1987 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD VÅBENTRANSPORTER

§ 1. Våben eller krigsmateriel m.v., må kun transporteres på danske

skibe, jf. sølovens § 1, og luftfartøjer, der er registreret her i

landet, hvis justitsministeren giver tilladelse dertil, jf. dog §

3, stk. 1.

Stk. 2. Loven omfatter kun våben og krigsmateriel, der er nævnt i

bilaget til loven.

Stk. 3. Loven omfatter ikke transport af våben og krigsmateriel m.v.

1) til Danmark,

2) i forbindelse med udførelse fra Danmark efter reglerne herom,

3) i forbindelse med danske militærpersoners rejser og danske

militære enheders forlægninger, eller

4) som finder sted som led i Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke transport af våben, der

medføres som personlig bagage til brug for jagt eller sport eller

som medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære

aktiviteter.

§ 1, stk. 3, nr. 1 og 2, betyder, som nævnt ovenfor under

bemærkningerne til § 1, stk. 1, at reglen om tilladelse til

transport af våben og krigsmateriel er begrænset til

våbentransporter mellem tredielande. En våbentransport anses for

at finde sted mellem tredielande, når lastningen og losningen

finder sted udenfor Danmark.

Af § 1, stk. 3, nr. 3, følger, at de våben og lignende, som danske

militærpersoner medtager på deres tjenesterejser mellem

tredielande til brug i forbindelse med tjenesten og våben m.v.,

som danske militære enheder medtager i forbindelse med

forlægninger, ikke er omfattet af godkendelsesordningen i § 1,

stk. 1. Sådanne militærpersoner vil således fortsat kunne medtage

våben og krigsmateriel m.v. uden at skulle indhente en tilladelse.

Efter § 1, stk. 3, nr. 4, er transporter af våben og krigsmateriel

m.v. som finder sted som led i Danmarks deltagelse i

NATO-samarbejdet ligeledes undtaget fra godkendelsesordningen i §

1, stk. 1. Årsagen hertil er, at der ikke er behov for særlige

kontrolforanstaltninger vedrørende disse transporter.

Transport af våben og krigsmateriel mellem NATO-lande, der ikke

finder sted som led i Danmarks medlemsskab af NATO, er ikke

omfattet af undtagelsesreglen i § 1, stk. 3, nr. 4, uanset om

transporten forestås af forsvarsmyndighederne eller andre. Sådanne

transporter er således omfattet af godkendelsesordningen i § 1,

stk. 1. På tilsvarende måde er transport af våben og krigsmateriel

mellem et NATO-land og et tredieland, der ikke finder sted som led

i Danmarks forpligtelser ifølge NATO-medlemsskabet, heller ikke

omfattet af nr. 4. Sådanne våbentransporter kræver

justitsministerens tilladelse efter § 1, stk. 1. Til § 1, stk. 4

Bestemmelsen undtager visse transporter, der ikke har nogen militær

interesse, fra loven. Det drejer sig bl.a. om transport af våben

m.v., som medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære

aktiviteter. Der tænkes f.eks. på tilfælde, hvor rifler, pistoler

og lignende indgår som en naturlig del af et skibs eller

luftfartøjs udrustning til brug for nødsituationer. Til § 2, stk.

1

Efter § 2, stk.1, kan justitsministeren i almindelighed ikke give

tilladelse til transport af våben m.v. til stater, der er

krigsførende, eller til konfliktområder.

Det betyder, at der ikke kan gives tilladelse til transport af våben

m.v. til lande, der er inddraget i krigeriske begivenheder, eller

til områder, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de

må befrygtes at udvikle sig til væbnede konflikter, herunder

borgerkrig eller væbnet undertrykkelse af befolkningsgrupper.

Det afgørende for, om en våbentransport er omfattet, er, om losningen

skal finde sted i et krigsførende land eller i et konfliktområde.

