1987 LSF 74 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL JORDBRUGETS KONSULENTVIRKSOMHED

§ 1. Statstilskud kan ydes til delvis dækning af udgifter, som

afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig

oplysningsvirksomhed inden for jordbruget på de faglige områder,

der er angivet i § 5.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke sammenslutninger der

kan ydes tilskud til efter loven.

Stk. 3. Landbrugsministeren godkender tilskudsmidlernes anvendelse og

kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 2. Tilskuddet kan ydes indenfor en beløbsramme, der fastsættes på

de årlige finanslove.

§ 3. Tilskud til den enkelte sammenslutning ydes inden for en

beløbsramme, der fastsættes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter endvidere, hvilke udgifter til

konsulentvirksomhed der er tilskudsberettiget.

§ 4. Landbrugsministeren fastsætter, hvilke uddannelsesmæssige,

efteruddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige krav

rådgivningspersonale skal opfylde, for at tilskud kan ydes til

delvis dækning af udgifter ved rådgivningen.

Stk. 2. Personer, der er beskæftiget med rådgivningsvirksomhed,

hvortil der ydes tilskud, må ikke i deres vejledning tage andre

hensyn end de rent faglige eller anbefale bestemte

handelsforbindelser.

§ 5. Statstilskud kan ydes til konsulentvirksomhed inden for følgende

faglige områder

1) Planteavl.

2) Husdyrbrug.

3) Landøkonomisk ungdomsarbejde.

4) Redskabs- og maskinbrug.

5) Husholdning.

6) Driftsøkonomi.

7) Landbrugsbyggeri.

8) Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan foretage ændringer i listen over

faglige områder i stk. 1.

§ 6. Tilskud til godkendte udgifter ydes med højst 70 pct.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan dog i tilfælde, hvor

konsulentvirksomheden udøves under særligt vanskelige forhold,

eller hvor særlige aktiviteter ønskes fremmet, fastsætte, at

tilskud til godkendte udgifter ydes med en højere pct. end 70.

§ 7. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilskuddet til de

sammenslutninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med en vis

procentdel årligt med henblik på at etablere en pulje til

omfordeling og fremme af rådgivningen på særlige områder.

Stk. 2. Landbrugsministeren træffer afgørelse om anvendelse af den

pulje, der er nævnt i stk. 1.

§ 8. Såfremt et konsulentfællesskab mellem godkendte sammenslutninger

ophører, fordeler landbrugsministeren tilskuddet mellem de

sammenslutninger, der deltager i fællesskabet.

Stk. 2. I forbindelse med fordelingen efter stk. 1 kan

landbrugsministeren inddrage op til 25 pct. af tilskudsværdien til

den pulje, der er nævnt i § 7.

§ 9. Tilskud efter denne lov bortfalder

1) hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ydelse

af tilskuddet, eller

2) hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan landbrugsministeren

bestemme, at ydede beløb skal tilbagebetales helt eller delvist.

Stk. 3. Når forholdene taler derfor, kan landbrugsministeren gøre

undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for

tilskudsordningens gennemførelse og administration.

§ 11. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til

Jordbrugsdirektoratet eller andre institutioner under

Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen

til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at

klage ikke skal kunne indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 12. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

landbrugsministeren.

§ 13. Lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 489 af 4. september 1975, ophæves.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund.

Fremtidens jordbrug vil stille stadig større krav til jordbrugerens

faglige dygtighed og hans evner som driftsleder.

Nye produktionsmetoder som følge af ny teknologi, de etiske og

sundhedsmæssige krav til husdyrenes behandling, samt de

miljømæssige aspekter, er eksempler på krav, som må indgå som

selvstændige og væsentlige hensyn i den moderne

jordbrugsproduktion.

Udviklingen vil således i stigende grad stille krav til jordbrugeren

om specialviden om nye produktioner, om økonomistyring og om ny

teknologi (EDB, mekanisering og automatisering).

De øjeblikkelige vanskelige produktions- og afsætningsvilkår og den

deraf følgende tilpasning i EF's markedspolitik stiller herudover

den enkelte jordbruger overfor generelt øgede krav til udvikling

og omstilling af produktionen, som svarer til markedets behov.

