Legislator Case Law & Legislation
198712K00082 DK

1987 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALUTAFORHOLD M.FL. LOVE (OVERFØRSEL AF BEFØJELSER TIL INDUSTRI- OG HANDELSSTYRELSEN)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 1

I lov om valutaforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 21.

februar 1986, foretages følgende ændringer

1. § 9 affattes således

»§ 9. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

2. § 10 og § 11 ophæves. § 2

I lov nr. 109 af 28. marts 1984 om anvendelsen af visse af De

europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af varer

foretages følgende ændringer

Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 3

I lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 28.

januar 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 4, ændres »Teknologistyrelsen« til: »Industri- og

Handelsstyrelsen«.

2. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte, at Industri- og

Handelsstyrelsen træffer afgørelse i sagerne, og vedkommende

fagminister kan fastsætte, at udvalget træffer afgørelse i

sagerne. Industriministeren og vedkommende fagminister kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

3. I § 9, stk. 1, ændres »Industriministeriet« til: »Industri- og

Handelsstyrelsen«. § 4

I lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr.

540 af 18. august 1987, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Teknologistyrelsen« til: »Industri- og

Handelsstyrelsen«.

2. I § 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Industri- og Handelsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan

ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 5

I lov nr. 173 af 28. april 1982 om mål og vægt (metrologi) foretages

følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Teknologistyrelsen« og

»teknologistyrelsen« til: »Industri- og Handelsstyrelsen«.

2. Efter § 20 indsættes

»§ 20 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 6

I lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af

4. februar 1986, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemækninger

1. Som resultat af Industriministeriets analyse- og strukturprojekt

er bl.a. etableret Industri- og Handelsstyrelsen med virkning fra

den 1. januar 1988. Denne styrelse er dannet af

Teknologistyrelsen, Industriministeriets Licenskontor og

Direktoratet for Egnsudvikling, således at styrelsen får en

afdeling i Silkeborg. Endvidere har man overført

eksportfremmeordningen fra Sekretariatet for Danmarks

Erhvervsfond.

Hovedbegrundelsen for denne sammenlægning har været ønsket om at

skabe en funktionelt sammenhængende administrativ enhed.

Herigennem kan styrelsen virke med til at fremme erhvervenes

teknologiske udvikling og konkurrenceevne. Samtidig kan styrelsen

bistå erhvervene ved markedsføring på eksportmarkederne. Endvidere

vil styrelsen få et samlet overblik over erhvervenes finansiering.

Som konsekvens af denne sammenlægning indeholder lovforslaget

forslag til ændring af navnene Teknologistyrelsen og

Industriministeriets Licenskontor til Industri- og

Handelsstyrelsen.

2. Sigtet med oprettelsen af styrelsen har desuden været at skabe en

større, selvbærende institution, som selvstændigt er i stand til

at forestå en større del af sagsbehandlingen inden for de områder,

som styrelsen sagligt dækker.

Dette betyder, at styrelsen, udover at varetage den sagsbehandling,

der hidtil har været udført af de pågældende institutioner, skal

medvirke i det departementale arbejde med særlig fagkundskab på de

enkelte sagsområder.

Det er derfor yderligere besluttet at tilføre styrelsen en række

sagsområder og opgaver, der hidtil alene eller hovedsaglig er

blevet varetaget af departementet.

Principperne for arbejdsdelingen mellem departementet og styrelsen er

afstukket, men det er ikke muligt at foretage en konkret

overførsel af opgaver en gang for alle på grund af de stadige

skift i kravene og opgavernes indhold. Endvidere må de indhøstede

erfaringer, der følger af overførslen af arbejdsopgaver, berettige

en justering af, på hvilket niveau opgavevaretagelsen mest

hensigtsmæssigt vil kunne ske.

Derfor er det tanken, at ministeren, hvor det findes administrativt

forsvarligt, overfører opgavevaretagelsen og det dertil knyttede

ansvar til Industri- og Handelsstyrelsen.

3. I tilknytning til analyse- og strukturprojektet har man samtidig

gennemgået rekurs- og ankesagsbehandlingen på ministerområdet med

det formål for øje, at styrelsernes afgørelser, hvor det er

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal være administrativt

endelige.

På denne baggrund indeholder forslaget samtidig en bemyndigelse for

industriministeren til nærmere at fastsætte regler om, i de

tilfælde hvor afgørelser træffes af Industri- og Handelsstyrelsen

som følge af overflytningen af opgaver, at disse skal være

administrativt endelige.

Afskæring af administrativ anke berører ikke adgangen til at

indbringe afgørelsen for domstolene.

4. I ændringsforslag til finansloven for 1988 er der redegjort for de

budgetmæssige spørgsmål vedrørende strukturomlægningen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget skal ses på baggrund af intentionerne i

Industriministeriets analyse- og strukturprojekt, hvor opgaverne i

Industriministeriets Licenskontor fremtidigt skal varetages af

Industri- og Handelsstyrelsen. Der sker ingen ændringer i den

opgavevaretagelse, der hidtil er forestået af Licenskontoret.

Samtidig går forslaget ud på en øget delegation af

industriministerens beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen,

herunder gennem fastsættelse af en mulighed for ministeren til at

gøre styrelsens afgørelser endelige.

Til nr. 2

Med forslaget ophæves valutaankenævnet. Nævnet har haft til formål i

efterkrigstiden som følge af varemanglen at behandle klager over

vareforsyning m.v. Valutaankenævnet har senest behandlet en

klagesag i 1967. Der synes derfor ikke længere at være behov

herfor. Til §§ 2, 5 og 7

Forslaget skal ses på baggrund af intentionerne i

Industriministeriets analyse- og strukturprojekt, der bygger på en

øget delegation til de under Industriministeriet hørende

styrelser. Til § 3

Lovforslaget indebærer ingen realitetsændring i forhold til i dag, da

industriministeren allerede administrativt har delegeret sin

beslutningskompetence til Teknologistyrelsen. Til §§ 4 og 6

Forslagene er en konsekvens af, at Teknologistyrelsen har skiftet

navn og nu hedder Industri- og Handelsstyrelsen.

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

§ 9 affattes således

»§ 9. Industri- og Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for

Nævnet.«. § 7

I lov nr. 565 af 1. december 1976 om garantier til

finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og

den mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre

serviceerhverv foretages følgende ændring

Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til

Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om

klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

Lovforslag som fremsat 1987 82 Valid

Nr LSF 82

Forslag til Lov om ændring af lov om valutaforhold m.fl. love (Overførsel af beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen)

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 18. november 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987

LOV nr 855 af 23/12/1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →