenlægningen gennemføres med

respekt af skibsregistrators særlige retlige og uafhængige status.

Da disse 6 styrelsers opgaver på en række områder er nært forbundne,

opnås ved en sammenlægning ud over rationaliserings- og

trivselsmæssige gevinster også den fordel, at man på tværs vil

kunne drage stor nytte af den ekspertise, der tilføres fra hver af

disse institutioner med henblik på at forestå en større del af

sagsbehandlingen inden for de områder, som Søfartsstyrelsen

fremover sagligt dækker.

Dette betyder, at styrelsen udover at varetage den sagsbehandling,

der hidtil har været udført i de 6 institutioner, i højere grad

end det nu er tilfældet, skal medvirke i det departementale

arbejde, på baggrund af den særlige fagkundskab styrelsen besidder

på de enkelte sagsområder.

Det er derfor yderligere besluttet at tilføre styrelsen en række

opgaver og sagsområder, som hidtil alene eller hovedsagelig er

blevet varetaget af departementet.

2. På en lang række områder er der allerede i den relevante

lovgivning medtaget bestemmelser, hvorefter kompetencen

umiddelbart er tillagt de pågældende søfartsinstitutioner, således

at det nu fremlagte forslag alene angår en redaktionel ændring som

følge af sammenlægningen i Søfartsstyrelsen.

3. Da det desuden er hensigten at inddrage styrelsen i det samlede

arbejde på ministerområdet på et højere niveau, end det nu er

tilfældet, er det tanken, at ministeren, hvor det findes

administrativt forsvarligt, overfører opgavevaretagelsen og det

dertil knyttede ansvar til Søfartsstyrelsen.

Principperne for arbejdsdelingen mellem departementet og styrelsen er

afstukket, men det er ikke muligt at foretage en konkret

overførsel af opgaverne en gang for alle på grund af de stadige

skift i kravene og opgavernes indhold. Endvidere må de indhøstede

erfaringer, der følger af overførslen af arbejdsopgaver, berettige

en justering af, på hvilket niveau opgavevaretagelsen mest

hensigtsmæssigt vil kunne ske.

4. I tilknytning til analyse- og strukturprojektet har man samtidig

gennemgået rekurs- og ankesagsbehandlingen på ministerområdet med

det formål for øje, at styrelsernes afgørelser, hvor det er

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal være administrativt

endelige.

På denne baggrund indeholder forslaget en bemyndigelse for

industriministeren til nærmere at fastsætte regler om, i de

tilfælde hvor afgørelser træffes af Søfartsstyrelsen som følge af

overflytningen af opgaver, at disse skal være administrativt

endelige. Dette afskærer ikke borgernes ret til at få

afgørelserne prøvet ved domstolene.

5. På ændringsforslaget til finansloven for 1988 er redegjort for de

budgetmæssige konsekvenser af sammenlægningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 4, 5 og 6

I forbindelse med strukturomlægningen i Industriministeriet med

tilhørende styrelser er der bl.a. indført edb på søfartsområdet

som et led i moderniseringsprocessen. I forbindelse hermed er det

besluttet, at registreringen af skibene skal føres på edb, og at

fartøjsfortegnelsen, der omfatter registreringen af skibe under 20

tons, der hidtil uden for København har været ført af

distriktstoldkamrene, nu skal føres centralt på edb i

Skibsregistret. De foreslåede ændringer medfører, at henvisning

til fartøjsfortegnelsen i det distrikt, hvor skibet hører hjemme,

udgår, og erstattes af Skibsregistret.

Til §§ 2, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14 og 15

Forslaget skal ses på baggrund af intentionerne i

Industriministeriets analyse- og strukturprojekt, der bygger på en

øget delegation til de under ministeriet hørende styrelser,

herunder muligheden for at gøre afgørelser truffet af styrelserne

endelige.

Forslagene indeholder endvidere redaktionelle ændringer som følger af

den administrative sammenlægning i Søfartsstyrelsen.

Til § 9

Til nr. 4 og 9

Der er alene tale om redaktionelle ændringer som følge af

navneændring.

Til nr. 8

Ifølge § 19 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v.

kan industriministeren bemyndige klassifikationsselskaber eller

andre institutioner til i nærmere angivet omfang på statens

skibstilsyns vegne og med ansvar over for dette at udføre tekniske

undersøgelser og opmålinger, som kræves til foretagelse af de i

medfør af § 12 foreskrevne syn, samt til at udstede certifikater i

forbindelse hermed.

Der har i praksis vist sig et behov for, at også andre end

klassifikationsselskaber og institutioner kan bemyndiges til at

foretage de omhandlede undersøgelser. Således vil det være

ønskeligt at kunne bemyndige visse virksomheder og enkeltpersoner

til at foretage specielle dele af de foreskrevne syn, f.eks.

radiosyn.

Endvidere foreslås det, at der åbnes adgang til at autorisere

virksomheder og enkeltpersoner til at foretage visse

godkendelsesarbejder, f.eks. i tilfælde hvor de pågældende er i

besiddelse af særlig specialviden, eller fordi en sådan

autorisation vil skabe mulighed for en mere hensigtsmæssig

arbejdsgang for skibserhvervet eller for virksomheder, der

fremstiller udstyr til skibe.

§ 22 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

Ingen

Nr LSF 84

Forslag til Lov om ændring af skibsregistreringsloven m.fl. love (Overførsel af beføjelser til Søfartsstyrelsen)

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 18. november 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987

LOV nr 857 af 23/12/1987