1987 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN

I lov nr. 686 af 17. oktober 1986 om ændring af udlændingeloven

ophæves § 4.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Indledning

Efter § 4 i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 om ændring af

udlændingeloven skal forslag om revision af loven fremsættes for

Folketinget i folketingsåret 1987-88. Med dette lovforslag

foreslås denne revisionsbestemmelse ophævet. Det foreslås således,

at udlændingeloven fra 1983 med ændringerne i 1985 og 1986 også

fremover skal være den lovgivningsmæssige ramme for udlændinges

indrejse og ophold her i landet.

Om Folketingets behandling af det lovforslag, der blev vedtaget som

lov nr. 686 af 17. oktober 1986, henvises til lovforslag nr. 4

(blad nr. 4), Folketingstidende 1986-87, sp. 360, 829 og 998 samt

blad nr. 99 og 132.

Justitsministeriet finder, at Danmark efter den gældende

udlændingelov fortsat påtager sig sin del af løsningen af det

internationale flygtningeproblem.

Samtidig giver loven de nødvendige rammer for en regulering af

tilstrømningen af asylansøgere. Det er således under den gældende

lov - i modsætning til situationen før oktober 1986 - muligt at

tilbyde asylansøgere, der opholder sig her i landet, en rimelig

hurtig afgørelse på ansøgningen om asyl, ligesom det er muligt at

indlogere ansøgerne under passende indkvarteringsforhold.

I forbindelse med lovændringen i oktober 1986 tilkendegav regeringen,

at man var indstillet på at overveje en forhøjelse af

flygtningekvoten, når den tilsigtede begrænsning af den spontane

flygtningestrøm var indtrådt, og den sagspukkel, der var ophobet

inden lovændringen, var afviklet. Lovændringen har muliggjort, at

sagspuklen nu i det væsentlige er afviklet af Direktoratet for

Udlændinge og Flygtningenævnet. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne nedenfor under pkt. 5.

2. Udlændingeloven fra 1983 og ændringerne i 1985

a. Udlændingeloven blev vedtaget ved lov nr. 226 af 8. juni 1983,

der trådte i kraft den 1. oktober 1983. Med loven blev

retsstillingen for flygtninge forbedret, dels ved at flygtninge

med Danmark som 1. asylland fik retskrav på asyl, og dels ved at

der blev indført en række retssikkerhedsgarantier i forbindelse

med behandlingen af ansøgninger om asyl.

Enhver udlænding, der på grænsen ansøgte om asyl, havde krav på at

komme ind i Danmark og krav på at opholde sig her, mens

ansøgningen blev behandlet.

Lovens afgrænsning af flygtningebegrebet var betydeligt mere

vidtgående end Danmarks forpligtelser ifølge FN-konventionen af

28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, idet den gav såvel

konventionsflygtninge som de facto-flygtninge retskrav på

opholdstilladelse her i landet samt en ubetinget ret til at

opholde sig her i landet, mens asylansøgningen blev behandlet.

Afgørelsen om opholdstilladelse til flygtninge træffes i 1. instans

af Direktoratet for Udlændinge. Afslag kunne efter 1983-loven i

alle tilfælde indbringes for Flygtningenævnet. Der blev indført

mulighed for at beskikke en advokat for den pågældende i

forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen, ligesom

asylansøgeren og advokaten fik mulighed for mundtligt at redegøre

for sagen i Flygtningenævnet.

b. I 1985 ændredes udlændingeloven to gange (lov nr. 232 af 6. juni

1985 og lov nr. 574 af 19. december 1985) med henblik på navnlig

at lette sagspresset og sagsbehandlingen i Flygtningenævnet. Der

blev således gennem en udvidelse af antallet af nævnsmedlemmer

åbnet mulighed for, at nævnet kunne fungere i flere afdelinger.

Endvidere blev der givet adgang til, at visse sager kunne

behandles i et »lille nævn« (3 medlemmer mod normalt 7). Endelig

blev der mulighed for, at Direktoratet for Udlændinge efter

forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp kunne afskære klageadgang

til Flygtningenævnet med hensyn til åbenbart grundløse

ansøgninger.

Flygtningenævnet fik samtidig mulighed for at bestemme, at

behandlingen af visse sager skulle foregå på skriftligt grundlag.

3. Lovændringen i oktober 1986

Ved lov nr. 686 af 17. oktober 1986 om ændring af udlændingeloven,

der trådte i kraft den 19. oktober 1986, blev der i

udlændingelovens § 48 indført mulighed for at afvise en

asylansøger på grænsen, hvis den pågældende søger at indrejse til

Danmark fra et land, hvor udlændingen befinder sig i en faktisk

tryghedssituation. Endvidere blev der med lovændringen indført

mulighed for at sætte strafbestemmelsen i kraft over for

transportører, der bringer udlændinge her til landet uden fornøden

rejselegitimation og visum.

