1987 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (DELTIDSFORSIKRING VED DELPENSION, M.V.)

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, foretages

følgende ændringer

1. § 35, stk. 2, ophæves.

2. I § 47 indsættes som 3. pkt.

»Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der

kan deles med 6.«.

3. § 57, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige

er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding

skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde

kontakten med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.«.

4. I § 57 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Direktøren for Arbedsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til

og beregningen af dagpenge for fiskeskippere, der midlertidigt er

afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed på grund af

ishindringer.«.

5. I § 66 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der overgår til

delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret,

uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være

deltidsforsikret bevares selv om delpensionen bortfalder. Hvis der

ifølge kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden for

medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog

betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af

ledighed at tage arbejde uden for kassens faglige område.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår: »1. pkt.«.

7. § 75 b, stk. 6, 2. pkt., affattes således

»Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse, eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.«.

8. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »en 39 timers arbejdsuge« til

»en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid.«.

9. § 75 c, stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om, at der ved

særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til

1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler

udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,

2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse,

kan bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv

om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det

efter stk. 1 tilladte.

Stk. 5. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.«.

10. I § 75 h indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der har ret

til dagpenge efter § 57, stk. 7.«.

11. I § 76, stk. 4, udgår », jfr. § 77.«.

12. § 77 ophæves.

13. § 87, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter §

86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom fastsættes

af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«.

14. § 95 affattes således

»§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om ret til

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til

dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988, § 1, nr. 9 og nr. 13 dog

først den 1. april 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 599 af

17. september 1987.

1. Ved lov nr. 294 af 4. juni 1986 om ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. blev loven

ændret som følge af indførelse af delpension.

Det blev blandt andet fastslået, at medlemmer, der overgår til

delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, idet man ved

at gå på delpension tilkendegiver, at man kun ønsker at stå til

rådighed for et deltidsjob.

Arbejdsministeren opfordrede i februar 1987 arbejdsløshedskasserne

til at skabe mulighed for indførelse af deltidsforsikring for

medlemmer, der gerne ville gå på delpension.

Arbejdsløshedskasserne fik opfordringen på baggrund af en række

konkrete henvendelser fra medlemmer, der gerne ville gå på

delpension, men havde problemer, fordi deres arbejdsløshedskasse

ikke gav adgang til deltidsforsikring.

Kun to arbejdsløshedskasser fulgte denne opfordring, den ene endda

kun for en meget begrænset faggruppe.

Det anslås, at ca. 200.000 medlemmer af arbejdsløshedskasser for

lønmodtagere ikke har mulighed for deltidsforsikring. Heraf anslås

20.000 at være mellem 60 og 67 år.

Disse medlemmer har hidtil kun kunnet gå på delpension, hvis de gav

afkald på deres medlemskab af arbejdsløshedsforsikringen, og

dermed på den senere mulighed for at gå på efterløn.

Lovforslaget sikrer, at alle arbejdsløshedskassemedlemmer, der ønsker

at gå på delpension, kan bevare deres medlemskab af

arbejdsløshedskassen, således at de får mulighed for at gå på

efterløn, hvis de på et senere tidspunkt eventuelt vælger helt at

forlade arbejdsmarkedet.

Der ændres ikke ved reglerne om, at selvstændige erhvervsdrivende

ikke kan betragtes som deltidsforsikrede.

Selvstændige, der går på delpension og ønsker at blive i

arbejdsløshedskassen, skal fortsat have status som

fuldtidsforsikret.

2. Der kan i dag kun udbetales dagpenge til selvstændige, når

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

På baggrund af problemerne for selvstændige fiskeskippere, der på

grund af ishindringer har måttet indstille fiskeriet har en

arbejdsgruppe under Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

set på mulighederne for mere generelt at udbetale dagpenge til

selvstændige under midlertidigt ophør.

Arbejdsgruppen har i en rapport af 1. oktober 1987 opstillet

forskellige forslag til, hvorledes en eventuel ordning kan

udformes. Der er desuden opstillet nogle grundkriterier for at

dagpengeudbetaling kan finde sted. Det forudsættes, at den

selvstændige midlertidigt er afskåret fra at udøve sin virksomhed,

at det midlertidige ophør skyldes ekstraordinære udefra kommende

omstændigheder, og at det væsentligste indtægtsgrundlag skal være

bortfaldet.

Muligheden for midlertidige dagpenge til selvstændige

erhvervsdrivende overvejes indført for alle medlemmer af

arbejdsløshedskasserne for selvstændige erhvervsdrivende, da

regeringen finder, at selvstændige i princippet bør have samme

rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen, som lønmodtagere har i

dag.