Alle disse forhold vil indebære øgede krav til jordbrugerens

uddannelse og efteruddannelse, ligesom det i stigende grad vil

være nødvendigt, at den jordbrugsfaglige rådgivning er så

kvalificeret som muligt, og indrettes så fleksibelt, at den til

stadighed kan yde jordbrugeren netop den rådgivning, han har brug

for. For at rådgivningen kan fungere effektivt, må

konsulenttjenesten tilpasse sig ændringer i jordbrugets vilkår

rimeligt hurtigt og må kunne formidle de nyeste

forskningsresultater på jordbrugsområdet ud til den enkelte

bedrift på en så god måde som muligt.

Det er en generel erfaring, at desto mere viden og erfaring den

enkelte jordbruger besidder, desto større udbytte har han/hun af

samarbejdet med konsulenttjenesten.

Uddannelse, efteruddannelse, forskning og rådgivning er derfor

vigtige elementer i den landbrugspolitiske strategi, jf.

landbrugsministerens redegørelse herom i november 1986.

Den landbrugspolitiske strategi koncentrerer sig om følgende

indsatsområder

- Forædling, produktudvikling og markedsføring,

- øget produktivitet og effektivitet,

- omstilling og udnyttelse af nicher og biprodukter.

Som opfølgning af den landbrugspolitiske strategi, har Folketinget

allerede vedtaget en styrkelse af efteruddannelsen inden for

jordbrugserhvervene med lov nr. 17 af 14. januar 1987, og på

forslag til finanslov 1988 indgår en styrkelse af

jordbrugsforskningen med sigte på en øget indsats på områderne

for den landbrugspolitiske strategi.

Også landmandsuddannelsen vil blive søgt intensiveret og forbedret.

En arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet har som led i det

landbrugspolitiske strategiarbejde i foråret 1987 afgivet en

rapport herom.

I forbindelse med Landbrugsministeriets landbrugspolitiske

strategiarbejde blev i juni 1986 nedsat en arbejdsgruppe til at

undersøge og vurdere den statslige tilskudsordning til jordbrugets

konsulenttjeneste. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium

»Arbejdsgruppen skal undersøge og nærmere konkretisere mulighederne

for at ændre tilskudssystemet med henblik på, at

konsulentordningen kan fungere så effektivt som muligt. Det er i

denne forbindelse et vigtigt mål at opnå, at tilskudsordningen kan

medvirke til at lette den tilpasning og fleksibilitet i

rådgivningstjenesten, som nødvendiggøres af de store ændringer,

der sker inden for landbruget i disse år (struktur, nye

produktioner, ny teknik m.v.).

I overvejelserne skal inddrages spørgsmålet om finansiering i form af

bloktilskud«.

Arbejdsgruppen, hvori deltog repræsentanter for jordbrugets

organisationer, afgav sin rapport i december 1986 med en række

forslag til ændringer af det eksisterende tilskudssystem.

Nærværende lovforslag er baseret herpå.

2. Den nuværende tilskudsordning.

Siden slutningen af forrige århundrede har staten ydet tilskud til

den landøkonomiske konsulentvirksomhed.

De gældende regler for tilskud til konsulentvirksomhed inden for

landbruget er fastsat i lov nr. 182 af 28. april 1971 om tilskud

til den landøkonomiske konsulentvirksomhed med senere ændringer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 4. september 1975 samt lov nr.

131 af 27. marts 1985.

Efter loven kan der ydes tilskud til delvis dækning af udgifter, som

afholdes til konsulentvirksomhed af sammenslutninger for faglig

oplysningsvirksomhed inden for landbrug, herunder landbrugets

bierhverv, skovbrug, gartneri, frugtavl, økonomisk havebrug og

husholdning. Der ydes for tiden tilskud til følgende

organisationer

- De danske Landboforeninger,

- Danske Husmandsforeninger,

- De samvirkende danske Frøavlerforeninger,

- Dansk Erhvervsgartnerforening,

- Dansk Erhvervsfrugtavl,

- Østifternes Haveselskab,

- Det jydske Haveselskab,

- Landsudvalget for Fjerkræ,

- Dansk Pelsdyravlerforening,

- Dansk Skovforening,

- Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Tilskuddene ydes i dag inden for følgende faglige områder

1) Planteavl i landbrug, gartneri, økonomisk havebrug samt frugtavl.