Ændringen medførte ingen forringelse af udlændingelovens

retssikkerhedsgarantier vedrørende behandlingen af asylansøgninger

eller med hensyn til afgrænsningen af flygtningebegrebet, herunder

1. asyllandsreglen.

a. Afvisning

En asylansøger, der afvises efter reglen i § 48, må ikke udsendes til

et land, hvor der er risiko for forfølgelse af de i

flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte

grunde, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til

et sådant land. Dette indebærer, at en asylansøger, der indrejser

direkte fra et flygtningeproducerende hjemland, aldrig vil kunne

afvises på grænsen.

Hvis den pågældende derimod indrejser fra et land, der efterlever

flygtningekonventionen fuldt ud, vil afvisning som udgangspunkt

kunne ske.

Reglen indebærer, at en udlænding må henvises til at opholde sig i

det sikre land, den pågældende søger at indrejse fra, mens sagen

behandles i Danmark. Reglen er af processuel karakter og har

således ikke ændret ved de materielle flygtningeregler. Personer,

der afvises på grænsen, får udleveret en vejledning på deres eget

sprog om muligheden for at søge asyl i Danmark ved henvendelse til

en dansk repræsentation i udlandet. Den pågældende vil herefter få

behandlet sin ansøgning under iagttagelse af de samme

retssikkerhedsgarantier som hidtil.

Asylansøgere, som ikke afvises eller udvises i medfør af den nævnte

bestemmelse, har fortsat ret til at opholde sig her i landet, mens

deres ansøgning behandles.

I de sager, hvor udsendelse efter afvisningsreglen i § 48 er kommet

på tale siden reglens ikrafttræden i oktober 1986, er efter

direktoratets praksis udsendelse sket til Forbundsrepublikken

Tyskland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Belgien, Frankrig,

Italien, Spanien, Schweiz, Østrig, Grækenland, Cypern, Sverige,

Norge og Finland. Udsendelse sker til lande, som følger

flygtningekonventionen, og som ikke selv er

flygtningeproducerende. Der er således tale om lande, der på linje

med Danmark deltager i det internationale samarbejde om

flygtningespørgsmål.

Reglerne i lovens § 48 om afvisning og udsendelse af asylansøgere,

der inden ankomsten til Danmark har været i et sikkert land, har i

1986 været anvendt overfor ca. 300 personer og i 1987 indtil den

1. oktober overfor ca. 800 personer. Afvisningsreglen har haft den

tilsigtede effekt, idet antallet af asylansøgere, der søger at

indrejse uden den fornødne rejselegitimation og visum, er faldet

markant. I modsætning til tidligere søges der nu i meget vidt

omfang om asyl fra ansøgere, der befinder sig i udlandet, jf.

nedenfor.

b. Strafansvar overfor transportører

Ved lovændringen i oktober 1986 blev der åbnet mulighed for, at

transportører, der bringer udlændinge her til landet, straffes med

bøde, såfremt den pågældende udlænding ikke ved indrejsen i

Danmark er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum.

Justitsministeren blev bemyndiget til efter drøftelse med

Retsudvalget at sætte strafbestemmelsen i kraft.

I forlængelse af lovændringen fra oktober 1986 indskærpede

Justitsministeriet luftfartsselskabernes pligt til at påse

fornøden rejselegitimation og visa hos passagerer. Det blev i den

forbindelse tilkendegivet, at strafbestemmelsen først ville blive

sat i kraft, hvis der forekom gentagne misbrug.

Gennem statistiske oplysninger følger Justitsministeriet løbende

luftfartsselskabernes efterlevelse af reglerne på området.

4. Statistiske oplysninger

a. Spontane asylansøgere

Siden lovændringens ikrafttræden den 19. oktober 1986 har der været

et markant fald i antallet af spontant indrejste asylansøgere.

I 1983 indrejste der 332, i 1984, 1985 og indtil lovændringen i

oktober 1986 indrejste der henholdsvis 4.312, 8.698 og 8.947

asylansøgere.

Fra den 19. oktober 1986 og til den 31. december 1986 indrejste der i

alt 352 spontane asylansøgere.

I indeværende år er der indtil den 1. oktober 1987 indrejst ca. 1.750

asylansøgere. Heri indgår også de udlændinge, der indrejser med

familiesammenføringstilladelse, men først efter indrejsen indgiver

asylansøgning. Dette tal udgør pr. 1. oktober 1987 ca. 300. Det

bemærkes, at der erfaringsmæssigt indrejser flere spontane

asylansøgere i efterårsmånederne end i forårs- og sommermånederne.

