1987 LSF 38 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG AF LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (ÆNDRET BELÅNING AF FRITIDSHUSE, LÅN TIL OM- OG TILBYGNING M.V. AF EJERBOLIGER, UDBETALING AF LÅN UD FRA EN KURS FASTSAT PÅ TILBUDSTIDSPUNKTET ELLER SENERE, BIDRAGSSATSER FOR DET STØTTEDE BYGGERI, ÆNDREDE OVERGANGSREGLER FOR BYFORNYELSESARBEJDER M.V. SAMT INDEKSBELÅNING AF EKSTRAORDINÆRE RENOVERINGSARBEJDER)

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i

lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni

1987 og § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende

ændringer

1. § 10 affattes således

»§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån

med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for

følgende procent af ejendommens værdi

1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.

2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og

frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om

indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån

eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud

over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2,

stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 14, i lov om indeksregulerede

realkreditlån.

3) 40 pct. for øvrige ejendomme.

Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til

helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale

eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75

pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af,

hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.

Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån

til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på

60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en

beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på

60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang.

Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks

Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for

en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag

af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens

bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af

dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1.

januar 1982.

Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og

forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse

på 60 pct.

Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes

inden for en lånegrænse på 60 pct.

Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes

inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de

afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte.

Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til

helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre

90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af

eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til

brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan

højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med fradrag

af eventuel offentlig støtte. Værdien af eget arbejde kan ikke

medregnes.

Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til

helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for

øje samt fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til

momsregistrerede virksomheder bortset fra

finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til

arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af

lånetilbud.

Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud

over de deer fastsatte lånegrænser til finansiering af

a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af

energiforbruget i bygninger,

b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er

nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de deer fastsatte lånegrænser og

ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der

udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller

boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov

om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På samme måde

kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån

efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte rimelige

udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af

indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jf.

lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede

realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb,

der svarer til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og

boligforbedring nævnte udgifter.

Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af

ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger

ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte

lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af

ombygningens værdi.

Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset

bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i

stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser.

Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter

med fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3,

i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte

lånegrænser. Lånet kan sammen med eksistende realkreditlån ydes ud

over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige

realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi

efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de

afholdte rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med

fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne

tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at

pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt.

Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end

12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4.

Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder

den i stk. 17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes

ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller

invaliditetsydelse.«

2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Boligministeren fastsætter regler om vilkårene for ydelsen af disse

lån.«

3. Efter § 11 indsættes

Ȥ 11 a. Boligministeren kan godkende en ordning, hvorefter

realkreditinstitutterne kan udbetale lån ud fra en kurs fastsat på

tilbudstidspunktet eller senere.«

4. I § 13, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 10, stk. 14« til: »§ 10, stk.

13«.

5. I § 13, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »lån til«: »ejerskifte,».

6. I § 13, stk. 1, nr. 12, udgår », herunder lån i forbindelse med

ejerskifter af fritidshuse«.

7. I § 23 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. De satser, der af instituttet er fastsat for gebyrer,

indskud og løbende bidrag til administration og

reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, skal

godkendes af boligministeren.«

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i

lov nr. 931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni

1987 og § 3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende

ændringer

1. § 10 affattes således

»§ 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-16, skal lån

med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for

følgende procent af ejendommens værdi

1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.

2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og

frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om

indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jordbrugslån

eller jordbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud

over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2,

stk. 1, nr. 5, eller § 2, stk. 14, i lov om indeksregulerede

realkreditlån.

3) 40 pct. for øvrige ejendomme.

Stk. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til

helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale

eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75

pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af,

hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt.

Stk. 4. Mod sekundær prioritet kan IRF Industrifinansiering A/S yde

lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse

på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke

en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse

på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang.

Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks

Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for

en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag

af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens

bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af

dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1.

januar 1982.

Stk. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og

forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse

på 60 pct.

Stk. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes

inden for en lånegrænse på 60 pct.

Stk. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes

inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de

afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte.

Stk. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til

helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i stk. 5 kan højst udgøre

90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af

eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til

brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan

højst udgøre 80 pct., for fritidshuse dog 60 pct. af de afholdte

rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte.

Værdien af eget arbejde kan ikke medregnes.

Stk. 10. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til

helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for

øje samt fritidshuse kan kun medtages dokumenterede udgifter til

momsregistrerede virksomheder bortset fra

finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til

arbejder, der er udført inden for 1 år før afgivelsen af

lånetilbud.

Stk. 11. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud

over de deer fastsatte lånegrænser til finansiering af

a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af

energiforbruget i bygninger

b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Stk. 12. Mod offentlig garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er

nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de deer fastsatte lånegrænser og

ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der

udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller

boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov

om indeksregulerede realkreditlån, jf. dog stk. 13. På samme måde

kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i

overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering. Lån

efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte, rimelige

udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af

indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jf.

lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 13. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede

realkreditlån, kan lån efter stk. 12 dog højst udgøre et beløb,

der svarer til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og

boligforbedring nævnte udgifter.

Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af

ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger

ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte

lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af

ombygningens værdi.

