1987 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG

§ 1. Kommunalbestyrelsen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse

af offentlige anlæg til afledning og behandling af spildevand fra

ejendomme i kommunen.

Stk. 2. Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af

spildevandsanlæg, der er omfattet af en spildevandsplan, herunder

udgifter til ejendomserhvervelse og rådighedsindskrænkninger,

afholdes gennem bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom. Til

udgifterne henregnes også udgifterne til driftsmæssige

afskrivninger samt henlæggelser til udbygning eller modernisering

af spildevandsanlægget.

Stk. 3. Bidragene består af et tilslutningsbidrag og årlige bidrag,

der dækker udgifterne til anlæg og drift, jf. § 2.

Stk. 4. Loven finder tilsvarende anvendelse på fælles anlæg, som

etableres med tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 11, stk.

1 og 2.

§ 1. Kommunalbestyrelsen forestår udførelse, drift og vedligeholdelse

af offentlige anlæg til afledning og behandling af spildevand fra

ejendomme i kommunen.

Stk. 2. Udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse af

spildevandsanlæg, der er omfattet af en spildevandsplan, herunder

udgifter til ejendomserhvervelse og rådighedsindskrænkninger,

afholdes gennem bidrag fra de berørte ejere af fast ejendom. Til

udgifterne henregnes også udgifterne til driftsmæssige

afskrivninger samt henlæggelser til udbygning eller modernisering

af spildevandsanlægget.

Stk. 3. Bidragene består af et tilslutningsbidrag og årlige bidrag,

der dækker udgifterne til anlæg og drift, jf. § 2.

Stk. 4. Loven finder tilsvarende anvendelse på fælles anlæg, som

etableres med tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 11, stk.

1 og 2.

§ 1

Vedtægtens område

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende offentlige

spildevandsanlæg under . . . . kommunes kloakforsyning inden for

de områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget

spildevandsplan, samt for tømning af private septiktanke og

lignende.

Ved kloakforsyning forstås anlæg og drift af ethvert anlæg og enhver

ledning, åben som lukket, der tjener til transport, rensning

og/eller udledning af spildevand, herunder regnvand, der afledes

gennem separate anlæg. Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes ved

skel til den enkelte ejendom.

Alle ejere af fast ejendom inden for vedtægtsområdet er, jf. § 14 i

bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986, pligtige til at tilslutte

sig de af vedtægten omfattede kloak- og rensningsanlæg, når

muligheden herfor er til stede samt at deltage i betalingen i

henhold til denne vedtægts bestemmelser.

§ 2. Tilslutningsbidraget fastsættes som et engangsbeløb, der

forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan tilsluttes

spildevandsanlægget. Bidragets størrelse fastsættes i den enkelte

kommune med samme beløb for hver boligenhed. For erhvervsejendomme

fastsættes bidragets størrelse i forhold til den afledningsret,

der tillægges erhvervsejendommen ud fra dens grundareal og

udnyttelse. For stats- og amtskommunale vejarealer fastsættes

bidragets størrelse i forhold til den afledningsret, der tillægges

arealet ud fra dets størrelse. Afledningsretten udgør mindst 0,25

m3 pr. m2 pr. år.

Stk. 2. De årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves fra

ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget.

Stk. 3. Bidragene efter stk. 2 fastsættes for boligenheder efter

skønnet vandforbrug. Hvor vandmåler kræves, fastsættes bidragene

efter det faktiske vandforbrug.

Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg

og drift efter stk. 2 efter vandforbruget, dog med fradrag af

vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes

kloaksystemet. Det årlige bidrag til anlæg efter stk. 2 fastsættes

dog mindst til den afledningsret, der er tillagt efter stk. 1.

Stk. 5. For stats- og amtskommunale veje fastsættes det årlige bidrag

til anlæg efter stk. 2 i forhold til den afledningsret, der er

tillagt vejarealet efter stk. 1. Der opkræves ikke driftsbidrag

for veje.

Stk. 6. I tilfælde, hvor en erhvervsejendom er beliggende i landzone,

skal kommunalbestyrelsen fastsætte bidrag i overensstemmelse med

den afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af

bestemmelserne i by- og landzoneloven.

Stk. 7. Ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, pålignes

særbidrag for så vidt angår driftsbidrag. Særbidrag kan pålignes

for så vidt angår tilslutningsbidrag såvel som årlige

anlægsbidrag.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler for særlig

vandforbrugende eller stærkt forurenende virksomheder samt for

ejendomme med meget lavt vandforbrug.

Stk. 9. For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale

et årligt bidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af

udgifterne til kloakledningsanlæggene.

§ 2. Tilslutningsbidraget fastsættes som et engangsbeløb, der

forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan tilsluttes

spildevandsanlægget. Bidragets størrelse fastsættes i den enkelte

kommune med samme beløb for hver boligenhed. For erhvervsejendomme

fastsættes bidragets størrelse i forhold til den afledningsret,

der tillægges erhvervsejendommen ud fra dens grundareal og

udnyttelse. Afledningsretten udgør mindst 0,25 m3 pr. m2 pr. år.

Stk. 2. De årlige bidrag til anlæg og drift kan kun opkræves fra

ejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget.

Stk. 3. Bidragene efter stk. 2 fastsættes for boligenheder efter

skønnet vandforbrug. Hvor vandmåler kræves, fastsættes bidragene

efter det faktiske vandforbrug.

Stk. 4. For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg

og drift efter stk. 2 efter vandforbruget, dog med fradrag af

vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes

kloaksystemet. Det årlige bidrag til anlæg efter stk. 2 fastsættes

dog mindst til den afledningsret, der er tillagt efter stk. 1.

Stk. 5. I tilfælde, hvor en erhvervsejendom er beliggende i landzone,

skal kommunalbestyrelsen fastsætte bidrag i overensstemmelse med

den afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af den givne

zonelovstilladelse.

Stk. 6. Ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, pålignes

særbidrag, for så vidt angår driftsbidrag. Særbidrag kan pålignes,

for så vidt angår tilslutningsbidrag såvel som årlige

anlægsbidrag.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler for særligt

vandforbrugende eller stærkt forurenende virksomheder samt for

ejendomme med meget lavt vandforbrug.

Stk. 8. Der betales ikke bidrag for vejarealer.

§ 2

Kloakforsyningens budget og regnskab

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år budgettet og godkender

regnskabet for kloakforsyningens udgifter og indtægter. Budgettet

udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om

kloakforsyningens forventede udgifter og indtægter efter § 3.

Regnskabsåret følger det kommunale regnskabsår. Kloakforsyningens

regnskab fremstår på selvstændige konti i kommunens regnskab og

revideres sammen med dette.

Kloakforsyningens regnskab omfatter udgifter til drift,

vedligeholdelse og administration af kommunens spildevandsanlæg,

udgifter til udbygning af disse anlæg samt indtægter fra afledere

af spildevand.

Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg,

vedligeholdelse og administration samt til forrentning af optagne

lån. Lån, der ydes over kommunens mellemregningskonto for

kloakforsyningen, forrentes med en af kommunalbestyrelsen vedtaget

rentesats. På samme måde forrentes de midler på kloakforsyningens

mellemregningskonto, der henligger i kommunens kasse.

Der kan over kloakforsyningens regnskab opsamles midler i kommunens

kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes

udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af

kommunalbestyrelsen vedtagne investeringsplan.

§ 3. Størrelsen af de bidrag, der er nævnt i § 2, fastsættes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en

vedtægt, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen og omfatter hele

kommunen. Den offentliggøres efter de regler, der gælder for

kommunale vedtægter.

Stk. 3. Ejendomme, der tidligere har været inddraget under et

offentligt spildevandsanlæg, og som har betalt tilslutningsbidrag

hertil, kan ikke pålægges yderligere tilslutningsbidrag, medmindre

forhold, som er væsentlige for påligningen, ændrer sig.

§ 3. Størrelsen af de bidrag, der er nævnt i § 2, fastsættes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. De nærmere regler om betalingsordningen fastsættes i en

vedtægt, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen og omfatter hele

kommunen. Den offentliggøres efter de regler der gælder for

kommunale vedtægter.

Stk. 3. Ejendomme, der tidligere har været inddraget under et

offentligt spildevandsanlæg, og som har betalt tilslutningsbidrag

hertil, kan ikke pålægges yderligere tilslutningsbidrag, medmindre

forhold som er væsentlige for påligningen ændrer sig.

§ 3

Kloakforsyningens indtægter

Kloakforsyningens årlige anlægs- og driftsudgifter m.v. dækkes af

følgende bidrag

Tilslutningsbidrag

Vandafledningsbidrag

3.1 Tilslutningsbidrag

Tilslutningsbidrag betales af følgende typer ejendomme

a. Ejendomme for hvilke der foreligger tilslutningsmulighed.

b. Ejendomme, hvor beregningsgrundlaget forøges, herunder forøgelse

af antal boligenheder, forøgelse af areal eller forøgelse af

vandmængde.

3.1.1 Tilslutningsbidragets størrelse

Bidraget fastsættes årligt af kommunalbestyrelsen. Bidragets

størrelse fremgår af et takstblad.

3.1.2 Beregning af tilslutningsbidrag

a. Boligenheder

For boligbebyggelse, herunder landbrugsejendomme, gælder, at bidaget

opkræves ensartet pr. boligenhed (parcelhus, rækkehus, stuehus,

etagebolig, andelslejlighed, ejerlejlighed, sommerhus m.v.).

