1987 LSF 21 FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD VÅBENTRANSPORTER
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Våben eller krigsmateriel m.v., må kun transporteres på danske
skibe, jf. sølovens § 1, og luftfartøjer, der er registreret her i
landet, hvis justitsministeren giver tilladelse dertil, jf. dog §
3, stk. 1.
Stk. 2. Loven omfatter kun våben og krigsmateriel, der er nævnt i
bilaget til loven.
Stk. 3. Loven omfatter ikke transport af våben og krigsmateriel m.v.
1) til Danmark,
2) i forbindelse med udførelse fra Danmark efter reglerne herom,
3) i forbindelse med danske militærpersoners rejser og danske
militære enheders forlægninger, eller
4) som finder sted som led i Danmarks deltagelse i NATO-samarbejdet.
Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke transport af våben, der
medføres som personlig bagage til brug for jagt eller sport eller
som medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære
aktiviteter.
§ 1, stk. 3, nr. 1 og 2, betyder, som nævnt ovenfor under
bemærkningerne til § 1, stk. 1, at reglen om tilladelse til
transport af våben og krigsmateriel er begrænset til
våbentransporter mellem tredielande. En våbentransport anses for
at finde sted mellem tredielande, når lastningen og losningen
finder sted udenfor Danmark.
Af § 1, stk. 3, nr. 3, følger, at de våben og lignende, som danske
militærpersoner medtager på deres tjenesterejser mellem
tredielande til brug i forbindelse med tjenesten og våben m.v.,
som danske militære enheder medtager i forbindelse med
forlægninger, ikke er omfattet af godkendelsesordningen i § 1,
stk. 1. Sådanne militærpersoner vil således fortsat kunne medtage
våben og krigsmateriel m.v. uden at skulle indhente en tilladelse.
Efter § 1, stk. 3, nr. 4, er transporter af våben og krigsmateriel
m.v. som finder sted som led i Danmarks deltagelse i
NATO-samarbejdet ligeledes undtaget fra godkendelsesordningen i §
1, stk. 1. Årsagen hertil er, at der ikke er behov for særlige
kontrolforanstaltninger vedrørende disse transporter.
Transport af våben og krigsmateriel mellem NATO-lande, der ikke
finder sted som led i Danmarks medlemsskab af NATO, er ikke
omfattet af undtagelsesreglen i § 1, stk. 3, nr. 4, uanset om
transporten forestås af forsvarsmyndighederne eller andre. Sådanne
transporter er således omfattet af godkendelsesordningen i § 1,
stk. 1. På tilsvarende måde er transport af våben og krigsmateriel
mellem et NATO-land og et tredieland, der ikke finder sted som led
i Danmarks forpligtelser ifølge NATO-medlemsskabet, heller ikke
omfattet af nr. 4. Sådanne våbentransporter kræver
justitsministerens tilladelse efter § 1, stk. 1. Til § 1, stk. 4
Bestemmelsen undtager visse transporter, der ikke har nogen militær
interesse, fra loven. Det drejer sig bl.a. om transport af våben
m.v., som medføres til forsvarsbrug uden forbindelse med militære
aktiviteter. Der tænkes f.eks. på tilfælde, hvor rifler, pistoler
og lignende indgår som en naturlig del af et skibs eller
luftfartøjs udrustning til brug for nødsituationer. Til § 2, stk.
1
Efter § 2, stk.1, kan justitsministeren i almindelighed ikke give
tilladelse til transport af våben m.v. til stater, der er
krigsførende, eller til konfliktområder.
Det betyder, at der ikke kan gives tilladelse til transport af våben
m.v. til lande, der er inddraget i krigeriske begivenheder, eller
til områder, hvor forholdene er så urolige eller ustabile, at de
må befrygtes at udvikle sig til væbnede konflikter, herunder
borgerkrig eller væbnet undertrykkelse af befolkningsgrupper.
Det afgørende for, om en våbentransport er omfattet, er, om losningen
skal finde sted i et krigsførende land eller i et konfliktområde.
