1987 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM KRIGSMATERIEL M.V.

§ 1. Lovens regler om krigsmateriel finder anvendelse på

1) Materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke

finder civil anvendelse.

2) Skydevåben, bortset fra våben der er specielt konstrueret til

jagtbrug, sportsbrug eller lign.

3) Ammunition, som kan anvendes til militære formål.

4) Krudt og sprængstoffer.

5) Komponenter og dele, som er konstureret til at anvendes i

materiel m.v., som nævnt ovenfor, og som ikke finder civil

anvendelse.

Stk. 2. Virksomheder, som staten ejer, er ikke omfattet af loven.

§ 1, nr. 1 betyder, at enhver form for materiel, der er specielt

konstrueret til militær anvendelse, er omfattet af loven.

Radioudstyr, der er specielt konstrueret til militært brug, vil

således også være omfattet. Materiel, der finder civil anvendelse

omfattes, på samme måde som efter den gældende lovgivning, ikke.

Krigsmaterielbegrebet omfatter alle fysiske ting bortset fra

levnedsmidler, men ikke know-how og lignende immaterielle

produkter.

Om § 1, nr. 2, bemærkes, at den gældende lovgivning om krigsmateriel

omfatter så godt som alle skydevåben. Lovforslaget omfatter på

samme måde som udgangspunkt alle skydevåben, også selv om de ikke

er specielt konstrueret til militær anvendelse. Lovforslaget

undtager dog skydevåben, der er specielt konstrueret til jagt,

sport og lignende, idet der ikke er nogen rimelig begrundelse for

at lade disse våben, der er uden militær interesse, være

omfattet. Fremstilling af disse våben kræver tilladelse efter

våbenloven.

Krudt og sprængstoffer anvendes i vidt omfang til civile formål, men

på grund af deres særlige betydning i militære sammenhænge er de

- som efter gældende lovgivning - omfattet af loven og medtaget

som punkt 4. Der er dog, som efter den gældende lov, mulighed for

at undtage fremstilling af disse ting, jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

Nr. 5 omfatter komponenter og dele, der er specielt konstrueret til

at anvendes i krigsmateriel. Anordningen fra 1937 nævner i et

vist omfang dele til forskellige former for krigsmateriel og i

praksis har man ved udvidende fortolkninger medtaget andre

komponenter og dele. Det afgørende synspunkt har her været, om

komponenterne og delene udelukkende har en militær anvendelse,

eller om de også har en civil anvendelse. Hele spørgsmålet, om

hvilke komponenter og dele der er omfattet, har dog givet

anledning til tvivl. § 1, nr. 5 vil betyde, at spørgsmålet, om

hvilke komponenter og dele der omfattes, fastlægges efter et

generelt kriterium, der svarer til det synspunkt, som har været

dominerende i den hidtidige praksis. Komponenter og dele, der

også finder civil anvendelse, vil således fortsat ikke være

omfattet af loven.

Til § 1, stk. 2.

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 9,

stk. 1.

Til §§ 2, 3, 4, 5 og 6.

Bestemmelserne svarer i en moderniseret form og med mindre ændringer

til den nugældende lovs §§1 og 2. Særligt bemærkes

Til § 2.

Bestemmelsen fastsætter som den gældende lovs § 1 og § 2, stk. 1, at

krigsmateriel kun må tilvirkes, hvis justitsministeren giver

tilladelse dertil, samt at der kan fastsættes nærmere vilkår for

tilladelsen. Det er som udgangspunkt alle dele af

fremstillingsprocessen, som omfattes af bestemmelsen. Reparation

og lignende af krigsmateriel omfattes ikke af loven. Ændringer af

en eksisterende krigsmaterielgenstand, således at den fremtræder

som en ny genstand, er derimod omfattet af loven. Virksomheder,

hvis arbejde med krigsmateriel er af underordnet betydning, eller

som udelukkende fremstiller krudt og sprængstof, har dog efter §

14 mulighed for at opnå dispensation fra visse af lovens

bestemmelser.

Stk. 3. giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om, hvilke oplysninger, der skal gives i forbindelse med en

ansøgning om tilladelse til at producere krigsmateriel. Det kan

særligt være oplysninger om virksomhedens ledelse, økonomiske

forhold og ejerforhold.

