1987 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM STATSGARANTEREDE HØSTTABSLÅN MED RENTETILSKUD TIL LANDMÆND
Table of Provisions (31)
Statutory Text (31 Articles)
§ 1. Landbrugsministeren kan efter ansøgning indgivet senest den 31.
marts 1988 yde garanti inden for en ramme på 400 mio. kr. for
pengeinstitutlån, der optages af landmænd, som i særlig grad er
bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af dårlig høst i
1987.
Stk 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
§ 1. Landbrugsministeren kan indtil den 31. marts 1988 yde garanti
inden for en ramme på 400 mill. kr. for pengeinstitutlån, der optages
af landmænd, som i særlig grad er bragt i likviditetsmæssige
vanskeligheder på grund af dårlig høst i 1987.
Stk 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
§ 1. Landbrugsministeren kan efter ansøgning indgivet senest den
31. marts 1988 yde garanti inden for en ramme på 400 mio. kr. for
pengeinstitutlån, der optages af landmænd, som i særlig grad er
bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af dårlig høst
i 1987.
Stk 2. Statsgarantien udgør 80 pct. af lånebeløbet.
§ 2. Statsgaranti kan ydes til ejere eller forpagtere af
jordbrugsbedrifter.
Stk 2. Det er en betingelse for at yde garanti, at ansøgeren
1) har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. august 1987,
2) i 1987 har haft et udbytte af korn, ærter, frø eller raps, som
har været mindst 25 pct. mindre end gennemsnittet af udbytterne
af de pågældende afgrøder for årene 1985 og 1986, jf. dog § 3,
stk. 2,
3) har en samlet gæld, der udgør mere end 65 pct. af de samlede
aktiver, og
4) er i stand til at tilbagebetale det statsgaranterede lån.
Stk 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk 2, nr. 2 og 3,
nævnte procentgrænser, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 2. Statsgaranti kan ydes til ejere eller forpagtere af
jordbrugsbedrifter.
Stk 2. Det er en betingelse for at yde garanti, at ansøgeren
1) har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. august 1987,
2) i 1987 har haft et udbytte af korn, ærter, frø eller raps, som
har været mindst 25 pct. mindre end gennemsnittet af udbytterne
af de pågældende afgrøder for årene 1985 og 1986, jf. dog § 3,
stk. 2,
3) har en samlet gæld, der udgør mere end 65 pct. af de samlede
aktiver, og
4) er i stand til at tilbagebetale det statsgaranterede lån.
Stk 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk 2, nr. 2 og 3,
nævnte procentgrænser, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 2. Statsgaranti kan ydes til ejere eller forpagtere af
jordbrugsbedrifter.
Stk 2. Det er en betingelse for at yde garanti, at ansøgeren
1) har erhvervet eller forpagtet bedriften inden den 1. august 1987,
2) i 1987 har haft et udbytte af korn, ærter, frø eller raps, som
har været mindst 25 pct. mindre end gennemsnittet af udbytterne
af de pågældende afgrøder for årene 1985 og 1986, jf. dog § 3,
stk. 2,
3) har en samlet gæld, der udgør mere end 65 pct. af de samlede
aktiver, og
4) er i stand til at tilbagebetale det statsgaranterede lån.
Stk 3. Landbrugsministeren kan fravige de i stk 2, nr. 2 og 3,
nævnte procentgrænser, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 3. Høsttabet beregnes for det areal, hvor der i 1987 dyrkes de i §
2, stk. 2, nr. 2, nævnte afgrøder.
Stk 2. Landbrugsministeren fastsætter regler for opgørelse af
høsttabet, herunder at andre end de i § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte
afgrøder skal indgå i opgørelsen af høsttabet.
§ 3. Høsttabet beregnes for det areal, hvor der i 1987 dyrkes de i §
2, stk. 2, nr. 2, nævnte afgrøder.