Stk. 15. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset

bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i

stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser.

Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter

med fradrag af eventuel offentlig støtte.

Stk. 16. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3,

i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte

lånegrænser. Lånet kan sammen med eksistende realkreditlån ydes ud

over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige

realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi

efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de

afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig

støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med

fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne

tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at

pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt.

Stk. 17. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end

12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglen i stk. 4.

Stk. 18. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder

den i stk. 17 nævnte begrænsning ikke, såfremt ejeren eller dennes

ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller

invaliditetsydelse.«

2. I § 10 a, stk. 2 og 6, og i § 12 ændres »Industriens

Realkreditfond« til: »IRF Industrifinansiering A/S«.

3. Efter § 11 indsættes

Ȥ 11 a. Boligministeren kan godkende en ordning, hvorefter

realkreditinstitutterne kan udbetale lån ud fra en kurs fastsat på

tilbudstidspunktet eller senere.«

4. I § 13, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 10, stk. 14« til: »§ 10, stk.

13«.

5. I § 13, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »lån til«: »ejerskifte,».

6. I § 13, stk. 1, nr. 12, udgår », herunder lån i forbindelse med

ejerskifter af fritidshuse«.

7. I § 23 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. De satser, der af instituttet er fastsat for gebyrer,

indskud og løbende bidrag til administration og

reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, skal

godkendes af boligministeren.«. § 2

I lov nr. 691 af 17. oktober 1986 om ændring af lov om

realkreditinstitutter, ændres i § 3, stk. 5, »stk. 2-4« til: »stk.

2 og 4«. § 3

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19.

december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

Ȥ 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om

realkreditinstitutter, og Dansk Landbrug Realkreditfond kan yde

indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på

grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer

(indeksobligationer).

Stk. 2. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2 nævnte formål kan

ydes inden for de i §§ 10 og 10 a i lov om realkreditinstitutter

nævnte lånegrænser, jf. dog § 2, stk. 2. Dansk Landbrugs

Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 2, stk.

14, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse. Dansk

Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes inden

for de deri anførte lånegrænser.

Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til almennyttigt boligbyggeri

og boliger for unge under uddannelse m.fl. som nævnt i lov om

boligbyggeri kan dog ydes inden for en lånegrænse på 85 pct. mod

statsgaranti.

Stk. 4. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8,

og § 2, stk. 10 og 11, nævnte formål kan ydes inden for en

lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti.

Stk. 5. Panteretten for lån til det i § 2, stk. 4, nævnte formål,

hvortil der er ydet eller ydes offentlig garanti, rykker uden

særskilt påtegning tilbage for enhver panterettighed, der

tinglyses på ejendommen.

Stk. 6. Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående

panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.«

2. § 2, affattes således

»§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af

1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til

helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,

2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boligbyggeri,

3) ejendomme til industri og håndværk,

4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,

5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og

frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,

7) skoler og

8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan

ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en

lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter

serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage

1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for

den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af

Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986 beregnede

byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres

efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning,

der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om

sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller

boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede

udgifter, jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og

boligforbedring, der ikke dækkes af lån i private

udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om

realkreditinstitutter.

Stk. 5. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,

forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på

indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der

gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 6. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større

ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af

økonomien i kollegier/ ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn

om rentebidrag efter § 73 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt

vedligeholdelse af kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn

om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 8. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære

bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives

tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 9. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med

kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære

renoveringsarbejder i almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 10. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i

forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning

af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6,

stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 11. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af

bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der

ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for

ældre og personer med handicap.

Stk. 12. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren

bestemme, at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter

desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse,

opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive

varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 13. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes

som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt

forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende

elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet.

Stk. 14. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk.

1, nr. 5 og 6, nævnte ejendomme.«

3. § 4, stk. 1, affattes således

»Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 7, 9, 13 og 14,

amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2,

3. pkt., sker amortisationen efter serielånsprincippet på

kontantlånssiden. Amortisationstiden kan højst andrage 30 1/2 år,

for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og 13,

dog højst 20 1/2 år.«

4. § 4, stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt

stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-16.

Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 12, amortiseres efter reglerne i stk.

10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan

højst andrage 20 1/2 år.«

5. § 4, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 12, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1.

termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol

med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige

ydelsesprocent.«

6. § 4, stk. 13, affattes således

»Stk. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt

stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres ved afdrag, der den første gang

udgør 2,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget

forhøjes derefter to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75

pct. af den halvårlige procentvise stigning i priserne, der er

nævnt i § 3, stk. 2.«

7. I § 4, stk. 19, ændres »stk. 14« til: »stk. 18«.

8. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr.

5-7, og § 2, stk. 14, skal amortisationen senest være tilendebragt

efter 30 1/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2,

stk. 7, 9, 12 og 13, skal amortisationen af obligationerne senest

være tilendebragt efter 20 1/2 år.«

9. § 5, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2

og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, sker

amortisationen i takt med nedbringelsen af restgælden på

låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 13-15, dog senest efter 35

1/2 år.« § 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 5, finder anvendelse på lån til ejerskifte af

fritidshuse på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der

er indgået den 28. oktober 1987 eller senere. Ved andre

adkomstdokumenter end slutseddel og skøde skal dokumentet være

udstedt den 28. oktober 1987 eller senere.

Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af fritidshuse kan ydes efter de hidtidige regler,

hvis der er afgivet lånetilbud senest den 28. oktober 1987. Lånet

skal være udbetalt senest den 30. juni 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Ad forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter (§ 1)

Lovforslaget indeholder bestemmelser om ændring af reglerne om

belåning af fritidshuse og lån til om- og tilbygning m.v. af

ejerboliger, bestemmelse om adgang for realkreditinstitutterne til

at udbetale lån med udgangspunkt i en kurs fastsat på

tilbudstidspunktet eller senere samt bestemmelse om

realkreditinstitutternes satser for gebyrer, indskud og løbende

bidrag til administration og reservefondsopbygning for lån,

hvortil der ydes statsstøtte.

1. Med henblik på at normalisere ejerskiftemarkedet for fritidshuse

foreslås en lempelse af ejerskiftefiansieringen ved en forlængelse

af løbetiden for realkreditlån fra 10 til 15 år. Lånegrænsen (60

pct. af værdien) og låneformen (mix-lån: 60 pct. annuitet, 40 pct.

serie) opretholdes uændret.

For at sikre den samfundsøkonomiske balance i forhold til

kartoffelkuren fra oktober 1986 og for at opnå en harmonisering af

lånereglerne for fritidshuse i ejerskifte-, nybyggeri- og

ombygningssituationen foreslås samtidig en stramning af

belåningsreglerne for fritidshuses om- og tilbygning.

Udgiftsbelåningsgrænsen for realkreditlånet foreslås nedsat fra de

nuværende 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af

værdien af eget arbejde til 60 pct. af udgifterne uden tillæg af

værdien af eget arbejde.

De nugældende finansieringsregler, der gennemførtes ved

kartoffelkuren i oktober 1986, har specielt for ejerskifte af

fritidshuse betydet en væsentlig forøgelse af førsteårsydelserne

ved uændret salgssum. Dette har bevirket såvel et væsentligt fald

i omsætningen som et fald i den gennemsnitlige kontante salgspris.

Mens antallet af salg i almindelig fri handel af fritidshuse (nye

og brugte) i 3. kvartal 1986 var 8 pct. større end i 3. kvartal

1985, var antallet af salg i 4. kvartal 1986 og 1. kvartal 1987

henholdsvis 34 og 27 pct. mindre end året før. Den gennemsnitlige

kontante salgspris for omsatte fritidshuse lå i 1. kvartal 1987 9

pct. lavere end den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar

1986. Det faldende prisniveau vil især være mærkbart for

fritidshusejere med en meget lav gældspost i huset, f.eks.

pensionister, der har placeret deres opsparing i et fritidshus.

Før kartoffelkuren finansieredes køb af fritidshus typisk ved

optagelse af 15-20 årige annuitetslån i pensionskasser eller

pengeinstitutter, idet realkreditlovens maksimale løbetid for

ejerskiftelån var 10 år. Kartoffelkuren betød reelt en

løbetidsforkortelse for ejerskiftebelåning, idet pensionskasser og

pengeinstitutter i medfør af lov om realkreditlignende lån og

andelsboliglån m.v. blev afskåret fra at yde lån til boligformål

med længere løbetid end for tilsvarende realkreditlån.

Efter kartoffelkuren er situationen den, at finansieringen typisk

foregår ved maksimal belåning i et realkreditinstitut samt ved

udstedelse af et 9 1/2-årigt sælgerpantebrev, hvoraf der skal

svares forbrugsrenteafgift. Såfremt sælgerpantebrevet skal kunne

sælges til eller belånes af et pengeinstitut eller andre

finansielt næringsdrivende, må dets løbetid nemlig højst være 10

år.

Forudsættes en kontant handelspris på 400.000 kr. ved ejerskifte af

et fritidshus, en effektiv obligationsrente på 12 pct. og en

effektiv pantebrevsrente på 16 pct., udgør førsteårsydelsen efter

skat med de nuværende finansieringsregler ca. 61.000 kr.

Den foreslåede forlængelse af løbetiden for lån til ejerskifte af

fritidshuse til 15 år muliggør en restfinansiering med et 13-årigt

annuitetssælgerpantebrev. Dermed nedsættes første års nettoydelse

til ca. 49.000 kr., dvs. en reduktion på 20 pct. Dette svarer

bedre til førsteårsydelsen på et sammenligneligt nybygget

fritidshus. På et nybygget fritidshus til samme købesum - og

dermed næppe med samme gode beliggenhed - er første års

nettoydelse ca. 42.000 kr. med de anførte forudsætninger.

Udgiftsbelåningsgrænsen ved om- og tilbygning af fritidshuse foreslås

nedsat fra 80 til 60 pct., idet det - i lighed med det gældende

krav ved belåning af nye fritidshuse samt ejerskifte - er fundet

rimeligt at kræve en egenfinansiering på 40 pct. Endvidere

foreslås den hidtidige adgang til ved låneudmålingen at medtage

eget arbejde ophævet, ligesom det foreslås, at kun udgifter til

momsregistrerede virksomheder kan medtages ved låneudmålingen.