Til § 3.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 2, stk.

2. Det kan f.eks. komme på tale at tilbagekalde en tilladelse,

hvis virksomheden tilsidesætter vilkår, som er fastsat for

tilladelsen, eller hvis virksomheden får væsentlige økonomiske

problemer. Grunden til, at væsentlige økonomiske problemer kan

medføre, at en tilladelse tilbagekaldes, er, at denne situation

kan indebære en særlig fare for misbrug af

produktionstilladelsen. Endvidere kan f.eks. internationale

hensyn også begrunde, at en tilladelse tilbagekaldes.

Tilbagekaldelsen af en tilladelse medfører ikke erstatningsansvar

for det offentlige.

Til § 4.

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §

1, stk. 2, med hensyn til krav om dansk statsborgerskab for

personligt drevne virksomheder og krav om hjemsted i Danmark for

selskaber.

Til § 5.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets

vedtægter, at samtlige bestyrelsesmedlemmer, direktører og

prokurister skal have dansk indfødsret. Efter lovforslaget

opretholdes kravet om dansk indfødsret i selve lovteksten. Det er

på den baggrund uden betydning at fastholde kravet om, at en

bestemmelse herom skal optages i vedtægten.

Til § 6, stk. 1.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, kan tilladelse til at producere

krigmateriel ikke meddeles til en virksomhed, hvis der er anbragt

eller agtes anbragt udenlandsk kapital i virksomheden.

Lovforslaget svarer på dette punkt til den gældende lov. Ejes

ansvarlig kapital af et andet selskab, skal dette selskab have

hjemsted i Danmark. Endvidere skal den bestemmende del af

kapitalen i dette selskab være dansk ejet.

Til § 6, stk. 2.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, skal det fremgå af selskabets

vedtægter, at aktierne skal lyde på navn. Efter lovforslaget

opretholdes kravet om , at aktierne skal noteres på navn i selve

lovteksten. Efter aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 11, skal

dette anføres i selskabets vedtægter.

Til § 7.

Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, kræver det justitsministerens

samtykke at ændre vedtægter, udvide aktiekapitalen eller optage

lån. Kravet om justitsministerens samtykke til ændring af

vedtægter og udvidelse af aktiekapitalen, har ingen betydning for

kontrollen med virkomhederne. Det afgørende er , at

virksomhederne overholder lovens bestemmelser, hvilket påses af

Statens Våbenkontrol. Da bestemmelserne således giver anledning

til unødig administration, er de ikke medtaget i forslaget.

Reglen i den gældende lov om, at Justitsministeriet skal give

samtykke til låneoptagelse, synes også overflødig, når der er

tale om lån fra danske långivere.

Optagelse af lån kan undertiden give anledning til betænkeligheder,

hvis det er udtryk for, at virksomheden står økonomisk svagt.

Hvis en virksomhed står økonomisk svagt i en sådan grad, at en

fortsættelse af krigsmaterielproduktionen er betænkelig, kan

tilladelse efter forslagets § 3 kaldes tilbage. Statens

Våbenkontrol vil efter forslagets § 11, stk. 2, få oplysning om

virksomhedens økonomi hvert år. For virksomheder, som der er

anledning til at føre en mere tæt kontrol med, kan der indhentes

oplysninger i fornødent omfang, efter reglerne i forslagets § 11,

stk. 1 og § 12. Det findes herefter ikke nødvendigt at opretholde

kravet om samtykke til indenlandsk låneoptagelse.

Optagelse af lån fra en udenlandsk långiver eller lån, der

garanteres af en udlænding, betyder risiko for udenlandsk

indflydelse i virksomheden. Den gældende lovs krav om samtykke

til en sådan låneoptagelse er derfor opretholdt. Ved afgørelsen

af om tilladelse til udenlandske lån kan meddeles, vil der blive

taget hensyn til, om der foreligger en dansk kaution for lånet,

samt til, om den udenlandske långiver skønnes at kunne opnå

indflydelse i virksomheden i kraft af lånet.

Til § 8.

Bestemmelsen er ny og svarer til folketingsbeslutningens punkt 3.

Til § 9.

