1987 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM EN INDSKYDERGARANTIFOND

§ 1. Indskydergarantifonden er en privat, selvejende institution, der

skal yde indskydere i de i § 2, stk. 1, nævnte institutter dækning

for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 1. Indskydergarantifonden er en privat, selvejende institution, der

skal yde indskydere i de i § 2, stk. 1, nævnte institutter dækning

for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser,

andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt

navnenoterede indskud i kreditinstitutter som nævnt i § 4 b i lov

om visse kreditinstitutter (institutter).

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke indskud fra det nødlidende instituts

direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der ejer 10 pct.

eller mere af aktiekapitalen, indskud fra andre institutter eller

indskud af ansvarlig kapital.

§ 2. Loven omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser,

andelskasser og filialer af udenlandske pengeinstitutter samt

navnenoterede indskud i kreditinstitutter, som nævnt i § 4b i lov

om visse kreditinstitutter (institutter).

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke indskud fra det nødlidende instituts

direktører, bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der ejer 10 pct.

eller mere af aktiekapitalen, indskud fra andre institutter eller

indskud af ansvarlig kapital.

§ 3. Indskydergarantifonden dækker, efter fradrag af indskyderens

eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut, indskud

i instituttet indtil 250.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Indskud på indekskonti, kapitalpensionskonti,

selvpensioneringskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti,

boligopsparingskontrakter, uddannelsesopsparingskonti, indskud,

der indestår på advokaters klientkonti, indskud, der forvaltes i

godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse

og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og

65, samt indskud, der er deponerede i henhold til

deponeringsloven, skal fonden dække fuldt ud.

Stk. 3. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud skal

dækkes fuldt ud.

§ 3. Indskydergarantifonden dækker, efter fradrag af indskyderens

eventuelle forpligtelser overfor det pågældende institut, indskud

i instituttet indtil 250.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Indskud, der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i

henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler

m.v., arvelovens §§ 61 og 65, samt indskud, der er deponerede i

henhold til deponeringsloven, skal fonden dække fuldt ud. Fonden

kan beslutte, at også andre former for indskud skal dækkes fuldt

ud.

§ 4. Udbetalinger fra fonden eller fondens overførsler af

kontoindeståender til konti i andre institutter skal finde sted

snarest muligt efter betalingsstandsningens eller konkursens

indtræden.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelse af

institutters betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes

anmeldelse af krav til fonden.

§ 4. Udbetalinger fra fonden eller fondens overførsler af

kontoindeståender til konti i andre institutter skal finde sted

snarest muligt efter betalingsstandsningens eller konkursens

indtræden. Finanstilsynet kan dog i tilfælde af

betalingsstandsning udsætte udbetalinger og overførsler op til 30

dage med henblik på forhandlinger om fusion eller rekonstruktion

af instituttet.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelse af

institutters betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes

anmeldelse af krav til fonden.

§ 4 b i lov om visse kreditinstitutter. Det vil sige indskud i de

bankierfirmaer, der efter fondsbørsreformen kan drive deres

virksomhed som kreditinstitutter med særlig tilladelse i henhold

til den nævnte bestemmelse. Kreditinstitutter med særlig

tilladelse kan modtage indlån eller andre midler fra

offentligheden samt yde lån for egen regning. Som sådan

sidestilles de i store dele af offentligheden med

pengeinstitutter.

Det understreges, at ordningen kun omfatter navnenoterede indskud.

Det vil sige, at alene kontante indlån dækkes, medens værdipapirer

ikke er omfattet.

Stk. 2 opregner en række undtagelser fra reglen i stk. 1.

Bestemmelsen undtager indskud fra indskydere, der har særlig

tilknytning til det institut, hvis økonomiske vanskeligheder

forårsager, at fonden må udrede indskyders krav mod det pågældende

institut. Det nødlidende instituts direktører,

bestyrelsesmedlemmer og aktionærer, der besidder 10 pct. eller

mere af aktiekapitalen, holdes i den egenskab udenfor

garantiordningen. Tilsvarende dækker fonden ikke indskud fra andre

institutter omfattet af loven. Indskud i form af ansvarlig kapital

dækkes heller ikke. Til § 3

Inden for rammerne af de grænser, som er afstukket i § 2, dækker

fonden som hovedregel indskud indtil en beløbsgrænse på 250.000

kr. pr. indskyder. Den enkelte indskyders dækningskrav skal dog

opgøres netto ved fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser

overfor det pågældende institut.