Dette bringer reglerne om om- og tilbygning m.v. af fritidshuse i

overensstemmelse med de tilsvarende regler for ejerboliger til

helårsbeboelse, hvor muligheden for at medtage eget arbejde blev

ophævet i foråret 1985, samtidig med indførelsen af

dokumentationskrav for de afholdte udgifter.

2. Med det formål at forbedre mulighederne for lån til

energibesparende foranstaltninger foreslås den generelle 5 pct.'s

regel for lån til om- og tilbygning m.v. af ejerboliger ophævet.

Efter denne regel kan lån til ejerboliger til helårsbeboelse, hvor

den offentlige ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt lån

til fritidshuse kun ydes, hvis låneprovenuet udgør mindst 5 pct.

af ejendommens værdi efter foranstaltningens gennemførelse. Reglen

er et led i den begrænsning af husholdningernes låntagning i

realkreditinstitutterne, der blev gennemført ved en ændring af

realkreditloven i december 1985.

Reglen har i en række tilfælde betydet, at en ejer af en ejendom

beliggende i provinsen som følge af det lavere ejendomsprisniveau

har kunnet finansiere en ombygning med realkreditlån, mens en

tilsvarende ombygning af en tilsvarende ejendom i områder med et

højere ejendomsprisniveau ikke har kunnet finansieres med

realkreditlån.

Ejere af huse med en vurdering på over 500.000 kr. må, for at få

adgang til realkreditbelåning af f.eks. udgifter til installation

af naturgas, ofte sætte mere arbejde i gang, end de umiddelbart

ønsker. Eksempelvis må en ejer af en ejendom med en værdi på 1

mill. kr. efter arbejdernes gennemførelse foretage investeringer

for 62.500 kr. for at nå op på det låneprovenu, der giver adgang

til realkreditbelåning (i det konkrete tilfælde 50.000 kr., som

udgør 80 pct. af 62.500 kr.), selv om den pågældende alene har

ønsket at installere naturgas til f.eks. 25.000-30.000 kr. Man kan

således ikke afvise, at reglen i en række tilfælde ligefrem

tilskynder til gennemførelse af utilsigtede foranstaltninger. Det

er ligeledes fra naturgasselskaberne tilkendegivet, at reglen har

virket hæmmende for indføringen af naturgasopvarmning i

ejerboliger.

En ophævelse af reglen indebærer en forenkling af reglerne om lån til

om- og tilbygning m.v. af ejerboliger.

3. Efter den gældende lov har Industriens Realkreditfond ret til at

yde lån mod sekundær prioritet til alle industri- og

håndværksejendomme og til kollektive energiforsyningsanlæg. Som en

konsekvens af, at dette realkreditinstitut pr. 1. december 1987

omdannes til et aktieselskab under navnet IRF Industrifinansiering

A/S, foreslås loven ændret, så realkreditinstituttets nye navn

indsættes i § 10, stk. 4, § 10 a og § 12.

4. I redegørelsen »Den fremtidige realkreditlovgivning«, som udvalget

om tilpasning af realkreditlovgivningen til EF's 1.

samordningsdirektiv har afgivet i maj 1987, er spørgsmålet om at

give realkreditinstitutterne adgang til at effektuere lån på basis

af en kurs fastsat på tilbudstidspunktet behandlet. I

redegørelsen anbefales det at give institutterne en sådan adgang.

Det anføres i redegørelsen, at det er en med

realkreditvirksomheden naturligt forbunden finansiel virksomhed at

kunne give sikkerhed for lånets provenu og ydelsen på lånet

allerede på tilbudstidspunktet.

En adgang for realkreditinstitutterne til at udbetale lån på grundlag

af en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere - da det

oftest er i tidsrummet mellem tilbuds- og udbetalingstidspunktet

at kurskontrakt oprettes - vil give låntager sikkerhed for lånets

provenu og ydelse, eftersom kursen i så fald ikke kan ændre sig

fra den på det pågældende tidspunkt fastsatte kurs. Forslaget om

at give realkreditinstitutterne adgang til at udbetale lån med

udgangspunkt i en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere

har derfor til hensigt at gøre det nemmere i praksis for

låntagerne at opnå den fornødne sikkerhed ved f.eks. indgåelse af

hushandler m.v.

Det foreslås at give realkreditinstitutterne mulighed for at udbetale

lån med udgangspunkt i en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller

senere ved en bemyndigelse for boligministeren til at godkende en

sådan ordning. Den konkrete metode til sikring af lånets provenu

og ydelse tænkes udformet i samarbejde med Realkreditrådet og

forudsættes udformet på en sådan måde, at ordningen ikke påfører

institutterne tab.

5. Efter de gældende regler fastsætter realkreditinstitutterne selv

satserne for gebyrer og indskud ved optagelse af realkreditlån og

for løbende bidrag til administration og reservefondsopbygning.

Frem til 1985 udgjorde det løbende bidrag for indekslån med

rentebidrag (IS-lån), der anvendes ved finansieringen af det

støttede byggeri samt sanering og byfornyelse, 2,3 pct. af den

årlige ydelse. Dette bidrag betales af staten (og kommunerne) over

rentebidraget.