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §

3. Bemyndigelsen er aldrig udnyttet, men det anses for mest

hesigtsmæssigt at opretholde muligheden for at fastsættte regler

om salg af krigsmateriel. Bestemmelsens betydning er begrænset,

da det efter våbenlovens § 6 i hvert enkelt tilfælde kræver

tilladelse at eksportere krigsmateriel.

Til § 10.

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs §

4.

Til § 11.

Bestemmelsen svarer med mindre tekniske ændringer til gældende lovs

§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren at tilvirke

krigsmateriel.

Stk. 2. Sådan tilladelse kan kun meddeles personer, der har dansk

indfødsret, og aktieselskaber, som har deres hjemsted her i

landet, og i hvis vedtægter det er bestemt, at aktierne skal lyde

på navn, og at samtlige bestyrelsesmedlemmer, direktører og

prokurister skal have dansk indfødsret. Tilladelse kan ikke

meddeles, når der i den pågældende virksomhed er eller agtes

anbragt udenlandsk kapital.

Stk. 3. Hvad der forstås ved krigsmateriel i denne lov, fastsættes

ved kongelig anordning.

§ 2. Krigsmateriel må kun tilvirkes, hvis justitsministeren giver

tilladelse dertil. Justitsministeren fastsætter de nærmere vilkår

for tilladelsen.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives til virksomheder, der opfylder

betingelserne i §§ 4-6.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold

for ansøgninger om tilladelse.

§ 2. Ansøgning om tilladelelse til tilvirkning af krigsmateriel

skal - foruden alle fornødne oplysninger om den pågældende

virksomhed, dens ledelse og kapitalforhold - indeholde oplysning

om, hvilken art af krigsmateriel der agtes fremstillet, samt

stedet, hvor fremstillingen skal foregå.

Stk 2. Tilladelsen meddeles indtil videre og på de nærmere

betingelser, som justitsministeren i hvert enkelt tilfælde finder

det fornødent at foreskrive; den kan tilbagekaldes, når de

fastsatte betingelser ikke er overholdt eller særlige forhold,

derunder navnlig internationale hensyn, taler derfor.

§ 3. En tilladelse efter § 2, stk. 1, kan tilbagekaldes, når særlige

forhold taler derfor.

§ 3. Ved kongelig anordning kan det bestemmes, at virksomhed med

hensyn til salg af krigsmateriel kun må udøves med

justitsministerens tilladelse og på de vilkår, som fastsættes af

ministeren.

§ 4. Krigsmateriel må tilvirkes i personligt drevne virksomheder,

hvis indehaveren er dansk statsborger. Aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, som tilvirker

krigsmateriel, skal have hjemsted i Danmark.

§ 4. De virksomheder, som omfattes af denne lov, underkastes tilsyn

af et dertil nedsat råd (Statens våbenkontrol).

Stk 2. Rådet består af 5 medlemmer. Justitsministeren udnævner

rådets formand, hvorhos 2 medlemmer (valgt blandt hærens og

flådens sagkyndige) udnævnes af forsvarsministeren, 1 af

ministeren for handel, industri og søfart og 1 af

finansministeren.

Stk 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med

forsvarsministeren nærmere regler om rådets organisation og

virksomhed.

§ 5. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og prokurister i virksomheder,

som tilvirker krigsmateriel, skal være danske statsborgere.

§ 5.

Til § 12.

Bestemmelsen svarer med nogle tekniske ændringer til gældende lovs §

6, stk. 1.

Til § 13.

Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 7.

Til § 14.

Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, kan justitsministeren bestemme,

at virksomheder, der udelukkende fremstiller sprængstoffer eller

krudt, eller som kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,

undtages fra lovens bestemmelser. Virksomheder, der har

dispensation, er således helt undtaget fra loven, herunder også

fra reglerne om tilsyn af våbenkontrollen. I praksis har man

navnlig givet dispensationer til virksomheder, hvis produktion er

af ringe omfang. Disse dispensationer er i almindelighed udformet

således, at Justitsministeriet har mulighed for at følge med i,

at produktionerne fortsat har et ringe omfang.