I stk. 2 er fastsat bestemmelser om særlige indskud. Indskud, der

forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v., arvelovens §§

61 og 65, samt indskud, der er deponerede i henhold til

deponeringsloven, dækker fonden fuldt ud. De vil sige uden

hensyntagen til beløbsgrænsen og uden fradrag af den berørte

indskyders forpligtelser.

Det følger af konkursloven, at indlagt depot indtager

separatiststilling i betalingsstandsnings- eller konkursboet.

Indlagt depot omfattes derfor ikke af ordningen.

Bestemmelsens 2. pkt. bemyndiger desuden fondens bestyrelse til at

beslutte, at også andre former for indlån dækkes uden begrænsning,

jf. § 10, stk. 1. Pengeinstitutterne har i den forbindelse bl.a.

udtrykt interesse for ubegrænset dækning af særlige

pensionsopsparingskonti.

Til § 4

Afhængig af arten af de dækkede indskud kan godtgørelse fra fonden

ske ved udbetaling eller ved overførelse af kontoindeståender til

konti i andre institutter. Båndlagte indeståender vil ikke kunne

udbetales, men overføres til andet institut, efter indskyders

anvisning.

Med henblik på at sikre den berørte indskyder mod mangel på

likviditet i perioden fra et institut træder i betalingsstandsning

eller konkurs indtræder, og frem til det nødlidende instituts

økonomiske forhold er endeligt afklarede, skal dækning finde sted

så hurtigt som praktisk muligt efter betalingsstandsningens eller

konkursens indtræden.

Pligten til en hurtig dækning bør imidlertid ikke hindre bestræbelser

på at rekonstruere det nødlidende institut. Finanstilsynet kan

derfor, hvor der er udsigt til en snarlig rekonstruktion, herunder

fusion af instituttet, udsætte udbetalinger og overførsler i op

til 30 dage med henblik på forhandlinger herom.

Meddelelsen om udsættelse af udbetalinger og overførsler skal

øjeblikkeligt tilgå den samme kreds som omtalt i bemærkningerne

til stk. 2. Finanstilsynet har hertil en frist på 3 dage.

Efter stk. 2 fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om meddelelse

af instituttets betalingsstandsning eller konkurs, samt om

indskyders anmeldelse af krav til fonden.

Det må tilstræbes, at samtlige berørte indskydere bliver informeret

om instituttets betalingsstandsning eller konkurs og får en reel

mulighed for anmeldelse af krav i garantifonden.

Der kan ved fastsættelse af nærmere regler for meddelelse tages

hensyn til, om instituttet er lokalt, landsdækkende eller

internationalt. Det forudsættes, at garantifonden i samarbejde med

Finanstilsynet har adgang til at udvælge relevante

informationskilder, som tilgodeser de nævnte hensyn.

Af meddelelsen skal fremgå, hvor og hvorledes en indskyder skal

anmelde sit krav i fonden og inden for hvilken frist, dette skal

ske. Det findes hensigtsmæssigt, at frist for anmeldelse af krav i

garantifonden regnes fra den dato, hvor anmeldelse af

betalingsstandsning eller konkurs finder sted, jf. konkurslovens

nærmere bestemmelse af »fristdagen«.

Fristen bør fastsættes under hensyntagen til instituttets størrelse

og forholdene omkring betalingsstandsningen eller konkursen. Under

alle omstændigheder bør fristen dog ikke være under 6 måneder.

Krav, som anmeldes efter en fastsat frist, kan lades ude af

betragtning, med mindre den sene anmeldelse skyldes årsager, som

indskyderen ikke kan holdes ansvarlig for.

Reglerne bør tillige indeholde nærmere bestemmelser om, hvorledes

kravet skal dokumenteres. Til § 5

I overensstemmelse med almindelige konkursretlige regler indtræder

fonden i indskyders krav mod det nødlidende institut, i det omfang

den har udbetalt eller overført indeståender på indskyders konti i

instituttet. Til § 6

Med bestemmelsen i stk. 1 forudsættes, at fordelingsnøglen for

indbetaling til fonden fastsættes efter forhandling mellem de

involverede parter, Danmarks Nationalbank og Tilsynet.

Udgangspunktet for fordelingen mellem institutterne skal være et

udtryk dels for risikoen for, at garantiordningen træder i kraft,

dels for størrelsen af de midler, der i så fald skal udredes.