For 1985 blev satsen på 2,3 pct. af den årlige ydelse efter aftale

mellem realkreditinstitutterne og Boligministeriet nedsat til 1

pct.

For 1986 blev satsen igen fastsat til 2,3 pct., idet det ikke

lykkedes at opnå enighed med institutterne om en reduktion af

bidraget for dette år.

For IS-lån udbetalt i 1987 blev satsen atter nedsat, fra 2,3 til 1,9

pct., efter aftale med institutterne.

For IS-lån, der udbetales efter 1. januar 1988 er institutterne

sindet at forhøje bidragssatsen fra 1,9 til 2,9 pct. kombineret

med en rabatordning for »store lån«. Rabatordningen vedrører

imidlertid alene indskudssatsen på 1 pct. af den del af lånet,

hvortil der ikke er ydet statsgaranti, idet der ikke betales

indskud på den garanterede del. Indskuddet betales en gang for

alle ved lånets oprettelse.

Realkreditinstitutterne har ikke under forhandlingerne med

boligministeren kunnet acceptere en videreførelse af aftalen om en

reduceret bidragssats.

Da det således ikke har været muligt ad forhandlingens vej at opnå

enighed med institutterne om en reduktion af bidragssatsen for

1988 og følgende år, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse

i realkreditloven om, at boligministeren skal godkende satsen for

gebyrer, indskud og løbende bidrag for IS-lån.

En sådan bestemmelse sikrer, at de forhøjelser af satserne for

realkreditlån generelt, der er blevet nærliggende for

institutterne at gennemføre i en situation med beskatning af

overskuddet af virksomheden, ikke i uacceptabelt omfang kommer til

at ske for lån, hvor det offentlige betaler merudgifterne som

følge af disse forhøjelser. Det er Boligministeriets opfattelse,

at en videreførelse af satsen på 1,9 pct. svarer til et rimeligt

niveau.

De af realkreditinstitutterne varslede ændringer af indskuds- og

bidragssatser fra 1. januar 1988 anslås for det samlede støttede

byggeris vedkommende (inkl. byfornyelsesindsatsen) at påføre

staten merudgifter til rentebidrag i størrelsesordenen 4 mill. kr.

i 1988, 11 mill. kr. i 1989, 17 mill. kr. i 1990 og 23 mill. kr. i

1991.

Ad forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om

realkreditinstitutter (§ 2)

Lovforslaget indeholder ændrede overgangsregler for sanerings-,

byfornyelses- og boligforbedringsarbejder.

De overgangsregler, der blev vedtaget i forbindelse med

kartoffelkuren i oktober 1986, har vist sig at skabe problemer for

ejendomme (ejerboliger), som er omfattet af en godkendt

saneringsplan eller en vedtaget byfornyelseseller

boligforbedringsbeslutning.

Det følger af overgangsreglerne i realkreditloven, at lån til

finansiering af arbejder, der gennemføres i henhold til en

godkendt saneringsplan eller en vedtaget byfornyelses- eller

boligforbedringsbeslutning, kan ydes efter de gamle regler (som

rene annuitetslån), hvis saneringsplanen er godkendt/byfornyelses-

eller boligforbedringsbeslutningen vedtaget før den 6. oktober

1986, og lånet er udbetalt inden udgangen af 1987.

Kravet om udbetaling inden udgangen af 1987 bevirker, at en række

ejere, som overgangsreglerne tilsigter at beskytte (de beslutter

jo ikke arbejderne selv), ikke kan gøre brug af overgangsreglerne,

fordi gennemførelsen af de nævnte sager typisk vil vare længere

end den forudsatte overgangsperiode.

Det foreslås derfor, at den nævnte frist for udbetaling af lån

ophæves for lån til de omhandlede arbejder. Den samfundsøkonomiske

effekt heraf vil være særdeles begrænset.

Ad forslag til lov om om ændring af lov om indeksregulerede

realkreditlån (§ 3)

Lovforslaget åbner mulighed for, at realkreditinstitutterne i ganske

særlige tilfælde kan yde indekslån uden økonomisk støtte fra

kommunerne og staten (I-lån) til finansiering af ekstraordinære

renoveringsarbejder i almennyttige boligafdelinger.

Den foreslåede indeksbelåning tager sigte på dels udbedringen af af

ekstraordinære byggeskader i almennyttigt byggeri, der er mere end

ca. 20 år gammelt, og dels særligt udgiftskrævende

opretningsarbejder, som hverken kan kaldes byggeskade-,

vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder, og som i realiteten

ikke forøger boligernes brugsværdi. Det foreslås, at

kommunalbestyrelserne i hvert enkelt tilfælde skal godkende

renoveringsarbejderne og låneoptagelsen.

Efter gældende bestemmelser for almennyttigt boligbyggeri kan alene

ekstraordinære byggeskader og - i afdelinger med betydelige

økonomiske vanskeligheder - ombygninger af ledige lejligheder og

miljøfremmende foranstaltninger finansieres med indekslån, hvortil

der ydes offentlig støtte (IS-lån). Øvrige investeringer i

eksisterende almennyttigt byggeri må finansieres ved

egenfinansiering af 10 pct. af investeringen over driften samt

optagelse af nominallån med afvikling over 10 eller 20 år, med

mindre selskabet opnår tilskud fra Boligselskabernes

Landsbyggefond.