Efter den gældende lov kan der kun gives dispensation fra loven til

fremstilling af krudt og sprængstoffer og til virksomheder, der

fremstiller krigsmateriel i ringe omfang. Efter forarbejderne til

loven er der ved fremstilling af krudt og sprængstoffer tænkt på

fremstilling til civilt brug. I øvrigt kan der som nævnt kun

dispenseres, hvis fremstillingen af krigsmateriel er af ringe

omfang. I praksis har man ved administrationen af denne regel

taget udgangspunkt i, om virksomhedens produktion af

krigsmateriel er af forholdsvis beskedent omfang. Hvis

produktionen overstiger dette mål, skal der indhentes tilladelse,

uanset hvilken karakter produktionen har. For eksempel kræves der

tilladelse for at udføre mindre komplicerede delprocesser på

genstande, der skal indgå i krigsmateriel. Som eksempel kan

nævnes maling eller varmebehandling af genstande, der ikke i sig

selv er synderligt avancerede i teknisk henseende. Virksomheder,

der kun udfører disse underordnede delprocesser, har ikke en

sådan forbindelse med produktionen, at der af denne vej kan

fremstilles noget, der fremstår som krigsmateriel i sædvanlig

forstand.

Forslagets § 14 åbner derfor mulighed for at virksomheder, der alene

beskæftiger sig med underordnede delprocesser, også kan opnå

dispensation. Samtidig indebærer forslaget, at en dispensation

alene betyder, at virksomheder undtages fra bestemmelsen i §§

2-8, det vil navnlig sige kravet om tilladelse efter § 2 og om

dansk ledelse og kapital, mens virksomhederne principielt er

omfattet af Statens Våbenkontrol. Det er dog ikke meningen med

denne ændring, at virksomheder, der får dispensation, skal

underkastes et lige så intensivt tilsyn, som andre virksomheder,

men det forekommer rigtigt at åbne mulighed for, at

våbenkontrollen kan foretage nærmere undersøgelser, hvis der er

særlig anledning hertil.

Ved anvendelsen af § 14, stk. 1, nr. 3, vil der blive lagt vægt på,

om delprocessen er et mindre led i den samlede produktion, og om

delprocessen efter sin karakter også foretages på civile

komponenter, f.eks. sprøjtemaling og varmebehandling. Endvidere

vil der blive lagt vægt på karakteren af den komponent, som

processerne foretages på. Bestemmelsen vil således kun blive

anvendt, hvis komponenten ikke fremtræder som krigsmateriel eller

som avancerede dele af krigsmateriel.

Til § 15.

Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen er udarbejdet i overensstemmelse

med folketingsbeslutningens punkt 4. Bestemmelsen vedrører

lovgivning, der henhører under Arbejdsministeriet og

Socialministeriets ressort. Det følger af bestemmelsen, at der

ikke kan knyttes nogen form for rettighedstab eller sanktioner i

øvrigt efter de nævnte love ved nægtelse af at medvirke til

udvikling og produktion af krigsmateriel. Sager om de omhandlede

ydelser behandles af de myndigheder, der træffer afgørelse efter

henholdsvis arbejdsløshedsforsikringsloven og bistandsloven.

Efter stk. 2 gives der bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om anvendelsen af stk. 1. Der kan herunder fastsættes

strafsanktionerede regler om tavshedspligt for så vidt angår

medarbejdere ved A-kasser angående oplysninger om, hvorvidt en

virksomhed tilvirker krigsmateriel.

Til § 16.

Bestemmelserne indeholder lovens straffebestemmelser.

Til § 17, nr. 1.

Bestemmelsen er indsat for - som det synes forudsat i

folketingsbeslutningen - at sikre, at der er det samme begreb om

krigsmateriel, der anvendes i forbindelse med sager om

fremstilling af krigsmateriel og sager om eksport. Den nuværende

§ 5. De af loven omfattede virksomheder er forpligtede til på tro og

love at give rådet alle oplysninger, som dette kræver om

produktionens art, omfang, indgåede bestillinger og alle andre

forhold, som rådet anser det for nødvendigt at få kundskab om.

Stk 2. Det påhviler de pågældende virksomheder senest 3 måneder

efter regnskabsårets afslutning at tilstille rådet deres

årsregnskaber, ligesom de efter derom fremsat begæring er

pligtige at give rådet adgang til forretningsbøger af enhver art,

aktiebøger, regnskabsbilag, kontrakter m.m.