For meget små boligenheder (klublejligheder, ældreboliger m.v.)

betales halvt bidrag.

b. Erhverv

Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme såsom industri,

håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i

øvrigt, som ikke kan henføres til beboelse alene.

Tilslutningsbidraget udregnes ved, at der tillægges erhvervsarealet

en afledningsret i forhold til arealets størrelse og ejendommens

skønnede vandforbrug. Bidragets størrelse udregnes ud fra

afledningsretten i forhold til normalvandforbruget for

boligenhederne (200 m3/ år). Afledningsretten udgør mindst 0,25 m3

pr. m2 grundareal pr. år.

Udvides afledningsretten, betales tilslutningsbidrag i forhold til

udvidelsen.

Når en erhvervsejendom er beliggende i landzone fastlægges

afledningsrettens minimumsbidrag i forhold til det areal, der er

givet zonetilladelse til at udnytte erhvervsmæssigt.

c. Kloakforsyningens overtagelse af eksisterende fælles private

spildevandsanlæg

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe

beslutning om at overtage private spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen inddrages ejendommene i området under

betalingsvedtægten. Ejerne afholder eventuel restgæld for områdets

spildevandsanlæg.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs

værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag efter vedtægtens regler.

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse

af landvæsensretten.

d. Kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg, udført som

privat byggemodning

Udførelse af privat byggemodning kræver kommunalbestyrelsens

tilladelse.

Den private byggemodner betaler tilslutningsbidrag for området med en

reduktion, fastsat af kommunalbestyrelsen. For ejendomme i området

betales efter kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlægget

vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser.

e. Fælles privat spildevandsanlæg, som tilsluttes offentligt

spildevandsanlæg

For fælles private spildevandsanlæg, som opretholdes som private

anlæg, betaler den for det private anlæg ansvarlige

(byggemodneren/grundejerforening m.v.) tilslutningsbidrag med en

reduktion, fastsat af kommunalbestyrelsen.

For ejendomme i området betales efter tilslutning

vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser med en

reduktion fastsat af kommunalbestyrelsen.

3.1.3 Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder til kontant betaling, når tilslutning

finder sted eller når der foreligger tilslutningsmulighed.

Tilslutningsbidrag ved fælles private spildevandsanlæg og ved privat

byggemodning forfalder til kontant betaling, når der foreligger

tilslutningsmulighed til det offentlige spildevandsanlæg.

3.2 Vandafledningsbidrag

Alle ejendomme, der omfattes af vedtægten og er tilsluttet

spildevandsanlæg, betaler vandafledningsbidrag. Bidraget er opdelt

på en andel til anlægsudgifter, benævnt anlægsbidrag og en andel

til driftsudgifter, benævnt driftsbidrag.

Vandafledningsbidragets størrelse

Bidraget fastsættes af byrådet een gang årligt ved budgetvedtagelsen

for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens

budget. Bidragets størrelse, opdelt på anlægbidrag og

driftsbidrag, fremgår af et takstblad.

Afgiftspligtig vandmængde

Vandafledningsbidraget beregnes principielt som en afgift pr. m3 målt

vandforbrug, dog med efterfølgende nærmere bestemmelser.

For boligenheder, hvor der enkeltvis eller for en samlet bebyggelse

er installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter

målt vandforbrug. For boligenheder hvor vandmåler ikke kræves,

fastsættes et normalvandforbrug på 200 m3/år.

For erhvervsejendomme m.v. beregnes anlægsbidraget efter målt eller

skønnet vandforbrug, dog mindst efter den til arealet tillagte

afledningsret, som defineret i afsnit 3.1. Driftsbidraget beregnes

efter målt eller skønnet vandforbrug.

Vandforbrug til beregning af driftsbidrag kan forhøjes under hensyn

til forureningsgraden af det fra virksomheden afledte spildevand.

Forureningstillæg beregnes ved at multiplicere det målte

vandforbrug med forureningsfaktoren F, der udregnes efter formlen

200 + BI(5 F = --------- 600,

hvor BI(5 er det gennemsnitlige 5-døgns biokemiske iltforbrug.

Formlen anvendes kun for værdier af BI(5 400 mg/l.

(Andre formler kan anvendes efter kommunalbestyrelsens beslutning).

Der betales hverken anlægs- eller driftsbidrag af vand, der medgår i

produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet.

Forbrugeren må i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den

vandmængde, der ønskes fritaget.

Vandafledningsbidragets forfaldstidspunkt

Vandafledningsbidraget pålignes fra det tidspunkt, hvor

vandafledningen påbegyndes.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan yde henstand med betalingen af

tilslutningsbidrag.

Private spildevandsanlæg

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan yde henstand med betalingen af

tilslutningsbidrag. Private spildevandsanlæg

§ 4

Bidrag for tømning af septiktanke

Alle septiktanke eller lignende tanke, der er omfattet af kommunens

regulativ for tømning af septiktanke skal betale et årligt bidrag,

der fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af et budget for

det pågældende år. På tilsvarende måde fastsætter

kommunalbestyrelsen bidrag for tømning af samletanke.

§ 5. Ved private spildevandsanlæg påhviler udgifterne til udførelse,

drift og vedligeholdelse de ejendomme, der er tilsluttet det

pågældende anlæg.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter, der er

nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom.

Stk. 3. Såfremt et privat spildevandsanlæg er eller ønskes tilsluttet

et offentligt spildevandsanlæg helt eller delvis, fastsætter

kommunalbestyrelsen et bidrag for tilslutningen, som fordeles på

de berørte ejendomme.

Stk. 4. Når et privat spildevandsanlæg er tilsluttet, betales årlige

bidrag i overensstemmelse med reglerne i § 2.

§ 5. Ved private spildevandsanlæg påhviler udgifterne til udførelse,

drift og vedligeholdelse de ejendomme, der er tilsluttet det

pågældende anlæg.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter, der er

nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom.

Stk. 3. Såfremt et privat spildevandsanlæg er eller ønskes tilsluttet

et offentligt spildevandsanlæg helt eller delvis, fastsætter

kommunalbestyrelsen et bidrag for tilslutningen, som fordeles på

de berørte ejendomme.

Stk. 4. Når et privat spildevandsanlæg er tilsluttet, betales årlige

bidrag i overensstemmelse med reglerne i § 2.

§ 5

Fravigelser fra vedtægten

Kommunalbestyrelsen kan i konkrete tilfælde fravige vedtægtens

bestemmelser, når specielle forhold taler herfor, f.eks.

tilslutning af særligt vandforbrugende eller forurenende

industrier, eller ved tilslutning af ejendomme med meget lavt

vandforbrug som kirkegårde, parker, kolonihaver og lign.

§ 6. Ved offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg opkræves

tilslutningsbidrag, jf. § 2, og der ydes ejerne godtgørelse for

anlæggets værdi.

Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter

stk. 1 af landvæsenskommissionen.

Stk. 3. Efter overtagelsen påhviler ansvaret for anlæggets drift og

vedligeholdelse kommunalbestyrelsen. Der opkræves årligt anlægs~

og driftsbidrag i overensstemmelse med kommunens betalingsvedtægt.

§ 6. Ved offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg opkræves

tilslutningsbidrag jf. § 2, og der ydes ejerne godtgørelse for

anlæggets værdi.

Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter

stk. 1 af landvæsenskommissionen.

Stk. 3. Efter overtagelsen påhviler ansvaret for anlæggets drift og

vedligeholdelse kommunalbestyrelsen. Der opkræves årligt anlægs~

og driftsbidrag i overensstemmelse med kommunens betalingsvedtægt.

§ 6

Fællesbestemmelser

Ejendomme, som tidligere har betalt tilslutningsbidrag, pålignes ikke

nyt tilslutningsbidrag i henhold til denne vedtægt, jf. dog

vedtægtens § 3 om udvidelse af afledningsretten.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag har i henhold til lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 10 samme fortrinsret

som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter og kan i

mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning i den

bidragspligtige ejendom, uden hensyn til om ejendommen senere

måtte have skiftet ejer.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som ikke betales til

forfaldstid, tillægges renter på samme måde som forfaldne

kommunale ejendomsskatter.

Kommunalbestyrelsen kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne

vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bidrag for tømning og

bortskaffelse af slam og spildevand fra tanke for spildevand.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes udgifterne

til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om

nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende

ejendomme.

Stk. 2. De nærmere betalingsregler efter stk. 1, 1. pkt, fastsættes i

kommunens betalingsvedtægt, jf. § 3.

Fælles bestemmelser

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte bidrag for tømning og

bortskaffelse af slam og spildevand fra tanke for spildevand.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, hvorledes udgifterne

til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af, om

nedsivningsanlæg kan etableres, skal fordeles på de pågældende

ejendomme.

Stk. 2. De nærmere betalingsregler efter stk. 1, 1. pkt, fastsættes i

kommunens betalingsvedtægt, jf. § 3.

Fælles bestemmelser

§ 7

Vedtægten træder i kraft den

§ 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift

og vedligeholdelse af spildevandsanlæg og om bidrag hertil.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at amtsrådet i tilfælde af

uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser træffer

afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til

fælleskommunale anlæg.

§ 9. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift

og vedligeholdelse af spildevandsanlæg og om bidrag hertil.

Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at amtsrådet i tilfælde af

uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser træffer

afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til

fælleskommunale anlæg.

