1987 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM TILBAGEFØRSEL AF UNDERSKUD

Bilag 1

Skrivelse af 13. november 1981 fra Ministeriet for Skatter og

Afgifter til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg

I anledning af spørgsmålene 10 og 11 i udvalgets skrivelse af 3.

november 1981 (L 2 - bilag 1) skal man meddele følgende

Spørgsmål 10

Hvordan virker underskudsoverførselsreglerne i andre lande?

Svar

Oplysninger med henblik på besvarelsen af spørgsmålet er søgt i det

materiale, der er umiddelbart tilgængeligt for følgende landes

vedkommende: Belgien, England, Finland, Holland, Norge, Sverige og

Vesttyskland.

Det fremgår af dette materiale, at alle de omhandlede lande i deres

lovgivning har regler, der i et vist omfang tillader

underskudsoverførsel. Betingelserne, under hvilke

underskudsoverførsel tillades, er dels meget forskellige og dels

meget komplekse, hvortil kommer, at kredsen af skattepligtige, for

hvem underskudsoverførsel tillades, afgrænses forskelligt.

Hovedindholdet af de enkelte landes bestemmelser er følgende

Belgien

Underskud tillades som hovedregel fremført i fem år. Underskud, der

opstår i løbet af de første fem år, hvor et belgisk selskab eller

en belgisk filial af et udenlandsk selskab driver

erhvervsvirksomhed, kan dog fremføres uden tidsbegrænsning. Der er

ikke adgang til at tilbageføre underskud.

England

Som hovedregel tillades underskud fremført uden tidsmæssig

begrænsning og tilbageført til de forudgående tre indkomstår.

Finland

Underskud tillades fremført i fem år, anlægsunderskud dog i 10 år.

Tilbageførsel tillades ikke. Underskudsoverførselsretten fortabes,

hvis mere end 50 pct. af virksomheden afhændes.

Holland

Som hovedregel tillades underskud fremført i seks år og tilbageført i

eet år.

Norge

Underskud tillades fremført i 10 år, men retten fortabes, når

selskabet ophører eller afhændes, ved sammenslutning med andet

selskab og ved konkurs og tvangsakkord. Underskud tillades ikke

tilbageført.

Sverige

Som hovedregel tillades underskud fremført i seks år. Underskud

tillades ikke tilbageført.

Vesttyskland

Som hovedregel kan der ske både frem- og tilbageførsel af underskud i

fem år, men retten er maksimeret til 5 mill. DM.

På grundlag af det forhåndenværende materiale er man ikke i stand til

at beskrive reglernes virkning. Man har derfor samtidig med denne

besvarelse anmodet de pågældende landes kompetente myndigheder om

nærmere oplysninger herom, og i det omfang de modtagne oplysninger

kan tjene til uddybning af det stillede spørgsmål, vil dette svar

blive suppleret dermed.

Spørgsmål 11

Hvad foreligger om indførelse eller ændring af

underskudsoverførselsret i andre lande?

Svar

Der foreliger ikke oplysninger om ændring af underskudsoverførselsret

i de af svaret på spørgsmål 10 omfattede lande, Belgien, England,

Finland, Holland, Norge, Sverige og Vesttyskland. Samtidig med

indhentelse af oplysninger til brug ved besvarelsen af spørgsmål

10 (Hvordan virker underskudsoverførselsreglerne i andre lande?)

har man over for de nævnte landes kompetente myndigheder anmodet

om sådanne oplysninger, som kunne gøre det muligt at besvare

spørgsmålet. I det omfang de modtagne oplysninger indeholder

informationer om ændringer m.v., vil dette svar blive suppleret

dermed.

MOGENS LYKKETOFT

/Jonna Sneum

§ 1. Til og med firemånedersdagen efter udløbet af et

underskudsindkomstår kan den skattepligtige ved erklæring over for

ligningsmyndighederne kræve, at underskuddet - i stedet for at

blive fremført til fradrag i senere års indkomst - helt eller

delvis bringes i modregning i den skattepligtige almindelige eller

særlige indkomst i et eller flere af de fem år, som ligger forud

for underskudsåret. Afgives sådan erklæring senere, tages den

alene til følge, hvis den ledsages af en gebyrindbetaling på 3.000

kr.

Bilag 2

Uddrag af artikel af Hakon Redder i Dagbladet Børsen for 5. februar

1985

Danske virksomheder vil få langt bedre vilkår for at »udnytte« et

enkelt eller flere års driftsunderskud i skattemæssig henseende,

når eller hvis EF-Kommisionen får vedtaget et direktiv herom.

Den danske skattelovgivning tillader fremførsel af underskud i op til

fem år, men hvis EF-Kommissionens direktivforslag bliver vedtaget

i sin nuværende udformning, bliver det muligt at fremføre

underskud i et ubegrænset antal år, samtidig med at underskuddet

kan tilbageføres til de to foregående indkomstår.

Det er ikke alene i forhold til den danske skattelovgivning, der her

er tale om en væsentlig liberalisering, idet direktivet vil betyde

udvidelse af muligheder for frem- og tilbageførsel af underskud i

samtlige EF-lande.

Kun England og Irland har således i dag ubegrænsede muligheder for

fremførsel af underskud, men opererer kun med en

tilbageførselsmulighed på eet år. De fleste medlemslande har

ligesom Danmark en femårs-regel, når det drejer sig om fremførsel,

men har dog visse dispensationsmuligheder, f.eks. i forbindelse

med indkøring af en virksomhed, force majeure eller

nedskrivninger. Med hensyn til tilbageførsel af underskud er det

foruden England og Irland kun Vesttyskland, der opererer med en

sådan mulighed, men her eksisterer en tidsmæssig begrænsning på to

år og en beløbsmæssig grænse på 10.000 DM. I Canada og Japan kan

underskud fremføres i et år, mens virksomhederne i USA kan

fremføre i syv år og tilbageføre i tre år.

Kommissionens intentioner er, at EF's virksomheder skal have den

størst mulige konkurrenceevne i forhold til verdensmarkedet, og

derfor ønskes en harmonisering af beskatningsreglerne i de ti

medlemslande.

Det hedder i forslagsteksten, at »hensigtsmæssige og velgennemtænkte

regler på dette område kan bidrage til at skabe et bedre

skattemæssigt klima for virksomhederne ved at lette deres

investeringer og øge deres konkurrenceevne på verdensplan. Det er

derfor vigtigt, at der på fællesskabsplan fastsættes bestemmelser

af denne art, eftersom alle erkender, at den økonomiske krise ikke

kan overvindes, medmindre der sker et opsving i

erhvervsinvesteringerne og en forbedring af de europæiske

virksomheders konkurrencemæssige stilling«.

Europa-Parlamentet har i sin kommentar til forslaget foreslået en

yderligere liberalisering, idet man vil have

tilbageførselsmulighederne udvidet til tre år. Endvidere mener

Parlamentet, at det skal være op til de enkelte landes

skattelovgivninger, hvorvidt underskud fra datterselskaber i

udlandet skal kunne modregnes i det skattemæssige resultat for

hovedvirksomheden. I Kommissionens tekst siges det, at overskud

eller underskud fra datterselskaber eller faste driftssteder i

udlandet skal holdes ude.

EF-Kommissionen ønsker, at direktivet skal træde i kraft allerede 1.

januar 1986, men det vil først kræve en vedtagelse i Ministerrådet

samt en ændring af de nationale skattelovgivninger.

§ 2. Loven gælder for negativ indkomst fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Nærværende lovforslag er stort set en genfremsættelse af tidligere

Fremskridtslovforslag, senest L 5 af 12. januar 1982

(Folketingstidende 1981-82, 2. samling, tillæg A spalte 79 og

forhandlingerne spalte 1048-1055).

Grundtanken er følgende

I forhold til skatteydere, der periodevis har negativ indkomst,

periodevis positiv, er det massivt uretfærdigt at fastlægge

skattebyrden ud fra kortperiodeopgørelser. Herved kan de nemlig

komme til at blive væsentligt grovere skatteflået, end de i

virkeligheden har haft indtægt til.

Forslaget søger til en vis grad at råde bod herpå ved at supplere de

gældende regler om underskudsfremførsel, så det fremover også skal

være muligt at tilbageføre indkomstunderskud.

Mange har i gode år oplevet, at deres indtjening er blevet mere end

halveret derved, at det offentlige via indkomstskatten har været

storebroderpartsberettiget til det indvundne overskud. Derfor har

de ikke kunnet konsolidere sig. Når lavkonjunkturen senere melder

sig, er det påkrævet, at de straks kan henvende sig til den lokale

forskudsregistreringsmyndighed og deer opnå, at det offentlige

også deltager i underskuddet ved tilbagebetaling af de skatter,

der i virkeligheden er betalt under urigtige forudsætninger i det

eller de foregående år.

Når en skatteyder kan sandsynliggøre, at for eksempel hans

1987-indkomst vil blive minus 70.000 kr., kan han - efter at

nærværende forslag er vedtaget - henvende sig til

forskudsregistrator og begære sin forskudsansættelse ændret på

ganske normal vis til disse minus 70.000 kr. Når dette er sket,

kan han begære, at for eksempel hans positive 1984-indkomst på

190.000 kr. nedsættes til 120.000 kr., og at han derefter får

tilbagebetalt, hvad han herefter har betalt for meget i skat for

1984.