§ 6. Selskabskapitalen i en virksomhed, som tilvirker krigsmateriel,

skal være dansk ejet.

Stk. 2. Aktierne i et selskab som tilvirker krigsmateriel, skal

udstedes på navn.

§ 6 om eksport af våben og krigsmateriel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 529 af 11. december 1985. Forslaget til folketingsbeslutning

er fremsat den 22. januar 1987, Folketingstidende 1986/87,

Folketingets forhandlinger, sp. 5859, 1. behandlingen er gengivet

i Folketingstidende 1986/87, a.st., sp. 7810 ff. Retsudvalget

afgav betænkning over forslaget den 14. maj 1987 (B 99 blad nr.

909). 2. behandlingen er gengivet a.st. sp. 11875 ff.

2. Ved lovforslagets udarbejdelse er udgangspunktet taget i den

gældende lov, idet de forslag, der er nævnt i

folketingsbeslutningen, er indarbejdet . Endvidere er der

foretaget forskellige ændringer i den gældende lovgivning på

mindre væsentlige punkter. Disse ændringer er der redegjort for i

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Endelig har der

fundet en vis modernisering sted af lovteksten.

Den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september

1986, er optaget som bilag til bemærkningerne.

3. Efter folketingsbeslutningen skal der indføres en tidsvarende

definition i loven af, hvad der forstås ved krigsmateriel.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed i § 1 en

afgrænsning af begrebet krigsmateriel. Dette begreb er efter de

gældende regler fastlagt ved anordning nr. 238 af 16. juli 1937

om, hvad der forstås ved krigsmateriel. Anordningen omfatter de

typer af krigsmateriel man kendte i 1937 og nogle dele hertil.

Krigsmateriel af nyere dato, samt visse dele til sådant

krigsmateriel, er i et vist omfang i praksis anset for omfattet

af krigsmaterielbegrebet. Afgørende for om dele til krigsmateriel

i praksis er blevet anset for omfattet af lovens bestemmelser,

har været, om delene udelukkende har fundet anvendelse til

militær brug eller om de tillige har en civil anvendelse.

Lovforslaget betyder på dette punkt, at spørgsmålet om, hvad der

omfattes af loven, bestemmes efter nogle genereller kriterier.

4. Efter lovforslagets § 2 fastholdes kravet om, at krigsmateriel

kun må fremstilles med tilladelse fra justitsministeren, ligesom

tilladelse fortsat kun meddeles til personer, der har dansk

indfødsret eller til selskaber, som har hjemsted her i landet,

jf. § 4. Kravet om, at direktører, prokurister og

bestyrelsesmedlemmer skal være danske statsborgere, fastholdes

også, jf. § 5.

Efter den gældende lov kan tilladelse kun gives til virksomheder der

er 100 pct. dansk ejet. Gennemførelsen i sin tid af denne regel,

skal ses i sammenhæng med den særlige situation i 1937, hvor man

lagde afgørende vægt på at hindre tysk indflydelse på dansk

krigsmaterielproduktion. Dertil kom, at kravet ikke havde

synderlig betydning for dansk industri, der, så vidt vides, ikke

på daværende tidspunkt indgik i internationalt samarbejde om

produktion af krigsmateriel.

Bestemmelsen om, at hele kapitalen skal være på danske hænder, har

ikke betydning for danske myndigheders muligheder for at sikre,

at danske interesser varetages i forbindelse med produktionen.

Sikringen heraf må ske gennem reglerne om kontrol med

virksomhedernes produktion og reglerne om eksport af

krigsmateriel. Det stigende internationale samarbejde navnlig i

såvel Nato-regi som blandt de europæiske Nato-lande om udvikling

og produktion af krigsmateriel kunne endvidere tale for at åbne

mulighed for, at udenlandsk kapital - i hvert fald i begrænset

omfang - kan indgå som ansvarlig kapital i danske virksomheder,

der har produktionstilladelse. Ved lovforslagets udarbejdelse er

det dog - under hensyn til, at spørgsmålet ikke er omtalt i

folketingsbeslutningen - fundet rigtigst, at opretholde den

gældende retstilstand på dette punkt, jf. § 6.

I overensstemmelse med folketingsbeslutningen er der i § 15

indarbejdet en bestemmelse om, at den, der nægter at medvirke til

udvikling og produktion af krigsmateriel ikke derved fortaber

retten til arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.