Derimod er det uden betydning, hvem lasten i den sidste ende er
bestemt til. Årsagen hertil er, at den endelige modtager ofte er
ukendt for transportøren. Hertil kommer, at lasten kan skifte ejer
under transporten.
Tilladelse kan dog undtagelsesvis gives til stater, der er
krigsførende eller til konfliktområder, hvis der foreligger
særlige omstændigheder, f.eks. tilfælde, hvor et NATO-allieret
land, der er krigsførende eller er en del af et konfliktområde,
har brug for våben m.v. til engagementer, der falder inden for
NATO-samarbejdet. Endvidere forudsætter bestemmelsen, at
tilladelse kan gives, hvis de våben eller det krigsmateriel, der
skal transporteres, ikke kan anvendes i den konfliktsituation, som
modtagerlandet befinder sig i. Til § 2, stk. 2
Efter beslutningsforslaget skal lovforslaget indeholde en
bemyndigelse til regeringen, hvorefter der kan gives
forhåndstilladelse til en bestemt ansøger med henblik på
transporter mellem nærmere angivne stater. I overensstemmelse med
hovedsigtet med loven - at hindre transporter til krigsførende
lande og konfliktområder - er § 2, stk. 2, formuleret således, at
forhåndstilladelse kan gives til transporter til bestemte stater.
Disse tilladelser gælder indtil videre, men kan dog tilbagekaldes
efter bestemmelsen i stk. 3.
Bestemmelsen har navnlig afgørende betydning for rederier som sejler
i liniefart, idet disse med en forhåndstilladelse, ikke har behov
for at søge om tilladelse til den enkelte transport. Til § 2,
stk. 3
De momenter, der indgår ved vurderingen af, hvorvidt en tilladelse
skal meddeles, kan efterfølgende ændres således, at forudsætningen
for meddelelsen af tilladelsen ikke længere foreligger.
Bestemmelsen giver derfor mulighed for til enhver tid
administrativt at tilbagekalde en tilladelse med virkning for
varer, der endnu ikke er lastet. En sådan tilbagekaldelse medfører
ikke et erstatningsansvar for det offentlige. Til § 3, stk. 1
Lovforslaget tilsigter kun at begrænse våbentransporter til stater,
der betragtes som krigsførende eller konfliktområder. Det er
således ikke nødvendigt at lade godkendelsesordningen omfatte
transport af våben og krigsmateriel til alle stater, jf. herved
besvarelsen af spørgsmål 16 i forbindelse med Folketingets
behandling af beslutningsforslaget, bilag til retsudvalgets
betænkning af 14. maj 1987. Det foreslås derfor, at
justitsministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse på forhånd at
godkende bestemte stater, hvortil der kan transporteres våben m.v.
En bekendtgørelse af denne art vil betyde en lettelse for
skibsfarten og myndighederne uden at modvirke lovens egentlige
formål. Bekendtgørelsen vil blive fastsat i samarbejde med
Udenrigsministeriet.
Bekendtgørelsen vil kunne ændres til enhver tid på baggrund af
udviklingen i de enkelte stater. En sådan ændring vil i
overensstemmelse med princippet i § 2, stk. 3, kun få virkning for
varer, der endnu ikke er lastet. Til § 3, stk. 2
I § 3, stk. 2, gives der justitsministeren bemyndigelse til at
udarbejde en liste over krigsførende stater og konfliktområder,
hvortil transport af våben og krigsmateriel m.v., på forhånd er
udelukket, jf. § 2, stk. 1. En sådan liste vil blive udarbejdet i
samarbejde med Udenrigsminsteriet.
Formålet med listen er at spare skibsfarten og myndighederne for
unødigt arbejde med forhandlinger om transporter og ansøgninger om
tilladelse i tilfælde, hvor en tilladelse på forhånd er udelukket.
Det forhold, at en stat ikke er optaget på listen, er ikke udtryk
for, at tilladelse vil blive givet, men blot, at det ikke er
besluttet, at det på forhånd skal være udelukket.