En sådan promte tilbagebetaling er naturligvis først og fremmest en

retfærdshandling, fordi det nu har vist sig, at virksomheden over

en noget længere periode ikke var så overskudsgivende, som man

troede, da man foretog skatteopgørelsen på den driftsøkonomisk set

unaturlige vis, at man lod et jerntæppe gå ned ved regnskabsårets

udløbsdag, mens livet - også det økonomiske liv - leves

kontinuerligt på begge sider af 31. december, eller hvornår man nu

har sin statusdag. Det er fløjtende uretfærdigt, at folk med

ujævnt indtægtsforløb skal behandles meget værre end folk med

samme samlede indkomst ligeligt fordelt over årene.

Dertil kommer imidlertid, at underskudstilbageførsel er en langt

sundere og hurtigere måde at hjælpe virksomheder i nød på end ved

den socialdemokratiske metode med alskens overkomplicerede

særbureaukratiforanstaltninger under den misvisende betegnelse

erhvervsfremme. Tvangsauktioner, betalingsstandsninger,

virksomhedslukninger, gældsætning, arbejdsløshed og reallønsfald

vil blive undgået i stor stil ved vedtagelse af forslagets

saltvandsindsprøjtning, som vil gengive mange deres økonomiske

overlevelsesmuligheder. Derimod vil de ikke kunne klare sig, hvis

de skal vente med likviditetstilførslen, indtil de kan gøre brug

af gældende underskudsfremførselsregler. At tidligere års

skatteansættelser skal ændres, er ikke nogen vægtig indvending.

Dels lettes arbejdet med ligningen for de følgende år, dels

verserer der jo i snesevis af tusinder af andre sager om at ændre

på skatteansættelserne for de seneste fem år (eller endnu længere

tilbage).

Den 13. august 1981 udsendte Fremskridtsgruppen derfor sålydende

pressemeddelelse

»Fremskridtspartiets sommergruppemøde har selvsagt indgående

udformet, hvad der kan gøres for at hindre de afskedigelser,

arbejdsløshed og reallønsfald, som folketingsflertallets politik

fører med sig.

Den eneste virkelig gavnlige og holdbare recept indebærer

kæmpelettelser af skatter og afskaffelse af de produktionstyngende

papirkrav og overflødige lovrestriktioner. Med Folketingets

nuværende sammensætning kan dette imidlertid ikke gennemføres.

Derfor har Fremskridtspartiet særlig hæftet sig ved, at et enkelt

regeringsmedlem har åbnet sig for gode enkeltforslag - ligegyldigt

hvem der fremsætter dem.

Det er landbrugsministeren.

I stedet for at pille ved landbrugets selveje eller gennemføre nye

indviklede specialordninger med grønne obligationer, indekslån

eller lignende skulle han få gennemført en ganske lille, men

særdeles virkningsfuld ændring i skatteloven.

Det drejer sig om de mange virksomheder, som må lukkes med underskud,

og hvor dette efter gældende regler kan fradrages i indtægten i de

næste fem år.

Det hjælper imidlertid så lidt på beskæftigelse og valuta, når

arbejdspladserne først er nedlagt.

Der er brug for, at disse fradrag i stedet kan foretages her og nu og

med det samme, så de fornødne penge straks er til stede til at

betale de terminer eller andre påtrængende udgifter, der forfalder

straks.

Fremskridtspartiet vil derfor, så snart Folketinget samles næste

gang, fremsætte lovforslag om, at folk med underskud i stedet for

at trække dem fra i de kommende fem års indtægt skal kunne vælge

at få fradraget i tidligere års indkomst (også inden for en

femårsgrænse), så de får den for meget betalte skat tilbage med

det samme.«

Nu, seks år efter, er denne pressemeddelelse desværre lige så aktuel

som dengang.

Princippet om at tilbageføre underskud blev også anvendt i lov nr.

290 af 26. juni 1975 om skattemæssig tilbageførsel af underskud

(for skatteåret 1975-76) i aktieselskaber m.v. Denne lov var

imidlertid snævert tidsbegrænset, hvorhos den ensidigt

favoriserede jurdiske personer, hvilket er særdeles uheldigt i

disses konkurrencekamp med personligt ejede virksomheder, ligesom

en umiddelbar retfærdighedsbetragtning også tilsiger ligestilling

mellem skatteyderne.