Da en mere omfattende ordning må afklares på en række punkter, vil

der i første omgang kun blive udformet regler for fiskeskippere,

der på grund af ishindringer må indstille fiskeriet.

Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse til at fastsætte

regler om udbetaling af dagpenge i denne situation.

Erfaringerne fra denne begrænsede ordning vil sammen med

overvejelserne om etablering af en mere generel ordning, der

omfatter alle selvstændige, kunne indgå i det igangværende

udvalgsarbejde om nyvurdering af arbejdsløshedsforsikringen for

selvstændige. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde den 1. juni

1988.

3. Dernæst indeholder forslaget en bestemmelse om, at

hørehandicappede, der overgår til efterløn, kan beholde deres

invaliditetsydelse.

Efter de gældende regler kan efterløn kun ydes til personer, der

frasiger sig invaliditetsydelsen. Baggrunden herfor er, at

invaliditetsydelse gives som kompensation for de ulemper, der er

forbundet med som handicappet at være i erhverv.

De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd har

påpeget, at invaliditetsydelse til hørehandicappede (døveydelse)

gives på grund af svære kontaktvanskeligheder. Der kræves ikke som

i andre tilfælde, at vedkommende skal opfylde de helbredsmæssige

betingelser for at få højeste eller mellemste førtidspension.

Det er derfor fundet rimeligt at lempe reglerne, således at

hørehandicappede kan gå på efterløn, samtidig med at de beholder

invaliditetsydelsen. Der sker derimod ingen ændring af reglen om,

at efterlønsmodtagere ikke samtidig kan modtage andre ydelser

efter lov om social pension. Det vil sige, at hørehandicappede

ikke som efterlønsmodtagere kan få udbetalt et eventuelt

bistandstillæg, der hidtil er ydet sammen med invaliditetsydelsen.

4. Videre foreslås det, at der sker en revision af ordlyden i § 95,

der finder anvendelse i international sammenhæng.

Omskrivningen af § 95 tilsigter en tydeliggørelse af lovgrundlaget

for den nærmere fastsættelse af regler om personers rettigheder i

det danske forsikringssystem som følge af forsikrings- eller

beskæftigelsesperioder i udlandet.

5. Endelig indeholder forslaget en række tekniske og redaktionelle

ændringer. Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative og

økonomiske konsekvenser.

Forslaget om udbetaling af dagpenge til fiskeskippere på grund af

ishindringer, jf. § 1, nr. 4, medfører helt ubetydelige

merudgifter til arbejdsløshedsdagpenge set over en længere

periode, idet milde vintre uden isproblemer indebærer, at

forslaget ikke vil få dagpengemæssige konsekvenser. Der er i

skønnet taget hensyn til, at indefrysningsperioder for den enkelte

normalt er kortere end en uge i en »gennemsnits« vinter.

Afhængig af hvordan den foreslåede bemyndigelse i § 95 udnyttes, vil

der kunne blive tale om merudgifter af mindre omfang.

Merudgiften ved forslaget om, at hørehandicappede kan beholde

invaliditetsydelsen ved overgang til efterløn, anslås til kr.

446.500 og afholdes af Socialministeriet. Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen indebærer en lettere administrativ procedure i forbindelse

med godkendelse af vedtægtsændringer, der giver kasserne ret til

at optage deltidsforsikrede medlemmer.

Alle vedtægtsændringer skal herefter alene godkendes af Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen.

Til nr. 2

Ved ændringen, der udelukkende er af redaktionel karakter,

tydeliggøres det, hvorledes det regulerede beløb skal afrundes i

de tilfælde, hvor ugebeløbet ikke ved deling med 6 giver et helt

kronebeløb pr. dag.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en præcisering af den hidtidige praksis, hvorefter

tilmelding og fremmøde ved arbejdsformidlingen altid er en

betingelse for udbetaling af dagpenge. Dette gælder også i

tilfælde, hvor medlemmer af arbejdsløshedskasser har verserende

klagesager om deres ret til fortsat medlemskab af deres

arbejdsløshedskasse.

På baggrund af en landsretsdom ønskes det tydeliggjort, at

udbetaling/ efterbetaling af dagpenge altid er betinget af

tilmelding til arbejdsformidlingen uanset eventuel svigsslettelse.

Dommen vedrørte den situation, der opstår, når et medlem, der af

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen er slettet for svig,

af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen får sanktionen nedsat

til karantæne og dermed skal have efterbetalt dagpenge.