Derimod er det uden betydning, hvem lasten i den sidste ende er

bestemt til. Årsagen hertil er, at den endelige modtager ofte er

ukendt for transportøren. Hertil kommer, at lasten kan skifte ejer

under transporten.

Tilladelse kan dog undtagelsesvis gives til stater, der er

krigsførende eller til konfliktområder, hvis der foreligger

særlige omstændigheder, f.eks. tilfælde, hvor et NATO-allieret

land, der er krigsførende eller er en del af et konfliktområde,

har brug for våben m.v. til engagementer, der falder inden for

NATO-samarbejdet. Endvidere forudsætter bestemmelsen, at

tilladelse kan gives, hvis de våben eller det krigsmateriel, der

skal transporteres, ikke kan anvendes i den konfliktsituation, som

modtagerlandet befinder sig i. Til § 2, stk. 2

Efter beslutningsforslaget skal lovforslaget indeholde en

bemyndigelse til regeringen, hvorefter der kan gives

forhåndstilladelse til en bestemt ansøger med henblik på

transporter mellem nærmere angivne stater. I overensstemmelse med

hovedsigtet med loven - at hindre transporter til krigsførende

lande og konfliktområder - er § 2, stk. 2, formuleret således, at

forhåndstilladelse kan gives til transporter til bestemte stater.

Disse tilladelser gælder indtil videre, men kan dog tilbagekaldes

efter bestemmelsen i stk. 3.

Bestemmelsen har navnlig afgørende betydning for rederier som sejler

i liniefart, idet disse med en forhåndstilladelse, ikke har behov

for at søge om tilladelse til den enkelte transport. Til § 2,

stk. 3

De momenter, der indgår ved vurderingen af, hvorvidt en tilladelse

skal meddeles, kan efterfølgende ændres således, at forudsætningen

for meddelelsen af tilladelsen ikke længere foreligger.

Bestemmelsen giver derfor mulighed for til enhver tid

administrativt at tilbagekalde en tilladelse med virkning for

varer, der endnu ikke er lastet. En sådan tilbagekaldelse medfører

ikke et erstatningsansvar for det offentlige. Til § 3, stk. 1

Lovforslaget tilsigter kun at begrænse våbentransporter til stater,

der betragtes som krigsførende eller konfliktområder. Det er

således ikke nødvendigt at lade godkendelsesordningen omfatte

transport af våben og krigsmateriel til alle stater, jf. herved

besvarelsen af spørgsmål 16 i forbindelse med Folketingets

behandling af beslutningsforslaget, bilag til retsudvalgets

betænkning af 14. maj 1987. Det foreslås derfor, at

justitsministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse på forhånd at

godkende bestemte stater, hvortil der kan transporteres våben m.v.

En bekendtgørelse af denne art vil betyde en lettelse for

skibsfarten og myndighederne uden at modvirke lovens egentlige

formål. Bekendtgørelsen vil blive fastsat i samarbejde med

Udenrigsministeriet.

Bekendtgørelsen vil kunne ændres til enhver tid på baggrund af

udviklingen i de enkelte stater. En sådan ændring vil i

overensstemmelse med princippet i § 2, stk. 3, kun få virkning for

varer, der endnu ikke er lastet. Til § 3, stk. 2

I § 3, stk. 2, gives der justitsministeren bemyndigelse til at

udarbejde en liste over krigsførende stater og konfliktområder,

hvortil transport af våben og krigsmateriel m.v., på forhånd er

udelukket, jf. § 2, stk. 1. En sådan liste vil blive udarbejdet i

samarbejde med Udenrigsminsteriet.

Formålet med listen er at spare skibsfarten og myndighederne for

unødigt arbejde med forhandlinger om transporter og ansøgninger om

tilladelse i tilfælde, hvor en tilladelse på forhånd er udelukket.

Det forhold, at en stat ikke er optaget på listen, er ikke udtryk

for, at tilladelse vil blive givet, men blot, at det ikke er

besluttet, at det på forhånd skal være udelukket.

På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvilke stater

der bør blive omfattet af en sådan liste.