Stk 2. Landbrugsministeren fastsætter regler for opgørelse af
høsttabet, herunder at andre end de i § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte
afgrøder skal indgå i opgørelsen af høsttabet.
§ 3. Høsttabet beregnes for det areal, hvor der i 1987 dyrkes de i §
2, stk. 2, nr. 2, nævnte afgrøder.
Stk 2. Landbrugsministeren do infoter regler for opgørelse af
høsttabet, herunder at andre end de i § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte
afgrøder skal indgå i opgørelsen af høsttabet.
§ 4. Ansøgerens gældsprocent opgøres som forholdet mellem de samlede
passiver og de samlede aktiver.
Stk 2. De samlede passiver og de samlede aktiver opgøres i
overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt
opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter
nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte
passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.
§ 4. Ansøgerens gældsprocent opgøres som forholdet mellem de samlede
passiver og de samlede aktiver.
Stk 2. De samlede passiver og de samlede aktiver opgøres i
overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt
opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter
nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte
passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.
§ 4. Ansøgerens gældsprocent opgøres som forholdet mellem de samlede
passiver og de samlede aktiver.
Stk 2. De samlede passiver og de samlede aktiver opgøres i
overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt
opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter
nedskrivning af varelager og besætning. De skattemæssigt opgjorte
passiver opgøres uden tillæg af formuenedslag og nedskrivning.
§ 5. Statsgaranti kan ydes til lån, der opfylder følgende
betingelser
1) Lånet ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet ydes med en løbetid på mindst 5 år og højst 7 år.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom
inden for handelsværdien.
4) Lånet udgør højst 80 pct. af den i henhold til § 3 opgjorte værdi
af høsttabet med tillæg af sædvanlige låneomkostninger.
5) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages
efter annuitetsprincippet.
Stk 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt
500.000 kr. for hver ansøger og hver bedrift. Der ydes ikke
garanti for lån under 25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for ydelse af
lån med statsgaranti, herunder om opgørelse af handelsværdi og
lånesikkerhed.
§ 5. Statsgaranti kan ydes til lån, der opfylder følgende
betingelser
1) Lånet ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet ydes med en løbetid på mindst 5 år og højst 7 år.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom
inden for handelsværdien.
4) Lånet udgør højst 80 pct. af den i henhold til § 3 opgjorte værdi
af høsttabet med tillæg af sædvanlige låneomkostninger.
5) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages
efter annuitetsprincippet.
Stk 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt
500.000 kr. for hver ansøger og hver bedrift. Der ydes ikke
garanti for lån under 25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for ydelse af
lån med statsgaranti, herunder om opgørelse af handelsværdi og
lånesikkerhed.
§ 5. Statsgaranti kan ydes til lån, der opfylder følgende
betingelser
1) Lånet ydes af pengeinstitutter, der driver virksomhed i Danmark.
2) Lånet ydes med en løbetid på mindst 5 år og højst 7 år.
3) Lånet sikres ved oprykkende panteret i den pågældende ejendom
inden for handelsværdien.
4) Lånet udgør højst 80 pct. af den i henhold til § 3 opgjorte værdi
af høsttabet med tillæg af sædvanlige låneomkostninger.
5) Lånet er afdragsfrit i det første år, hvorefter det afdrages
efter annuitetsprincippet.
Stk 2. Der kan højst ydes statsgaranti for et lånebeløb på i alt
500.000 kr. for hver ansøger og hver bedrift. Der ydes ikke
garanti for lån under 25.000 kr.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for ydelse af
lån med statsgaranti, herunder om opgørelse af handelsværdi og
lånesikkerhed.
§ 6. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde godkende anden
betryggende sikkerhed end den i § 5, stk. 1, nr. 3, nævnte,
herunder hvis ansøgeren er forpagter af ejendommen.
§ 6. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde godkende anden
betryggende sikkerhed end den i § 5, stk. 1, nr. 3, nævnte,
herunder hvis ansøgeren er forpagter af ejendommen.