Risikoen kan udtrykkes ved egenkapitalprocenten, der i fremtiden skal

beregnes ud fra institutternes risikovægtede aktiver.

Størrelsen af de midler, der skal udredes kan beregnes som summen af

de samlede navnenoterede indlån i et institut, idet det af

praktiske og kontrolmæssige årsager vil være uhensigtsmæssigt at

beregne forholdet på basis af de dækkende nettoindlån.

Fordelingsnøglen beregnes een gang om året.

Ved lovens ikrafttræden forudsættes de omfattede institutter at

skulle indbetale et første samlet garantibidrag på ca. 1/2 mia.

kr.

Herefter indbetales over nogle år bidrag, som kan bringe fondens

beholdning op i en størrelsesorden på nogle få milliarder kr.

Fondens beholdning må bero på et skøn over størrelsen af det tab,

som vil indtræde ved selv et ret stort pengeinstituts konkurs.

Fondens mulighed for at dække indskud afhænger ikke af, om der i

fonden gennem indbetaling af garantibidrag er opsamlet

tilstrækkelige fondsmidler. I fornødent omfang er det forudsat, at

fondens bestyrelse tilvejebringer midler gennem låneoptagelse,

eventuelt med statsgaranti. Derfor bemyndiges industriministeren i

stk. 2 til med Finansudvalgets tilslutning at stille garanti for

lån optaget af fonden til opfyldelse af dennes forpligtelser. Til

§ 5. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i

indskyderens krav mod det institut, der er undergivet

betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 5. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i

indskyderens krav mod det institut, der er undergivet

betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 6. Efter forhandling med Nationalbanken fastsætter Finanstilsynet

regler om institutternes indbetaling til og eventuel

garantistillelse over for fonden (garantibidrag).

Stk. 2. Garantibidrag efter stk. 1 kan årligt højst udgøre et beløb

svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.

Stk. 3. Industriministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille

garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse af dens

forpligtelser.

§ 6. Efter forhandling med Nationalbanken fastsætter Finanstilsynet

regler om institutternes indbetaling til og eventuel

garantistillelse overfor fonden (garantibidrag).

Stk. 2. Industriministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille

garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse af dens

forpligtelser.

§ 7. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at

drive virksomhed, hvis dette ikke opfylder lovens regler, regler

udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter.

§ 7. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at

drive virksomhed, hvis dette ikke opfylder lovens regler, regler

udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i fondens vedtægter.

§ 7

Med bestemmelsen i § 7 gøres ordningen obligatorisk. I det omfang et

institut ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af

loven eller de af Finanstilsynet godkendte bestemmelser i fondens

vedtægter, er konsekvensen derfor den samme som for et institut,

der på anden vis ikke opfylder betingelserne for tilladelse til at

drive virksomhed som penge- eller kreditinstitut.

Tilbagekaldelsesbeføjelsen er henlagt til Finanstilsynet og svarer

til bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 43 og til § 3 i lov

om visse kreditinstitutter. Til § 8

Institutternes filialer i udlandet vil i vidt omfang være omfattet af

indskydergarantiordninger, der er etableret i de respektive lande.

Med henblik på en så effektiv sikring af indskydere i danske

pengeinstitutter som muligt, kan Finanstilsynet dog fastsætte

regler om, at filialer i udlandet er omfattet af nærværende

ordning. Bemyndigelsen er givet med særlig henblik på filialer i

lande, hvor der ikke er etableret en garantiordning. Således er

det også forudsat, at der ikke finder en dobbeltdækning sted, men

at fonden i givet fald kun dækker indskud i omfattede udenlandske

filialer af danske institutter, dersom ingen anden dækning finder

sted. Til § 9

Som ansvarlig for indskydergarantifonden indsættes en bestyrelse på 5

medlemmer, som udnævnes af industriministeren. Økonomisk og

regnskabsmæssig sagkundskab repræsenteres ved formanden. Et medlem

skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal

repræsentere de institutter, der bidrager til fonden, og et medlem

skal repræsentere indskyderne. Af hensyn til bestyrelsens

beredskab er det nødvendigt at udpege suppleanter for

bestyrelsesmedlemmerne. Til § 10

Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden forudsættes

fastsat af bestyrelsen, og kræves godkendt af Finanstilsynet.