Det samlede antal vil således - exclusive

familiesammenføringstilladelser - svare til 1.500-2.000 pr. år.

b. Asylansøgninger via danske repræsentationer i udlandet (§ 7, stk.

4)

Mens antallet af de spontant indrejste asylansøgere som beskrevet er

faldet, har der været en overordentlig stor stigning i antallet af

ansøgninger om asyl indgivet via de danske repræsentationer i

udlandet.

Før lovændringen i oktober 1986 fremkom der praktisk talt ingen

ansøgninger via de danske repræsentationer. Fra lovændringens

ikrafttræden den 19. oktober 1986 og indtil den 1. oktober 1987

har Direktoratet for Udlændinge registreret ca. 3.000 ansøgninger

om asyl fra udlandet, og tendensen er, at antallet af ansøgninger

er i hastig stigning. Der er indtil den 1. oktober 1987 meddelt

ca. 60 tilladelser efter denne bestemmelse.

c. Flygtningekvote

Danmark har gennem de seneste år modtaget flygtninge i henhold til

aftaler med FN's Flygtningehøjkommissær. Der har været afsat en

årlig flygtningekvote på 250 personer. Herudover har Danmark i de

seneste år modtaget et mindre antal flygtninge i henhold til andre

internationale ordninger.

d. Meddelte opholdstilladelser (asyl)

I 1984 og 1985 blev der meddelt asyl til henholdsvis 1.071 og 6.289

flygtninge, der er indrejst spontant. I 1986 blev der givet asyl

til i alt 6.371 flygtninge, og i 1987 er der indtil den 1. oktober meddelt asyl til ca. 2.700 flygtninge.

e. Familiesammenføringer m.v.

Efter udlændingelovens § 9 kan der til visse familiemedlemmer til

flygtninge meddeles opholdstilladelse efter reglerne om

familiesammenføring m.v.

Visse familiemedlemmer til herboende flygtninge har i henhold til

udlændingeloven et egentligt retskrav på at få meddelt

opholdstilladelse. Dette gælder en ægtefælle, mindreårige børn

samt forældre over 60 år.

I 1986 blev der i medfør af disse familiesammenføringer givet

opholdstilladelse til ca. 500 personer, der har ansøgt fra

udlandet på grund af en familiemæssig tilknytning til en herboende

flygtning.

I 1987 er der indtil den 1. oktober givet opholdstilladelse til ca.

1.400 personer, der har ansøgt fra udlandet. Hertil kommer et

mindre antal personer, der har ansøgt i Danmark. Det bemærkes, at

det store antal tilladelser i 1987 er udtryk for, at Direktoratet

for Udlændinge har afviklet den sagspukkel, der var oparbejdet

inden lovændringen i oktober 1986. Set i forhold til antallet af

familiesammenføringstilladelser i årene før 1986 må det ud fra

antallet af flygtninge, der er anerkendt inden for de sidste år,

antages, at tallet set i forhold til 1986-niveau - vil være

stigende. En andel af disse personer vil efter indrejsen

erfaringsmæssigt søge asyl her i landet, jf. punkt 4 a.

f. Opholdstilladelse af humanitære grunde (§ 9, stk. 2, nr. 2)

For personer, der ikke kan anerkendes som flygtninge, har

justitsministeren mulighed for i henhold til udlændingelovens § 9,

stk. 2, nr. 2, at meddele opholdstilladelse, hvis den pågældende

ansøger befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af

humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

Reglen, der er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, forudsætter i

hver enkelt sag en konkret og individuel vurdering af, om der

foreligger væsentlige hensyn af humanitær karakter, der afgørende

taler for, at den pågældende meddeles opholdstilladelse. De

særlige hensyn, som kan begrunde en opholdstilladelse efter denne

bestemmelse, er først og fremmest oplysninger om udlændingens

alder, helbredstilstand og andre personlige forhold. Reglen giver

således ikke hjemmel til at meddele opholdstilladelse til alle af

f.eks. en bestemt gruppe eller nationalitet.

Bestemmelsen trådte i kraft den 14. juni 1985. I 1987 er der indtil

den 1. oktober med hjemmel i bestemmelsen meddelt

opholdstilladelse til ca. 200 personer.

5. Forventet udvikling i antallet af opholdstilladelser

a. Som anført under pkt. 4 må det efter den gældende lovgivning

forventes, at antallet af spontane asylansøgere, der indrejser,

vil ligge i størrelsesordenen 1.500-2.000 årligt. Det må endvidere

påregnes, at antallet af opholdstilladelser til personer, der

søger asyl via en dansk repræsentation, vil vise en stærkt

stigende tendens.

Dette har ikke mindst sammenhæng med det store antal flygtninge, der

i 1984-86 fik asyl, og som dermed har skabt en tilknytning til

Danmark for en række familiemedlemmer, der befinder sig i andre

lande.