Landsretten fandt på grund af den gældende formulering af § 57, stk.

4, at et slettet medlem ikke var omfattet af bestemmelsen.

Forslaget sikrer, at der ikke fremover kan herske tvivl om

forpligtelsen til at være tilmeldt arbejdsformidlingen.

Til nr. 4

Forslaget giver mulighed for at udbetale dagpenge til et medlem, der

på grund af ishindringer er afskåret midlertidigt fra at udøve

selvstændig virksomhed ved fiskeri. Er medlemmet i forvejen

afskåret fra at fiske af andre grunde, f.eks. kvotestop,

maskinskade eller sæsonmæssigt fiskeri, vil der ikke kunne

udbetales dagpenge, selv om der tillige foreligger ishindringer.

Bestemmelsen omfatter fiskeskippere i bred forstand, dvs.

selvstændige erhvervsdrivende, der udøver fiskeri som deres

hovederhverv. Ud over fiskeskipperen selv vil forslaget kunne

omfatte dennes eventuelle medarbejdende ægtefælle og eventuelle

medinteressenter.

Bestemmelsen forudsætter, at fiskeskipperen opfylder de almindelige

betingelser for dagpengeudbetaling.

De nærmere regler vil i øvrigt blive fastsat med udgangspunkt i

forslagene fra den arbejdsgruppe, der er nævnt under de

almindelige bemærkninger.

Det vil herunder blive fastsat, at dagpengeretten først indtræder

efter 1 uges ledighed, og at dagpenge kan udbetales, så længe

ishindringen varer, dog kun i op til 13 uger.

Det vil endvidere blive fastsat, at dagpengene udbetales med den

sats, som medlemmet har fået udbetalt inden for de seneste 2 år. I

øvrige tilfælde anvendes den gældende sats for nyuddannede, jfr. §

51, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Forslaget medfører, at et medlem, der ønsker at gå på delpension og

derfor skal overgå til deltidsforsikring, kan bevare sit

medlemskab af arbejdsløshedskassen, selv om kassens vedtægt ikke

giver mulighed for deltidsforsikring.

Ændringen får umiddelbar virkning for arbejdsløshedskasserne, således

at de pågældende medlemmer fra lovens ikrafttræden skal kunne

overgå til deltidsforsikring, uanset om kassens vedtægt giver

mulighed herfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ændringen, der er redaktionel, er en følge af forslagets pkt. 3.

Til nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Ved de overenskomster m.v., der er indgået i foråret 1987, blev der

inden for de forskellige overenskomstområder aftalt

arbejdstidsnedsættelser over en 4-årig periode.

Arbejdstidsnedsættelsen er aftalt individuelt inden for de

forskellige områder.

Ændringen er en konsekvens heraf.

Ændringen tager endvidere højde for eventuelle kommende

arbejdstidsnedsættelser.

Til nr. 9

Praksis har vist, at der på særlige, afgrænsede områder kan være

behov for at tillade fortsættelse af en bibeskæftigelse, både i de

første 5 uger af efterlønsperioden og ud over de tilladte 200

timer. Dette gælder især tilfælde, hvor bibeskæftigelsen er

afgørende for efterlønsmodtagerens boligsituation (mindre

jordbrugere og viceværter).

Bestemmelsen skal ses som et supplement til den gældende

dispensationsbestemmelse, der efter sin ordlyd kun omfatter

tilfælde, hvor de 200 timer er overskredet.

Fradragsreglen sikrer, at medlemmet ikke opnår økonomiske fordele ved

merarbejdet, og er i overensstemmelse med praksis i tilfælde, hvor

der meddeles dispensation for overtrædelse af stk. 1.

Til nr. 10

Bestemmelsen medfører, at der ikke vil kunne udbetales feriedagpenge

til fiskeskippere, der er midlertidigt ledige på grund af

ishindringer, jfr. nr. 4.

I modsat fald ville der opstå problemer i tilfælde, hvor

ishindringerne ophører under medlemmets ferie, hvorefter medlemmet

ikke længere ville opfylde betingelsen i § 75 h, stk. 1, om at

være ledig.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel og er en følge af forslagets pkt. 12.

Til nr. 12

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke længere har selvstændig

betydning, idet lovens § 82 udtømmende regulerer, hvordan kassens

indtægter og formue kan anvendes.