På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvilke stater
der bør blive omfattet af en sådan liste.
Dog bemærkes, at det efter anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om
visse forholdsregler mod Sydafrika, er forbudt at transportere
våben og krigsmateriel m.v. til Sydafrika. Til § 4, stk. 1 og 2
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, angiver, hvilke personer, der kan ifalde
straf for overtrædelse af § 1, stk. 1. Af § 4, stk. 2, fremgår, at
strafferettens almindelige regler om medvirken er begrænset til
kun at omfatte den personkreds, der er opregnet i bestemmelsen.
For overtrædelser, der begås med skib, vil strafansvaret først og
fremmest påhvile skibsføreren samt den, der er trådt i
skibsførerens sted. Mens skibsføreren efter de gældende regler har
ansvaret for, hvilken last der er med skibet, gælder der ikke
noget tilsvarende for chefen for et luftfartøj, og der er ikke i
øvrigt fastsat almindelige regler for, hvem der er ansvarlig for
lasten. Hvem der er ansvarlig, afhænger af en vurdering i det
enkelte tilfælde. § 4, stk. 1, fastsætter derfor, at strafansvar
for overtrædelse, der begås med et luftfartøj, påhviler den, som
er ansvarlig for, hvilken last luftfartøjet medfører. Også ejeren
eller brugeren af et skib eller et luftfartøj omfattet af § 1,
stk. 1, eller den, der handler på disse personers vegne, vil kunne
ifalde strafansvar efter § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, såfremt de
pågældende har medvirket til overtrædelsen. En ejer af et dansk
skib eller luftfartøj, der udlejer skibet eller luftfartøjet, vil
således kunne ifalde strafansvar efter § 4, stk. 2, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Brugeransvaret efter § 4, stk.
2, udelukker ikke, at ejeren samtidig ifalder strafansvar, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Da danske skibe og luftfartøjer hører under dansk
jurisdiktionskompetence, jf. straffelovens § 6 vil overtrædelser
af § 1, stk. 1, henhøre under dansk straffemyndighed, uanset at
våbentransporten er foregået uden for Danmark. Til § 4, stk. 3.
Bestemmelsen betyder, at der ikke er en almindelig pligt til at
undersøge lasten for at undgå strafansvar.
I ganske særlige tilfælde, hvor forholdene giver anledning til
mistanke om, at transporten - trods transportdokumenternes indhold
- vedrører våben eller krigsmateriel, vil overtrædelsen kunne
straffes, selv om lasten ikke undersøges. Til § 5, stk. 1
Efter den foreslåede bestemmelse vil justitsministeren have adgang
til at fastsætte gebyr for tilladelse efter loven med henblik på
at få administrationsudgiften dækket. For stående tilladelser
efter § 2, stk. 2, kan der endvidere afkræves en årlig afgift.
Til § 5, stk. 2
Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om indgivelse af ansøgning om transporttilladelse, jf. § 1,
stk. 1. Efter bestemmelsen kan der f.eks. fastsættes regler om de
oplysninger, rederne og andre skal give, og den dokumentation, der
skal indhentes. Til § 6, stk. 1
Loven foreslås sat i kraft den 1. april 1988. Til § 6, stk. 2
Overgangsbestemmelsen angiver, at det ikke vil være nødvendigt at
indhente justitsministeren forudgående tilladelse i de tilfælde,
hvor en transport udføres efter lovens ikrafttræden, blot
transporten sker i henhold til en bindende kontrakt indgået før
lovens ikrafttræden. Lovforslaget vil således ikke gribe ind i
aftaler indgået før lovens ikrafttræden. Overgangsbestemmelsen
giver således mulighed for, at redere og andre uden at blive
berørt af loven kan afvikle kontrakter indgået før lovens
ikrafttræden.
§ 2. Tilladelse efter § 1, stk. 1, kan ikke gives til transport af
våben eller krigsmateriel m.v. til stater, der er krigsførende
eller til konfliktområder, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder.