2) Alm. husdyrbrug, herunder pelsdyravl.

3) Landøkonomisk ungdomsarbejde.

4) Redskabs- og maskinbrug i land- og skovbrug, havebrug, gartneri og

frugtavl.

5) Husholdning.

6) Driftsøkonomi i landbrug, skovbrug, gartneri og frugtavl.

7) Landbrugsbyggeri.

8) Erhvervs- og samfundsmæssig vejledning.

9) Dyrkning af pyntegrønt og juletræer, jf. Akt nr. 200/1987

Tilskud til konsulentordningen ydes som refusion med 70 pct. af

følgende på forhånd definerede udgifter

- løn til agronomer eller tilsvarende (heltidsbeskæftigede),

teknikere og assistenter,

- pensionspræmier, 12,75 pct. af den pensionsgivende løn til

agronomer og andre med tilsvarende uddannelse,

- kørselsudgifter og efteruddannelse for agronomer og andre med

tilsvarende uddannelse samt assistenter med en af

Undervisningsministeriet godkendt særlig uddannelse

(mellemteknikere).

Landbrugsministeren kan dog med finansudvalgets tilslutning

fastsætte, at tilskuddet forhøjes til 85 pct. af de

tilskudsberettigede udgifter i tilfælde, hvor konsulentvirksomhed

udøves under særligt vanskelige forhold. Der gives i dag forhøjet

tilskud til de såkaldte ø-konsulenter på Læsø, Ærø og Samsø.

I 1986 blev ydet tilskud til 976 konsulenter og dermed ligestillede,

til 489 teknikere og til 345 assistenter.

Tilskud til lønninger til konsulenter, teknikere og assistenter udgør

langt den største udgiftspost svarende til ca. 90 pct. af det

samlede statstilskud. Andre større enkeltposter er tilskud til

pensions- og kørselsudgifter.

De forskellige tilskudsberettigede organisationer har hver for sig

etableret en konsulenttjeneste, hvoraf landbo- og

husmandsforeningernes er langt den største og samlet beslaglægger

mere end 90 pct. af det samlede tilskud. Resten anvendes til

konsulenttjenesten i de 9 andre organisationer, hvoraf den største

tilskudsmodtager er Dansk Erhvervsgartnerforening med et tilskud

på 3,4 pct. af det samlede statstilskud under ordningen.

I landbo- og husmandsforeningerne er det, bortset fra den del af

tilskuddet, som går til den centrale fælleskonsulenttjeneste, de

lokale foreninger, der står som modtagere af statstilskuddet.

I hovedparten af de øvrige tilskudsberettigede organisationer gælder,

at hovedorganisationerne står som modtagere af statstilskuddet.

De tilskudsmodtagende foreninger har ofte, udover det

rådgivningspersonale, hvortil der ydes statstilskud, ansat

rådgivningspersonale uden statstilskud.

For landbo- og husmandsforeningernes vedkommende gælder det således,

at disse organisationers samlede rådgivningsvirksomhed omfatter

ca. 3.400 personer, hvoraf staten yder tilskud til aflønning m.v.

af knap 1.700 personer. Ansættelse af personale uden statstilskud

sker især på driftsøkonomiområdet.

De samlede omkostninger ved gennemførelsen af landbo- og

husmandsforeningernes konsulenttjeneste er af organisationerne

anslået til ca. 1 mia. i 1987. Statstilskuddet udgør efter denne

vurdering ca. 20 pct. af foreningernes samlede udgifter til

konsulentvirksomhed.

Målsætningen for landbo- og husmandsforeningernes konsulenttjeneste

er at yde en omfattende og dybtgående vejledning inden for alle

bedriftstyper både i etablerings-, drifts- og afhændelsesfasen.

Denne brede målsætning, at skulle kunne rådgive enhver landmand i

enhver situation, bevirker, at konsulenttjenestens arbejdsopgaver

bliver meget omfattende. Det drejer sig om følgende opgaver

- at formidle viden om produktionsmetoder og økonomi, miljø- og

ressourceforvaltning.