Vedtægterne må indeholde retningslinjerne for anbringelsen af fondens

midler samt en fortegnelse over, hvilke indskud, der skal dækkes

fuldt ud.

Bestyrelsens adgang til at udvide ordningens dækningsomfang, jf. § 3,

stk. 2, 2. pkt., forudsætter, at beslutningen træffes ved

enstemmighed således, at alle berørte parter er indforstået med en

udvidelse.

Fondens midler forvaltes af Nationalbanken. Midlerne placeres med

henblik på den bedst mulige forrentning under hensyntagen til, at

midlerne skal være sikkert anbragt og til enhver tid i

tilstrækkeligt omfang skal være til rådighed.

Herudover forudsættes vedtægterne at indeholde bestemmelser om,

hvorledes fonden tegnes, vederlag til medlemmer af fondens

bestyrelse, tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer og andre, der

er beskæftigede med fondens virksomhed, aflæggelse af regnskab og

revision. Til § 11

Bestemmelsen tillader bestyrelsen at antage fornøden medhjælp.

Samtidig stilles krav til bestyrelsen om årligt at fremsende et

regnskab til Finanstilsynet med beretning om fondens virksomhed.

Når de fornødne oplysninger om de af loven omfattede institutter er

indhentet og bearbejdet, vil fondens administration, sålænge

betalingsstandsninger og konkurser undgås, væsentligt begrænse sig

til ovennævnte krav og kontrollen med institutternes indbetaling

af garantibidrag.

Administrationen forudsættes således at kunne bestrides med yderst

begrænset ekstern bistand til bestyrelsen.

Samtidig må fonden imidlertid uden varsel kunne påtage sig en

betydelig administrativ arbejdsbyrde. Det forudsættes derfor, at

fondens bestyrelse træffer de nødvendige beredskabsmæssige

foranstaltninger til, at fonden i påkommende tilfælde kan løse de

opgaver, den bliver stillet overfor, i eget regie. Det vil

formentlig være hensigtsmæssigt og nødvendigt at søge bistand hos

institutterne og deres organisationer til løsning af disse

administrative opgaver. Til § 12

Omkostninger ved fondens administration afholdes efter bestemmelsen i

stk. 1 af fonden selv.

Efter bestemmelsen i stk. 2 afholder fonden tillige omkostninger ved

statens tilsyn med fonden. Til § 13

Statens tilsyn med fonden varetages af Finanstilsynet, der som nævnt

også godkender vedtægtsbestemmelser og dermed ændringer deraf.

Tilsynets væsentligste opgave er at påse fondens overholdelse af

denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, herunder

indseendet med fondens regnskab og beretning.

Bestemmelsen fastslår i den forbindelse ikke alene oplysningspligt

overfor fonden, men også overfor Finanstilsynet.

Oplysningspligten gælder for såvel institutterne som indskyderne

men begrænses til oplysninger, der skønnes nødvendige for at

sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og

bestemmelser i fondens vedtægter overholdes. Til §§ 14 og 15

Strafbestemmelserne er i det væsentligste rettet mod andre end

institutterne. Den væsentligste reaktionsmulighed mod disse er

reglen i § 7. Til § 16

Af praktiske hensyn foreslås, at industriministeren fastsætter

tidspunkt for ikrafttrædelse. Der er i den forbindelse lagt vægt

på, at ordningen sættes i kraft under hensyntagen til opfyldelsen

af de bemyndigelsesbestemmelser, som loven indeholder.

§ 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at også institutters

filialer i udlandet skal være omfattet af garantiordningen.

§ 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at også institutters

filialer i udlandet skal være omfattet af garantiordningen.

§ 9. Indskydergarantifonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer,

der udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens formand skal

repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Et

medlem skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal

repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere

indskyderne. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for

3 år.

§ 9. Indskydergarantifonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer,

der udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens formand skal

repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Et

medlem skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal

repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere

indskyderne. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for

3 år.

§ 10. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af

fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes

fuldt ud, jf. § 3, stk. 3. Beslutning om udvidelse af

dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

§ 10. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af

Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af

fondens midler, samt om hvilke former for indskud, som skal dækkes

fuldt ud, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Beslutning om udvidelse af

dækningsomfanget træffes ved eenstemmighed.

§ 11. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3

måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år

med beretning om fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 11. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3

måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år

med beretning om fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 12. Omkostningerne ved fondens administration afholdes af fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. §

13. § 13. Finanstilsynet fører tilsyn med indskydergarantifonden.

