1987 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRERING (UDVIDET ADGANG TIL EJENDOMSDATAREGISTRERINGERNE M.V.)

§ 1

I lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering som

ændret ved lov nr. 138 af 13. april 1983 foretages følgende

ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og

på hvilken måde oplysninger fra bygnings- og boligregistreringen,

kan meddeles personer eller virksomheder, som i medfør af

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med

ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med

udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v.

af fast ejendom. Det er en betingelse, at samtykke fra ejendommens

ejer foreligger.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring,

tilintetgørelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 3.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. § 8, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) overtræder § 3, stk. 2,

2) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4,

3) afgiver urigtige oplysninger til bygnings- og boligregistret,

4) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra bygnings- og

boligregistret, eller

5) overtræder vilkår for behandlingen af meddelte oplysninger.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Nærværende forslag er et led i regeringens moderniseringsplan for at

effektivisere og videreudvikle ejendomsdataregistreringerne.

Sigtet hermed er for det første en bedre samfundsmæssig udnyttelse

af oplysningerne. For det andet tilstræbes en bedre service med

hensyn til borgernes oplysningsadgang til registreringerne

vedrørende ejendomsdata, bestemmelser i medfør af kommune- og

lokalplanlægningen m.v. For det tredie sigtes mod at lette

arbejdet omkring håndtering af ejendomsdata i de berørte

virksomheder, institutioner m.v.

Efter forslaget åbnes mulighed for at videregive oplysninger fra

Bygnings- og Boligregistret til sådanne private virksomheder, som

i kraft af autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale

med ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med

udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v.

af fast ejendom. Som eksempler herpå kan nævnes

landinspektørvirksomheder, arkitekt- og ingeniørvirksomheder,

autoriserede håndværksmestre, ejendomsformidlere, advokater,

revisorer, realkreditinstitutter, pengeinstitutter,

forsikringsselskaber o.l. Adgangen er for de foreslåede nye

modtagergrupper betinget af, at de pågældende senest samtidig med

indhentning af oplysningerne vedr. en ejendom har indhentet

ejerens skriftlige tilladelse hertil.

Forslaget har til hensigt at give sådanne virksomheder og personer

direkte adgang (f.eks. via edb-terminal) til at modtage

oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret. Endvidere er det

tanken også at kunne videregive oplysninger fra Bygnings- og

Boligregistret sammenstillet med oplysninger fra andre

ejendomsdataregistreringer, i det omfang, de pågældende

registermyndigheder er sindet en sådan videregivelse, og der i

øvrigt kan skabes registerforskriftsmæssig hjemmel hertil.

Efter forslaget sondres således mellem to grupper af modtagere. Den

første gruppe er modtagere, der efter de gældende regler har

adgang til at måtte modtage oplysninger uden indhentet tilladelse

fra ejerne (offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber samt

andre virksomheder, der udfører opgaver inden for

forsyningsområdet, såsom kraft, varme og vand, samt virksomheder,

der har påtaget sig fjernelse af affald og lignende). Den anden

gruppe er modtagere, der efter forslaget alene har adgang til at

måtte modtage oplysninger efter senest samtidig at have indhentet

ejerens skriftlige tilladelse. Sker adgangen til registreringen

ikke i medfør af autorisation eller lovgivning, men er betinget af

en aftale med ejendommens ejer om udførelse af arbejdsopgaver i

forbindelse med udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og

forsikring m.v. af fast ejendom, vil der som betingelse for at

kunne modtage oplysninger stilles krav om, at virksomheden har og

opretholder en professionel ansvarsforsikring. Krav til

forsikringsdækningens størrelse og dokumentationspligt herfor

aftales med brancheorganisationer og lignende.

Med hensyn til den måde, hvorpå oplysninger videregives til de nye

modtagere, er det tanken alene at videregive på forhånd aftalte

oplysninger. Det er tanken f.eks. med brancheorganisationer og

lign. at aftale indholdet og den form, hvori oplysninger modtages.

F.eks. stiles der mod, at ejendomsformidlere kan modtage

oplysninger af betydning for formidlingen af ejendomsomsætning.