Stk. 2. Tilladelse kan gives til bestemte angivne transporter eller
som en forhåndstilladelse, der gælder indtil videre, til
transporter til bestemte stater.
Stk. 3. Tilladelser kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes med
virkning for varer, der endnu ikke er lastet.
§ 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at transport af våben
og krigsmateriel m.v. kan finde sted til nærmere angivne stater
uden tilladelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan bekendtgøre en liste, der angiver
stater, hvortil der ikke gives tilladelse til transport af våben
og krigsmateriel m.v.
§ 4. For overtrædelse af § 1 straffes skibsføreren og den, der er
trådt i skibsførerens sted med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1
år. For overtrædelser, der finder sted med et luftfartøj, straffes
på tilsvarende måde, den der er ansvarlig for, hvilken last
luftfartøjet medfører.
Stk. 2. Med samme straf anses den, der medvirker til handlingen, hvis
den pågældende er ejer eller bruger af skibet eller luftfartøjet
eller handler på ejeren eller brugerens vegne.
Stk. 3. Overtrædelser, der begås af uagtsomhed straffes kun,
1) hvis lastens indhold fremgik af transportdokumenterne, eller
2) hvis lasten på grund af ganske særlige omstændigheder burde have
været undersøgt.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab,
anpartsselskab, partrederi, kommanditselskab eller lignende kan
der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyrer og årlige
afgifter for tilladelser efter loven.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om form og indhold for
ansøgning om transporttilladelse.
§ 6. Loven træder i kraft den 1. april 1988.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på transporter, der finder sted
ifølge en bindende aftale, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Bilag
Liste over våben og krigsmateriel
1. Håndskydevåben og automatiske våben omfattende
a. Maskingeværer, geværer, maskinpistoler, pistoler og revolvere.
Undtaget er dog våben til jagtmæssige eller sportsmæssige formål samt
antikke våben.
b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil f.eks. løb,
tromler, låsemekanismer, magasiner o.l.
2. Storkalibrede våben og afskydningsapparater omfattende
a. Kanoner, maskinkanoner, haubitsere, morterer, granat- og
raketafskydningsapparater, militære flammekastere og rekylsvage
kanoner.
b. Militære affyringsapparater til røg, gas og pyroteknik.
c. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil, f.eks. løb,
tromler, låsemekanismer, fremdrivningsaggregater,
afskydningsanordninger, magasiner o.l.
3. Ammunition og ammunitionsdele omfattende
a. Granater, ladninger, patronammunition, geværgranater til de under
pkt. 1. og 2. nævnte våben.
Undtaget er dog patronammunition med projektiler bestående af massiv
kappe og blød kerne, såfremt projektilet ikke indeholder emner,
specielt lysspor-, brand- eller sprængsats, og såfremt
patronammunition af samme kaliber anvendes til jagtmæssige eller
sportsmæssige formål.
b. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil f.eks. brandrør,
granatlegemer, hylstre, fængrør, satser o.l.
4. Bomber, torpedoer, miner, og styrede eller ikke-styrede raketter
omfattende
a. Bomber, torpedoer, granater, røgkanistre, miner, styrede eller
ikke-styrede raketter, dybvandsbomber, brandsatse og pyrotekniske
lyssignaler til militær brug.
b. Apparater og indretninger specielt konstrueret til håndtering,
styring, aktivering, affyring, udlægning, strygning, udskydning,
detonering eller søgning af de under pkt. 4. a. nævnte
ammunitionstyper.
c. Brandfremkaldende stof og halvfabrikata til brug i bomber,
projektiler, flammekastere eller andet krigsmateriel.
d. Specielt konstruerede komponenter og dele til de under pkt. 4. a.
og b. nævnte ammunitionstyper og udstyr.
5. Sigteapparater, ildkontroludstyr og afstandsmålere omfattende
a. Udstyr til ildkontrol og kanonretning.
b. Sigteapparater, periskoper, afstands-, positions- og
højdebestemmelsesinstrumenter specielt konstrueret til militære
formål.
c. Udstyr til missilsporing og missilstyring.
d. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør hertil.