Dog bemærkes, at det efter anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om

visse forholdsregler mod Sydafrika, er forbudt at transportere

våben og krigsmateriel m.v. til Sydafrika. Til § 4, stk. 1 og 2

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, angiver, hvilke personer, der kan ifalde

straf for overtrædelse af § 1, stk. 1. Af § 4, stk. 2, fremgår, at

strafferettens almindelige regler om medvirken er begrænset til

kun at omfatte den personkreds, der er opregnet i bestemmelsen.

For overtrædelser, der begås med skib, vil strafansvaret først og

fremmest påhvile skibsføreren samt den, der er trådt i

skibsførerens sted. Mens skibsføreren efter de gældende regler har

ansvaret for, hvilken last der er med skibet, gælder der ikke

noget tilsvarende for chefen for et luftfartøj, og der er ikke i

øvrigt fastsat almindelige regler for, hvem der er ansvarlig for

lasten. Hvem der er ansvarlig, afhænger af en vurdering i det

enkelte tilfælde. § 4, stk. 1, fastsætter derfor, at strafansvar

for overtrædelse, der begås med et luftfartøj, påhviler den, som

er ansvarlig for, hvilken last luftfartøjet medfører. Også ejeren

eller brugeren af et skib eller et luftfartøj omfattet af § 1,

stk. 1, eller den, der handler på disse personers vegne, vil kunne

ifalde strafansvar efter § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, såfremt de

pågældende har medvirket til overtrædelsen. En ejer af et dansk

skib eller luftfartøj, der udlejer skibet eller luftfartøjet, vil

således kunne ifalde strafansvar efter § 4, stk. 2, hvis

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Brugeransvaret efter § 4, stk.

2, udelukker ikke, at ejeren samtidig ifalder strafansvar, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Da danske skibe og luftfartøjer hører under dansk

jurisdiktionskompetence, jf. straffelovens § 6 vil overtrædelser

af § 1, stk. 1, henhøre under dansk straffemyndighed, uanset at

våbentransporten er foregået uden for Danmark. Til § 4, stk. 3.

Bestemmelsen betyder, at der ikke er en almindelig pligt til at

undersøge lasten for at undgå strafansvar.

I ganske særlige tilfælde, hvor forholdene giver anledning til

mistanke om, at transporten - trods transportdokumenternes indhold

- vedrører våben eller krigsmateriel, vil overtrædelsen kunne

straffes, selv om lasten ikke undersøges. Til § 5, stk. 1

Efter den foreslåede bestemmelse vil justitsministeren have adgang

til at fastsætte gebyr for tilladelse efter loven med henblik på

at få administrationsudgiften dækket. For stående tilladelser

efter § 2, stk. 2, kan der endvidere afkræves en årlig afgift.

Til § 5, stk. 2

Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler om indgivelse af ansøgning om transporttilladelse, jf. § 1,

stk. 1. Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes regler om de

oplysninger, rederne og andre skal give, og den dokumentation, der

skal indhentes. Til § 6, stk. 1

Loven foreslås sat i kraft den 1. april 1988. Til § 6, stk. 2

Overgangsbestemmelsen angiver, at det ikke vil være nødvendigt at

indhente justitsministeren forudgående tilladelse i de tilfælde,

hvor en transport udføres efter lovens ikrafttræden, blot

transporten sker i henhold til en bindende kontrakt indgået før

lovens ikrafttræden. Lovforslaget vil således ikke gribe ind i

aftaler indgået før lovens ikrafttræden. Overgangsbestemmelsen

giver således mulighed for, at redere og andre uden at blive

berørt af loven kan afvikle kontrakter indgået før lovens

ikrafttræden.

§ 2. Tilladelse efter § 1, stk. 1, kan ikke gives til transport af

våben eller krigsmateriel m.v. til stater, der er krigsførende

eller til konfliktområder, medmindre der foreligger ganske særlige

omstændigheder.