Nominallån medfører forholdsvis højere ydelser end indekslån, hvilket

bevirker større huslejestigninger med deraf følgende højere

udgifter til individuel boligstøtte. De undersøgelser, som blev

foretaget til brug for Boligministeriets udvalg om den

almennyttige boligsektors fremtidige rolle på boligmarkedet (John

Winther-udvalget), viste blandt andet, at mange almennyttige

afdelinger og deres beboere er meget sårbare over for større

huslejeforhøjelser.

Ekstraordinære bygningsskader kan under visse forudsætninger udbedres

med offentlig støtte efter lov om boligbyggeri, § 54. Efter

gældende administrativ praksis kan der imidlertid ikke ydes støtte

til byggeri, som er mere end omkring 20 år gammelt, jf. tillige

lov om boligbyggeri, § 62 d, stk. 2. 20-års reglen er begrundet i,

at det i ældre byggeri er meget svært at godtgøre, såvel at

skaderne har sin årsag i forhold ved opførelsen, som at almindelig

vedligeholdelse/hovedistandsættelse ikke havde kunnet hindre

skadernes omfang. Afdelingerne i disse byggerier vil med

indeksbelåning som foreslået opnå en væsentlig ydelsesnedsættelse

i forhold til nominalbelåning. Således er den årlige ydelse på

20-årige om-/tilbygningslån medio august 1987 15,6 pct., medens

første ordinære årlige ydelse (2. og 3. termin) på indekslån er

8,5 pct. af lånebeløbet.

På denne baggrund foreslås indført hjemmel til at belåne de

omhandlede ekstraordinære renoveringsarbejder i almennyttigt

boligbyggeri med 20 1/2-årige indekslån uden offentlig støtte

(I-lån). Derved reduceres dels huslejestigningerne for beboerne

dels de offentlige udgifter til individuel boligstøtte.

Som nævnt skal kommunalbestyrelserne efter forslaget i hvert enkelt

tilfælde godkende renoveringsarbejderne og låneoptagelsen. Da

kommunalbestyrelserne i forvejen fører tilsyn med boligselskaberne

og behandler ansøgninger om støtte til udbedring af byggeskader

m.v., forventes ingen stigning i sagsmængden som følge af

forslaget.

Omfanget af det årlige indeksprovenu og hermed udstedelsen af

indeksobligationer kan vanskeligt anslås, men som nævnt ovenfor

tænkes bestemmelsen kun anvendt i sjældne tilfælde. I forhold til

alternative offentlige støtteordninger til løsning af de her

skitserede problemer - hvilket der subsidiært må forudses et pres

for at få gennemført - forekommer de begrænsede tab i

realrenteafgiftsprovenu at være den mest hensigtsmæssige løsning.

Forslagets administrative og finansielle konsekvenser

Forslaget har ingen administrative eller væsentlige økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Der henvises til bemærkningerne

til de enkelte forslag ovenfor.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2

Udgiftsbelåningsgrænsen for realkreditlån til om- og tilbygning m.v.

af fritidshuse foreslås nedsat fra de nuværende 80 pct. af de

afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde

til 60 pct. af udgifterne uden tillæg af værdien af eget arbejde

(§ 10, stk. 9). Om- og tilbygningslånet skal ligesom efter de

gældende regler have sikkerhed inden for 60 pct. af fritidshusets

værdi efter arbejdernes gennemførelse. Samtidig foreslås det, at

kun regninger fra momsregistrerede virksomheder kan medtages som

grundlag for låneudmålingen (§ 10, stk. 10).

De foreslåede ændringer bringer reglerne om realkreditbelåning af om-

og tilbygning m.v. af fritidshuse i overensstemmelse med de

tilsvarende regler for ejerboliger til helårsbeboelse, hvor

muligheden for at medtage eget arbejde blev ophævet i foråret 1985

samtidig med indførelsen af dokumentationskrav for de afholdte

udgifter.

Den generelle 5 pct.'s regel for lån til om- og tilbygning m.v. af

ejerboliger foreslås ophævet. Efter denne regel kan lån til

ejerboliger til helårsbeboelse, hvor den offentlige

ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt lån til fritidshuse

kun ydes, hvis låneprovenuet udgør mindst 5 pct. af ejendommens

værdi efter foranstaltningens gennemførelse, jf. § 10, stk. 10 i

den gældende lov.

Industriens Realkreditfond omdannes pr. 1. december 1987 til et

aktieselskab under navnet IRF Industrifinansiering A/ S. Som

konsekvens heraf foreslås § 10, stk. 4, § 10 a, stk. 2 og 6, og §

12 ændret.

Der er desuden tale om konsekvensrettelser som følge af lov nr. 691

af 17. oktober 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987 og lov nr. 379

af 10. juni 1987.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse for boligministeren

til at godkende en ordning, der giver realkreditinstitutterne

mulighed for at udbetale lån med udgangspunkt i en kurs fastsat på

tilbudstidspunktet eller senere.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 691 af 17.

oktober 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987 og lov nr. 379 af 10.

juni 1987.

