1987 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SIKRING AF RØGFRI MILJØER OG MÆRKNING M.V. AF TOBAKSVARER

Kapitel 1

Sikring af røgfri miljøer

§ 1.Lovens formål er at sikre røgfri miljøer samt at begrænse

tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel

aktive som passive rygere.

Kapitel 2

Mærkning m.v. af tobaksvarer

§ 2. I alle offentlige institutioner og virksomheder udfærdiges

reglement vedrørende rygning så betids, at reglementet kan bringes

i anvendelse fra lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2. Reglementet, hvis formål er at værne mod passiv rygning,

udfærdiges efter følgende retningslinier

a) Rygning under møder er kun tilladt, såfremt alle tilstedeværende

er enige herom.

b) Arbejdspladser skal indrettes således, at enhver ansat har ret til

ophold i et arbejdslokale, hvor der ikke forekommer gener fra

rygning.

c) Venterum og lignende, herunder ventelokaler hos personer, der i

henhold til autorisation driver selvstændig praksis inden for

sundhedssektoren, indrettes enten helt røgfrit eller opdeles

således, at passiv rygning forhindres.

d) Spiserum m.v. opdeles i afdelinger for rygere og ikkerygere.

e) Tobaksrygning er ikke tilladt i lokaler, der er indrettet som

undervisningsrum på offentlige institutioner eller arbejdspladser.

f) Eksisterende begrænsninger i rygning i offentlige transportmidler

opretholdes.

Kapitel 3

Straffebestemmelser

§ 3. På arbejdspladser, hvor der er oprettet samarbejdsudvalg,

udfærdiges reglementet efter de for samarbejdsudvalgsvedtagelser

gældende regler. Udfærdigelsen af reglementet kan dog overtages af

sikkerhedsudvalget.

Stk. 2. I undervisningsinstitutioner m.v., hvor det ved lov eller

regler, der er fastsat i henhold til lov, er bestemt, at styrelsen

af den pågældende institution varetages af andre organer med

repræsentanter for ansatte, elever, uddannelsessøgende, patienter

m.v., udfærdiges reglementet i henhold til de for disse organer

gældende regler.

Stk. 3. I institutioner og på arbejdspladser, hvor der ikke findes

samarbejdsorganer af den i stk. 1 og 2 nævnte art, påhviler det

ledelsen at udarbejde udkast til reglement, der skal forelægges

medarbejderne til godkendelse.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse

§ 4. De i henhold til § 2 udfærdigede reglementer indsendes til

embedslægeinstitutionen, der foretager en registrering og påser,

at bestemmelserne i dette kapitel i øvrigt overholdes.

§ 5. Alle tobaksprodukter, der markedsføres i Danmark, skal forsynes

med en advarsel, der gør opmærksom på tobaksrygningens

helbredsskadelige virkninger.

§ 6. I advarselsteksten på cigaretpakninger skal der være en

angivelse af de væsentligste af de sundhedsskadelige stoffer

indeholder, produktet, samt i hvilke mængder de er indeholdt i

produktet.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for mærkning af andre

tobaksprodukter.

§ 7. Sundhedsministeren fastsætter i samarbejde med det i henhold til

lov om et forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd nedsatte

Tobaksskaderåd regler om advarsler på tobaksprodukter og i

reklamer.

§ 8. Overtrædelser af §§ 2, 5 og 6 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 6, stk. 2, og § 7,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 2, der begås af

aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber eller

lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juni 1988.

§ 10. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Den 28. maj 1986 vedtog Folketinget et beslutningsforslag fremsat af

Det Radikale Venstre (Forslag til folketingsbeslutning om sikring

af røgfri miljøer, se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne

sp. 7047, 9384 og 11996 samt tillæg A sp. 4745, tillæg B sp. 1849

og tillæg C sp. 913). Folketingsbeslutningen opfordrede regeringen

til at tage initiativer til sikring af røgfri miljøer og herunder

bl.a. fremsætte forslag til lov om markedsføring af tobaksvarer

efter nærmere i beslutningsforslaget angivne retningslinier.

Som følge heraf fremsatte indenrigsministeren den 14. januar 1987

forslag til lov om sikring af røgfri miljøer og mærkning af

tobaksvarer m.v. Samtidig fremsatte indenrigsministeren forslag

til lov om et forebyggelsesråd, der indeholdt forslag om

nedsættelse af et tobaksudvalg. Gennem vedtagelsen af nogle

ændringsforslag ved 2. behandling blev dette lovforslag ændret

således, at der skulle nedsættes et uafhængigt tobaksskaderåd.