Bestemmelsen er udformet i samarbejde med Arbejdsministeriet og

Socialministeriet.

Endvidere er der i § 8 indarbejdet en bestemmelse om, at

justitsministeren hvert år afgiver en beretning til det

udenrigspolitiske nævn om omfanget og arten af tilladelser til at

producere krigsmateriel.

5. Forslaget indeholder endelig i § 17 en ændring af våbenlovens § 6

om eksport af våben og krigsmateriel. Affattelsen er i

overensstemmelse med beslutningsforslaget.

Som nævnt i Udenrigsministeriets skrivelse af 14. maj 1987, som

Justitsministeriet sendte til retsudvalget den 19. maj 1987 i

forbindelse med beslutningsforslagets behandling i Folketinget,

medfører formuleringen en vis lempelse i forhold til den gældende

danske våbeneksportpolitik. Udenrigsministeriet udtalte i den

nævnte skrivelse b.la.

»Der er dog i det mindste eet punkt, på hvilket ændringsforslagets

formulering i henhold til bogstaven i virkeligheden er mere

lempelig end den hidtidige politik. FN-pagtens artikel 51

anerkender udtrykkeligt medlemmernes ret til individuelt eller

kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb.

Ændringsforslaget åbner således i princippet adgang til at

meddele eksporttilladelse til lande, der er involveret i

krigshandlinger, såfremt disse er et resultat af væbnet angreb på

det pågældende land.

Ifølge gældende praksis er forekomsten af krigshandlinger i sig selv

tilstrækkelig grund til, at eksporttilladelse nægtes, uanset om

der er tale om en »aggressornation« eller legitimt selvforsvar i

FN-pagtens forstand. Det bør i denne forbindelse tilføjes, at

krigsførende lande ofte påberåber sig FN-pagtens artikel 51, selv

hvor berettigelsen heraf er tvivlsom, eller der er tale om

åbenbart misbrug.

Man kan endvidere forestille sig, at et land, hvis styre på ingen

måde kan forventes at ville gribe til »intern undertrykkelse«,

befinder sig i en region, hvor forholdene i almindelighed er

ustabile, uden at der nødvendigvis er tale om en krigslignende

tilstand. Der kan eksempelvis forekomme grænseincidenter eller

flygtningeproblemer. Endvidere kan man forestille sig interne

stabilitetsproblemer - strejker, trusler om revolution - uden at

der er tale om borgerkrig eller undertrykkelse.

Ligeledes i disse tilfælde ville en bogstavelig fortolkning af

ændringsforslaget ikke stille sig hindrende i vejen for

meddelelse af eksporttilladelse, modsat den sandsynlige negative

afgørelse ifølge gældende praksis.

Alt i alt forekommer den gældende våbeneksportpolitiske praksis

fuldt ud at tilgodese de samme hensyn som ændringsforslaget, som

tilmed i forhold til den førte politik repræsenterer en

principielt vidtrækkende lempelse med nærliggende risiko for

misbrug.'

6. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse

hos Arbejdsministeriet, Forsvarsministeriet, Industriministeriet,

Socialministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og

Industrirådet.

7. Lovforslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske

konsekenser af betydning for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1.

Bestemmelsen fastslår, hvad der skal forstås ved krigsmateriel.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger indeholder den gældende lov

ikke nogen afgrænsning af, hvad der skal forstås ved

krigsmateriel. Det er fastlagt i en kongelig anordning fra 1937.

Denne anordning omfatter stort set de typer af krigsmateriel, som

man kendte i 1937, og visse dele hertil.

I praksis har man ved en udvidende fortolkning af anordningen i et

vist omfang inddraget genstande, der ikke er nævnt i anordningen,

under den gældende lov. Det drejer sig navnlig om genstande, der

klart bør være omfattet af lovgivningen om krigsmateriel og som

ikke var kendt i 1937, f.eks. dele til raketter. På den anden

side har militært radioudstyr fremdeles været holdt uden for

krigsmateriellovgivningen, da kommunikationsudstyr ikke er nævnt

i anordningen.