6. Køretøjer til militært formål omfattende
a. Hjul-og bæltedrevne køretøjer specielt konstruerede til militære
formål.
b. Civile køretøjer, der er specielt ombyggede til militære formål.
c. Traktorer, påhængsvogne, transportører mv. specielt konstruerede
til militære formål.
d. Specielt konstruerede komponenter og dele hertil.
7. Toksikologiske og kemiske stoffer omfattende
a. Biologiske, kemiske og radioaktive stoffer, som er egnede til i
krig at forårsage skader på mennesker eller dyr, eller beskadige
afgrøder.
b. Udstyr specielt konstrueret til spredning af de i pkt. 7. a.
nævnte stoffer.
c. Udstyr specielt konstrueret til forsvar mod samt opdagelse og
identifikation af de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.
d. Halvfabrikata og andre produkter, der kan anvendes til
fremstilling af de under pkt. 7. a. nævnte stoffer.
8. Militære sprængstoffer m.m. omfattende
a. Højeksplosive sprængstoffer til anvendelse som primære eller
sekundære ladninger til militære formål. Ladninger i
sprænghoveder, sprængningsladninger eller til anden militær
anvendelse.
b. Militære drivmidler som faste, flydende eller luftformige stoffer
eller blandinger af stoffer og som anvendes til fremdrivning af
projektiler, missiler eller andet militært materiel eller
ammunition.
c. Militære pyrotekniske stoffer til frembringelse af bestemte
forsinkelser, varme, støj, røg, synligt lys eller infrarød
stråling.
9. Marinefartøjer og specielt udstyr til søkrig omfattende
a. Fartøjer beregnet for angreb eller forsvar samt skrog eller dele
til skrog for sådanne fartøjer.
b. Specielt konstruerede komponenter, tilbehør og ekstraudstyr til de
under pkt. 9. a. nævnte fartøjer.
c. Specielt konstrueret udstyr og komponenter til værn mod eller
opdagelse af undervandsbåde, miner, torpedoer m.m.
10. Fly og helikoptere, med eller uden pilot, flymotorer samt udstyr
til fly og helikoptere, beslægtet udstyr og komponenter, specielt
konstrueret til militære formål omfattende
a. Fly og helikoptere specielt konstrueret til militære formål samt
motorer og andre komponenter og dele hertil.
b. Specielt konstruerede komponenter til ombygninger af civile fly
til militære formål.
c. Luftbåret udstyr m.m. til specielt militært formål og til
anvendelse i eller i forbindelse med de i pkt. 10. a. og b. nævnte
fly og helikoptere, herunder interface udstyr til fly-elektronik
(avionic).
11. Elektronisk og elektro-optisk udstyr specielt konstrueret til
militære formål omfattende
a. Udstyr til elektronisk krigsførelse.
b. Elektro-optiske sensorer og billedudstyr.
c. Laserudstyr.
d. Infrarødt og termisk billedudstyr.
e. Specielt konstruerede komponenter og tilbehør til det under pkt.
11. a. til d. nævnte udstyr.
12. Kernevåben omfattende
a. Våben af enhver art, som indeholder kernebrændsel eller
radioaktive isotoper eller specielt er bestemt til at rumme eller
anvende sådanne, og som kan fremkalde masseødelæggelser,
masseskader eller masseforgiftninger.
b. Dele, anordninger, komponenter eller substanser, specielt
konstrueret til eller væsentlige for de under pkt. 13. a. nævnte
våben.
13. Maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler,
der alene anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af
ovennævnte materiel og udstyr.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Ved folketingsbeslutning af 19. maj 1987 (B 80, blad nr. 915) blev
regeringen pålagt at fremsætte forslag til lov om forbud mod
våbentransporter. Forslaget til folketingsbeslutning er fremsat
den 13. januar 1987 (B 80, blad nr. 412). 1. behandlingen af
forslaget er gengivet i Folketingstidende 1986/87, sp. 7809 ff.