Stk. 2. Tilladelse kan gives til bestemte angivne transporter eller

som en forhåndstilladelse, der gælder indtil videre, til

transporter til bestemte stater.

Stk. 3. Tilladelser kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes med

virkning for varer, der endnu ikke er lastet.

§ 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at transport af våben

og krigsmateriel m.v. kan finde sted til nærmere angivne stater

uden tilladelse.

Stk. 2. Justitsministeren kan bekendtgøre en liste, der angiver

stater, hvortil der ikke gives tilladelse til transport af våben

og krigsmateriel m.v.

§ 4. For overtrædelse af § 1 straffes skibsføreren og den, der er

trådt i skibsførerens sted med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1

år. For overtrædelser, der finder sted med et luftfartøj, straffes

på tilsvarende måde, den der er ansvarlig for, hvilken last

luftfartøjet medfører.

Stk. 2. Med samme straf anses den, der medvirker til handlingen, hvis

den pågældende er ejer eller bruger af skibet eller luftfartøjet

eller handler på ejeren eller brugerens vegne.

Stk. 3. Overtrædelser, der begås af uagtsomhed straffes kun,

1) hvis lastens indhold fremgik af transportdokumenterne, eller

2) hvis lasten på grund af ganske særlige omstændigheder burde have

været undersøgt.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,

anpartsselskab, partrederi, kommanditselskab eller lignende kan

der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyrer og årlige

afgifter for tilladelser efter loven.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for

ansøgning om transporttilladelse.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på transporter, der finder sted

ifølge en bindende aftale, der er indgået før lovens ikrafttræden.

Bilag

Liste over våben og krigsmateriel

1. Håndskydevåben og automatiske våben omfattende

a. Maskingeværer, geværer, maskinpistoler, pistoler og revolvere.

Undtaget er dog våben til jagtmæssige eller sportsmæssige formål samt

antikke våben.

b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil f.eks. løb,

tromler, låsemekanismer, magasiner o.l.

2. Storkalibrede våben og afskydningsapparater omfattende

a. Kanoner, maskinkanoner, haubitsere, morterer, granat- og

raketafskydningsapparater, militære flammekastere og rekylsvage

kanoner.

b. Militære affyringsapparater til røg, gas og pyroteknik.

c. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil, f.eks. løb,

tromler, låsemekanismer, fremdrivningsaggregater,

afskydningsanordninger, magasiner o.l.

3. Ammunition og ammunitionsdele omfattende

a. Granater, ladninger, patronammunition, geværgranater til de under

pkt. 1. og 2. nævnte våben.

Undtaget er dog patronammunition med projektiler bestående af massiv

kappe og blød kerne, såfremt projektilet ikke indeholder emner,

specielt lysspor-, brand- eller sprængsats, og såfremt

patronammunition af samme kaliber anvendes til jagtmæssige eller

sportsmæssige formål.

b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil f.eks. brandrør,

granatlegemer, hylstre, fængrør, satser o.l.

4. Bomber, torpedoer, miner, og styrede eller ikke-styrede raketter

omfattende

a. Bomber, torpedoer, granater, røgkanistre, miner, styrede eller

ikke-styrede raketter, dybvandsbomber, brandsatse og pyrotekniske

lyssignaler til militær brug.

b. Apparater og indretninger specielt konstrueret til håndtering,

styring, aktivering, affyring, udlægning, strygning, udskydning,

detonering eller søgning af de under pkt. 4. a. nævnte

ammunitionstyper.

c. Brandfremkaldende stof og halvfabrikata til brug i bomber,

projektiler, flammekastere eller andet krigsmateriel.

d. Specielt konstruerede komponenter og dele til de under pkt. 4. a.

og b. nævnte ammunitionstyper og udstyr.

5. Sigteapparater, ildkontroludstyr og afstandsmålere omfattende

a. Udstyr til ildkontrol og kanonretning.

b. Sigteapparater, periskoper, afstands-, positions- og

højdebestemmelsesinstrumenter specielt konstrueret til militære

formål.

c. Udstyr til missilsporing og missilstyring.

d. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør hertil.