- at give direkte vejledning i konkrete valgsituationer vedrørende

bedrifternes fremtidsmuligheder, herunder vedrørende ændring af

driftsform, investeringer, erhvervsfremme- og

erhvervsstøtteordninger,

- løbende at registrere og kontrollere tekniske og økonomiske data om

den enkelte bedrift,

- at gennemføre analyser, afprøvninger m.v., under praktiske forhold,

- at fungere som bindeled mellem det praktiske erhvervs udøvere og

forsknings- og forsøgsvirksomhederne,

- at formidle viden om ernærings- og forbrugsmæssige samt sociale

forhold, samt

- at tilrettelægge uddannelsestilbud.

Af det samlede rådgivningspersonale på knap 1.700 personer inden for

landbo- og husmandsforeningerne, hvortil der ydes statstilskud, er

126 ansat til varetagelse af specialrådgivning og

udviklingsarbejde på landsplan. Af de lokalt ansatte godt 1.500

personer er godt 80 pct. ansat via landboforeningerne og knap 20

pct. via husmandsforeningerne.

Rammen for landboorganisationernes konsulenttjeneste på landsplan er

Landbrugets Rådgivningscenter ved Århus, hvor landbo- og

husmandsforeningerne i fællesskab har oprettet landskontorer inden

for alle fagområder bortset fra driftsøkonomi og husholdning,

hvori foreningerne har hver deres landskontor. Der arbejder ialt

ca. 75 konsulenter og 70 assistenter på centret (personale med og

uden statstilskud).

Landbrugets Rådgivningscenter varetager den landsdækkende

konsulentvirksomhed ved at støtte de lokale konsulenter med viden

og specialrådgivning, særlig i forbindelse med formidling af viden

om forskning og forsøg. Endvidere varetages alle opgaver, der

bedst løses centralt, af rådgivningscentret. Det drejer sig bl.a.

om udvikling af nye metoder og materialer til det faglige arbejde,

herunder udvikling af edb-systemer, samt koordinering af faglig

virksomhed mellem organisationerne.

Tilskudsordningen administreres på Landbrugsministeriets vegne af

Jordbrugsdirektoratet.

3. Vurdering af det nuværende tilskudssystem.

Det nuværende statslige tilskudssystem rummer en række principper og

fordele, som det er værd at holde fast ved og forbedre.

Det bygger for det første på en høj grad af selvforvaltning og

medfinansiering fra brugernes side. Dette giver mulighed for, at

rådgivningen tilpasses i takt med ændringerne i jordbrugets behov.

Endvidere er det gældende system kendetegnet ved relativ

administrativ enkelhed.

Det er vigtigt for den optimale udnyttelse af de samlede ressourcer,

at der er et så tæt samarbejde mellem tilskudsmodtagerne, som

muligt.

Samarbejdet har da også været stigende i de senere år. Således

benyttes godt 1/3 af rådgivningspersonalet af landbo- og

husmandsforeningerne i fællesskab. Det vil fremover være

nødvendigt, at tilskudsmodtagerne i stadig større omfang arbejder

sammen, idet også skovdrift, frugtavl m.v. bliver en integreret

del af landbrugsproduktionen.

Det er derfor vigtigt, at tilskudsordningen tilskynder til et sådan

samarbejde.

For at opnå det størst mulige udbytte af ordningen er det vigtigt, at

en række ulemper i den nuværende ordning rettes, hvis

rådgivningstjenesten skal blive i stand til at tilpasse sig

fremtidens behov

- det eksisterende system med tilskudsberettigede personalenumre har

bidraget til at give en fordeling af konsulenter med statstilskud

mellem fagområder og geografiske områder, som muligvis ikke svarer

til det nuværende rådgivningsbehov,

- den nuværende konsulentordning rummer et for ringe incitament til

at tilgodese vækstområder og nye områder som f.eks.

miljøforanstaltninger, økologi, alternative produktioner, nicher

etc.,

- landbo- og husmandsforeningerne har inden for de nuværende rammer

vanskeligt ved at løse tilpasningsproblemerne gennem

omprioritering af de bestående personalenumre.