§ 10. Bidrag, som påhviler en fast ejendom til et offentligt

spildevandsanlæg, samt de i § 7 nævnte bidrag har samme pante- og

fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste

ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret.

Ikrafttræden m.v.

§ 10. Bidrag, som påhviler en fast ejendom til et offentligt

spildevandsanlæg, samt de i § 7 nævnte bidrag, har samme pante- og

fortrinsret som de kommunale skatter, der hviler på faste

ejendomme. Bidragene tillægges udpantningsret. Ikrafttræden m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1988 og finder anvendelse på

betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1993 være udarbejdet en fælles

betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med

denne lov, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser eller

vedtægter om betaling, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. De afgørelser og vedtægter, der er nævnt i stk. 3, bevarer

dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede, men

ikke betalte tilslutningsbidrag. Der kan i særlige tilfælde i

betalingsvedtægten fastsættes andre regler om afviklingen af

pålignede bidrag.

Stk. 5. Uanset bestemmelser i gældende vedtægter ophæves

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde tilskud til

offentlige spildevandsanlæg den 1. januar 1988. For kommuner, der

allerede har budgetteret med at yde tilskud i 1988, ophæves

forpligtelsen til at yde tilskud til offentlige spildevandsanlæg

fra den 1. januar 1989.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1988 og finder anvendelse på

betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1993 være udarbejdet en fælles

betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Når en betalingsvedtægt er udarbejdet i overensstemmelse med

denne lov, bortfalder alle tidligere trufne afgørelser eller

vedtægter om betaling, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. De afgørelser og vedtægter, der er nævnt i stk. 3, bevarer

dog deres gyldighed med hensyn til afviklingen af pålignede, men

ikke betalte tilslutningsbidrag. Der kan i særlige tilfælde i

betalingsvedtægten fastsættes andre regler om afviklingen af

pålignede bidrag.

Stk. 5. Uanset bestemmelser i gældende vedtægter ophæves

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde tilskud til

offentlige spildevandsanlæg den 1. januar 1988.

§ 12. Med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse af

betalingsvedtægter efter loven ophæves § 11, stk. 6, § 26, § 27,

stk. 1-3 og stk. 5-8, § 28, stk. 1, og § 33 i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985. I

§ 12. Med virkning fra kommunalbestyrelsens vedtagelse af

betalingsvedtægter efter loven ophæves § 11, stk. 6, § 26, § 27,

stk. 1-3 og stk. 5-8, § 28, stk. 1 og § 33 i lov om

miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985. I

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Offentlige spildevandsanlæg

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter anmodning fra Miljøministeriet nedsatte Miljøstyrelsen i

september 1984 et udvalg med den opgave at gennemgå og stille

forslag til ændring af de gældende regler for kommunernes

opkrævning af bidrag til dækning af udgifterne ved anlæg, drift og

vedligeholdelse af spildevandsanlæg.

Baggrunden for ministerens henvendelse var bl.a., at Kommunernes

Landsforening under drøftelserne i forbindelse med

miljøbeskyttelseslovens ændring i 1982 havde gjort gældende, at

der herskede stor usikkerhed med hensyn til kommunernes adgang til

at udarbejde nye betalingsregler, der berørte områder, som hidtil

havde været reguleret af landvæsensretskendelser efter den før

miljøbeskyttelsesloven gældende lovgivning. Ministeren afgav i

denne forbindelse tilsagn om at ville lade spørgsmålet undersøge

af en arbejdsgruppe.

Udvalget blev sammensat af repræsentanter for Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner,

Indenrigsministeriet og Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen varetog

formandskabet og sekretariatet for udvalget.

Udvalget fik til opgave at gennemgå hele det gældende regelsæt på

betalingsområdet med særligt henblik på at vurdere

forenklingsmulighederne inden for eller ved forslag til ændring af

disse regler, herunder også med hensyn til de gældende regler om

klage.

I sommeren 1986 har udvalget afsluttet sit arbejde med afgivelse af

betænkning (Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1986.

Betalingsvedtægter).

Den 18. november 1986 vedtog Folketinget efter en debat om

forureningen af danske havområder en motiveret dagsorden, hvori

Folketinget bl.a. opfordrede regeringen til inden 1. februar 1987

at fremlægge en samlet plan for begrænsning af udledningen af

kvælstof og fosfor til vandmiljøet. I overensstemmelse hermed

udarbejdede miljøministeren en handlingsplan af 31. januar 1987 om

forureningen af det danske havmiljø med næringssalte.

Den 18. februar 1987 vedtog Folketinget en motiveret dagsorden,

ifølge hvilken Folketingets miljø- og planlægningsudvalg skulle

ændre planen.

Handlingsplanen blev herefter behandlet i Folketingets miljø- og

planlægningsudvalg. Udvalgsarbejdet blev afsluttet med afgivelsen

af en beretning af 30. april 1987 om en vandmiljøhandlingsplan,

hvori et flertal indstillede en række ændringer i planen.

Det fremgår af vandmiljøhandlingsplanen, at de kommunale

spildevandsanlæg skal finansieres gennem særlige

betalingsvedtægter, hvorefter forbrugerne betaler udgifterne.

Hovedsigtet med dette lovforslag er at gennemføre

vandmiljøhandlingsplanens forudsætning om fuld brugerfinansiering

af de meget betydelige udgifter, der er forbundet med

realiseringen af den forbedrede spildevandsrensning i kommunerne,

samt at gennemføre betalingsvedtægtsbetænkningens forslag om

forenkling.

2. Gældende ret

Anlæg, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg varetages i dag i

overvejende grad som en kommunal opgave.

Der findes dog også ordninger, hvorefter spildevandsudledere for egen

regning har etableret og driver spildevandsanlæg, de såkaldte

fælles private spildevandsanlæg, med de fornødne tilladelser fra

myndighederne efter reglerne herom.

Hovedparten af de meget betydelige omkostninger, der er forbundet med

spildevandsbortskaffelsen, afholdes af de berørte grundejere.

Fordelingen af udgifterne var tidligere indgående reguleret i

vandløbsloven. Hovedreglen var i grove træk, at forslag til

fordeling af udgifterne blev udarbejdet af kommunalbestyrelsen

eller af den ansvarlige for et privat anlæg og blev godkendt af

landvæsensretten.

Ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974 blev

landvæsensretternes funktion på dette område afskaffet.

Spørgsmålet om fordelingen af udgifterne ved spildevandsanlæg blev i

stedet overladt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse uden

forelæggelse for anden myndighed, dog med en klageadgang til

Miljøstyrelsen, begrænset til efterprøvelse af retlige spørgsmål.

Grundlaget for afgiftsopkrævningen er således i dag enten stadigt

gældende landvæsensretskendelser eller regler fastsat af

kommunalbestyrelser efter miljøbeskyttelseslovens § 27.

Miljøbeskyttelsesloven fastsætter imidlertid ikke nærmere kriterier

for udgiftsfordelingen, og kommunalbestyrelserne er inden for

rammerne af § 27 principielt frit stillet med hensyn til den

konkrete udformning af betalingsordningerne.

Det kan i dag konstateres, at de gældende betalingsregler indbyrdes

varierer så meget, at det ikke er muligt at give en landsdækkende

beskrivelse. Ikke alene varierer forholdene fra kommune til

kommune, men også inden for den enkelte kommune kan situationen

være den, at der administreres efter forskellige

betalingsprincipper. Dette gælder ikke blot de forskellige

fordelingskriterier, men også med hensyn til centrale spørgsmål

som f.eks. forholdet mellem udgiftsbelastningen af nye og allerede

tilsluttede ejendomme, eller hvilke bidragstyper der skal

finansiere de enkelte udgiftsposter.

Hertil kommer, at de enkelte betalingsregler som regel er så

detaljeret og kompliceret udformet, at de er vanskelige at

administrere, og sidst men ikke mindst har vanskeligt ved at vinde

forståelse og accept hos de berørte brugere.

3. Udvalgets arbejde

I sin ovennævnte betænkning er udvalget nået til den konklusion, at

hverken miljømæssige eller økonomiske hensyn har kunnet begrunde

fastsættelsen af så detaljerede regler for betalingen, som

tilfældet er i dag.

Selv om der kan fremføres en række principielle argumenter for, at

sigtet med reglerne bør være en tilnærmelsesvis dækning af de

udgifter, som de enkelte udledere eller grupper heraf belaster den

samlede ordning med, har opfyldelsen af dette formål i praksis

ført til så detaljerede regler, at betalingsområdet stort set må

betragtes som uoverskueligt.

Udvalget har således fundet, at de gældende betalingsregler generelt

set giver anledning til betydelige vanskeligheder, og at der på

området generelt er et betydeligt behov for forenkling og

smidiggørelse.

Betalingsområdet bør efter udvalgets opfattelse gøres mere

administrerbart og forståeligt.

Udvalget har derfor fremsat forslag til en fremtidig model for

ensartede og forenklede kommunale betalingsregler for

spildevandsbortskaffelse.

Forslaget bygger på en forsyningsselskabsmodel, hvor

spildevandsbidrag for ensartede grupper af udledere er den samme

uanset geografisk beliggenhed inden for kommunen og uanset, hvilke

omkostninger, der har været forbundet med etablering af

spildevandsanlæg i det pågældende område.

Bidraget skal beregnes på grundlag af kloakforsyningens samlede

udgifter.