6. Køretøjer til militært formål omfattende

a. Hjul-og bæltedrevne køretøjer specielt konstruerede til militære

formål.

b. Civile køretøjer, der er specielt ombyggede til militære formål.

c. Traktorer, påhængsvogne, transportører mv. specielt konstruerede

til militære formål.

d. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil.

7. Toksikologiske og kemiske stoffer omfattende

a. Biologiske, kemiske og radioaktive stoffer, som er egnede til i

krig at forårsage skader på mennesker eller dyr, eller beskadige

afgrøder.

b. Udstyr specielt konstrueret til spredning af de i pkt. 7. a.

nævnte stoffer.

c. Udstyr specielt konstrueret til forsvar mod samt opdagelse og

identifikation af de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.

d. Halvfabrikata og andre produkter, der kan anvendes til

fremstilling af de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.

8. Militære sprængstoffer m.m. omfattende

a. Højeksplosive sprængstoffer til anvendelse som primære eller

sekundære ladninger til militære formål. Ladninger i

sprænghoveder, sprængningsladninger eller til anden militær

anvendelse.

b. Militære drivmidler som faste, flydende eller luftformige stoffer

eller blandinger af stoffer og som anvendes til fremdrivning af

projektiler, missiler eller andet militært materiel eller

ammunition.

c. Militære pyrotekniske stoffer til frembringelse af bestemte

forsinkelser, varme, støj, røg, synligt lys eller infrarød

stråling.

9. Marinefartøjer og specielt udstyr til søkrig omfattende

a. Fartøjer beregnet for angreb eller forsvar samt skrog eller dele

til skrog for sådanne fartøjer.

b. Specielt konstruerede komponenter, tilbehør og ekstraudstyr til de

under pkt. 9. a. nævnte fartøjer.

c. Specielt konstrueret udstyr og komponenter til værn mod eller

opdagelse af undervandsbåde, miner, torpedoer m.m.

10. Fly og helikoptere, med eller uden pilot, flymotorer samt udstyr

til fly og helikoptere, beslægtet udstyr og komponenter, specielt

konstrueret til militære formål omfattende

a. Fly og helikoptere specielt konstrueret til militære formål samt

motorer og andre komponenter og dele hertil.

b. Specielt konstruerede komponenter til ombygninger af civile fly

til militære formål.

c. Luftbåret udstyr m.m. til specielt militært formål og til

anvendelse i eller i forbindelse med de i pkt. 10. a. og b. nævnte

fly og helikoptere, herunder interface udstyr til fly-elektronik

(avionic).

11. Elektronisk og elektro-optisk udstyr specielt konstrueret til

militære formål omfattende

a. Udstyr til elektronisk krigsførelse.

b. Elektro-optiske sensorer og billedudstyr.

c. Laserudstyr.

d. Infrarødt og termisk billedudstyr.

e. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør til det under pkt.

11. a. til d. nævnte udstyr.

12. Kernevåben omfattende

a. Våben af enhver art, som indeholder kernebrændsel eller

radioaktive isotoper eller specielt er bestemt til at rumme eller

anvende sådanne, og som kan fremkalde masseødelæggelser,

masseskader eller masseforgiftninger.

b. Dele, anordninger, komponenter eller substanser, specielt

konstrueret til eller væsentlige for de under pkt. 13. a. nævnte

våben.

13. Maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler,

der alene anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af

ovennævnte materiel og udstyr.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Ved folketingsbeslutning af 19. maj 1987 (B 80, blad nr. 915) blev

regeringen pålagt at fremsætte forslag til lov om forbud mod

våbentransporter. Forslaget til folketingsbeslutning er fremsat

den 13. januar 1987 (B 80, blad nr. 412). 1. behandlingen af

forslaget er gengivet i Folketingstidende 1986/87, sp. 7809 ff.

