1987 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, LANDBRUGSSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER (ELEVSTØTTE) (elevstøtte)

§ 1

I lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler,

husholdningsskoler og efterskoler, som ændret ved § 4 i lov nr.

121 af 17. april 1972 og § 5 i lov nr. 217 af 23. april 1986

foretages følgende ændringer

1. § 13 affattes således

»§ 13. Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til

elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler.

Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et

gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for

udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.

Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke

følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie

Kostskolers Fællesråd.«

2. § 14 affattes således

»§ 14. Elevstøtte gives til elever på

1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år,

2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år,

men ikke 19 år,

3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,

4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,

og

5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men

ikke 18 år.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støtte til

elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.«

3. § 15 affattes således

»§ 15. Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og

deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elevstøtte

1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller

kun i undervisningen ved et godkendt kursus,

2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på

statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske

lande og

3) til elever, der ikke er danske statsborgere.«

4. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Undervisningsministeren fastsætter for hver af skoleformerne

efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig

elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens

beregning.

Stk. 2. Ministeren fastsætter efter hvilke procentsatser

elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske

forhold er afgørende for med hvilken procentsats elevstøtten i det

enkelte tilfælde skal gives.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning

om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.

Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden offentlig

myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst-

og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.«

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Fremsættelsen af lovforslaget er en opfølgning af

folketingsbeslutning af 21. maj 1987 om en forbedret støtte til

elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler. Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. januar 1987

(Beslutningsforslag B 118 i folketingsåret 1986/87, blad nr. 505).

Fremsættelsen af beslutningsforslaget er optrykt i

Folketingstidende 1986/87, Folketingets forhandlinger spalte

6661-62. Førstebehandlingen er gengivet i spalte 7424-36.

Folketingets Uddannelsesudvalg afgav betænkning den 7. maj 1987

(Betænkning i folketingsåret 1986/87, blad nr. 848). Anden

behandlingen er gengivet i Folketingstidende 1986/87, Folketingets

forhandlinger, spalte 12159-60. Folketingsbeslutningen vedtoges

21. maj 1987 (Folketingsbeslutning B 118 i folketingsåret 1986/87,

blad nr. 933).

Ved lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med punkt 5 i

folketingsbeslutningen, at elevstøttebevillingen gøres lovbunden,

og at den årlige bevilling til elevstøtten reguleres under hensyn

til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.

Beslutningsforslagets øvrige punkter 1-4 har ikke nødvendiggjort

lovændringer. De er eller vil blive gennemført administrativt.

Ved lovforslaget foreslås i øvrigt som led i regelsaneringen en række

redaktionelle ændringer og omskrivninger af reglerne om

elevstøtte, og der indsættes en hjemmel til at indhente

oplysninger hos skattevæsenet.

Ved lovforslaget foreslås endelig, at den hjemmel, som

undervisningsministeren hidtil har haft i to tekstanmærkninger på

finansloven, til at fastsætte regler om elevstøtte, dels til

skoleophold i andre nordiske lande, dels til undervisning alene,

nu indsættes i selve loven. Økonomiske og administrative

konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv økonomiske og administrative

konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede § 13, stk. 1, svarer til indledningen til den gældende

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 13 affattes således

»§ 13. Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til

elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler.

Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et

gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for

udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.

Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke

følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie

Kostskolers Fællesråd.« --/ Kapitel 4. Elevstøtte § 13. Til nedbringelse af elevbetalingen yder staten støtte til elever på folkehøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år, til elever på ungdomshøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17, men ikke 19 år, til elever på landbrugsskoler og husholdningsskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, samt til elever på efterskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 14, men ikke 18 år. Stk. 2. Efter indstilling hvert år fra Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler, henholdsvis Foreningen af danske Landbrugslærere, Husholdningsskolernes Samarbejdsudvalg og Foreningen af frie Ungdoms- og Efterskoler, godkender undervisningsministeren for hver af skoleformerne en ugentlig elevbetaling som grundlag for støttens beregning. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med folketingets finansudvalg, efter hvilke satser den godkendte elevbetaling skal dækkes af støtten til eleverne. Satserne fastsættes under hensyn til elevernes økonomiske forhold. /--