Efter udvalgets opfattelse bør betalingsreglerne indrettes således,

at der betales et eengangsbidrag »tilslutningsbidrag« for

tilslutningsmulighed, hvorefter kommunernes finansieringsbehov i

øvrigt dækkes af årlige bidrag til henholdsvis anlægs- og

driftsudgifter.

4. Lovforslagets hovedprincipper

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med

udvalgets forslag om en forenkling.

De kommende regler foreslås udformet i en selvstændig lov, der

fastlægger rammerne for en ensartet, hensigtsmæssig og rimelig

finansiering af spildevandsbortskaffelsen i Danmark.

Lovforslaget bygger på det hovedprincip, at spildevandsafledning

eller kloakforsyning er en forsyningsvirksomhed, der finansieres

af brugerne og dermed også »forurenerne« efter ensartede

retningslinjer.

Lovforslaget har forudsat, at anlæg og drift af kloaksystemer og

rensningsanlæg i dag rent faktisk i altovervejende grad sker i

kommunalt regie, men udelukker ikke etableringen eller

opretholdelsen af de hidtil kendte private spildevandsanlæg.

Lovforslagets hovedområde er den almindelige kloakforsyning. For

afledning af særligt forurenet spildevand skal der opkræves

særbidrag.

Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil Miljøministeriet

udfærdige en standardvedtægt som vejledning for kommunerne, når de

skal udmønte deres betalingsregler i vedtægter i overensstemmelse

med loven afhængig af den enkelte kommunes konkrete forhold. Et

udkast til en sådan standardvedtægt er optaget som bilag til

bemærkningerne til lovforslaget.

Der vil herved fremover være skabt et forenklet og administrerbart

grundlag for opkrævningen af betalingen for

spildevandsbortskaffelse.

De nye ensartede regler vil samtidig fjerne grundlaget for

opretholdelsen af en særlig klageadgang over kommunalbestyrelsens

beslutninger.

5. Hovedindholdet af den fremtidige betalingsmodel

Med forbillede i telefonvæsenets opkrævningssystem indrettes

betalingsreglerne for spildevandsbortskaffelsen inden for den

enkelte kommunes kloakforsyning således, at der betales en

eengangsafgift for tilslutningsmulighed til det offentlige

spildevandsanlæg suppleret af løbende anlægs- og driftsafgifter.

Eengangsafgiften, tilslutningsbidraget, betragtes som en afgift for

tilslutningsmulighed, som kun betales een gang. Når denne afgift

er betalt, skal ejendommens ejer - hvis ejendommens anvendelse

ikke ændres - ikke senere kunne mødes med krav om nye, større

engangsbetalinger (»supplerende tilslutningsbidrag«, »reduceret

tilslutningsbidrag«, »moderniseringsbidrag« m.v.) til den

offentlige kloakforsyning. Afgiften betales een gang for alle for

tilslutningsmulighed, hvorefter kommunens øvrige og fremtidige

finansieringsbehov alene dækkes af de løbende afgifter.

For så vidt angår den del af udgifterne til spildevandsanlæg, som

ikke dækkes af tilslutningsbidrag, dækkes disse af løbende

afgifter, henholdsvis et anlægsbidrag og et driftsbidrag.

Tilslutningsbidraget og det løbende anlægsbidrag finansierer de

anlægsarbejder, som er opført i kloakforsyningens anlægsregnskab,

mens driftsbidraget dækker de udgifter, som opføres på

driftsregnskabet. Afledere af spildevand opdeles i to kategorier.

- Boligbidrag (helårsboliger og fritidshuse)

- Erhvervsbidrag (industri, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i

øvrigt, som ikke kan henføres til boligbidrag).

Bidragene fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år i

forbindelse med den årlige budgetlægning. Det vil dog ikke være

hensigtsmæssigt, såfremt der kommer for store udsving i

bidragsfastsættelsen for de enkelte år.

Kommunalbestyrelserne vil således få en betydelig frihed til at

fastlægge fordelingen af indtægterne på tilslutningsbidrag og

løbende anlægsbidrag, idet det f.eks. ikke vil være et krav, at

tilslutningsbidragene fuldt ud skal dække udgifterne til

detailkloakering.

A. Boligbidrag

Tilslutningsbidraget opkræves ens i hele kommunen pr. boligenhed een

gang for alle for tilslutning til det offentlige kloaknet. Ved en

boligenhed forstås et parcelhus, rækkehus, stuehus til

landbrugsejendom, etagebolig, andelslejlighed, ejerlejlighed,

sommerhus m.v. Der opkræves ikke yderligere tilslutningsbidrag for

boliger, der tidligere har betalt.

Det løbende anlægsbidrag opkræves i forhold til vandforbrug, der kan

fastsættes skønsmæssigt pr. boligenhed.

Driftsbidraget opkræves i forhold til vandforbrug, der kan fastsættes

skønsmæssigt pr. boligenhed.

Der sondres i dag i vidt omfang mellem forskellige

anvendelseskategorier inden for boligsektoren, således at der med

reglerne tilsigtes en tilnærmelsesvis dækning af de omkostninger,

der er forbundet med kloakering m.v. af de enkelte

anvendelsestyper.

Etageejendomme behandles således i almindelighed lempeligere end

f.eks. parcelhuse ud fra et omkostningssynspunkt.

Det var det nedsatte udvalgs opfattelse, at de omkostningsmæssige og

belastningsmæssige forskelle på kloakering og rensning inden for

de forskellige anvendelseskategorier ofte har været overvurderet,

og at det derfor i almindelighed er et spørgsmål, om det stadig er

rimeligt at opretholde en sådan skelnen inden for boligområdet.

Det foreslås, for at opnå forenkling, i stedet, at der opkræves en

afgift for afledningsret fra hver boligenhed, der f.eks. kan

defineres som en eenfamiliebolig med selvstændigt køkken. Der er

dog intet, der i den foreslåede model forhindrer

kommunalbestyrelserne i at fastsætte visse tilslutningsbidrag til

brøkdele af et normalbidrag.

B. Erhvervsbidrag

Inden for dette område er der betydelige forskelle i belastning og

omkostninger ved kloakering og rensning.

Udvalget har fundet, at en afgift efter en afledningsret, baseret på

areal og udnyttelse, vil udgøre et godt grundlag for

bidragsfastsættelsen.

Ved fastsættelsen af afledningsretten tages udgangspunkt i

ejendommens vandforbrug. Afledningsretten udgør dog mindst 0,25

m3/m2 grundareal pr. år. Når afledningsretten har fastsat en

mindsteværdi, er det af hensyn til erhvervsarealer med lille

vandforbrug, der herved vil komme til at bidrage til det kloaknet,

kommunen har udlagt, og som også vil aflede regnvand fra befæstede

arealer.

Tilslutningsbidragets størrelse udregnes ud fra afledningsretten i

forhold til normalvandforbruget fra boligenhederne. For en grund

på 4.000 m2, hvor afledningsretten er fastsat til 0,25 m3/m2/år,

vil det bidragspligtige årlige vandforbrug således udgøre 1.000

m3. Er normalvandforbruget for boligenhederne fastsat til 200

m3/år, vil der for denne grund skulle betales 5

normaltilslutningsbidrag. Skønner kommunen, at vandforbruget på

grunden udgør 2.000 m3 pr. år, fastsættes afledningsretten til

denne værdi. Der betales da 10 normaltilslutningsbidrag. Udvides

afledningsretten, kan der opkræves nyt tilslutningsbidrag for

udvidelsen efter samme princip.

For særligt vandforbrugende industrier kan forholdene være så

specielle, at tilslutningsbidraget må fastsættes særskilt.

De løbende bidrag opkræves efter målt eller skønnet vandforbrug. Der

betales ikke bidrag af vand, der medgår i produktionen eller af

anden grund ikke tilledes kloaksystemet. I disse tilfælde må der

dog kræves, at vandmængden ledes gennem bimåler, eller at

forbrugeren i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den

vandmængde, der ønskes fritaget. For så vidt angår de løbende

anlægsbidrag, kan der ikke opkræves mindre, end hvad der svarer

til den afledningsret, der er tillagt ejendommen.

For særligt forurenet spildevand kan opkræves særbidrag .

Spørgsmålet om vejes bidrag var genstand for en omfattende debat i

udvalget. Hidtil har der i kommunernes tilskud indgået en vis

betaling for tilslutning af vejene til kloaknettet. Tilsvarende

har der været betalt bidrag for stats- og amtskommunale veje.

Lovforslaget friholder samtlige veje for bidrag. For dette taler,

at vejene har en almen interesse for en kommunes befolkning og

erhvervsliv, og at vejenes bidrag derfor bør indgå som en naturlig

del af bolig- og erhvervsbidragene. Herved opnås en administrativ

forenkling.

Det er derimod en selvfølge, at staten, amter og kommuner betaler

bidrag for egne ejendomme og arealer.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om indførelse af en forsyningsselskabsmodel og bortfald af

kommunernes pligt til at yde tilskud til spildevandsanlæg

indebærer, at kommunernes indtægter forøges, idet tilslutnings- og

vandafledningsbidrag fremtidigt fuldt ud dækker udgifterne til

anlæg og drift af spildevandsanlæg.

Administrativt vil indførelsen af ensartede og forenklede

betalingsregler samt afskaffelse af klageadgangen indebære en

forenkling af administrationen for såvel primærkommunerne som

Miljøministeriet.