§ 6. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde godkende anden
betryggende sikkerhed end den i § 5, stk. 1, nr. 3, nævnte,
herunder hvis ansøgeren er forpagter af ejendommen.
§ 7. Landbrugsministeren kan efter ansøgning yde tilskud til
betaling af renter af lån, for hvilke der ydes statsgaranti efter
denne lov.
Stk. 2. Rentetilskud kan dog alene ydes til landmænd, der har haft
et høsttab, som opgjort i henhold til § 2 og § 3 har været på
mindst 40 pct.
Stk. 3. Rentetilskud ydes med 5 pct. pr. år i de første 3 år af
lånets løbetid. Rentetilskuddet beregnes af den til enhver tid
værende restgæld.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for udbetaling
af tilskud.
§ 7. Landbrugsministeren kan bemyndige pengeinstitutter og
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at
træffe afgørelser efter loven.
Stk 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelse truffet af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7. Landbrugsministeren kan efter ansøgning yde tilskud til
betaling af renter af lån, for hvilke der ydes statsgaranti efter
denne lov.
Stk. 2. Rentetilskud kan dog alene ydes til landmænd, der har haft
et høsttab, som opgjort i henhold til § 2 og § 3 har været på
mindst 40 pct.
Stk. 3. Rentetilskud ydes med 5 pct. årligt af lånets til enhver tid
værende restgæld.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler for udbetaling
af tilskud.
§ 8. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelse truffet af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.
§ 8. Landbrugsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelser efter
loven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om adgang til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelse truffet af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 9. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund.
På baggrund af det dårlige høstresultat i 1987 foreslås gennemført
en statslig lånegarantiordning for landmænd, der i særlig grad er
bragt i likviditetsmæssige vanskeligheder på grund af høsten.
Foreløbige opgørelser fra Landskontoret for Planteavl viser, at
1987-høsten af korn pr. ha ligger ca. 6 pct. under 1985- og
1986-høsten. For raps er faldet ca. 25 pct. og for ærter 25-30
pct.
Der er stor forskel på størrelsen af høsttabet for de enkelte
landmænd, ligesom der er store regionale udsving. Høstudbyttet på
de lettere jorder ligger således over udbyttet de foregående år,
mens udbyttet på de tungere jorder har været væsentligt mindre
end i de foregående år. Endvidere har de vanskelige
høstbetingelser påført landmændene betydelige omkostninger, især
til tørring af afgrøderne. Merudgifter til tørring anslås således
til 7-800 mill. kr.
Det konstaterede høsttab og i særlig grad de store variationer i
udbyttet gør det nødvendigt, at der etableres en ordning, som
omfatter landmænd, der i øvrigt må anses for overlevelsesdygtige,
men som i særlig grad er bragt i likviditetsmæssige
vanskeligheder på grund af udbyttenedgang.
Regeringen foreslår derfor en statslig lånegarantiordning, der i en
overgangsperiode sikrer likviditetstilførsel til de hårdest ramte
landmænd. Det bemærkes herved, at lovforslaget alene tilsigter at
løse de særlige, akutte likviditetsmæssige vanskeligheder, som er
opstået for landmænd med høsttab.
2. Den foreslåede garantiordning.
Den foreslåede ordning omfatter landmænd, der som ejere eller
forpagtere har haft et mindreudbytte i 1987 af korn, ærter, frø
eller raps samt - efter landbrugsministerens nærmere beslutning -
andre afgrøder, hvor der konstateres høsttab af tilsvarende
omfang. Mindreudbyttet for den enkelte landmand skal efter
forslaget være på mindst 25 pct. i forhold til
gennemsnitsudbyttet for årene 1985 og 1986, idet merudgifterne i
1987 til tørring inkluderes. Landmændene skal endvidere have en
samlet gæld, der udgør mere end 65 pct. af de samlede aktiver.
Det statsgaranterede lån udgør højst 80 pct. af det opgjorte
mindreudbytte med tillæg af sædvanlige låneomkostninger.