Lovforslaget om sikring af røgfri miljøer og mærkning af tobaksvarer

m.v. forkastedes ved 3. behandling den 4. juni 1987.

Dermed efterlod Folketinget sig et meget væsentligt uløst problem,

som forslagsstillerne til det nævnte radikale beslutningsforslag

havde peget på. Personer, der generes af passiv rygning, og

personer med allergi måtte efter forkastelsen af lovforslaget den

4. juni 1987 selvsagt opfatte Folketingets behandling som udtryk

for manglende alvor og energi i begrænsningen af de gener, de

pågældende grupper udsættes for. Forslagsstillerne har derfor med

nærværende lovforslag søgt at udarbejde et lovforslag, der

medtager de oprindelige principper i folketingsbeslutningen, og

har samtidig søgt mere praktiske og decentrale løsninger på

passivrygningens problemer.

Lovforslagets grundlæggende idee er, at offentlige institutioner og

arbejdspladser skal udfærdige reglementer vedrørende rygning.

Udgangspunktet for disse reglementer er, at personer, der generes

af tobaksrygning, er berettiget til at være fri for denne gene.

Omvendt er rygere også berettiget til at pusle med deres last,

idet de dog må tåle de nødvendige begrænsninger i udfoldelsen

heraf af hensyn til ikkerygere.

Hvordan disse principper nærmere skal virkeliggøres, er Folketinget

næppe i stand til detaljeret at fastlægge. Lokale forhold betinget

af bygningsmæssige indretninger m.v. vil selvsagt ofte give meget

forskellige løsninger på problemerne vedrørende passiv rygning.

Forslagsstillerne har derfor bestræbt sig på at formulere

lovforslagets materielle bestemmelser så fleksibelt, at den

nærmere udfyldning kan ske under hensyntagen til forholdene på den

enkelte arbejdsplads eller på den enkelte institution.

Forslagsstillerne har endelig overvejet at udstrække lovforslagets

anvendelsesområde til også at omfatte private arbejdspladser m.v.,

men har afstået herfra ud fra den betragtning, at forholdene på

det private arbejdsmarked også i denne henseende bør reguleres

gennem aftaler mellem de ansatte og virksomhedens ledelse og

reguleres via gældende samarbejdsudvalgsregler. Det bemærkes dog,

at lovforslaget forventes at få en afsmittende virkning på det

private arbejdsmarked, og forslagsstillerne ønsker, at udviklingen

med hensyn til beskyttelse af passive rygere følges nøje med

henblik på en eventuel senere lovregulering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad §§ 1-2

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, litra b, omfatter i modsætning til det af

indenrigsministeren fremsatte forslag til lov om sikring af røgfri

miljøer og mærkning af tobaksvarer m.v. kun selve arbejdsstedet.

Således falder toiletter, gangarealer og andre lokaliteter

beregnet til kortvarige ophold uden for bestemmelsen. Bestemmelsen

fastlægger ikke, hvorledes arbejdsstedet skal indrettes, hvis

f.eks. en ryger og en ikkeryger må opholde sig i samme arbejdsrum.

Såfremt arbejdslokalet imidertid ikke kan indrettes, således at

gener fra rygning undgås for ikkerygere, kan dette problem kun

løses ved et rygeforbud i det pågældende lokale.

I offentligt ejede restaurationer m.v. vil lokalerne almindeligvis

kunne indrettes i afdelinger for henholdsvis rygere og ikkerygere,

men serveringspersonale og andre vil efter omstændighederne blive

udsat for tobaksgener fra gæster i det pågældende etablissement.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at den ansatte som udgangspunkt

bør have krav på beskæftigelse i et røgfrit miljø, men

omstændigheder som sygdom, ferie og spidsbelastninger kan føre

til, at den pågældende medarbejder må påtage sig arbejdsopgaver,

der kortvarigt udsætter den pågældende for gener fra rygning.

Ad § 2, stk. 2, litra c og d

Bestemmelserne tilsigter, at ventesale m.v. enten indrettes helt

røgfrit eller opdeles i afdelinger for ikkerygere og rygere.

Kantiner, lærerværelser m.v. opdeles ligeledes i afdelinger for

rygere og ikkerygere.