Finanstilsynet og fonden kan af institutter og indskydere forlange

alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens

regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i fondens

vedtægter overholdes.

§ 12. Omkostningerne ved fondens administration afholdes af fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. §

13.

§ 13. Finanstilsynet fører tilsyn med indskydergarantifonden.

Finanstilsynet og fonden kan af institutter og indskydere forlange

alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens

regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i fondens

vedtægter overholdes.

§ 14. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af

dækningskrav eller

2) undlader at give de af tilsynet eller fonden i henhold til § 13

krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til brug for kontrollen med

indskydergarantiordningen.

§ 14. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af

dækningskrav, eller

2) undlader at give de af tilsynet eller fonden i henhold til § 13

krævede oplysninger, eller i øvrigt afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger til brug for kontrollen med

indskydergarantiordningen.

§ 15. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i

lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 15. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i

lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det

kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

industriministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Oprindeligt fremsat lovforslag

§ 16. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

industriministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at

bestemmelserne i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et grundlag til sikring

af indskydere i tilfælde af, at et pengeinstitut m.v. kommer i

økonomiske vanskeligheder.

Lovforslaget omfatter navnenoterede indskud i banker, sparekasser,

andelskasser, filialer af udenlandske pengeinstitutter samt

kreditinstitutter, som nævnt i § 4b i lov om visse

kreditinstitutter - i det følgende under eet benævnt institutter.

Baggrunden for lovforslaget er de problemer for indskyderne, som de

senere års vanskeligheder i enkelte pengeinstitutter har medført.

Vanskeligheder af denne karakter løses principielt bedst ved, at

pengeinstitutter i vanskeligheder overtages af andre

pengeinstitutter gennem fusioner. Herved kan pengeinstitutterne

opretholde den tillid, som er afgørende for både institutternes

funktioner i samfundet og deres anseelse i udlandet.

Erfaringen viser imidlertid, at ikke alle problemer i sektoren kan

løses ved rekonstruktioner.

2. Lovforslaget skal også tjene til at efterkomme EF-Kommissionens

henstilling af 22. december 1986 om indførelse af

indskudsgarantiordninger i Det europæiske Fællesskab (k(86)2527).

Ved henstillingens udfærdigelse havde alle EF-lande med undtagelse af

Danmark, Luxembourg og Grækenland gennemført eller forberedt en

form for indskydergarantiordning. De etablerede ordninger inden

for Fællesskabet er imidlertid udformet på vidt forskellig vis.

Ligesom administrativ praksis og aftaler, som ikke er offentligt

tilgængelige, antageligt indebærer betydelige forskelle i

indholdet af de enkelte landes ordninger.

Kommissionens henstilling opfordrer til en række fælles generelle

principper for de allerede etablerede eller forberedte ordninger,

samtidig med at det til de tre ovennævnte medlemslande henstilles

inden 1990 at indføre tilsvarende.

Henstillingen, der er udstedt med særlig henvisning til traktatens

artikel 155, og er offentliggjort i De europæiske Fællesskabers

Tidende, L 33, af 4. februar 1987, forudsættes senere udmøntet i

et direktiv.

3. Sikring af indskyderne foreslås etableret gennem oprettelse af en

privat, selvejende institution i form af en indskydergarantifond.

Ved udformningen af forslaget har det været et tungtvejende

hensyn, at indskyderen sikres effektivt uden samtidig at gribe

uhensigtsmæssigt ind i den finansielle sektors struktur. Det er

endvidere tilstræbt, at ordningens administration bliver så enkel

som mulig og som følge af sin karakter placeres uden for den

statslige forvaltning.

Det er forudsat, at fonden ikke kan bringes i anvendelse i

forbindelse med rekonstruktion af et nødlidende institut, herunder

ved fusion. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at en

videreførelse af pengeinstitutternes fusionspraksis er ønskværdig.

Ordningen er derfor tilrettelagt således, at der ikke lægges

hindringer i vejen for fortsættelsen af denne praksis.