Disse ulemper har sammenhæng med, at tilskudsgivningen for agronomer

og dermed ligestillede foregår i hele numre. Det er altså ikke

muligt at dele et løntilskud mellem flere konsulenter, eller

anvende løntilskuddet til andre tilskudsberettigede aktiviteter.

4. Forslag til ændringer.

Det er af afgørende vigtighed, at landmanden føler, han får en så

specialiseret og kvalificeret rådgivning som muligt.

Regeringen har overvejet, om midlerne til den statslige del af

konsulenttjenesten bedre udnyttedes, hvis midlerne blev givet som

kontant tilskud til landmanden, som så kunne købe sin rådgivning.

Da en sådan ordning imidlertid ville betyde drastisk ændring af

det nuværende statslige tilskudssystem, og da regeringen ikke

finder, at en sådan ændring skal ske nu, hvor landbruget i

forvejen står overfor store omstillingskrav, foreslår regeringen,

at konsulentordningen smidiggøres ved, at refusionsydelserne til

et fast antal konsulenter afløses af økonomiske rammetilskud til

organisationerne/foreningerne.

Forslaget om tildeling af økonomiske rammer indebærer, at de tilskud,

de lokale foreninger i landbo- og husmandsforeningerne samt de

øvrige tilskudsberettigede organisationer, hjemtager i dag som

løntilskud m.v. til konsulenter, teknikere og assistenter, som

udgangspunkt vil udgøre deres samlede maksimale tilskudsramme.

Inden for denne ramme kan den enkelte tilskudsberettigede

forening/organisation få tilskud til en andel af sine udgifter til

tilskudsberettigede aktiviteter, der dog normalt ikke må overstige

70 pct. Dette sker, for at det som hidtil kan sikres, at

organisationerne/foreningerne og dermed brugerne selv betaler en

del af den rådgivning, der ydes.

Det foreslåede system vil indebære en væsentlig frihed for

organisationerne/foreningerne i forhold til den nuværende ordning

med faste konsulentnumre.

Der vil som hidtil skulle defineres en række tilskudsberettigede

fagområder og udgiftsarter. Det er hensigten i startfasen at

definere disse i lighed med, hvad der er gældende under det

nuværende tilskudssystem, men loven åbner mulighed for, at der

senere, hvis det skønnes hensigsmæssigt i forhold til lovens

formål, kan fastsættes andre tilskudsberettigede fagområder og

udgiftsarter.

Prioriteringen af midler mellem lokalforeninger/regioner/afdelinger

og mellem fagområder vil som udgangspunkt ske på grundlag af

kriterier, som indstilles fra de enkelte organisationer og

godkendes af landbrugsministeren. De enkelte organisationer skal

årligt udarbejde oplæg om fordeling af tilskudsmidler mellem de

lokale foreninger og mellem fagområder til godkendelse i

Landbrugsministeriet/Jordbrugsdirektoratet. Ved udarbejdelse af

organisationernes oplæg kan der således ske geografisk og faglig

omprioritering inden for den enkelte hovedorganisation.

Endvidere kan der, som et incitament til øget samarbejde, lægges vægt

på graden af samarbejde mellem de tilskudsmodtagende

organisationer/foreninger.

Da tilskuddet ikke længere vil være bundet til ansættelse af bestemte

konsulenter, teknikere og assistenter, vil der blive skabt

mulighed for glidende at udvide aktiviteten på de forskellige

fagområder samt for at tage rådgivning op på nye områder.

Mulighed for nytildelinger og omfordeling tilgodeses ved, at det

samlede tilskud (hvert år) beskæres med en vis procentdel. Det

resulterende beløb skal indgå i en pulje, som fordeles af

Landbrugsministeriet.

Ved anvendelse af puljen til nytildelinger og/eller omfordeling

mellem organisationer og produktionsområder, kunne kriterierne for

en sådan fordeling være, at man ønsker at støtte særlige

rådgivningsaktiviteter, eller at en organisations rådgivningsbehov

er i så kraftig vækst set i forhold til de øvrige

tilskudsberettigede organisationers rådgivningsbehov, at det

skønnes hensigtsmæssigt at tildele denne organisation relativt

flere tilskudsmidler.