Ad § 2, stk. 2, litra e

Bestemmelsen sikrer, at der ikke finder rygning sted i

undervisningslokaler. Bestemmelsen omfatter lokaliteter i alle

undervisningsinstitutioner, hvis virksomhed overvejende finder

sted på grundlag af offentlige tilskud. Udgangspunktet for en

afgrænsning af undervisningsinstitutioner, der falder ind under

lovforslaget, er den opdeling, der er foretaget i lov om offentlig

forvaltning.

Ad § 2, stk. 2, litra f

Rygning i offentlige tranportmidler, herunder fly, udgør efter

forslagsstillernes opfattelse ikke noget stort problem, idet

transportøren stort set undtagelsesfrit har foretaget opdeling i

afdelinger for rygere og ikkerygere. Bestemmelsen udelukker dog

ikke, at utilfredsstillende ordninger ændres.

Ad § 3

Bestemmelsen tilsigter, at reglementer vedrørende rygning udformes i

et nært samarbejde mellem ansatte og ledelse. Således skal

reglementet vedtages i en virksomheds hovedsamarbejdsudvalg, hvis

et sådant er oprettet, evt. efter forberedelse i

samarbejdsudvalgene i de enkelte afdelinger. Ansvaret for

reglementets udfærdigelse ligger hos det samarbejdsudvalg eller

sikkerhedsudvalg, der vedtager reglementet.

Ad § 3, stk. 2

Samarbejdsforholdene i undervisningsinstitutioner, hospitaler og

sociale institutioner er i vidt omfang ud over

samarbejdsudvalgsregler reguleret ved andre regelsæt, der

inddrager elever, forældre, patienter m.v. Lovforslagets sigte er

at inddrage så brede kredse som muligt i udformningen af

reglementet vedrørende rygning i den pågældende institution. Hvor

sådanne særlige styrelsesregler findes, har behandling i de i

henhold til disse nedsatte organer fortrinsret fremfor

samarbejdsudvalgsbehandling.

Ad § 3, stk. 3

Under lovforslagets område er medtaget ventelokaler, der er knyttet

til praksis, som drives af autoriseret sundhedspersonale, ligesom

der eksempelvis findes postindleveringssteder og andre offentlige

arbejdspladser med så få ansatte, at der ikke skal etableres

samarbejdsudvalg. Vedtagelsen af reglementet skal i disse tilfælde

ske ved almindelig afstemning blandt de ansatte om et af ledelsen

udarbejdet udkast til reglement.

Ad § 4

Lovforslagets sundhedspolitiske sigte gør det naturligt at lade

embedslægeinstitutionen registrere udfærdigelsen af

rygereglementerne samt overlade til denne at træffe afgørelse om

politianmeldelse for manglende udfærdigelse af reglementet, jf. §

8, stk. 1.

Ad §§ 5-8

Efter lovforslaget skal alle tobaksprodukter forsynes med advarsler.

Sundhedsministeriet skal i lyset af de erfaringer, der er gjort i

andre lande, i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen og

Tobaksskaderådet udarbejde regler om symboler og advarselstekster.

Der er tale om en udvidelse i forhold til aftalen mellem

Indenrigsministeriet (nu Sundhedsministeriet) og Tobaksindustrien,

idet denne aftale kun omfatter danskproducerede cigaretter.

Lovforslaget omfatter alle tobaksprodukter, også importerede

produkter. Udenlandske produkter skal forsynes med dansk

advarselstekst.

De fleste tobaksprodukter indeholder mere end 4.000 forskellige

stoffer. Det vil derfor ikke være muligt at nævne samtlige

skadelige stoffer i advarselsteksten. Af hensyn til overskuelighed

og oplysningsværdi vil det endvidere være hensigtsmæssigt, hvis

advarselsteksten kun gør opmærksom på de væsentligste af de

skadelige stoffer. Det drejer sig først og fremmest om indholdet

af tjære (kondensat) og nikotin.

Ingen

Nr LSF 58

Forslag til Lov om sikring af røgfri miljøer og mærkning m.v. af tobaksvarer

Fremsat af Birthe Hansen (SF) Margrete Auken (SF) Tommy Dinesen (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Inger Harms (SF) Leif Hermann (SF) Birgitte Husmark (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Rahbæk Møller (SF) Ebba Strange (SF) Jens Thoft (SF)

den 29. oktober 1987