De statslige merudgifter eller besparelser samt ændringer i

personaleforbruget som følge af lovforslaget vil blive taget op

til en samlet vurdering i forbindelse med den samlede

gennemførelse af vandmiljøplanen, med de justeringer, der følger

af miljø- og planlægningsudvalgets beretning af 30. april 1987.

Spørgsmålet om eventuelle primær- og amtskommunale merudgifter eller

besparelser og kommunaløkonomiske konsekvenser i øvrigt som følge

af lovforslaget vil blive forhandlet med de kommunale

organisationer i sammenhæng med de øvrige lovforslag,

bekendtgørelser og andre initiativer, der vil indgå i den samlede

gennemførelse af vandmiljøplanen. Der vil herved også blive taget

hensyn til, at kommunernes pligt til at yde tilskud til

spildevandsanlæg bortfalder, og at anlæg og drift af kommunale

spildevandsanlæg således fuldt ud skal finansieres af brugerne.

7. Hørte organisationer og myndigheder

Lovforslaget har været forelagt følgende organisationer og

myndigheder

Landbrugsrådet

De danske Landboforeninger

De danske Husmandsforeninger

Dansk Fiskeriforening

Danmarks Havfiskeriforening

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Amtsrådsforeningen i Danmark

Hovedstadsrådet

Danmarks Naturfredningsforening

Entreprenørforeningen

Friluftsrådet

Danmarks Sportsfiskerforbund

Greenpeace

NOAH

Forbrugerrådet

Arbejdsministeriet

Boligministeriet

Byggestyrelsen

Energiministeriet

Fiskeriministeriet

Industriministeriet

Stadsingeniørforeningen

Indenrigsministeriet

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Industrirådet

Justitsministeriet

Landbrugsministeriet

Ministeriet for Offentlige Arbejder

Administrationsdepartementet

Budgetdepartementet

Landsorganisationen i Danmark

Håndværksrådet

Ministeriet for Skatter og Afgifter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget tager udgangspunkt i det forhold, at kloakering i dag i

altovervejende grad udføres ved kommunal foranstaltning, men

lovforslaget tager ikke sigte på at gøre kloakering til en

kommunal pligtmæssig opgave. Der kan spores en tendens til, at

kommunalbestyrelsen gradvist også overtager private fælles

spildevandsanlæg, selv om det fortsat ikke er usædvanligt, at

spildevandsanlæg etableres, drives og vedligeholdes af grundejerne

i et område.

Bortskaffelse af spildevand og etablering og drift af de nødvendige

anlæg hertil er en meget vigtig miljømæssig opgave, hvor

finansieringen af anlæggene også spiller en stor rolle.

Som anført i de almindelige bemærkninger kan hverken miljømæssige

eller økonomiske hensyn imidlertid begrunde fastsættelsen af så

detaljerede regler for betalingen, som tilfældet er i dag.

Det er endvidere væsentligt at få gjort op med de betydelige

variationer i beregningsgrundlag, bidragstyper, opkrævningsform

m.v., der eksisterer i dag, og ikke mindst at søge bort fra forsøg

på at opnå »millimeter-retfærdighed« gennem udarbejdelse af

detaljerede, ofte uforståelige og uadministrerbare

betalingsregler.

Lovforslaget tilsigter derfor at danne rammerne for udarbejdelsen af

ensartede og forenklede regler for afholdelse og fordeling af

udgifter til spildevandsanlæg. Lovforslaget har taget udgangspunkt

i det ønskelige i, at der etableres en ensartet betalingsordning

for offentlige spildevandsanlæg inden for den enkelte kommune.

Spildevandsafgiften for ensartede grupper af udledere skal således

som udgangspunkt være den samme uanset geografisk beliggenhed

inden for kommunen, og uanset hvilke omkostninger der har været

forbundet med etablering af spildevandsanlæg i det pågældende

område. Afgiften skal beregnes på grundlag af kloakforsyningens

samlede udgifter.

Lovforslaget viderefører, hvad der er gældende i

miljøbeskyttelsesloven og gælder for kommunale

forsyningsvirksomheder, at virksomheden skal »hvile i sig selv«,

miljøbeskyttelseslovens § 27 stk. 2. Der må ikke opkræves større

samlede bidrag fra de til forsyningen tilsluttede forbrugere, end

hvad svarer til omkostningerne ved anlæggets etablering og drift.

Princippet indebærer, at der skal være balance mellem den samlede

kloakforsynings, ikke det enkelte anlægs, indtægter og udgifter om

end ikke i de enkelte regnskabsår så dog over en vis periode.

Dette betyder dog ikke, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med

meddelelse af tilslutningstilladelse ikke kan stille vilkår for

tilslutningen, f.eks. forrensning, tilladelige vandmængder m.v.

Det er således væsentligt for gennemførelsen af en forenklet og

forståelig ordning med ensartede regler for betaling, at

kloakforsyningen kan betragtes som en kommunal

forsyningsvirksomhed på linje med kommunernes varetagelse af

forsyningen på en række andre områder, der bygger på princippet

om brugerfinansiering, og hvor borgerne tilbydes forsyning på lige

betalingsvilkår.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 27, jf. den tidligere bestemmelse i

vandløbslovens § 74 b hviler bidrag til spildevandsanlæg på

vedkommende grundejer. I de hyppigst forekommende situationer,

hvor grundejeren er den samme som ejeren af bygninger på grunden,

giver dette ikke anledning til tvivl. I tilfælde, hvor bygninger

er opført på lejet areal, fortolker man reglerne således, at

anlægsbidrag som en slags byggemodningsudgift påhviler

grundejeren, medens driftsbidrag kan opkræves hos lejeren.

Under forhandlingerne om udkastet til lovforslaget har der været

fremsat ønske om, at denne ordning ændres således, at også

anlægsbidrag kan opkræves hos ejeren af de pågældende bygninger,

hvorfra spildevandsudledningen sker. Spørgsmålet er bl.a. aktuelt

for en række erhvervsvirksomheder, der er anlagt på kommunale

havnearealer.

Ved formuleringen »ejere af fast ejendom« i lovforslagets § 1, stk.

2, har man i overensstemmelse med lovforslagets hovedintention om

brugerbetaling ønsket at imødekomme disse ønsker, således at ejere

af bygninger, der er opført på lejet areal, kan opkræves både

anlægsbidrag og driftsbidrag. Det er dog en forudsætning, at de

pågældende bygninger er selvstændigt matrikuleret, således at de

udgør »en fast ejendom« efter tinglysningsloven.

Med hensyn til hæftelsen for de pågældende bidrag henvises til

lovforslagets § 10.

Spildevandsanlæg defineres efter § 2, stk. 3, i Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986 om tilførsel af spildevand

til vandløb, søer eller havet m.v. som »åbne såvel som lukkede

ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og behandling

af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller

havet«. Anlægget omfatter altså både stikledninger fra

grundgrænsen, detailkloakker, hovedkloakker, afskærende ledninger,

hovedledninger og rensningsanlæg. Det følger af bekendtgørelsens §

14, at grænsen for, hvad der betragtes som offentligt

spildevandsanlæg, falder sammen med grundgrænsen til den enkelte

ejendom.

Lovforslaget berører ikke selve beslutningen om, hvor og hvorledes

kloakledningsarbejdet skal udføres og de tidsmæssige terminer

herfor. Beslutninger herom finder sted i forbindelse med

spildevandsplanlægningen og følger procedurereglerne herfor.

Lovforslaget omfatter også betalingsspørgsmål i forbindelse med

nedsivningsanlæg og samletanke, jf. miljøbeskyttelseslovens § 11

samt tømningsordninger i forbindelse hermed, jf. lovforslagets §

1, stk. 4 og § 7.

Lovforslaget vedrører ikke spørgsmålet om, hvilke godkendelser eller

tilladelser fra myndighederne der er nødvendige for en given

spildevandsudledning enten direkte til recipient eller gennem

tilslutning til et offentligt eller privat spildevandsanlæg. I

denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at tilladelsen

til udledning af spildevand fra de såkaldte særligt forurenende

virksomheder, f.eks. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, heller

ikke reguleres af loven. Herom gælder de almindelige regler i

miljøbeskyttelsesloven og de i medfør heraf udfærdigede regler.

Til § 2

I den nye bestemmelse foreslås, at der betales en engangsafgift for

tilslutningsmulighed til det offentlige spildevandsanlæg suppleret

af årlige anlægs- og driftsafgifter.

Tilslutningsbidraget er at betragte som et gebyr for

tilslutningsmulighed, som kun betales een gang. Når denne afgift

er betalt, skal ejeren - hvis ejendommens anvendelse ikke ændres -

ikke senere kunne mødes med krav om nye store engangsbetalinger

(»supplerende tilslutningsbidrag, reducerede tilslutningsbidrag,

moderniseringsbidrag m.v.«) til den offentlige kloakforsyning.

Bidraget betales een gang for alle for tilslutningsmulighed,

hvorefter kommunens øvrige og fremtidige finansieringsbehov alene

dækkes af de årlige afgifter.

Tilslutningsbidrag kan opkræves fra det tidspunkt, hvor der

foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den pågældende

ejendom, dvs. at der kan føres stik fra ejendommen (herunder

ubebyggede grunde) til kloaknettet. De årlige bidrag kan kun

opkræves for ejendomme, der er tilsluttet ordningen.

Der kan forekomme situationer, hvor det - uanset at

tilslutningsmulighed foreligger - vil være rimeligt, at

kommunalbestyrelsen yder henstand med betaling af

tilslutningsbidrag. Den tidligere gældende adgang hertil foreslås

opretholdt.