Til nr. 5 og 6

Løbetiden for lån til ejerskifte af fritidshuse foreslås forlænget

fra 10 til 15 år. Lånegrænsen på 60 pct. af ejendommens værdi samt

den i lovens § 15 a, stk. 1, fastsatte låneform for bl.a. disse

lån på 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån (mix-lån)

opretholdes uændret. Der gælder herefter samme løbetid for lån til

ejerskifte af fritidshuse som for lån til om- og tilbygning m.v.

af fritidshuse.

Til nr. 7

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter boligministeren skal

godkende satserne for gebyrer, indskud og løbende bidrag for lån

med statsstøtte ydet efter lovens ikrafttræden. Til § 2

Den i lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 3, stk. 5, fastsatte frist

for udbetaling af lån (senest den 31. december 1987) efter de

gamle regler (rene annuitetslån) foreslås ophævet for lån til de

sanerings-, byfornyelses- og boligforbedringsarbejder, der er

nævnt i samme lovs § 3, stk. 3. Til § 3

Til nr. 1 og 3-9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lov nr. 931 af 19.

december 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987 og lov nr. 379 af 10.

juni 1987.

Til nr. 2

Lovforslaget åbner mulighed for, at realkreditinstitutterne i ganske

særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens godkendelse kan yde

201/2-årige indekslån uden offentlig støtte (I-lån) til

finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder i almennyttigt

boligbyggeri (§ 2, stk. 9). Det skønnes med nogen usikkerhed, at

det samlede investeringsomfang over en årrække næppe vil overstige

et par hundrede mill. kr.

Herudover er der tale om konsekvensrettelser som følge af lov nr. 931

af 19. december 1986, lov nr. 377 af 10. juni 1987 og lov nr. 379

af 10. juni 1987.

Til § 4

Forslagets § 4, stk. 2 og 3, indeholder overgangsregler. Efter

forslagets § 4, stk. 2, kan lån til ejerskifter af fritidshuse

alene ydes efter de nye regler, hvis den skriftlige aftale om

ejerskifte er indgået den 28. oktober 1987 eller senere. Ved andre

adkomstdokumenter end slutseddel og skøde skal dokumentet være

udstedt den 28. oktober 1987 eller senere.

Det følger af den gældende, administrativt fastsatte 1 års-regel, at

ejerskiftebelåning kan foretages i indtil eet år efter handelens

indgåelse. Ejerskiftelån kan dog kun optages een gang, enten i

forbindelse med ejerskiftet eller inden for 1 års-fristen.

Ejerskifter, der allerede er berigtiget ved optagelse af

ejerskiftelån i et realkreditinstitut, kan således ikke inden for

1 års-fristen give anledning til omprioritering af det allerede

optagne lån i forbindelse med en lempelse af lånereglerne.

Med henblik på at forhindre, at der til ejerskifter, som er

gennemført efter kartoffelkuren, og som endnu ikke er

realkreditbelånt, efterfølgende (inden for 1 års-fristen) optages

ejerskiftelån efter de nye lempede regler, hvorved der opnås en

købergevinst, foreslås det, at kun ejerskifter der har fundet sted

efter lovforslagets fremsættelse kan belånes efter de nye regler.

§ 2

I lov nr. 691 af 17. oktober 1986 om ændring af lov om

realkreditinstitutter ændres i § 3, stk. 5, »stk. 2-4« til: »stk.

2 og 4«.

§ 3

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19.

december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 og § 2 i lov nr.

379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

Ȥ 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om

realkreditinstitutter, og Dansk Landbrugs Realkreditfond kan yde

indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på

grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer

(indeksobligationer).

Stk. 2. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2 nævnte formål kan

ydes inden for de i §§ 10 og 10 a i lov om realkreditinstitutter

nævnte lånegrænser, jf. dog § 2, stk. 2. Dansk Landbrugs

Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 2, stk.

14, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov om et

finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse. Dansk

Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes inden

for de deri anførte lånegrænser.

Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til almennyttigt boligbyggeri

og boliger for unge under uddannelse m.fl. som nævnt i lov om

boligbyggeri kan dog ydes inden for en lånegrænse på 85 pct. mod

statsgaranti.

Stk. 4. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8,

og § 2, stk. 10 og 11, nævnte formål kan ydes inden for en

lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti.

Stk. 5. Panteretten for lån til det i § 2, stk. 4, nævnte formål,

hvortil der er ydet eller ydes offentlig garanti, rykker uden

særskilt påtegning tilbage for enhver panterettighed, der

tinglyses på ejendommen.

Stk. 6. Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående

panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.«

2. § 2 affattes således

»§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af

1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til

helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,

2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boligbyggeri,

3) ejendomme til industri og håndværk,

4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,

5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og

frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,

7) skoler og

8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes

som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan

ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en

lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter

serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage

1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for

den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af

Danmarks Statistik pr. 1. januar 1986 beregnede

byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres

efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning,

der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om

sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller

boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede

udgifter, jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og

boligforbedring, der ikke dækkes af lån i private

udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 13, i lov om

realkreditinstitutter.