Retsudvalget afgav betænkning over forslaget den 14. maj 1987 (B
80, blad 911). 2. behandlingen er gengivet a.st., sp. 11873 ff.
Under forhandlingerne blev der peget på principperne i den tyske
lovgivning. Efter den tyske lov om kontrol med krigsvåben af 20.
april 1961 med senere ændringer kræves Forbundsregeringens
tilladelse, såfremt der uden for Forbundsrepublikken skal
transporteres våben på et tysk skib eller fly. Det fremgår af
samme lov, at tilladelse ikke vil blive givet i de tilfælde, hvor
der er fare for, at våbnene skal anvendes i en angrebskrig.
2. Lovforslaget, der er udarbejdet i overensstemmelse med
folketingsbeslutningen, har til formål at indføre en
godkendelsesordning for transport af våben og krigsmateriel mellem
tredielande på danske skibe og luftfartøjer registreret i Danmark.
Justitsministerens tilladelse skal således i almindelighed
indhentes før en sådan transport mellem tredielande kan finde
sted. Lovforslaget indfører samtidigt et forbud mod våbentransport
på danske skibe og luftfartøjer til stater, der betragtes som
krigsførende eller til konfliktområder, idet justitsministeren i
almindelighed ikke vil kunne give tilladelse til sådanne
transporter.
3. Efter den danske lovgivning har det hidtil være tilladt at
transportere våben og krigsmateriel mellem tredielande, uanset om
tredielandet er krigsførende eller udgør en del af et
konfliktområde. Undtaget herfra er dog anordning nr. 40 af 3.
februar 1978 om forbud mod bl.a. transport af våben m.v. til
Sydafrika. Lovgivningen indeholder derimod begrænsninger i
adgangen til at eksportere våben og krigsmateriel fra Danmark.
Efter § 6 i den gældende våbenlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529
af 11. december 1985 er det således forbudt uden
justitsministerens tilladelse i hvert enkelt tilfælde fra Danmark
at eksportere våben m.v. Bestemmelsen er hidtil blevet
administreret således, at der nægtes eksporttilladelse til stater,
der er inddraget i krig, eller til områder, hvor forholdene er så
urolige eller ustabile, at de må befrygtes at kunne udvikle sig
til væbnede konflikter.
4. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos
Forsvarsministeriet, Industriministeriet, Statsministeriet,
Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Grønlandsdepartementet,
Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Hjemmestyre, Danmarks
Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for
mindre skibe, Dansk Styrmandsforening, Metal-Søfart, Sømændenes
Forbund, Danmarks Skibsførerforening, Dansk Skipperforening af
1942, Maskinmestrenes Forening, Radiotelegrafistforeningen af
1917, Sø-Restaurationsforeningen og Danske pilotorganisationers
Samråd.
5. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt
merarbejde i Justitsministeriet. Endvidere vil loven betyde et
merarbejde i Udenrigsministeriet og i Forsvarsministeriet, idet
disse ministerier vil blive inddraget i sagsbehandlingen. Der
foreligger ikke et statistisk materiale, der gør det muligt at
foretage en mere præcis vurdering af merarbejdets omfang. For
Justitsministeriets vedkommende kan det imidlertid skønsmæssigt
anslås, at merarbejdet vil nødvendiggøre oprettelse af 1-2 årsværk
(ø). Merudgiften til løn, kontorhold m.v. andrager ca. 0,5-1,0
mill. kr. årligt, der vil blive modsvaret af en tilsvarende
nedskrivning af Justitsministeriets lovreserve på finansloven.