Det kan være en oversigt over ejendommens areal, anvendelse,

bygningsoplysninger, boligoplysninger og om muligt

zonetilhørsforhold, planbestemmelser og lign. Oplysningerne vil

f.eks. også kunne leveres i redigeret form f.eks. have karakter af

en standardslutseddel/skøde. Det er endvidere tanken at gøre

oplysningerne terminaltilgængelige, således at f.eks.

standardskødet ville kunne udskrives umiddelbart hos

ejendomsformidleren, mens klienten er til stede. Omvendt er det

ikke tanken at levere såkaldte masseoplysninger til de pågældende

nye modtagere.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den igangværende udvikling,

hvorefter kommuner, andre offentlige myndigheder, koncessionerede

selskaber og andre virksomheder og private, der har adgang til at

modtage oplysning fra Bygnings- og Boligregistret, ønsker nye

muligheder for at anvende oplysningerne sammenstillet med egne

oplysninger eller oplysninger fra andre registre vedrørende fast

ejendom til administrative og planlægningsmæssige opgaver.

Boligministeren nedsatte på baggrund af lovens § 7 i november 1983 et

samordningsudvalg for ejendomsdata. Dette udvalg har til formål at

samordne alle registreringer vedrørende fast ejendom med henblik

på at sikre den bredest mulige anvendelse af registreringerne til

de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Blandt de mest

betydende eksisterende registreringer, som hører under udvalgets

arbejdsområde, kan nævnes Bygnings- og Boligregistret, Det

fælleskommunale Ejendomsdatasystem (herunder Københavns kommunes

ejendomsdatasystem) matriklen samt tinglysning vedrørende fast

ejendom. Hertil kommer registreringer i forbindelse med

beregninger og udbetalinger af individuel boligstøtte.

Udvalget har bl.a. til opgave at følge udviklingen i de lovgivnings-,

planlægningsmæssige samt administrative forhold, der har betydning

for anvendelse og udvikling af registreringerne og

registreringssystemer vedrørende ejendomsdata.

Med henblik på at afdække de mange interesser i at anvende

ejendomsdata har samordningsudvalget afholdt en række høringsmøder

i 1984-1986. Det generelle indtryk fra høringsmøderne var, at der

hos en lang række offentlige myndigheder samt private er meget

stor interesse i at få adgang til ejendomsdataoplysningerne.

Blandt de private interessenter var mange, som ikke i medfør af den

gældende bygnings- og boligregisterlov har direkte adgang til

registreringerne. Af private interessenter kan specielt fremhæves

virksomheder, som udfører opgaver for ejere i forbindelse med

udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering, forsikring m.v.

af fast ejendom, og som efter de gældende bestemmelser vil kunne

få udskrift fra (men ikke adgang til) Bygnings- og Boligregistrets

oplysninger i hvert enkelt konkret tilfælde efter forud at have

indhentet ejerens tilladelse hertil.

Det var karakteristisk, at de pågældende i vidt omfang tillige

anvendte oplysninger fra Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem

samt matrikelregistreringen og tinglysningen.

De pågældende virksomheder udtrykte stor interesse for at få adgang

til ejendomsdataregistreringerne direkte via terminalforbindelse.

Endvidere ønskede de oplysninger om bygnings- og boligforhold

edb-mæssigt sammenstillet med oplysninger om grundarealer,

zonetilhørsforhold, arealregulerende bestemmelser i medfør af

kommuneplanlægningen m.v., dvs. oplysninger fra Bygnings- og

Boligregistret sammenstillet med oplysninger, der i øvrigt er

offentligt tilgængelige.

Det må forventes, at udvidelsen i anvendelsen af oplysninger fra

ejendomsdataregistreringerne for såvel private som for offentlige

og koncessionerede selskaber må indebære administrative

besparelser og en mere rationel drift.

Hertil kommer, at en stigning i antallet af interessenter med en

grundlæggende interesse i et kvalitetsmæssig godt dataindhold i

sig selv vil indebære en motivation hos de berørte parter - især

kommunerne - til at medvirke til at sikre aktualitet og

datakvalitet. I lighed med de gældende bestemmelser er det

hensigten, at der vil blive fastsat en kontraktlig forpligtelse

for modtagerne til at melde tilbage til registermyndigheden ved

evt. konstatering af åbenbart urigtige registeroplysninger.

Med henblik på at ejendomsdataregistreringerne i videst muligt omfang

for borgerene kan opfattes som »åbne systemer« påregnes som led i

en udviklingsvirksomhed på forsøgsbasis etableret »lokale

videndatabaser«. Sådanne videndatabaser tager sigte på at give de,

som har adgang til de pågældende oplysninger, mulighed for fra

samme sted at kunne rekvirere og modtage oplysninger fra Bygnings-

og Boligregistret, og Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem.