Til nr. 13

Ifølge den gældende bestemmelse kan et medlem, der er slettet af

kassen, kun genoptages efter tilladelse fra Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen. Tilladelsen kan gives på vilkår, at

vedkommende for en tid eller for bestandig ikke må have hverv som

tillidsmand i en kasse.

Efter gældende praksis gives tilladelsen på betingelse af, at

medlemmet enten har indfriet det skyldige beløb eller har indgået

et frivilligt forlig om tilbagebetalingen.

Forslaget bemyndiger Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen til at

fastsætte nærmere regler om genoptagelse. Reglerne skal indeholde

bestemmelser om gældende praksis og kan herudover tænkes anvendt

til at fastsætte regler om transport i overskydende skat som

betingelse for genoptagelse.

Klare regler om genoptagelse kan nedbringe antallet af klagesager

herom og gøre inddrivelsen af uretmæssigt udbetalte dagpenge eller

efterlønsbeløb mere effektivt.

Samtidig er det hensigten, at kassen selv skal kunne træffe afgørelse

i en del af sagerne.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i § 95, stk. 2, kan Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, når der opnås overenskomst med andre

stater, fastsætte regler om medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse og om udbetaling af dagpenge til personer, der

flytter til Danmark fra udlandet. Reglerne fastsættes efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet.

I forhold til den gældende § 95, stk. 2, giver den foreslåede ordlyd

en mere bred bemyndigelse til at fastsætte regler om ret til

medlemskab og om ret til ydelser for personer, der dels har

arbejdet i udlandet, dels har været arbejdsløshedsforsikret i

udlandet eller på Færøerne og i Grønland.

Dagpengeforholdene for personer, der har arbejdet og været

arbejdsløshedsforsikret i et andet EF-land, er reguleret i

EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet.

Dagpengeforholdene for personer, der har arbejdet og været

arbejdsløshedsforsikret i et andet nordisk land, er reguleret i

nordisk konvention om social tryghed med tilhørende nordisk

overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed.

I modsætning til EF-forordningen skaber hverken konventionen eller

overenskomsten en umiddelbar ret for den enkelte borger, men det

enkelte land har ved at tiltræde konventionen og overenskomsten

forpligtet sig til at gennemføre en administration i

overensstemmelse hermed.

Den foreslåede bestemmelse kan tænkes anvendt til at fastsætte mere

positive regler, end forordningen og overenskomsten angiver. Her

tænkes eksempelvis på løsning af de problemer, der er for

personer, der forlader den danske arbejdsløshedsforsikring på

grund af beskæftigelse i et andet EF-land. Efter de gældende

regler kan disse personer ikke genindtræde i den danske forsikring

og få udbetalt dagpenge, medmindre de først har haft beskæftigelse

her i landet. De gældende regler kan således afholde personer fra

at tage arbejde i et andet EF-land, på grund af vanskelighederne

ved at genindtræde i det danske forsikringssystem.

Bestemmelsen kan samtidig tænkes anvendt til at fastsætte særlige

regler om efterløn, som hverken er omfattet af forordningens eller

overenskomstens anvendelsesområde. Det vil her være en

forudsætning, at der ved eventuel brug af bemyndigelsen bliver

lagt vægt på såvel en længerevarende forudgående som en aktuel

tilknytning til det danske arbejdsmarked og den danske

arbejdsløshedsforsikring på ansøgningstidspunktet.

Endvidere kan der fastsættes nærmere regler om ret til ydelser for

personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i

lande uden for EF og Norden, på Færøerne eller i Grønland.

Den gældende bestemmelse i § 95, stk. 1, har i en årrække ikke haft

selvstændig betydning og forventes heller ikke at få betydning i

overskuelig fremtid. Bestemmelsen er derfor ikke medtaget i den

foreslåede formulering.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1988, dog

således at forslaget om tilladelse til at forblive i

efterlønsordningen, jf. § 1, nr. 9 og forslaget om genoptagelse,

jf. § 1, nr. 13 først træder i kraft den 1. april 1988, da der

skal udarbejdes regler af Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 599 af 17. september 1987, foretages

følgende ændringer

/--

1. § 35, stk. 2, ophæves. --/ § 35. - - Stk. 2. Vedtægtsændring, hvorved det bestemmes, at deltidsarbejdende kan optages som medlemmer af kassen, jf. kapitel 11, er dog kun gyldig, når ændringen godkendes af arbejdsministeren. /--

2. I § 47 indsættes som 3. pkt.

»Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der

kan deles med 6.« --/ § 47. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.052 kr. for en uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. juli, hvis dette er mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli, med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. /--