Stk. 5. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,

forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på

indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der

gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 6. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større

ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af

økonomien i kollegier/ ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn

om rentebidrag efter § 73 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 7. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt

vedligeholdelse af kollegier/ ungdomsboliger, der har fået tilsagn

om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 8. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære

bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives

tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 9. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med

kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære

renoveringsarbejder i almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 10. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i

forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning

af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6,

stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 11. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af

bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der

ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for

ældre og personer med handicap.

Stk. 12. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren

bestemme, at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter

desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse,

opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive

varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på

indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 13. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes

som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt

forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende

elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet.

Stk. 14. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk.

1, nr. 5 og 6, nævnte ejendomme.«

3. § 4, stk. 1, affattes således

»Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og § 2, stk. 7, 9, 13 og 14,

amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2,

3. pkt., sker amortisationen efter serielånsprincippet på

kontantlånssiden. Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år,

for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, 9 og 13,

dog højst 201/2 år.«

4. § 4, stk. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt

stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-16.

Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 12, amortiseres efter reglerne i stk.

10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan

højst andrage 201/2 år.«

5. § 4, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 12, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1.

termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol

med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige

ydelsesprocent.«

6. § 4, stk. 13, affattes således

»Stk. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt

stk. 6, 8, 10 og 11, amortiseres ved afdrag, der den første gang

udgør 2,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget

forhøjes derefter to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75

pct. af den halvårlige procentvise stigning i priserne, der er

nævnt i § 3, stk. 2.«

7. I § 4, stk. 19, ændres »stk. 14« til: »stk. 18«.

8. § 5, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr.

5-7, og § 2, stk. 14, skal amortisationen senest være tilendebragt

efter 301/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2,

stk. 7, 9, 12 og 13, skal amortisationen af obligationerne senest

være tilendebragt efter 201/2 år.«

9. § 5, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2

og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 6, 8, 10 og 11, sker

amortisationen i takt med nedbringelsen af restgælden på

låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 13-15, dog senest efter

351/2 år.« § 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 5, finder anvendelse på lån til ejerskifte af

fritidshuse på grundlag af skriftlige aftaler om ejerskifte, der

er indgået den 28. oktober 1987 eller senere. Ved andre

adkomstdokumenter end slutseddel og skøde skal dokumentet være

udstedt den 28. oktober 1987 eller senere.

Stk. 3. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af fritidshuse kan ydes efter de hidtidige regler,

hvis der er afgivet lånetilbud senest den 28. oktober 1987. Lånet

skal være udbetalt senest den 30. juni 1988.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Bilag

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter og

lov om indeksregulerede realkreditlån

Om Folketingets behandling siden folketingsåret 1980-81 af lov om

realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august

1986 som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, § 1 i lov nr.

931 af 19. december 1986, § 3 i lov nr. 377 af 10. juni 1987 og §

3 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, henvises til følgende

spaltenumre i folketingstidende

Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750,

7994, 8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323,

455.

Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155.

2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983,

B 43, C 39.

Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017,

A 1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513.

Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 83, 276, 1795, 2272, A 1, B 143,

C 55.

Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247,

9558, 9778, 10638, 10800, 11070, 11072, A 4203, 4609, 4775, B

1073, 1155, 1605, 1895, C 303, 633, 625.

Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050, 4622, 5468, 6251, 7698,

7828, 8073, 8520, 11942, 12503, A 2411, 3179, 4977, B 395, 941,

1039, 1991, 2273, C 117, 305, 1059.

Folketingsåret 1986-87: 76, 496, 763, 1077, 2522, 2949, 3441, 4128,

4418, 4814, 9878, 10328, 11850, 11885, 12128, 12129, A 115, 2021,

2345, 4743, B 69, 195, 377, C 29, 211.

Om Folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån,

jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2

i lov nr. 931 af 19. december 1986, § 4 i lov nr. 377 af 10. juni

1987 og § 2 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, henvises til følgende

spaltenumre i folketingstidende

Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137,

269, C 127.

Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417.

Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061, A 4117, B 1668,

2199, C 621.

Folketingsåret 1985-86: 5468, 6251, 7698, 7828, 8073, 8520, 11942,

12503, A 3179, 4977, B 941, 1039, 1991, 2273, C 305, 1059.

Folketingsåret 1986-87: 2522, 2949, 3441, 4128, 4418, 4814, 9878,

10328, 11850, 11885, 12128, 12129, A 2021, 2345, 4743, B 377, C

211.

Ingen

Nr LSF 38

Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, af lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og af lov om indeksregulerede realkreditlån (Ændret belåning af fritidshuse, lån til om- og tilbygning m.v. af ejerboliger, udbetaling af lån ud fra en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere, bidragssatser for det støttede byggeri, ændrede overgangsregler for byfornyelsesarbejder m.v. samt indeksbelåning af ekstraordinære renoveringsarbejder)

Fremsat af boligministeren (Kofod-Svendsen)

den 28. oktober 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. december 1987

LOV nr 860 af 23/12/1987