Den hidtil gældende ordning om adgang til »forskudsvis« opkrævning

bliver med forslaget bragt til ophør, for så vidt angår ejendomme,

der ikke er tilsluttet eller har mulighed for tilslutning til det

offentlige kloaknet. Hensynet til kommunernes finansieringsbehov

vil kunne varetages gennem fastsættelse af størrelsen af

tilslutningsbidrag og de årlige anlægsbidrag, der opkræves fra de

tilsluttede ejendomme. For så vidt angår disse ejendomme er der

ingen tidsfrist for den forskudsvise opkrævning, der kan finde

sted via de årlige anlægsbidrag. Dog kan der først opkræves

anlægsbidrag til anlæg, når det er optaget i en godkendt

spildevandsplan, jf. lovens § 1, stk. 2 og bemærkningerne hertil

om at forsyningsvirksomheden skal hvile i sig selv.

Bidrag for afledning af spildevand opdeles i to kategorier

- Boligbidrag (helårshuse, fritidshuse etc.)

- Erhvervsbidrag (industri, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i

øvrigt, som ikke kan henføres til boligbidrag).

Lovforslaget omfatter regler om betalingen for benyttelsen af de

almindelige offentlige eller fælles, private kloakanlæg. Der

tilsigtes betaling efter ensartede regler, men lovforslaget

forudsætter, at der fastsættes særbidrag for udledningen af

særligt forurenet spildevand. Medens der i lovforslaget er fastsat

en pligt til at opkræve særbidrag i forbindelse med

driftsbidraget, er der åbnet mulighed for at kommunen kan, men

ikke skal opkræve særbidrag i forbindelse med opkrævning af

tilslutningsbidrag og årlige anlægsbidrag. Baggrunden herfor er,

at det kan være af betydning, hvor en virksomhed er dominerende

spildevandsmæssigt i en kommune, at der er mulighed for også i

anlægsudgifterne til spildevandsanlæggene at kunne opkræve

særbidrag for afledning af særligt forurenet spildevand.

I landzone kan tilslutningsbidrag opkræves, såfremt der i forbindelse

med zonelovstilladelsen meddeles spildevandstilladelse til det

offentlige kloaknet. Beregning af afledningsretten skal ske under

hensyntagen til den faktiske udledningsret. I de tilfælde, hvor

der skal fastsættes et minimumsbidrag, fastsættes det på grundlag

af det antal m2, der er givet zonelovstilladelse til at udnytte

erhvervsmæssigt.

Der kan endvidere fastsættes særlige regler for særligt

vandforbrugende eller forurenende virksomheder, der ville blive

urimeligt belastet i betalingsmæssig henseende, hvis den

almindelige betalingsmodel, som lovforslaget forudsætter, skulle

følges. Dette gælder på lignende måde for ejendomme med meget lavt

vandforbrug som kirkegårde, parker, kolonihaver og lign.

Det forudsættes, at der som hidtil betales for de kommunale og

statslige ejendomme, medens der ikke skal betales for

vejarealerne. Til § 3

For så vidt angår den del af udgifterne til spildevandsanlæg, som

ikke dækkes af tilslutningsbidrag, skal disse dækkes af årlige

bidrag, henholdsvis anlægsbidrag og driftsbidrag.

Tilslutningsbidraget og det årlige anlægsbidrag finansierer

anlægsarbejder, som er opført i kloakforsyningens anlægsregnskab,

mens driftsbidraget dækker de udgifter, som opføres på

driftsregnskabet. Størrelsen af disse bidrag fastsættes af

kommunalbestyrelsen for det kommende år i forbindelse med den

årlige budgetlægning. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt,

såfremt der kommer for store udsving i bidragsfastsættelsen for de

enkelte år. Bidraget skal beregnes på grundlag af

kloakforsyningens samlede udgifter.

De fremtidige betalingsregler tager udgangspunkt i det ønskelige i,

at der etableres en ensartet betalingsordning for offentlige

spildevandsanlæg inden for den enkelte kommune.

Spildevandsbidraget for ensartede grupper af udledere skal således

som udgangspunkt være det samme, uanset geografisk beliggenhed

inden for kommunen og uanset hvilke omkostninger, der har været

forbundet med etablering af spildevandsanlæg i det pågældende,

konkrete område.

Ved revisionen af vandløbsloven i 1969 blev der åbnet mulighed for en

udgiftsfordeling efter generelle ligelighedsprincipper, idet

grundejernes bidrag kunne fastsættes på grundlag af

kloakforsyningens samlede udgifter. Grundejernes bidrag kunne

efter bestemmelsen i § 74 b med ensartede afgifter pålignes

samtlige ejendomme, der var tilsluttet godkendte offentlige

spildevandsanlæg. Den enkelte grundejers bidrag ville således

blive det samme, uanset geografisk beliggenhed i kommunen, og en

betalingsvedtægt kunne med landvæsenskommissionens godkendelse

sættes i kraft også for ældre anlæg.

Principperne i vandløbslovens § 74 b blev videreført i

miljøbeskyttelseslovens § 27, og bestemmelserne i en fælles

betalingsvedtægt, vedtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 27, kunne bringes i anvendelse over for

eksisterende anlæg, der allerede var betalt af grundejerne,

således at de af grundejerne betalte bidrag blev betragtet som

fuld eller delvis dækning af det tilslutningsbidrag, som blev

opkrævet i forbindelse med indførelsen af den fælles

betalingsvedtægt.

Ved gennemførelse af en sådan generel betalingsordning var forholdet

i almindelighed det, at der i kommunen fandtes en række

eksisterende kloakoplande, som kommunen i forbindelse med

planlægningen af nye oplande - i overensstemmelse med

intentionerne i miljøbeskyttelseslovens § 27 - ønskede inddraget

under en fælles betalingsvedtægt, således at grundejeren skulle

betale det samme til kloakforsyningen, uanset i hvilket

kloakopland i kommunen ejendommen var beliggende.

Kommunen beregnede anlægsudgifterne til kloak- og rensningsanlæg i

henhold til spildevandsplanen, og fordelte herefter udgiften ved

hjælp af tilslutningsbidrag på samtlige ejendomme, der var eller

blev tilsluttet det offentlige anlæg. Tilslutningsbidraget for de

grundejere, der allerede havde betalt til ældre anlæg, blev

reduceret.

I praksis skete reduktionen ved fradrag af et forholdsmæssigt beløb i

overensstemmelse med en beregnet procentvis afskrivning af det

pågældende (ældre) anlæg. Grundejerne skulle således betale et nyt

fuldt tilslutningsbidrag, såfremt det pågældende anlæg var mere

end 20 år gammelt, eller betalingen af det tidligere

tilslutningsbidrag var afsluttet for mere end 20 år siden.

Det har efter praksis i almindelighed ikke været en nødvendig

forudsætning for opkrævning af tilslutningsbidrag fra allerede

kloakerede ejendomme i forbindelse med gennemførelsen af fælles

betalingsordninger, at der var truffet konkret beslutning om,

hvilke ændringer eller forbedringer der skulle finde sted med

hensyn til det anlæg, der betjente de pågældende ejendomme,

hvorfra bidraget blev opkrævet. Bidraget blev set som et led i

tilvejebringelsen af økonomisk ligestilling af de under den fælles

vedtægt inddragne ejendomme.

Reduktionsberegningen og dermed (den fornyede) bidragsfastsættelse er

ofte blevet opfattet som uretfærdig og uforståelig af de

pågældende ældre grundejere, og der kan rejses tvivl om, hvorvidt

det er udtryk for en blot nogenlunde aktuel ligestilling af

grundejernes betalingsforpligtelser.

Den i lovforslaget foreslåede regel er, at en ejendom kun een gang

skal betale for at blive tilsluttet det offentlige

spildevandsanlæg. Når en ejendom een gang er blevet pålignet et

tilslutningsbidrag, skal den dermed være inde under det offentlige

spildevandsanlæg og kan ikke pålignes nyt tilslutningsbidrag.

Ejendommene kan alene pålignes bidrag efter reglerne i den kommune,

hvori ejendommene er beliggende, selv om spildevandet i det

konkrete tilfælde måtte blive afledt til eller gennem en anden

kommunes anlæg. Hovedreglen skal gælde, selv om det i en

spildevandsplan f.eks. bestemmes, at det kloakopland, hvori

ejendommen er beliggende, skal aflede spildevand til en anden

kommunes rensningsanlæg eller til en anden recipient. Udgifterne i

forbindelse med sådanne foranstaltninger skal i overensstemmelse

med lovforslagets grundidee afholdes over de årlige anlægsbidrag,

som opkræves hos samtlige ejendomme, der er tilsluttet de

offentlige spildevandsanlæg i kommunen.

Lovforslaget foreslår således, at der ikke kan opkræves nyt

tilslutningsbidrag fra ejendomme, der tidligere har betalt fuldt

tilslutningsbidrag til offentligt spildevandsanlæg (omfattende

bidrag til detailledninger, hovedledninger og rensningsanlæg).

Undtaget er dog de tilfælde, hvor forholdene ændrer sig herunder

afledningsret, forøgelse af antal boligenheder, bebyggelsesgrad

m.v.