§ 6 i våbenloven indeholder ingen afgrænsning af, hvad der skal

forstås ved »materiel til land- sø- eller luftkrig«. Efter

praksis er genstande med militære specifikationer omfattet.

Endvidere er efter praksis visse genstande, der ikke har særlige

militære specifikationer, men som skal anvendes en militær

sammenhæng, omfattet. Bestemmelsen i den gældende våbenlov har

således et bredere anvendelsesområde end loven om kontrol med

tilvirkning af krigsmateriel m.v.

Lovforslaget betyder på dette punkt, at kun genstande, der er

omfattet af forslagets § 1, omfattes af eksportreglen.

Til § 17, nr. 2.

Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med

beslutningsforslagets punkt 2. Om betydningen heraf henvises til

pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.

Til § 19.

Bestemmelsen betyder, at loven fra 1937 fortsat finder anvendelse på

Færøerne, indtil denne lov sættes i kraft ved en kongelig

anordning.

§ 6. Rådets medlemmer og de til dets bistand ansatte personer, som

af rådet bemyndiges dertil, har ret til, når som helst det

ønskes, at få adgang til de virksomheder, som er underkastet

tilsyn.

Stk 2. Rådets medlemmer og de til dets bistand ansatte personer skal

iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som de i anledning af

deres hverv bliver bekendt med.

§ 7. Virksomheder, som tilvirker krigsmateriel, må kun optage

udenlandske lån eller lån med udenlandsk garanti med samtykke fra

justitsministeren.

§ 7. Til bestridelse af omkostningerne ved den i denne lov

omhandlede kontrol skal de virksomheder, der er underkastet

tilsyn, yde en afgift til statskassen. De nærmere regler om denne

afgift fastsættes af justitsministeren.

§ 8. Justitsministeren afgiver hvert år til det udenrigspolitiske

nævn en beretning om antallet af tilladelser til tilvirkning af

krigsmateriel, samt om hvilke former for krigsmateriel,

tilladelserne omfatter.

§ 8. I tilladelser til fremstilling af krigsmateriel, der meddeles

aktieselskaber, skal der som vilkår optages bestemmelser til

regulering af selskabets årlige udgifter til administration,

tantiemer, reparationer, fornyelser, afskrivninger, henlæggelser

m.v.

Stk 2. Et aktieselskab, der fremstiller krigsmateriel, må ikke uden

justitsministerens samtykke ændre sine vedtægter, udvide sin

aktiekapital eller optage lån.

§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om salg af

krigsmateriel, herunder om at salg kun må ske med ministerens

tilladelse.

§ 9. Denne lov omfatter ikke statsvirksomheder.

Stk 2. Justitsministeren er bemyndiget til i det enkelte tilfælde at

bestemme, at en virksomhed, der udelukkende fremstiller

sprængstoffer eller krudt, eller som kun i ringe omfang

fremstiller krigsmateriel, skal være undtaget fra lovens

bestemmelser.

§ 10. Virksomheder, som tilvirker krigsmateriel, er underkastet

tilsyn af Statens Våbenkontrol.

Stk. 2. Statens Våbenkontrol består af 5 medlemmer.

Justitsministeren udnævner våbenkontrollens formand,

forsvarsministeren udnævner 2 medlemmer og industriministeren og

økonomiministeren udnævner hver 1 medlem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for

våbenkontrollen.

§ 10. Ingen statstjenestemænd kan være direktør, bestyrelsesmedlem,

medlem af repræsentantskab eller være agent for nogen virksomhed,

som tilvirker krigsmateriel.

§ 11. Virksomheder, som tilvirker krigsmateriel, skal efter

anmodning give Statens Våbenkontrol enhver oplysning om

virksomheden og dens prokuktion, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold. Våbenkontrollen har adgang til

forretningsbøger af enhver art, aktiebøger, regnskabsbilag,

kontrakter og andet materiale, som efter våbenkontrollens skøn er

nødvendigt for våbenkontrollen.

Stk. 2. Virksomheden skal senest 3 måneder efter regnskabsårets

slutning indsende årsregnskab til våbenkontrollen.

§ 11. Overtrædelse af de i denne lov indeholdte eller i medfør af

samme givne bestemmelser straffes med bøde eller hæfte eller

under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Stk 2. Sagerne behandles som politisager.