En mulighed vil her være at undersøge, om det vil være

hensigtsmæssigt ud fra såvel en teknisk som en økonomisk

vurdering, at de adgangsberettigede modtagere selv rekvirerer

oplysningerne på terminal, bl.a. for at aflaste de offentlige

myndigheder (ved forespørgsler, fakturering etc.) og dermed

billiggøre oplysningernes tilvejebringelse. Udover disse

oplysninger stiles mod på lidt længere sigt også at stille

oplysninger om arealregulerende bestemmelser m.v. i kommune-,

ramme- og lokalplaner til rådighed ved videreudvikling af det

foreløbige planregister, som på samordningsudvalgets foranledning

er oprettet i de fleste kommuner i forbindelse med 18. almindelige

ejendomsvurdering.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget indebærer muligheder for en væsentlig udvidelse i

anvendelsen af Bygnings- og Boligregistret, herunder sammenstillet

med oplysninger fra andre ejendomsregisteringer i det omfang de

pågældende registermyndigheder er sindet en sådan videregivelse,

og at der i øvrigt kan skabes registerhjemmel hertil. Forslagets

regler om videregivelse af oplysninger til en bredere kreds må

påregnes at indebære administrative besparelser og en mere

rationel drift for de pågældende offentlige myndigheder,

koncessionerede selskaber samt ikke mindst hos de private

virksomheder.

Boligministeren fastsætter efter gældende lovs § 6, stk. 3 regler om

vederlag for ydelser fra Bygnings- og Boligregistret. Vederlag for

oplysninger fra andre ejendomsdataregistreringer fastsættes for

tiden ud fra de enkelte registermyndigheders over tiden fastlagte

regler og kutymer og først og fremmest med henblik på alene at få

dækket de direkte omkostninger (ekspedition, edb-udgifter og

fakturering).

Erfaringerne fra udlandet - især Norge og Sverige, hvor der foregår

et udbredt salg af registeroplysninger - tyder på, at det er

væsentligt at foretage markedsundersøgelser m.v. for at finde et

passende prisleje for registerydelserne. Endvidere er det

nødvendigt at tilvejebringe foranstaltninger, der sikrer mod at en

række forældede registerkopier opbevares og videredistribueres i

forskelligt regie.

Et led i regeringens moderniseringsindsats er etablering af

betalingsordninger. Herved sikres på den ene side et forøget

samfundsøkonomisk afkast af den offentlige sektors indsats og på

den anden side tilstræbes, at vederlag for ydelser er i rimelig

overensstemmelse med de omkostninger, der er forbundet med at

fremskaffe ydelserne.

I forbindelse med videregivelse af oplysninger fra Bygnings- og

Boligregistret herunder oplysninger sammenstillet med oplysninger

fra andre ejendomsdataregistreringer, er det vigtigt, at de

enkelte registermyndigheder fastsætter betalingsordninger efter

fællesartede principper og efter en afvejning af de tekniske og

økonomiske fordele, som modtagerne har af registeroplysningerne.

De ministerier og institutioner m.v., som er repræsenteret i

samordningsudvalget for ejendomsdata, har tilkendegivet betydelig

interesse i at gennemføre et nærmere samarbejde omkring

fastlæggelse af principperne i og det økonomiske indhold af

betalingsordninger til brug for institutionernes fastsættelse af

priser for registerydelser.

Tanken med samordningen af principper og betalingsordninger er at

skabe fordele for såvel den offentlige som den private sektor med

mere intensiv anvendelse af den store værdi for samfundet, som

kommer til udtryk i de store ejendomsdataregistreringer.

Ved betalingsordningerne tilstræbes et samordnet vederlag for

registerydelser under skyldigt hensyn til de direkte og de

indirekte omkostninger, der er forbundet med oplysningernes

tilvejebringelse. Det tilsigtes ikke at ændre gældende kutymer for

udveksling af ejendomsrelaterede data mellem offentlige

myndigheder og betalingssædvaner herunder vederlagsfri levering i

forbindelse hermed. Dette gælder f.eks. Danmarks Statistiks

generelle hjemmel til at modtage oplysninger til brug for

statistikproduktion, Statsskattedirektoratets modtagelse af

oplysninger til anvendelse til ejendomsvurderingsformål,

beskatning etc. samt hjemmel i medfør af særlovgivning i

Boligministeriet, Miljøministeriet, o.lign.