Indskydergarantifonden foreslås med enkelte undtagelser at skulle

dække enhver indskyders tab på navnenoterede indskud i

institutterne. Garantiordningen træder i kraft, når et institut er

kommet i så store økonomiske vanskeligheder, at det træder i

betalingsstandsning, eller der indgives konkursbegæring. Ordningen

indebærer, at fonden kan udbetale et beløb svarende til

indeståendet i det pågældende institut eller kan foranledige

overførsel af indeståender til konti i andre institutter. Er der

udsigt til en snarlig rekonstruktion af instituttet, eventuelt

gennem fusion, kan Finanstilsynet udsætte udbetalinger og

overførsler i op til 30 dage for at sikre rekonstruktionens

gennemførelse.

For så vidt angår dækningsomfanget, foreslås det, at

indskydergarantifonden som hovedregel dækker nettoindskud indtil

250.000 kr. pr. indskyder. En række nærmere definerede indskud

dækkes fuldt ud. Dækningsomfanget er forholdsvis højt sammenlignet

med andre europæiske ordninger.

4. Ordningen er obligatorisk for de af lovforslaget omfattede

institutter. Ethvert af de ovennævnte institutter skal opfylde

lovens regler som betingelse for at drive virksomhed omfattet af

henholdsvis bank- og sparekasseloven og lov om visse

kreditinstitutter.

Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med Nationalbanken regler

om institutternes indbetaling til fonden og eventuel

garantistillelse heroverfor. Det er regeringens opfattelse, at et

først samlet garantibidrag på ca. 1/2 mia. kr. bør efterfølges af

en udbygning over en kortere periode til et niveau, hvor de

dækningskrav, der kan blive tale om selv ved et ret stort penge-

og kreditinstituts betalingsstandsning eller konkurs, efter

Finanstilsynets skøn kan imødekommes. Det skal herved bemærkes, at

fondens mulighed for at dække indskud ikke afhænger af, om der i

fonden gennem indbetaling af garantibidrag er opsamlet

tilstrækkelige fondsmidler. I fornødent omfang er det forudsat, at

fondens bestyrelse tilvejebringer midler gennem låneoptagelse,

eventuelt med statsgaranti.

Det tab, som skal dækkes af fondens midler, konstateres først ved den

endelige opgørelse af konkursboet. I en periode under

konkursbehandlingen kan det være nødvendigt at optage lån til

finansiering af garantiudbetalingerne. Denne låntagning kan finde

sted på pengemarkedet eller om nødvendigt i Nationalbanken, som et

led i dennes normale likviditetsformidling. Omkostningerne ved

låneoptagelsen indgår i den endelige tabsberegning.

Skulle den situation opstå, at et af de største pengeinstitutter

eller eventuelt en række institutter kommer i økonomiske

vanskeligheder, kan der være alvorlig risiko for det danske

pengeinstitutsystem, og der vil da være tale om en samfundsmæssig

nødsituation, hvor det offentlige må overveje at gribe direkte

ind.

5. Finanstilsynet pålægges at føre tilsyn med indskydergarantifonden

samt at godkende fondens vedtægter og bestyrelsens

forretningsorden. Industriministeren udpeger fondens bestyrelse.

6. Lovforslaget er udarbejdet efter forhandlinger med Den Danske

Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Foreningen af Danske

Børsmæglerselskaber, Sammenslutningen Danske Andelskasser og

Danmarks Nationalbank.

7. De opgaver, der ved loven henlægges til Finanstilsynet, skønnes at

medføre en meget begrænset forøgelse af ressourcebehovet hos

Finanstilsynet. De hermed forbundne merudgifter for Finanstilsynet

afholdes af fonden. Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Fonden foreslås oprettet som en privat, selvejende institution, i

lighed med den gennem mange år eksisterende rejsegarantifond. Det

har ved udformningen af ordningen været et tungtvejende hensyn at

undgå etablering af en egentlig offentlig, administrativ

organisation. Samtidig er ordningen tilrettelagt således, at den i

perioder, hvor den ikke træder i funktion, blot kræver et minimum

af administration i fondsregi. Til § 2

Med bestemmelsen fastlægges garantiordningens anvendelsesområde. Den

dækker for det første indskud i banker, sparekasser, andelskasser

og filialer af udenlandske pengeinstitutter. Bortset fra staten er

pengeinstitutterne i medfør af lov om banker og sparekasser m.v.

eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde

sig som modtagere af indlån.

For det andet omfatter loven indskud i kreditinstitutter, som nævnt i

Ingen

Nr LSF 42

Forslag til Lov om en indskydergarantifond

Fremsat af industriministeren (Nils Wilhjelm)

den 28. oktober 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 16. december 1987

LOV nr 850 af 23/12/1987