Til § 4

Der kan forekomme situationer, hvor det vil være rimeligt, at

kommunalbestyrelsen kan yde henstand med betaling af

tilslutningsbidrag. Den hidtidigt gældende adgang hertil foreslås

derfor opretholdt. Til § 5

Efter lovforslaget opretholdes adgangen til at etablere og drive

fælles private spildevandsanlæg. Sådanne anlæg skal naturligvis

godkendes efter de herom gældende regler i miljøbeskyttelsesloven

eller spildevandsbekendtgørelsen. I overensstemmelse med den

hidtil gældende ordning i miljøbeskyttelseslovens § 26 forudsættes

det, at driften og vedligeholdelse af et spildevandsanlæg skal

påhvile den, der har ladet anlægget udføre eller den, på hvis

vegne anlægget er udført.

Et privat spildevandsanlæg kan efter aftale mellem interessenterne og

kommunalbestyrelsen tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg uden

en egentlig offentlig overtagelse af det private anlæg, f.eks.

således at det private detailkloakanlæg tilsluttes kommunens

hovedledning og rensningsanlæg. I så fald aftales der et

tilslutningsbidrag herfor. Tilsvarende gælder for så vidt angår de

årlige bidrag.

Efter den gældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 3,

påhviler disse bidrag det private spildevandsanlæg, dvs.

fællesskabet som sådan. Denne retstilstand bør for så vidt stadig

gælde, men af hensyn til hæftelsen er det nødvendigt, at

kommunalbestyrelsen fordeler bidragene på de enkelte, berørte

ejendomme, og der stilles forslag herom ved lovforslagets § 5,

stk. 3 og stk. 4. Om eventuel fortrinsret og panteret for bidrag

til private anlæg gælder tinglysningslovens § 4.

Kommunalbestyrelsens kompetence for så vidt angår fælles, private

spildevandsanlæg er i øvrigt begrænset til tilfælde af uenighed

mellem interessenterne om fordelingen af udgifterne, jf.

lovforslagets § 5, stk. 2. I disse tilfælde vil det være

naturligt, at kommunalbestyrelsen lægger principperne i

betalingsvedtægten til grund for udgiftsfordelingen. Til § 6

Efter den tidligere bestemmelse i vandløbslovens § 74, stk. 1, kunne

landvæsenskommissionen træffe bestemmelse om kommunens overtagelse

af private spildevandsanlæg.

Muligheden for offentlig overtagelse af private spildevandsanlæg er

videreført i miljøbeskyttelsesloven, idet det i en spildevandsplan

kan besluttes, at der skal ske offentlig overtagelse af private

anlæg. Overtagelsen betyder, at ansvaret for driften og

vedligeholdelsen af anlægget og udgifterne herved fremover

påhviler den offentlige kloakforsyning.

Overtagelsen rejser en række problemer om grundejernes betaling til

det offentlige anlæg i forbindelse med overtagelsen, og om

reduktion i disses bidrag for værdien af det eksisterende anlæg.

I praksis er forholdene ofte blevet ordnet således, at godtgørelse

for anlæggets værdi er blevet ydet i form af en reduktion i det

tilslutningsbidrag, som normalt opkræves som led i den pågældende

ejendoms inddragelse under den offentlige kloakforsyning.

Reduktionen er i almindelighed blevet beregnet efter en procentvis

afskrivning af det pågældende spildevandsanlæg.

Afskrivningsperioden er sædvanligvis blevet fastsat til 20 år,

således at der ikke er ydet reduktion, såfremt det pågældende

anlæg var mere end 20 år gammelt.

Reduktionsberegningen og dermed bidragsfastsættelsen er undertiden

blevet opfattet som uretfærdig af de pågældende grundejere, der

har fundet reduktionen for beskeden i forhold til, hvad der

opfattes som anlæggets brugsværdi.

For at undgå komplikationer har udvalget vedrørende

betalingsvedtægter foreslået, at der ikke opkræves bidrag i

forbindelse med overtagelsen, og at der heller ikke ydes ejerne

godtgørelse for anlæggets værdi i forbindelse med overtagelsen.

Dog skulle der kunne opkræves tilslutningsbidrag for overtagne

anlægs tilslutning til hovedledninger og renseanlæg, hvis der ikke

tidligere var betalt bidrag hertil. Miljøministeriet er opmærksom

på de administrative forenklingshensyn, som udvalgets forslag

indebærer. De situationer, hvor offentlig overtagelse af private

spildevandsanlæg kan blive aktuelle, er imidlertid ret

forskelligartede. Der kan f.eks. være tale om offentlig

overtagelse af ældre, private anlæg i landsbybebyggelser eller

overtagelse af nye eller nyere anlæg ved samlede bebyggelser, hvor

entreprenøren selv har stået for detailkloakeringen.

Navnlig for at skabe rimelige og ligelige økonomiske vilkår, ikke

alene mellem ejerne af de private anlæg indbyrdes, men også for

deltagerne i kloakforsyningen i sin helhed, er det nødvendigt, at

der finder et økonomisk »opgør« sted i forbindelse med

overtagelsen.

Der stilles derfor forslag om, at der ved offentlig overtagelse af

private spildevandsanlæg skal betales tilslutningsbidrag til det

offentlige anlæg af interessenterne i det private anlæg med

reduktion i tilslutningsbidraget for anlæggets værdi afhængig af

dettes alder og tilstand. Der stilles endvidere forslag om, at

spørgsmålet om reduktionens eller godtgørelsens størrelse afgøres

af landvæsenskommissionen i tilfælde af manglende enighed mellem

kommunalbestyrelsen og ejerne af det private anlæg.

Udførelse af private byggemodninger kræver kommunalbestyrelsens

tilladelse. Hvis det er meningen, at et sådant privat udført

kloakanlæg senere skal overtages af kommunen, skal der - forinden

anlægget udføres - være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen

og den der lader anlægget udføre, om det økonomiske »opgør« der

skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget.

Med hensyn til det årlige anlægsbidrag og driftsbidrag følger det af

overtagelsen, at ejendommene ligestilles med ejendommene i de

øvrige offentlige områder og derfor skal bidrage hertil efter

samme regler. Til § 7

I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om

etablering af nedgravede samletanke for husspildevand og

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om

afledning af spildevand til jorden er der fastsat regler om

godkendelse af disse former for spildevandsafledning, der er

alternativer til kloakering. I Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 664 af 16. december 1982 af reglement om miljøbeskyttelse er

der endvidere hjemmel for kommunalbestyrelsen til at indføre

obligatoriske ordninger for bortskaffelse af latrin eller for

tømning af indholdet fra samletanke for husspildevand, jf.

bekendtgørelsen Kapitel 4.3.4 og 4.3.6. Der er samtidig hjemmel

for kommunalbestyrelsen til at opkræve afgifter herfor.

Siden ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 27 i 1978 har der været

hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fastsætte bidrag for

tømning af septik- og samletanke for disse ordninger jf. § 27,

stk. 7 samt ovennævnte bestemmelser i

miljøbeskyttelsesreglementet. Den af kommunalbestyrelsen udførte

tømningsordning skal økonomisk »hvile i sig selv«, det vil sige at

de bidrag der opkræves, stort set svarer til de omkostninger der

er forbundet med etablering og driften af ordningen. Der kan

endvidere i bidraget indregnes et beløb til dækning af den del af

renseanlæggets anlægs- og driftsudgifter m.v. der kan tilskrives

ordningen. Et evt. anlægsbidrag kan opkræves som engangsbidrag på

grundlag af investeringer der er nødvendige for ordningens

etablering. Dette omfatter såvel det materiel, der eventuelt skal

indkøbes som den udbygning af renseanlægget der er nødvendig for

at slammet kan behandles på renseanlægget. Et anlægsbidrag kan

evt. afvikles over en nærmere angiven årrække.

Det har endvidere været bestemt, at der kunne foretages en fordeling

af udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering

af forsvarligheden af at meddele tilladelse til at etablere

nedsivningsanlæg. Hvis sådanne undersøgelser måtte vise, at

området skal kloakeres, skal de tilslutningsbidrag, der opkræves

hertil, reduceres med det beløb, der er betalt af de berørte

grundejere for undersøgelserne.

Denne retstilstand foreslås videreført ved lovforslagets § 7.

Opmærksomheden henledes på, at loven med forslaget til § 1, stk. 4,

også finder anvendelse på betalingsspørgsmål ved fælles

nedsivningsanlæg. Reglen svarer til § 11, stk. 6, i den nugældende

miljøbeskyttelseslov.

Såfremt et område, hvor der er etableret sivebrønde eller samletanke,

senere bliver kloakeret i overensstemmelse med en spildevandsplan,

er grundejerne forpligtet til for egen regning at tilslutte sig

kloakanlægget, når der er ført stikledninger frem til

grundgrænsen, jf. § 14 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 248

af 15. maj 1986 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller

havet m.v. Til § 8

Efter miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 8, kan kommunalbestyrelsens

afgørelser vedrørende afholdelsen og fordelingen af udgifter til

spildevandsanlæg påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Miljøstyrelsen er klagemyndighed, og for klagesagsbehandlingen gælder

de almindelige regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Både kommunalbestyrelsens generelle og konkrete afgørelser kan

påklages. Således kan både selve betalingsvedtægten og dennes

anvendelse i det enkelte tilfælde påklages til Miljøstyrelsen.

Klagetemaet er begrænset til retlige spørgsmål. Et sådant klagesystem

kendes fra den øvrige lovgivning. Hvad der nærmere ligger i

kriteriet retlige spørgmål, er imidlertid ikke veldefineret.