Ved leverance af oplysninger til ikke-offentlige modtagere tilstræbes

det, at vederlaget søges samordnet og fastlagt ud fra en

alternativ-omkostnings-betragtning, hvorved forstås den pris og

hertil svarende »fortjeneste eller dækningsbidrag«, de pågældende

oplysninger isoleret betragtet kunne indbringe for vedkommende

registermyndighed. Endvidere er det tanken at tilstræbe et

vederlag, som herudover er fastsat ud fra en afvejning af de

fordele, som ydelsen indebærer for den ikke-offentlige modtager.

Ved fastlæggelse af principperne for betalingsordningerne er det

tanken, at der skal ske en rimelig hensyntagen til

tilvejebringelsen af ressourcer til udvidet revisions- og

kontrolvirksomhed og til bidrag til aflønning af de ressourcer,

der er forbundet med registrenes førelse samt til videreudvikling

af ejendomsdatasystemerne. Herudover må påregnes gennemført

analyser vedr. de markedsmæssige muligheder for ved

prisfastsættelsen at foretage en afvejning i forhold til de

administrative, tekniske og ressourcemæssige fordele, der i øvrigt

er forbundet med en sådan udvidet anvendelse af registreringerne.

For at skabe incitament til at medvirke til at udvikle

registerydelserne, disses korrekte indhold og aktualitet, sigtes

mod at en del af betalingsordningens provenue kanaliseres tilbage

til registermyndigheden. Fastsættelsen af denne andel af provenuet

- eksempelvis i størrelsesordenen 10-20 pct., hvis

alternativ-omkostningsbetragtninger ikke tilsigter et andet niveau

- foretages ud fra fælles principper. Der tilstræbes således et

nettoprovenue til brug for kvalitetsforbedring og videreudvikling

i størrelsesordenen 5 til 10 pct. af betalingsordningen til

registermyndigheden.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget åbnes mulighed for at videregive oplysninger om en

ejendom, til sådanne private virksomheder, som i kraft af

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med

ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med

udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v.

af fast ejendom. Adgangen er for de foreslåede nye modtagergrupper

betinget af, at de pågældende senest samtidig med indhentning af

oplysninger vedrørende en ejendom har indhentet ejerens skriftlige

tilladelse hertil. Forslaget har til hensigt at give sådanne

virksomheder og personer direkte adgang (f.eks. via edb-terminal)

til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret.

Endvidere er det tanken også at kunne videregive oplysninger fra

Bygnings- og Boligregistret sammenstillet med offentligt

tilgængelige oplysninger fra andre ejendomsdataregistreringer i

det omfang, de pågældende registermyndigheder er sindet til en

sådan videregivelse, og der i øvrigt kan skabes

registerforskriftsmæssig hjemmel hertil.

Videregivelse af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret er efter

de gældende bestemmelser betinget af, at den pågældende

institution, virksomhed o.lign. aftalemæssigt forpligtiger sig til

at overholde en række betingelser for modtagelse af oplysninger.

Den nærmere fremgangsmåde og aftalemæssige procedure er her den,

at den pågældende modtager på forhånd indgår en aftale, der

nærmere specificerer, til hvilke formål modtageren må anvende de

modtagne oplysninger. Det drejer sig om offentlige myndigheder,

koncessionerede selskaber, forsyningsvirksomheder m.v.

For de foreslåede nye modtagere forudsættes også tilvejebragt et

tilsvarende aftalemæssigt grundlag, hvori anvendelsen, rammerne og

betingelserne for at modtage oplysninger nærmere vil være

præciseret. Med henblik på at muliggøre anvendelse i den konkrete

sagsbehandling (dvs. »her og nu«) hos f.eks. advokater,

forsikringsselskaber, ejendomsformidlere,

landinspektørvirksomheder, arkitekt- eller ingeniørvirksomheder,

revisorer, autoriserede håndværksmestre, realkreditinstitutter og

pengeinstitutter er det tanken aftalemæssigt at udstikke rammerne

for og indholdet af de oplysninger, som de pågældende må modtage.

For at gøre anvendelsen af oplysninger så effektiv og målrettet

som muligt er det tanken, at de nye modtagere gennem aftaler

sikres mulighed for adgang til nærmere aftalte og specifiserede

produkter.