Det er hensigten at fastsætte puljebeløbet til 2 pct. første år,

nyordningen træder i kraft.

Efter den gældende konsulentordning ydes i et vist omfang tilskud til

konsulenter, der har en anden højere uddannelse end

agronomuddannelse, især indenfor driftsøkonomiområdet. Det er

indtrykket, at landboorganisationerne også fremover vil inddrage

andre faglige grupper end agronomer i rådgivningsarbejdet, når

dette findes hensigtsmæssigt.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

5.1. Udgifter til tilskud.

Udgiften til tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed

(finanslovsparagraf 11.05.11.52.01. Lønning af

foreningskonsulenter inden for landbruget) har udvist en jævn

stigning i forbindelse med lønudviklingen og har i 1986 udgjort

221,9 mill. kr. På finansloven 1987 er optaget et beløb på 228,3

mill. kr. Hertil kommer 3,5 mill. kr., jf. Akt. nr. 200 af 27.

april 1987. Herudover er der tilført ordningen et beløb på 7,6

mill.kr. til dækning af de øgede lønudgifter som følge af de nye

overenskomster. På forslag til finanslov 1988 er optaget et beløb

på 257,9 mill. kr.

Nærværende lovforslag indebærer ingen ændringer i det samlede

tilskuds størrelse.

5.2. Administrative konsekvenser.

Administrationen af den foreslåede lov vil totalt set ikke være

dyrere eller mere personalekrævende end den eksisterende lov, men

den statslige administration vil være mere rettet mod opnåelse af

lovens formål, dvs. rådgivning indenfor jordbrugssektoren, i

modsætning til nu, hvor meget af kontrollen er af mere formel

lønkontrolmæssig karakter.

Det overvejes at udvikle et nyt edb-styringssystem til afløsning af

det nuværende lønrefusionssystem m.v. Det nye system skal bl.a.

bruges til analyser af rådgivningsmæssige tilbud/muligheder og

aktiviteter, samt i forbindelse med tilsynsmyndighedens

funktioner. Udviklingen af et nyt styresystem til brug ved

ovennævnte opgaver vil medføre udgifter, der skønnes ikke at

overstige 500.000 kr. Den årlige driftsudgift vedrørende systemet

skønnes at være under 300.000 kr.

Ovennævnte udgifter vil blive afholdt af de til ordningen bevilgede

midler.

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser for

amtskommuner eller kommuner.

Jordbrugsdirektoratet vil følge og årligt udarbejde en rapport om

udviklingen i konsulentordningen.

6. Notifikation for EF-Kommissionen.

Forslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

7. Høring.

Følgende organisationer er hørt over lovforslaget: Landbrugsrådet, De

danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Østifternes

Haveselskab, Det jydske Haveselskab, Det kgl. danske

Landhusholdningsselskab, De Samvirkende danske Frøavlerforeninger,

Dansk Pelsdyravlerforening, Landsudvalget for Fjerkræ, Dansk

Skovforening samt Foreningen af danske Landbrugskonsulenter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved jordbruget forstås landbruget, herunder økologisk jordbrug og

landbrugets bierhverv, samt gartneri, specialafgrøder, frugtavl,

planteskolevirksomhed, skovbrug og havebrug. Det er fortsat

hensigten, at havebrug efterhånden skal udgå af tilskudsordningen,

hvorfor tilskuddet til haveselskaberne forudsættes aftrappet med

en fast procentsats årligt.

Formuleringen i stk. 2 svarer til den hidtil gældende, jf.

Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 489/75, med den

ændring, at landbrugsminsteren ved bekendtgørelse eller ved

konkret afgørelse kan fastsætte, hvilke sammenslutninger der kan

ydes tilskud til.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at landbrugsministeren skal godkende

den prioritering af tilskudsmidler, som de i stk. 2 nævnte

sammenslutninger årligt foretager mellem faglige eller geografiske

enheder, og at landbrugsministeren har mulighed for at fastlægge

kriterier for fordelingen af det tilskud, som de enkelte

sammenslutninger modtager, mellem faglige og geografiske enheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Denne bestemmelse giver landbrugsministeren mulighed for at tilpasse