2. § 14 affattes således

»§ 14. Elevstøtte gives til elever på

1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år,

2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år,

men ikke 19 år,

3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,

4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,

og

5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men

ikke 18 år.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støtte til

elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.« --/ § 14. Staten yder kun støtte til elever, der deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler for støtte til elever på ungdomshøjskoler, landbrugsskoler og efterskoler, der ikke opfylder aldersbetingelserne efter § 13, stk. 1, til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus, samt til elever, der ikke har dansk indfødsret. /--

3. § 15 affattes således

»§ 15. Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og

deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elevstøtte

1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller

kun i undervisningen ved et godkendt kursus,

2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på

statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske

lande og

3) til elever, der ikke er danske statsborgere.« --/ § 15. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved ansøgning om elevstøtte og om dennes udbetaling. Tekstanmærkning til finansloven § 20. Undervisningsministeriet. Nr. 56. ad 04.89.52.01. Af kontoen kan der ud over den statsstøtte, som den enkelte elev måtte være berettiget efter de almindeligt gældende regler, ydes danske elever statsstøtte til ophold af mindst 14 dages varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande. Støtten ydes med et beløb svarende til 40 pct. af den til enhver tid godkendte ugentlige elevbetaling. Deltager eleven i et kursus på 5 uger og derover, kan der tillige ydes et beløb til rejseomkostninger, svarende til de faktiske rejseudgifter, dog højst udgiften til rejse til og fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel. Ingen kan dog få mere end 100 pct. af den godkendte ugentlige elevbetaling samt rejsegodtgørelse. Tekstanmærkning til finansloven § 20. Undervisningsministeriet. Nr. 58. ad 04.89.52.01. Til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, der kun deltager i undervisningen, ydes statsstøtte i forhold til den fastsatte elevbetaling for undervisning. /--

4. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Undervisningsministeren fastsætter for hver af skoleformerne

efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig

elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens

beregning.

Stk. 2. Ministeren fastsætter efter hvilke procentsatser

elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske

forhold er afgørende for med hvilken procentsats elevstøtten i det

enkelte tilfælde skal gives.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning

om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.

Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden offentlig

myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst-

og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.«

§ 13, stk. 1. Ved den foreslåede § 13, stk. 2, gøres

elevstøttebevillingen i overensstemmelse med

folketingsbeslutningen lovbunden og den årlige bevilling reguleres

under hensyn til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.

Der har ved bevillingsfastsættelsen siden 1984 ikke været taget

hensyn til, at der er kommet flere årselever på skolerne.

Bevillingen har kun været pris- og lønreguleret. Bevillingen vil

for fremtiden også blive reguleret under hensyn til elevtallet, og

dette vil gælde, både når elevtallet stiger, og når det falder.

Bevillingen for 1988 fastsættes på grundlag af det anslåede

årselevtal på 23.770 i 1988 til 304,4 mill. kr. I dette

bevillingsbeløb er de øvrige stigninger, der er en konsekvens af

folketingsbeslutningen, medtaget.

Til nr. 2

Den foreslåede § 14 svarer til den gældende § 13, stk. 1, og den

hertil knyttede del af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende §

14, stk. 1.

Til nr. 3

Den foreslåede § 15, stk. 1, svarer til den gældende § 14, stk. 1.

Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 1, svarer for det første til en del

af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 14, stk. 2. For det

andet svarer den til den bemyndigelse til at fastsætte regler om

elevstøtte til elever, der alene deltager i undervisningen på et

godkendt kursus, der findes i tekstanmærkning nr. 58 til

finanslovens § 20.04.89.52.01.

Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 2, indeholder en bemyndigelse til at

fastsætte regler om elevstøtte til danske elevers ophold på

statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske

lande. Den svarer til den bemyndigelse, der findes i

tekstanmærkning nr. 56 til finanslovens § 20.04.89.52.01.

Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 3, svarer til en del af den gældende

bemyndigelsesbestemmelse i § 14, stk. 2.

Til nr. 4

Den foreslåede § 15a, stk. 1, svarer til den gældende § 13, stk. 2.

Elevstøtterammen er som en konsekvens af folketingsbeslutningen

fra 1. august 1987 fastsat til 700 kr. om ugen på folkehøjskoler

og landbrugsskoler og til 600 kr. om ugen på husholdningsskoler og

efterskoler. Ifølge folketingsbeslutningen skal der gennemføres

differentierede elevstøtterammer for hver af skoleformerne baseret

på den faktisk opkrævede gennemsnitlige elevbetaling.

Den foreslåede § 15a, stk. 2, svarer til den gældende § 13, stk. 3.

Under hensyn til, at bevillingen ved § 13, stk. 2 foreslås gjort

lovbunden, foreslås det, at undervisningsministeren bemyndiges til

at fastsætte procentsatserne for elevstøtten uden den forhandling

med Folketingets Finansudvalg, som er nødvendig efter den gældende

bestemmelse.

Procentsatserne er for tiden fastsat til mellem 0 og 70 pct. af

elevstøtterammen med mulighed for yderligere 10 pct. til

undervisningspligtige elever på husholdningsskoler og efterskoler.

Den foreslåede § 15a, stk. 3, svarer til den gældende § 15. Den

indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at

fastsætte regler om beregning af elevstøtten, således som

undervisningsministeren også hidtil har gjort.

Efter de gældende regler bestemmes procentsatsen for elevstøtten til

den enkelte elev på grundlag af en pointberegning over elevens og

dennes eventuelle ægtefælles socialindkomst samt forældrenes

socialindkomst. Som en konsekvens af folketingsbeslutningen er

aldersgrænsen for forældreafhængigheden ved elevstøtten nu den

samme som aldersgrænsen for forældreafhængigheden ved statens

uddannelsesstøtte. Der vil som en yderligere konsekvens af

folketingsbeslutningen blive indført en ny indtægtsskala for

elever, der er forældreafhængige.

Den foreslåede bestemmelse i § 15a, stk. 3, gentager endvidere den

hidtidige bemyndigelse for undervisningsministeren til at

fastsætte regler om ansøgning om og udbetaling af støtte.

Den foreslåede § 15a, stk. 4, er ny og indeholder en hjemmel for

undervisningsministeren til at indhente oplysninger fra

skattevæsenet og andre myndigheder om forældrenes indkomst og

formueforhold til brug for beregning af elevstøtte i de tilfælde,

hvor forældrenes økonomiske forhold er af betydning for støttens

beregning.

I praksis tilvejebringes oplysningerne om forældrenes økonomiske

forhold gennem skattevæsenet. Ansøgningsskemaerne sendes

attesteret af skattevæsenet videre til skolens forstander.

Forstanderen indsender samtlige skemaer for eleverne til et

bestemt kursus samlet til Undervisningsministeriet.

Skolens forstander og Undervisningsministeriet betragtes af

skattemyndighederne som »uvedkommende« i relation til

bestemmelserne om tavshedspligt i statsskattelovens § 44 og

kildeskattelovens § 87. Forældrene giver derfor på

ansøgningsskemaerne deres samtykke til, at skattevæsenet giver

disse oplysninger. Hvis forældrene undtagelsesvis ikke samtykker,

kan der ikke beregnes støtte.

Ved den foreslåede bestemmelse gives der skattevæsenet hjemmel til at

give forældreoplysninger, hvis forældrene undtagelsesvis ikke

skulle være indforståede hermed.

Ingen

Nr LSF 48

Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (Elevstøtte)

Fremsat af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

den 28. oktober 1987