Landmanden skal efter det långivende pengeinstituts vurdering,
der skal være i overensstemmelse med det pågældende
pengeinstituts sædvanlige forretningsmæssige praksis, være i
stand til at tilbagebetale lånet.
Der kan ydes statsgaranti frem til 31. marts 1988. Garantien udgør
80 pct. af den til enhver tid værende restgæld inklusive påløbne
renter og omkostninger. Lånet sikres ved oprykkende panteret
inden for handelsværdien fastsat ved en nylig vurdering til
låneefterretning, eventuelt mod anden betryggende sikkerhed,
f.eks. i tilfælde, hvor låneansøgeren er forpagter.
Ordningen vil blive tilrettelagt således, at det er
pengeinstitutterne, der efter nærmere af landbrugsministeren
fastlagte retningslinier skal vurdere, hvorvidt den enkelte
landmand opfylder kravene til at opnå statsgaranti for lån.
Pengeinstitutterne meddeler i forbindelse med ydelse af lån
tilsagn om statsgaranti på statskassens vegne og giver herefter
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddelelse
om, at der er ydet lån med statsgaranti. Landbrugsministeren kan
i ganske særlige tilfælde meddele dispensation fra de forannævnte
betingelser for meddelelse af statsgaranti. I disse sager
forudsættes garantien meddelt af Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning.
De nærmere regler for beregning af høsttab m.v., sikkerhedskrav og
rammerne for samarbejdet mellem pengeinstitutterne og
Hypotekbanken vil blive fastsat efter forhandling med de berørte
organisationer.
Den danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening har oplyst,
at foreningerne er indstillet på at anbefale en ordning som den
skitserede over for medlemmerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, hvor mange landmænd
der vil kunne opnå lånegaranti efter ordningen. Det er imidlertid
lagt til grund, at ca. 20.000 landmænd i 1987 har en samlet
gældsprocent på over 65, og at omkring halvdelen heraf, det vil
sige ca. 10.000 landmænd, har haft høsttab. Det antages, at ca.
5.000 af disse opfylder de yderligere krav om et høsttab på
mindst 25 pct. i forhold til gennemsnitsudbyttet for 1985-86 og
om at kunne tilbagebetale lånet. På baggrund heraf forventes en
samlet låneramme på 500 mill. kr. at kunne dække behovet for lån
med statsgaranti.
Der må regnes med, at garantiforpligtelsen vil blive udløst for en
del af de lån, der stilles garanti for. Det er dog ikke muligt,
før der foreligger nærmere erfaringer med ordningen, at anslå
statens udgifter til indfrielse af garantier. Disse udgifter vil
blive søgt optaget på de årlige bevillingslove.
Administrationen af den foreslåede lov forventes at kræve en
personaleforøgelse svarende til 1,5 årsværk og øgede
driftsudgifter, inklusive løn, på i alt 450.000 kr. i 1988.
Merforbruget, der vil blive søgt optaget på bevillingsloven for
1988, vil blive kompenseret under § 11 Landbrugsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 3
Høsttabet påtænkes opgjort efter følgende retningslinier
For hvert af årene 1985, 1986 og 1987 udregnes værdien af udbyttet
på grundlag af oplysning om det mængdemæssige udbytte på
bedriften, og priser fastsat af Landbrugsministeriet. Værdien af
udbyttet opgøres samlet for de afgrøder, der indgår i ordningen.
For 1985 og 1986 benyttes den egentlige 1987-pris. For 1987
benyttes 1987-prisen med fradrag af meromkostninger til tørring.