de tilskud, der ydes, til den eksisterende bevilling, f.eks. ved

fastlæggelsen af de tilskudsberettigede udgifter, jf. § 3 og ved

fastsættelsen af tilskudsprocenten, jf. § 6. Til § 3

Ifølge de nye regler vil de tilskudsberettigede organisationer og

foreninger ikke længere få refunderet deres udgifter til

lønninger, kørselsudgifter, pensionsordninger og efteruddannelse

med en på forhånd fastsat procentsats, men de vil derimod få

økonomiske rammer, indenfor hvilke de vil kunne få refunderet en

del af deres udgifter til rådgivningsvirksomhed. Det vil dog som

hidtil være nødvendigt at definere hvilke udgiftsarter, der er

tilskudsberettigede. Det er fundet hensigtsmæssigt i startfasen at

definere de tilskudsberettigede udgifter under den nye

tilskudsordning i lighed med, hvad der er tilskudsberettiget under

det nuværende system. Det må senere overvejes om andre

udgiftskategorier end de hidtidige bør blive tilskudsberettigede,

f.eks. visse edb-udgifter. Også en begrænsning i de nuværende

tilskudsberettigede udgifter kan komme på tale.

Tilskud til lønninger har hidtil været ydet med 70 pct. af den

overenskomstsmæssige løn for rådgivningspersonalet. Det er fortsat

nødvendigt at fastsætte, inden for hvilke grænser staten vil yde

tilskud med højst 70 pct. af lønudgifterne. Ønsker en organisation

eller forening at ansætte personale med lønninger, der ligger ud

over gældende overenskomster med Finansministeriet, skal denne

merudgift fuldt ud finansieres af organisationen eller foreningen

selv.

For tilskud til efteruddannelse og kørseludgifter påregnes der

fortsat fastsat visse grænser. Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 skal tilsikre, at det faglige niveau

opretholdes i konsulenttjenesten, samt at rådgivningspersonalet

ikke har anden beskæftigelse, der kan antages at være i strid med

uvildig rådgivning.

Opretholdelse af det faglige niveau kan bl.a. sikres gennem effektiv

formidling og udvikling af efteruddannelsestilbud.

Ved rådgivningspersonale forstås

1) konsulenter og konsulentassistenter,

2) teknikere,

3) assistenter.

Formuleringen i stk. 2 svarer til den hidtil gældende, jf.

Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 489/ 75, § 3, stk. 2.

Til § 5

I stk. 1 angives hvilke faglige områder inden for jordbruget, der kan

ydes tilskud til. I forhold til gældende lov er der den ændring,

at tilskud kan ydes til de i § 5 nævnte faglige områder indenfor

hele jordbrugssektoren, således som denne er defineret i

bemærkningerne til § 1.

Herunder vil der kunne ydes tilskud til konsulentvirksomhed indenfor

økologisk og biodynamisk jordbrug under loven. Der er endvidere

ved lov nr. 363 af 10. juni 1987 om økologisk jordbrugsproduktion

åbnet mulighed for tilskud til en udbygning af

rådgivningsindsatsen på det økologiske område. Det vil

administrativt blive sikret, at der sker koordinering af den

samlede rådgivningsindsats på dette område.

På skovbrugsområdet ydes i dag under den gældende lov om tilskud til

den landøkonomiske konsulentvirksomhed tilskud til rådgivning

vedrørende redskaber og maskinbrug, driftsøkonomi samt dyrkning af

pyntegrønt og juletræer (jf. Akt nr. 200/1987). Lovforslaget åbner

mulighed for at yde tilskud også på andre faglige områder. Om

muligheden skal udnyttes, beror på nærmere overvejelser om

udformning af en fælles konsulentstøtteordning på

skovbrugsområdet, der tillige omfatter den rådgivningsstøtte, der

i dag ydes til skovdyrkerforeninger og til Det danske Hedeselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 skal tilsikre, at der kan inddrages nye

tilskudsberettigede faglige områder i rådgivningstjenesten,

efterhånden som nye rådgivningsbehov opstår, og at faglige

områder, der ikke længere anses for tilskudsberettiget, kan udgå.