3. § 57, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige

er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding

skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde

kontakten med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.«. --/ § 57. - - Stk. 4. Et medlem, som vil begære dagpenge udbetalt, skal ved ledighedens indtræden henvende sig til arbejdsformidlingen for at søge arbejde. I ledighedsperioden skal medlemmet opretholde kontakt med arbejdsformidlingen. /--

4. I § 57 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til

og beregningen af dagpenge for fiskeskippere, der midlertidigt er

afskåret fra at udøve selvstændig virksomhed på grund af

ishindringer.«. --/ § 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jfr. dog kapitel 11 b. Stk. 2. Et medlem, der anmelder krav for tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen til sikkerhed. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 4. Et medlem, som vil begære dagpenge udbetalt, skal ved ledighedens indtræden henvende sig til arbejdsformidlingen for at søge arbejde. I ledighedsperioden skal medlemmet opretholde kontakt med arbejdsformidlingen. Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler, hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landarbejdsnævnet. Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at dagpenge kun kan udbetales, hvis tidspunktet for og årsagen til medlemmets sidste arbejdsophør samt varigheden af medlemmets sidste arbejdsforhold og lønnens størrelse dokumenteres. /--

5. I § 66 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der overgår til

delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret,

uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være

deltidsforsikret bevares, selv om delpensionen bortfalder. Hvis

der ifølge kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden

for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog

betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af

ledighed at tage arbejde uden for kassens faglige område.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3. --/ § 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i vedtægten fastsætter, at deltidsarbejdende, som ikke ønsker eller evner at have arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, kan optages som medlemmer af kassen. Stk. 2. Hvor der ikke i dette kapitel er fastsat særregler, finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse. /--

6. I § 68, stk. 2, 1. pkt., udgår: »1. pkt.«. --/ § 68. - - Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om ledighed, jfr. § 57, stk. 4, 1. pkt., fremsætter begæring herom, betragtes som deltidsforsikret, - - /--

7. § 75 b, stk. 6, 2. pkt., affattes således

»Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse, eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.« --/ § 75 b. - - Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse. /--

8. I § 75 c, stk. 2, 1. pkt., ændres »en 39 timers arbejdsuge« til

»en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid.«. --/ § 75 c. - - Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en 39 timers arbejdsuge. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. /--

9. § 75 c, stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om, at der ved

særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til

1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler

udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,

2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse,

kan bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv

om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det

efter stk. 1 tilladte.

Stk. 5. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.«. --/ § 75 c. - - Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen, såfremt ganske særlige omstændigheder taler derfor. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår. /--

10. I § 75 h indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der har ret

til dagpenge efter § 57, stk. 7.«. --/ § 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed i de pågældende dage. Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med feriedagpenge i det pågældende ferieår. Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås. Stk. 4. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. /--

11. I § 76, stk. 4, udgår », jfr. § 77.«. --/ § 76. - - Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller ved forbrug af andre indtægter eller formue, jfr. § 77. /--

12. § 77 ophæves. --/ § 77. En kasse, som har indtægter ud over medlemsbidrag, eller som ejer formue, kan anvende indtægterne og tillige årligt indtil 15 pct. af formuen, således som denne er opgjort pr. 1. april 1967, til dækning af de i § 76, stk. 1 og 5, nævnte udgifter. /--

13. § 87, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter §

86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom fastsættes

af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«. --/ § 87. - - Stk. 4. Slettes et medlem af kassen i henhold til stk. 1, eller i henhold til § 86, stk. 3, kan han kun med tilladelse fra direktøren for arbejdsløshedsforsikringen påny optages som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Tilladelsen kan gives på vilkår, at vedkommende for en tid eller for bestandig ikke må have hverv som tillidsmand i en kasse. /--

14. § 95 affattes således

»§ 95. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om ret til

medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til

dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne

eller i Grønland.«. --/ § 95. En kasse er berettige til at indgå overenskomst med andre danske eller udenlandske foreninger om gensidig ydelse af hjælp til medlemmerne. Sådanne overenskomster skal godkendes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der også kan kræve overenskomsterne opsagt. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan, når der opnås gensidig overenskomst med andre stater, fastsætte særlige regler om medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser og om udbetaling af dagpenge til personer, der flytter til Danmark fra udlandet. Reglerne fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsnævnet. /--

Ingen

Nr LSF 49

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Deltidsforsikring ved delpension, m.v.)

Fremsat af Arbejdsministeren (Henning Dyremose)

den 28. oktober 1987