På baggrund heraf udregnes et samlet gennemsnit for 1985 og 1986 og
et gennemsnit for 1987 for udbyttet pr. ha. Forskellen mellem de
to gennemsnit er høsttabet pr. ha, og høsttabet pr. ha i forhold
til 1985/86-gennemsnittet udgør høsttabsprocenten, som er
afgørende for, om landmanden kommer med i ordningen, jf.
forslagets § 2, stk. 2, nr. 2. Høsttabet pr. ha multipliceres med
det samlede antal ha i 1987. Dette giver værdien af høsttabet,
som er afgørende for, hvor stort et lån landmanden er berettiget
til.
Høsttabsopgørelsen skal udfærdiges på et særligt skema og skal
attesteres af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske
konsulentvirksomhed. Hvis ansøgeren ikke kan tilvejebringe de
nødvendige oplysninger til brug for beregningen af høstudbytterne
i 1985 og 1986, kan høsttabet opgøres på baggrund af et anslået
udbytte for disse år.
Til § 4
Opgørelsen af ansøgerens gældsprocent foretages på grundlag af den
seneste slutlignede skattemæssige status for skatteåret 1986.
Hvis de på ansøgningstidspunktet foreliggende gælds- og
formueforhold afviger betydeligt fra denne, kan gældsprocenten
opgøres på grundlag af en aktuel status, der skal attesteres af
en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en
økonomikonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed.
Til § 5
Efter paragraffens stk. 3 fastsætter landbrugsministeren nærmere
regler for ydelse af lån med statsgaranti. Lån med statsgaranti
vil kun kunne ydes, hvis det skønnes, at ansøgeren har rimelig
mulighed for at opfylde sine økonomiske forpligtelser og
tilbagebetale lånet. Den økonomiske bedømmelse foretages af det
långivende pengeinstitut udfra dets almindelige kendskab til
ansøgeren og i overensstemmelse med det pågældende pengeinstituts
sædvanlige forretningsmæssige praksis.
Ved den i paragraffens stk. 1, nr. 3, nævnte handelsværdi forstås
den kontantværdi, hvortil ejendommen med besætning og inventar
(løsøre) er ansat ved en værdiansættelse til låneefterretning.
Værdiansættelsen skal være foretaget af det realkreditinstitut,
der har ydet den væsentligste del af ejendommens belåning, eller
alternativt af Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis Dansk
Landbrugs Realkreditfond har ydet lån i ejendommen.
Værdiansættelsen må ikke være ældre end et år og skal afspejle de
aktuelle forhold.
Det er hensigten at fastsætte regler for fravigelse af den i
paragraffens stk. 1, nr. 3, nævnte sikkerhedsgrænse, når særlige
forhold taler derfor. Ved afgørelsen vil der bl.a. blive lagt
vægt på, om der er opnået økonomisk balance i ejendommens
hidtidige drift, og om der i øvrigt er særligt grundlag for en
positiv bedømmelse af ansøgerens økonomi uanset en betydelig
gældsbelastning.
Til § 7
Pengeinstitutterne vil blive bemyndiget til efter nærmere fastlagte
retningslinier at vurdere, hvorvidt den enkelte ansøger opfylder
kravene til at opnå statsgaranti for lån. Pengeinstitutterne
meddeler i forbindelse med ydelse af lån tilsagn om statsgaranti
og giver herefter Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning meddelelse om, at der er ydet lån med
statsgaranti.
I særlige tilfælde meddeles statsgaranti af Hypotekbanken. Dette
gælder bl.a. fravigelse af den i forslagets § 5, stk. 1, nr. 3,
nævnte sikkerhedsgrænse samt sager, hvor det skønnes nødvendigt
at gennemføre akkordordning eller lignende, for at ansøgeren kan
få fornøden balance i økonomien.
Afgørelser truffet af pengeinstitutter i henhold til bemyndigelse
efter § 7, stk. 1, vil kunne indbringes for Hypotekbanken inden 4
uger fra den dag afgørelsen er meddelt ansøgeren.
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15.
december 1987
§ 9. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 68
Forslag til Lov om statsgaranterede høsttabslån med rentetilskud til landmænd
Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)
den 18. december 1987
Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987
Lov nr 867 af 23/12/1987