Til § 6

Ifølge de tidligere regler blev tilskud til godkendte udgifter ydet

med 70 pct. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at

tilskudsberettigede organisationer og foreninger kan vælge af

afholde flere tilskudsberettigede udgifter end hidtil, men inden

for samme økonomiske ramme, hvilket vil indebære en nedsættelse af

tilskudsprocenten. Tilskudsprocenten er sat til maksimalt 70 pct.,

fordi det er et væsentligt led i konsulentsystemet og dets løbende

tilpasning, at det hviler på en høj grad af medfinansiering fra

erhvervets side.

I visse tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at tillade en

højere tilskudsprocent end 70. Dette gælder som hidtil, hvor

konsulentvirksomhed udøves under særligt vanskelige forhold, som

f.eks. på små øer, men det kan også tænkes, at man ønsker at

fremme rådgivningen på særlige områder, som f.eks. økologisk og

biodynamisk jordbrug. Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed herfor.

Til § 7

Reduktionen af det samlede tilskud skal som udgangspunkt fordeles

forholdsmæssigt mellem de tilskudsmodtagende organisationer.

Bestemmelsen i stk. 2 giver landbrugsministeren beføjelse til at

bestemme hvilke særlige rådgivningsaktiviteter, der bør støttes,

eller hvilken omfordeling, der bør finde sted. Der kan herunder

fastsættes tilskud til nye rådgivningsaktiviteter inden for de

faglige områder, der er nævnt i § 5, stk. 1 eller tilføjes efter §

5, stk. 2, ligesom der kan ske omfordeling af det samlede tilskud

mellem de tilskudsberettigede organisationer og fagområder, alt i

takt med ændringerne i rådgivningsbehovene. Der henvises i øvrigt

til de almindelige bemærkninger. Til § 8

Et særligt problem ved det nye tilskudssystem er, at en del af den

beløbsramme, der som udgangspunkt placeres i landboforeningerne

eller i husmandsforeningerne, lokalt vil tilflyde foreninger, hvis

konsulenter benyttes af begge organisationers medlemmer. Dette

kunne tilskynde de foreninger, der hjemtager statstilskuddet, til

at opløse samarbejdet med det formål at forbeholde tilskuddet for

deres egne medlemmer.

Da øget fællesskab om konsulenterne anses for hensigtsmæssigt, bør

tilskudssystemet modvirke opløsning af etablerede

konsulentfællesskaber. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer således, at

der skal foretages en deling af det hidtil modtagne tilskud i

forhold til de to lokale foreningers hidtidige

benyttelse/finansiering af konsulenten, hvis samarbejdet afbrydes.

Ved denne deling fastsættes det i stk. 2, at der maksimalt kan

inddrages 25 pct. af tilskudsværdien til puljen, jf. § 7.

Spørgsmålet om afgiftens størrelse må bero på en konkret vurdering

af den enkelte sag.

Det vil endvidere blive overvejet, om der ved fastlæggelsen af

kriterierne for fordelingen af tilskudsmidlerne, jf. § 1, stk. 3

og de almindelige bemærkninger, kan indbygges en præmiering af

øget samarbejde. Til § 9

I tillæg til den almindelige bestemmelse i stk. 1, nr. 1, om at

tilskuddet kan bortfalde, hvis der gives urigtige eller

vildledende oplysninger eller forties oplysninger, er der i stk.

1, nr. 2 indsat en bestemmelse om, at tilskuddet kan bortfalde,

hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Der tænkes

herved særligt på tilfælde, hvor en planlagt rådgivningsaktivitet

ikke gennemføres som forudsat.

Bestemmelsen i stk. 3 giver landbrugsministeren mulighed for i

undtagelsestilfælde at fravige bestemmelserne efter stk. 1, f.eks.

hvis det pågældende forhold ikke er af væsentlig betydning for

tilskuddet. Til § 10

Der vil blive nedsat et rådgivende udvalg til at bistå

Landbrugsministeriet/ Jordbrugsdirektoratet med administrationen

af loven. Til § 12

Da lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen, fastsætter

landbrugsministeren efter forslaget tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Det forudsættes, at loven sættes i kraft umiddelbart efter

EF-Kommissionens udtrykkelige eller stiltiende godkendelse af

tilskudsordningen.

Ingen

Nr LSF 74

Forslag til Lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 18. november 1987