Retsudvalget afgav betænkning over forslaget den 14. maj 1987 (B

80, blad 911). 2. behandlingen er gengivet a.st., sp. 11873 ff.

Under forhandlingerne blev der peget på principperne i den tyske

lovgivning. Efter den tyske lov om kontrol med krigsvåben af 20.

april 1961 med senere ændringer kræves Forbundsregeringens

tilladelse, såfremt der uden for Forbundsrepublikken skal

transporteres våben på et tysk skib eller fly. Det fremgår af

samme lov, at tilladelse ikke vil blive givet i de tilfælde, hvor

der er fare for, at våbnene skal anvendes i en angrebskrig.

2. Lovforslaget, der er udarbejdet i overensstemmelse med

folketingsbeslutningen, har til formål at indføre en

godkendelsesordning for transport af våben og krigsmateriel mellem

tredielande på danske skibe og luftfartøjer registreret i Danmark.

Justitsministerens tilladelse skal således i almindelighed

indhentes før en sådan transport mellem tredielande kan finde

sted. Lovforslaget indfører samtidigt et forbud mod våbentransport

på danske skibe og luftfartøjer til stater, der betragtes som

krigsførende eller til konfliktområder, idet justitsministeren i

almindelighed ikke vil kunne give tilladelse til sådanne

transporter.

3. Efter den danske lovgivning har det hidtil være tilladt at

transportere våben og krigsmateriel mellem tredielande, uanset om

tredielandet er krigsførende eller udgør en del af et

konfliktområde. Undtaget herfra er dog anordning nr. 40 af 3.

februar 1978 om forbud mod bl.a. transport af våben m.v. til

Sydafrika. Lovgivningen indeholder derimod begrænsninger i

adgangen til at eksportere våben og krigsmateriel fra Danmark.

Efter § 6 i den gældende våbenlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529

af 11. december 1985 er det således forbudt uden

justitsministerens tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Danmark

at eksportere våben m.v. Bestemmelsen er hidtil blevet

administreret således, at der nægtes eksporttilladelse til stater,

der er inddraget i krig, eller til områder, hvor forholdene er så

urolige eller ustabile, at de må befrygtes at kunne udvikle sig

til væbnede konflikter.

4. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos

Forsvarsministeriet, Industriministeriet, Statsministeriet,

Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Grønlandsdepartementet,

Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Hjemmestyre, Danmarks

Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for

mindre skibe, Dansk Styrmandsforening, Metal-Søfart, Sømændenes

Forbund, Danmarks Skibsførerforening, Dansk Skipperforening af

1942, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af

1917, Sø-Restaurationsforeningen og Danske pilotorganisationers

Samråd.

5. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt

merarbejde i Justitsministeriet. Endvidere vil loven betyde et

merarbejde i Udenrigsministeriet og i Forsvarsministeriet, idet

disse ministerier vil blive inddraget i sagsbehandlingen. Der

foreligger ikke et statistisk materiale, der gør det muligt at

foretage en mere præcis vurdering af merarbejdets omfang. For

Justitsministeriets vedkommende kan det imidlertid skønsmæssigt

anslås, at merarbejdet vil nødvendiggøre oprettelse af 1-2 årsværk

(ø). Merudgiften til løn, kontorhold m.v. andrager ca. 0,5-1,0

mill. kr. årligt, der vil blive modsvaret af en tilsvarende

nedskrivning af Justitsministeriets lovreserve på finansloven.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har oplyst, at det

forventede merarbejde for disse ministeriers vedkommende anslås at

svare til ca. et halvt årsværk pr. ministerium. Merudgiften i

medfør heraf vil andrage ca. 0,2 mill. kr. for hvert ministerium.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre administrative

konsekvenser af betydning for det offentlige. Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1

Omfattet af forbudet i § 1, stk. 1, er som udgangspunkt enhver

transport med danske skibe og luftfartøjer af våben og

krigsmateriel opført i bilaget til loven. Forbudet omfatter dog

kun våbentransporter mellem tredielande, jf. herved § 1, stk. 3,

nr. 1 og 2. Efter § 1, stk. 3, nr. 2, kræves der ikke tilladelse,

hvis et skib eller luftfartøj skal transportere våben eller

krigsmateriel ud af Danmark. Årsagen hertil er, at selve eksporten

vil være omfattet af våbenlovens regler om eksport af våben og

krigsmateriel, hvorefter det er overflødigt at fastsætte regler om

tilladelse til transporten.