Miljøstyrelsen har derfor i sin praksis som klagemyndighed

fortolket klageadgangen ret liberalt og taget sager vedrørende

fortolkningsproblemer over en bred front op, medens man har været

mere tilbageholdende med at efterprøve betalingsvedtægternes

udmøntning i kroner og øre.

Miljøstyrelsens afgørelser som klagemyndighed er endelige, men kan

naturligvis indbringes for domstolene.

Det af ministeriet nedsatte udvalg skulle ifølge kommissoriet belyse,

om det eksisterende klagesystem er hensigtsmæssigt, herunder

mulighederne for at Miljøstyrelsen udgår som klageinstans.

Et meget stort antal sager vedrørende klager over

kommunalbestyrelsernes afgørelser med hensyn til afholdelse og

fordeling af udgifter til spildevandsanlæg er blevet indbragt for

Miljøstyrelsen som klageinstans.

Miljøstyrelsen har konstateret, at den koncentration af klagesager

omkring klagetemaet: retlige spørgsmål, som blev tilsigtet med den

i 1978 gennemførte ændring af miljøbeskyttelsesloven, har vist sig

vanskelig at opnå i praksis.

Årsagen til det store antal klagesager kan efter udvalgets opfattelse

i overvejende grad søges i det forhold, at de gældende regler

åbner mulighed for vedtagelsen af forskelligartede

betalingsregler, der er komplicerede, vanskelige at forstå eller

ikke egnede til at bibringe de berørte betalere et indtryk af

ligelighed.

Gennemførelsen af den betalingsmodel, som lovforslaget lægger op til,

vil imidlertid bevirke, at en klageadgang ikke bliver aktuel i

samme omfang som hidtil.

Selv om udvalget er bekendt med, at generelle

retssikkerhedsbetragtninger kan påberåbes som argument for en

klageadgang, har udvalget ikke - i hvert fald ikke af miljømæssige

hensyn - fundet grundlag for at anbefale en opretholdelse af den

tidligere eksisterende klageadgang.

I overensstemmelse hermed stilles der forslag om, at

kommunalbestyrelsernes afgørelser ikke skal kunne påklages til

anden administrativ myndighed.

Afgørelserne kan naturligvis fremdeles indbringes for de almindelige

domstole, ligesom de i visse tilfælde vil kunne påklages til

tilsynsmyndighederne efter loven om kommunernes styrelse. Til § 9

Miljøbeskyttelseslovens § 27 fastsætter ikke nærmere kriterier for,

hvorledes udgifterne til fælles spildevandsanlæg skal fordeles.

Kommunalbestyrelserne er derfor inden for rammene af § 27 i

princippet frit stillet ved fastsættelse af betalingsordninger for

fælles spildevandsanlæg (betalingsvedtægter).

Miljøministeren havde tidligere i miljøbeskyttelseslovens § 28

hjemmel til at fastsætte bindende regler for udgiftsfordelingen.

Denne bemyndigelse blev imidlertid ophævet i forbindelse med et

almindeligt ønske om at begrænse antallet af uudnyttede

bemyndigelser i loven. I bemærkningerne til lovforslaget

vedrørende den oprindelige affattelse af § 28 og i

Miljøministeriets cirkulæreskrivelse af 29. marts 1974 om

afholdelse og fordeling af udgifter til etablering, drift og

vedligeholdelse af spildevandsanlæg efter miljøbeskyttelseslovens

§ 27 er der imidlertid peget på enkelte almindeligt anvendte

principper for udgiftsfordelingen, som ministeren i medfør af § 28

ville kunne pålægge kommunalbestyrelserne at lægge til grund ved

udarbejdelsen og administrationen af fremtidige

betalingsvedtægter.

Blandt disse principper fremhævede bemærkningerne og cirkulæret især

vandforbruget, spildevandets forureningsgrad og

omkostningsprincippet, men kommunalbestyrelserne kan som anført

beslutte at lægge andre principper til grund for

udgiftsfordelingen.

Cirkulæreskrivelsen indeholder desuden en henstilling til

kommunalbestyrelserne om, at betalingsordninger for fælles

spildevandsanlæg så vidt muligt bliver udformet i overensstemmelse

med hovedprincipperne i Landbrugsministeriets cirkulære af 6.

april 1971 om kommunale betalingsvedtægter for spildevandsanlæg

efter vandløbslovens § 74 b med tilhørende standardvedtægt.

Denne standardvedtægt, der som udgangspunkt alene omfatter fælles

anlæg som afskærende ledninger og rensningsanlæg, bygger i

hovedtræk på det princip, at omkostningerne dækkes af

tilslutningsbidrag (eengangsbidrag), vejbidrag, kommunale bidrag

og eventuelt en vandafledningsafgift, herunder særbidrag for

særligt forurenet spildevand.

På trods af cirkulæreskrivelsen er der i dag næppe to kommuner i

landet, der administrerer efter ens betalingsvedtægter. De

kommunale betalingsvedtægter har vidt forskelligt indhold. Der er

betydelige variationer i de principper, der anvendes i de enkelte

kommuner, og standardvedtægtens konstruktion har ikke haft

gennemslagskraft i praksis. Der ønskes derfor genindført en

mulighed for ministeren til at fastsætte bindende regler om

fordeling af udgifterne, såfremt lovforslaget med vejledende

standardvedtægt ikke får gennemslagskraft i praksis.

Miljøministeriet agter foreløbig som vejledning at udsende en

standardvedtægt, der udmønter de principper, kommunerne skal følge

ved udarbejdelse af betalingsvedtægter efter loven. Et udkast til

en sådan standardvedtægt er optaget som bilag til bemærkningerne.

Standardvedtægten indeholder ensartede og vejledende regler, der

er lette at administrere i forbindelse med bidragsopkrævningen.

Bestemmelserne i stk. 2 svarer til den tidligere gældende regel i

miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, 1. pkt, om hjemmel for

ministeren til at foreskrive, at Amtsrådet træffer afgørelse i

tilfælde af uenighed mellem de deltagende kommuner om udførelsen

af og fordeling af udgifterne til fælles kommunale

spildevandsanlæg. Til § 10

Bestemmelsen afløser den gældende bestemmelse i

miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. vandløbsloven og foreskriver, at

der er pante- og fortrinsret for bidrag til offentlige

spildevandsanlæg samt udpantningsret. For private anlæg gælder

tinglysningslovens § 4. Til § 11

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 1988, således at den

finder anvendelse på betalingsvedtægter, der udarbejdes efter

denne dato. Kommunens pligt til at yde tilskud ophæves fra samme

dato, således at anlæg og drift af kommunale spildevandsanlæg

herefter fuldt ud skal finansieres af brugerne uanset bestemmelser

i gældende vedtægter om tilskud. Kommunalbestyrelsen vil således

ej heller have ret til at yde tilskud.

For at intentionerne om ensartethed kan opfyldes i fuldt omfang

foreslås, at alle kommuner senest 1. januar 1993 skal have

udarbejdet en ny betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven,

jf. standardvedtægten.

Når en ny fælles betalingsvedtægt er udarbejdet, bortfalder i

princippet alle tidligere udarbejdede betalingsvedtægter efter

miljøbeskyttelseslovens § 27 eller tidligere afsagte

landvæsensretskendelser vedrørende betalingsspørgsmål. Samtlige

spildevandsudledere i kommunen skal herefter betale bidrag til

udgifterne ved spildevandsanlæg efter det nye fælles takstsystem.

Heri gælder dog en modifikation med hensyn til pålignede

anlægsbidrag. Disse bidrag vil ofte være pålagt de enkelte

ejendomme på lige fod med andre byrder, der hviler på fast

ejendom. Det beror på tilfældigheder, om grundejere har betalt

disse udgifter kontant, eller om de hviler som gældsposter på

ejendommen og afdrages.

Hvis disse bidrag skulle bortfalde ved ikrafttrædelsen af en ny

betalingsvedtægt, ville der derfor kunne ske en urimelig

forskelsbehandling af berørte grundejere.

Hovedreglen med hensyn til betaling af tidligere pålignede

anlægsbidrag foreslås derfor at være den, at sådanne bidrag

afvikles, til endelig betaling har fundet sted i overensstemmelse

med tidligere bestemmelser.

På den anden side kan også en sådan regel bevirke forskelsbehandling

afhængig af balancen i størrelsen af tilslutningsbidrag og årligt

anlægsbidrag i den enkelte kommunes nye betalingsvedtægt. Det

foreslås derfor, at der gives kommunalbestyrelsen adgang til at

fastsætte særlige regler i disse tilfælde.

BILAG

Miljøstyrelsens standardvedtægt for kommunale betalingsordninger

§ 70 udgår med virkning fra samme tidspunkt », og 27, stk. 8«, og

i § 83, stk. 3, ændres »§ 28« til: »§ 28, stk. 2«. § 27, stk. 4,

ophæves den 1. januar 1988.

§ 70 udgår med virkning fra samme tidspunkt », og 27, stk. 8«, og

i § 83, stk. 3 ændres »§ 28« til: »§ 28, stk. 2«. § 27, stk. 4

ophæves den 1. januar 1988.

Ingen

Offentlige spildevandsanlæg

Nr LSF 62

Forslag til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

Fremsat af miljøministeren (Christian Christensen)

den 5. november 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1987

LOV nr 863 af 23/12/1987