§ 12. Statens Våbenkontrol eller de personer, som våbenkontrollen

bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod

behørig legitimation adgang til virksomheder, der tilvirker

krigsmateriel, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til

brug for våbenkontrollens virksomhed.

Stk. 2. Ansatte i virksomheden og dens indehaver skal efter

våbenkontrollens bestemmelser yde våbenkontrollen vejledning og

hjælp under tilsyn efter stk. 1.

§ 12. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1937. Samtidig ophæves §

10 i lov nr. 122 af 28. april 1934 om handel med samt tilvirkning

og besiddelse af våben m.m.

Stk 2. De ved nærværende lovs ikrafttræden bestående virksomheder,

der fremstiller krigsmateriel, skal, for så vidt de ønsker at

fortsætte virksomheden, inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden

til Justitsministeriet fremsætte andragende om den i § 1

omhandlede tilladelse indeholdende de i § 2 omhandlede

oplysninger. Indtil afgørelse om, hvorvidt tilladelse kan

meddeles, er truffet, kan virksomheden fortsættes som hidtil.

Justitsministeren kan tillade, at en allerede bestående

virksomhed forsættes, uanset at der i den pågældende virksomhed,

inden lovens ikrafttræden er anbragt udenlandsk kapital, ligesom

justitsministeren, for så vidt en bestående virksomhed i øvrigt

ikke opfylder betingelserne i lovens § 1, hvor forholdene gør det

nødvendigt, kan fastsætte en passende frist til at bringe

forholdet i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

Justitsministeriet, den 15. september 1986

ERIK NINN-HANSEN

/ Hans-Viggo Jensen

§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som

har tilladelse til tilvirkning af krigsmateriel, skal betale en

årlig afgift til dækning af omkostningerne ved tilsynet.

§ 14. Justitsministeren kan tillade, at en virksomhed, som

tilvirker krigsmateriel, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 2-8,

hvis den

1) kun i ringe omfang fremstiller krigsmateriel,

2) udelukkende fremstiller sprængstoffer eller krudt, eller

3) udelukkende beskæftiger sig med underordnede delprocesser i

tilvirkningen.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis særlige

forhold taler derfor.

§ 15. Den, som nægter at medvirke til udvikling og produktion af

krigsmateriel, fortaber ikke herved retten til dagpenge efter lov

om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Den

pågældende fortaber heller ikke retten til ydelser efter lov om

social bistand.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse

af reglen i stk. 1, 1. pkt. Der kan herunder fastsættes regler om

tavshedspligt om virksomhedens tilvirkning af krigsmateriel.

Stk. 3. Fastsættes der efter stk.2 regler om tavshedspligt, finder

straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på

overtrædelse af sådanne regler.

§ 16. Med bøde eller hæfte straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, § 7, § 12, stk. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, eller

3) undlader efter anmodning at give oplysninger m.v. til Statens

Våbenkontrol.

Stk. 2. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til

fængsel i indtil 1 år.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

§ 17. I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december

1985, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3. Krigsmateriel omfattet af lov om krigsmateriel m.v.«

2. I § 6 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. Krigsmateriel må kun eksporteres til lande, om hvilke der

ingen anledning er til at antage, at de vil anvende våbnene i

strid med FN-pagten eller til intern undertrykkelse.«

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Stk. 2. Lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986, ophæves.

Stk. 3. Tilladelser til tilvirkning af krigsmateriel, som er

meddelt, bortfalder ikke ved lovens ikrafttræden.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med

de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Ved folketingsbeslutning af 19. maj 1987 om produktion og eksport

af krigsmateriel blev regeringen opfordret til at fremsætte

forslag til revision af lov om kontrol med tilvirkning af

krigsmateriel m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 15.

september 1986. Beslutningsforslaget indeholdt de nærmere

retningslinier for lovforslaget og for en ændring af våbenlovens

Bilag

Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 626 af 15. september 1986

Bekendtgørelse af

lov om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m.

Herved bekendtgøres lov nr. 139 af 7. maj 1937 om kontrol med

tilvirkning af krigsmateriel m.m. med de ændringer, der følger af

lov nr. 213 af 4. juni 1965.

Ingen

Nr LSF 72

Forslag til Lov om krigsmateriel m.v.

Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)

den 11. november 1987