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har oplyst, at det
forventede merarbejde for disse ministeriers vedkommende anslås at
svare til ca. et halvt årsværk pr. ministerium. Merudgiften i
medfør heraf vil andrage ca. 0,2 mill. kr. for hvert ministerium.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre administrative
konsekvenser af betydning for det offentlige. Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Omfattet af forbudet i § 1, stk. 1, er som udgangspunkt enhver
transport med danske skibe og luftfartøjer af våben og
krigsmateriel opført i bilaget til loven. Forbudet omfatter dog
kun våbentransporter mellem tredielande, jf. herved § 1, stk. 3,
nr. 1 og 2. Efter § 1, stk. 3, nr. 2, kræves der ikke tilladelse,
hvis et skib eller luftfartøj skal transportere våben eller
krigsmateriel ud af Danmark. Årsagen hertil er, at selve eksporten
vil være omfattet af våbenlovens regler om eksport af våben og
krigsmateriel, hvorefter det er overflødigt at fastsætte regler om
tilladelse til transporten.
Efter § 1, stk. 3, nr. 1, kræves der heller ikke tilladelse til
transporter af våben eller krigsmateriel til Danmark. Årsagen
hertil er, at selve importen enten kræver tilladelse efter
våbenlovens § 1 eller også vedrører genstande, der frit kan
importeres. I begge tilfælde forekommer regler om tilladelse til
transport overflødig. Hertil kommer, at formålet med loven ikke er
at forhindre, at der transporteres våben m.v. til Danmark.
Det forhold, at et skib med våben eller krigsmateriel gennemsejler
dansk søterritorium eller bunker i dansk havn, dvs. indtager olie
m.v., betyder ikke, at våbene m.v. eksporteres fra Danmark.
Transporten er således omfattet af loven, selv om den nævnte
gennemsejling eller bunkring finder sted.
Det er alene danske skibe og luftfartøjer, der er omfattet af
bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 1. Hvilke skibe der er
danske, fremgår af sølovens regler. Det følger bl.a. heraf, at
også skibe hjemmehørende i Grønland og på Færøerne er omfattet af
lovens regler.
Luftfartøjer, der er registreret i Luftfartsvæsenets
nationalitetsregister og således har dansk nationalitet, jf.
luftfartslovens § 17, stk. 1, er omfattet af forbudet i § 1, stk.
1.
Luftfartøjer hjemmehørende i Grønland og på Færøerne er registreret i
luftfartsregistret og således også omfattet af forbudet i § 1,
stk. 1.
Bestemmelsen finder anvendelse på alle danske skibe og luftfartøjer,
uanset hvem skibet sejler for eller luftfartøjet transporterer
for.
Våbentransporter, som udføres på et udenlandsk skib eller luftfartøj,
falder uden for bestemmelsen, uanset for hvem transporten finder
sted. Det gælder også, hvor en dansk reder lejer et udenlandsk
skib, eller et luftfartsselskab lejer et udenlandsk luftfartøj.
Forslaget er på dette punkt i overensstemmelse med den tyske lov,
jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets
Retsudvalg i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget
(Retsudvalget, B 80, bilag 14).
Ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til en
våbentransport, vil der indgå lignende momenter, som ved
vurderingen af en ansøgning om våbeneksport efter reglerne i
våbenloven. Det betyder, at der i første række lægges vægt på
situationen i det land eller det område, hvor losningen skal finde
sted. Endvidere lægges der vægt på karakteren af de våben eller
det krigsmateriel m.v., som ansøgningen vedrører.
Vurderingen af disse spørgsmål vil på samme måde som ved behandlingen
af sager om tilladelse til eksport af våben og krigsmateriel,
blive foretaget i samarbejde med Udenrigsministeriet. Til § 1,
stk. 2
Loven omfatter kun de våben og den form for krigsmateriel, der
udtrykkeligt er opregnet i bilaget til loven. Genstande, der ikke
er nævnt i bilaget, falder uden for loven. Ved udarbejdelsen af
listen, der er sket i samarbejde med Forsvarsministeriet, er der i
overensstemmelse med folketingsbeslutningen taget udgangspunkt i
den tyske lov med tilhørende krigsvåbenliste. Dog er reservedele
specielt konstruerede til brug i våben, samt materiel, der alene
anvendes til fremstilling og vedligeholdelse af våben, også
omfattet. Til § 1, stk. 3
Ingen
Nr LSF 21
Forslag til Lov om forbud mod våbentransporter
Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)
den 7. oktober 1987