Tilbageførselsretten i nærværende forslag er teknisk udformet

således, at den overhovedet ikke vil volde vanskeligheder, hverken

for skatteydere eller for myndigheder, jf. spalte 1897-1899 i

folketingsforhandlingen 20. november 1975. Der var da heller ikke

tekniske vanskeligheder ved den omtalte 1975-ordning eller i

forbindelse med dødsbotilbageførselsreglerne, som vi nu har kendt

i en lille snes år i kildeskattelovens §§ 31 og 32 (nu

lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986). Tilløb i samme

retning findes i virksomhedsskattelov nr. 144 af 19. marts 1986

om, at underskud i et vist omfang kan modregnes i opsparet

overskud fra tidligere år.

Om tilsvarende ny lovgivning i nogle af de vigtigste udlande, som

danske virksomheder skal kunne konkurere med, henvises til de som

bilag 1 optrykte udvalgssvar af 13. november 1981 og til de som

bilag 2 gengivne uddrag af artikel fra Børsen for 5. februar 1986,

hvoraf fremgår, at EF er i gang med at gennemtvinge en 2-3 års

tilbageførelsesperiode. Men det foregår i vanligt EF snegletempo.

Derfor kan Folketinget dårligt vente herpå. Alt for mange sunde

danske virksomheder vil være brudt sammen, før EF-frugterne

høstes.

Der henvises også til, at vismandsrapporten fra maj 1981 anbefaler

»at overveje muligheden for ordninger, der gav symmetri mellem

samfundsdeltagelse i henholdsvis chancen for gevinst og risikoen

for tab ved gennemførelse af erhvervsmæssige investeringer«.

Derimod går Skattelovrådet stort set uden om problemet i sin

omfangsrige udtalelse af 9. februar 1987 om skat ved konkurs og

akkord (betænkning 1101/1987).

Såfremt der viser sig flertal for forslaget under Folketingets

behandling, vil tekniske følgelovforslag blive fremsat om

ændringer bl.a. i kildeskattelovens §§ 31 og 32 og lov om særlig

indkomstskat § 9. Her vil det bl.a. blive præciseret, at hvis den

ene indkomst (almindelig indkomst eller særlig indkomst) i samme

indkomstår skulle være positiv og den anden negativ, skal

modregning fortrinsvis ske inden for dette indkomstårs rammer.

Samtidig må lejligheden benyttes til udtrykkeligt i lovteksten at slå

fast, at hvis en senere ændring af en skatteansættelse (for 1987

eller senere år) bevirker, at denne bliver negativ (eller mere

negativ end hidtil), skal skatteyderen have adgang til uden

gebyrbetaling straks at kræve, at det negative beløb bringes i

modregning i positiv indkomst for følgende og/eller for tidligere

indkomstår.

Endvidere må det overvejes at tage fat på, hvordan ændringer af

tidligere års indkomst skal indvirke på socialindkomsten for de

pågældende år.

Derimod er det ikke tilrådeligt at opdele negative indkomster i, hvad

myndighederne måtte finde erhvervsfornuftigt, og hvad de vil kalde

uønskelig udnyttelse af underskudsoverførselsretten. Sådan noget

ville kaste skattehverdagen ud i en masse administration på

grundlag af et diffust sondringskriterium, som til syvende og

sidst ville savne enhver rimelighed og konsekvens. Gældende

underskudsoverførselsregler har da heller ikke bygget på sådanne

sondringer. Når de ikke anvendes ved fremførsel af underskud, er

der selvsagt heller ingen grund til at anvende dem ved

tilbageførsel.

Ej heller vil det være nogen lykke at begrænse carry back-reglen til

bestemte skatteydergrupper som for eksempel fysiske personer eller

folk med bestemte erhverv. Det kan overvejes - også med

hensyntagen til EF-bestræbelserne - om der er behov for særregler

for personer med begrænset skattepligt og lignende.

Teknisk er det en meget stor fordel ved forslaget, at det bygger på

underskudsoverførselsbestemmelsen, som den uafbrudt har været

praktiseret siden ligningslov nr. 339 af 19. december 1956, og som

den nu principielt uændret videreføres ved skattereformens

hovedlove af 19. marts 1986 (nr. 151 om personskat og nr. 144 om

virksomhedsskat). Det er blot overførselsperiodens længde, der

ændres på ved det foreliggende forslag, mens selve grundteknikken

er, som den har fungeret de sidste 31 år og stadig er gældende.

Nærværende forslag suppleres med Fremskridtspartiets forslag til lov

om negativ indkomstskat.

Provenumæssigt vil de to love give et øjeblikkeligt tab, men det vil

stort set blive genvundet i følgende år ved mindsket

underskudsfremførsel.

Ingen

Nr LSF 36

Forslag til Lov om tilbageførsel af underskud

Fremsat af Glistrup (FP) Dohrmann (FP) Annette Just (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 27. oktober 1987