Efter § 1, stk. 3, nr. 1, kræves der heller ikke tilladelse til

transporter af våben eller krigsmateriel til Danmark. Årsagen

hertil er, at selve importen enten kræver tilladelse efter

våbenlovens § 1 eller også vedrører genstande, der frit kan

importeres. I begge tilfælde forekommer regler om tilladelse til

transport overflødig. Hertil kommer, at formålet med loven ikke er

at forhindre, at der transporteres våben m.v. til Danmark.

Det forhold, at et skib med våben eller krigsmateriel gennemsejler

dansk søterritorium eller bunker i dansk havn, dvs. indtager olie

m.v., betyder ikke, at våbene m.v. eksporteres fra Danmark.

Transporten er således omfattet af loven, selv om den nævnte

gennemsejling eller bunkring finder sted.

Det er alene danske skibe og luftfartøjer, der er omfattet af

bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 1. Hvilke skibe der er

danske, fremgår af sølovens regler. Det følger bl.a. heraf, at

også skibe hjemmehørende i Grønland og på Færøerne er omfattet af

lovens regler.

Luftfartøjer, der er registreret i Luftfartsvæsenets

nationalitetsregister og således har dansk nationalitet, jf.

luftfartslovens § 17, stk. 1, er omfattet af forbudet i § 1, stk.

1.

Luftfartøjer hjemmehørende i Grønland og på Færøerne er registreret i

luftfartsregistret og således også omfattet af forbudet i § 1,

stk. 1.

Bestemmelsen finder anvendelse på alle danske skibe og luftfartøjer,

uanset hvem skibet sejler for eller luftfartøjet transporterer

for.

Våbentransporter, som udføres på et udenlandsk skib eller luftfartøj,

falder uden for bestemmelsen, uanset for hvem transporten finder

sted. Det gælder også, hvor en dansk reder lejer et udenlandsk

skib, eller et luftfartsselskab lejer et udenlandsk luftfartøj.

Forslaget er på dette punkt i overensstemmelse med den tyske lov,

jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets

Retsudvalg i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget

(Retsudvalget, B 80, bilag 14).

Ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til en

våbentransport, vil der indgå lignende momenter, som ved

vurderingen af en ansøgning om våbeneksport efter reglerne i

våbenloven. Det betyder, at der i første række lægges vægt på

situationen i det land eller det område, hvor losningen skal finde

sted. Endvidere lægges der vægt på karakteren af de våben eller

det krigsmateriel m.v., som ansøgningen vedrører.

Vurderingen af disse spørgsmål vil på samme måde som ved behandlingen

af sager om tilladelse til eksport af våben og krigsmateriel,

blive foretaget i samarbejde med Udenrigsministeriet. Til § 1,

stk. 2

Loven omfatter kun de våben og den form for krigsmateriel, der

udtrykkeligt er opregnet i bilaget til loven. Genstande, der ikke

er nævnt i bilaget, falder uden for loven. Ved udarbejdelsen af

listen, der er sket i samarbejde med Forsvarsministeriet, er der i

overensstemmelse med folketingsbeslutningen taget udgangspunkt i

den tyske lov med tilhørende krigsvåbenliste. Dog er reservedele

specielt konstruerede til brug i våben, samt materiel, der alene

anvendes til fremstilling og vedligeholdelse af våben, også

omfattet. Til § 1, stk. 3

Ingen

Nr LSF 21

Forslag til Lov om forbud mod våbentransporter

Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)

den 7. oktober 1987