Aftalen vil gøre det muligt for de pågældende via bl.a.

terminalforbindelse at modtage oplysninger i den konkrete

sagsekspedition på betingelse af, at den skriftlige tilladelse

foreligger senest samtidig med indhentningen af oplysninger pr.

terminal. De foreslåede nye modtagergrupper forudsættes her at

opbevare ejerens tilladelse i en nærmere fastsat periode f.eks. et

år.

Ved terminaladgangen er det tanken edb-mæssigt at føre en opgørelse

over, hvilke ejendomme den enkelte modtager har indhentet

oplysninger om, samt hvilke standardtyper af oplysninger, der er

rekvireret - en såkaldt edb-mæssig »log« over terminaladgangen.

Denne »log« anvendes dels til afregning overfor de pågældende

modtagere og dels til tilsyn og kontrol med, at ejendommens ejers

tilladelse foreligger. Boligministeriet vil i den anledning føre

tilsyn med, at aftalens bestemmelser overholdes - antagelig

foretaget på stikprøvebasis. Efter forslagets nr. 2 er

straffebestemmelserne revideret og uddybede, så brud på aftale kan

få strafferetlige konsekvenser for modtageren. Endvidere vil det

være naturligt at overveje indførelse af bestemmelser om

udelukkelse fra for en kortere eller længere periode at måtte

modtage oplysninger i de tilfælde, hvor aftalens bestemmelser ikke

overholdes, eller misbrug iøvrigt finder sted.

Til nr. 2

Den foreslåede § 8, stk. 1, er en sammenskrivning af

straffebestemmelserne i den gældende § 8, stk. 1 og 2 og dels

etablering af en ny strafbestemmelse for personer, der benytter en

opnået (tilladt) registeradgang til at skaffe sig andre

oplysninger end dem, der er omfattet af tilladelsen. Samtidig er

det præciseret, at straf efter bygnings- og boligregisterloven kun

ifaldes, hvis der ikke f.eks efter borgerlig straffelov er begået

nogen overtrædelser, for hvilke der er foreskrevet højere straf.

Endelig foreslås der mulighed for straf til de personer, der

overtræder foreskrevne eller aftalte regler for, på hvilken måde

modtagne registeroplysninger skal behandles. Der tænkes her på

f.eks. påbud om en bestemt opbevaringsmåde eller forbud mod

videregivelse, herunder offentliggørelse af oplysningerne.

§ 1

I lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering som

ændret ved lov nr. 138 af 13. april 1983 foretages følgende

ændringer

1. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og

på hvilken måde oplysninger fra Bygnings- og Boligregistreringen

kan meddeles personer eller virksomheder, som i medfør af

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med

ejendommens ejer udfører arbejdsopgaver i forbindelse med

udstykning, bebyggelse, omsætning, finansiering og forsikring m.v.

af fast ejendom. Det er en betingelse at tilladelse fra

ejendommens ejer foreligger.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler om opbevaring,

tilintetgørelse og videregivelse af oplysninger efter stk. 3.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5. --/ § 6. Boligministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang oplysninger om bygnings- og boligforhold skal meddeles til offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber samt andre virksomheder, der udfører opgaver indenfor forsyningsområdet, såsom kraft, varme, vand, samt virksomheder, der har påtaget sig fjernelse af affald og lignende. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgang til at videregive oplysninger modtaget efter stk. 1 til private virksomheder, der i henhold til lov eller aftale medvirker ved løsning af myndigheders opgaver. Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler om vederlag for registrets ydelser. /--

2. § 8, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) overtræder § 3, stk. 2,

2) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4,

3) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret,

4) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra bygnings- og

boligregistreringen, eller

5) overtræder vilkår for behandlingen af meddelte oplysninger.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. --/ § 8. Den, der overtræder § 3, stk. 2, straffes med bøde. Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves ham efter § 4, eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger. Stk. 3. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.« /--

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om Bygnings- og

Boligregistrering.

Folketingsåret 1975-76

Sp. 4495, 5149, 5903, A 2541, B 945, 1067, C 443.

Loven stadfæstet 12. maj 1976 (Lovtidende nr. 243).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 4738, 5508, 8037, 8533, A 2321, B 1051, C 315.

Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 138).

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 40

Forslag til Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Udvidet adgang til ejendomsdataregistreringerne m.v.)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 28. oktober 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 10. december 1987

Lov nr 841 af 18/12/1987