For så vidt angår opholdstilladelse efter reglerne om

familiesammenføring må der ligeledes forventes meddelt et stadigt

stigende antal opholdstilladelser på grund af tilstrømningen til

Danmark i 1984-86.

Antallet af opholdstilladelser til »kvoteflygtninge« i henhold til

aftaler med FN's højkommissær og andre internationale aftaler

beror bl.a. på de til enhver tid gældende bevillingsmæssige

rammer.

b. Regeringen har truffet beslutning om at forøge flygtningekvoten

og at ændre kvotebegrebet. Man har herved lagt vægt på, at den

samlede indrejse af flygtninge og familiemedlemmer hertil

tilrettelægges på en måde, der giver mulighed for en optimal

udnyttelse af ressourcerne ikke alene hos udlændingemyndighederne,

men også hos de myndigheder og organisationer (Dansk Røde Kors og

Dansk Flygtningehjælp), der varetager arbejdet med modtagelse og

integration af flygtninge.

Kvotebegrebet ændres således, at kvoten udover de personer, der

inviteres til Danmark via programmer under FN's

flygtningehøjkommissær, også omfatter de personer, der får

opholdstilladelse på grund af familiemæssig tilknytning til en

herboende flygtning.

Dette medfører, at ikke blot »FN-flygtninge«, men også

familiesammenførte udlændinge til herboende flygtninge, vil være

omfattet af kvoten.

Dette vil forbedre mulighederne for en budgetmæssig styring af

udviklingen.

Regeringen har truffet beslutning om, at kvoten for 1988 forhøjes fra

de nuværende 250 til 1.500 pladser, således at der mindst skal

tilbydes FN's flygtningehøjkommissær 250 pladser i 1988. Hvis

antallet af opholdstilladelser på grund af familiemæssig

tilknytning, jfr. ovenfor pkt. 4 b og pkt. 4 e, bliver mindre end

1.250 pladser, vil det overskydende antal pladser således blive

tilbudt FN's flygtningehøjkommissær.

Som anført under pkt. 4 påregnes det, at der ankommer 1.500-2.000

spontane asylansøgere i 1988, og det må derfor antages, at der vil

blive meddelt opholdstilladelse til i alt 3.000-3.500 personer

omfattet af de nævnte grupper.

6. Administration af udlændingelovgivningen og modtagelsessystemet

a. Direktoratet for Udlændinge

Forud for lovændringen i oktober 1986 var der oparbejdet en betydelig

sagspukkel i Direktoratet for Udlændinge og Flygtningenævnet.

Sagsbehandlingstiden, der i mange tilfælde oversteg 1 år, var

klart uacceptabel for alle parter.

Siden lovændringens ikrafttræden i oktober 1986 er det lykkedes at

nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Direktoratet for

Udlændinge til 3 måneder. Hvis afgørelsen påklages til

Flygtningenævnet, medgår der nu gennemsnitligt yderligere 3

måneder eller i alt 6 måneder, inden der foreligger en endelig

afgørelse i asylsagen.

Selvom der er tale om en væsentlig nedbringelse af

sagsbehandlingstiden, vil en yderligere nedbringelse være

ønskelig. De nuværende sagsbehandlingstider skyldes bl.a., at

Direktoratet for Udlændinge, Flygtningenævnet og den centrale

politiafdeling under rigspolitichefen geografisk er placeret

forskellige steder i København. Hertil kommer, at Direktoratet for

Udlændinges lokaler er beliggende 5 forskellige steder i

Københavnsområdet.

For at forbedre disse forhold har Justitsministeriet taget initiativ

til en lokalemæssig sammenlægning af udlændingemyndighederne.

Herved kan der gennemføres en mere hensigtsmæssig struktur og en

bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer.

b. Flygtningenævnet

Den stedfundne afvikling af sagspuklen i Flygtningenævnet har som

nævnt reduceret sagsbehandlingstiden i nævnet meget væsentligt.

Som følge heraf har det været muligt i løbet af 1987 at lempe

arbejdsbyrden i nævnets afdelinger og sekretariatet betragteligt,

og sekretariatets medarbejderstab er derfor blevet indskrænket.

c. Asylcentre

I samarbejde med Dansk Røde Kors, der forestår asylcentrene, har

Justitsministeriet løbende tilpasset antallet af asylcentre til

behovet. I oktober 1986 var der således indkvarteret ca. 6.000

asylansøgere på 26 asylcentre, herunder 2 skibe og en

hotelplatform. Antallet af asylcentre er pr. 1. oktober 1987

foreløbigt nedbragt til 7 med i alt 1.300 asylansøgere indlogeret.

Disse centre indebærer alle en fuldt forsvarlig indkvartering. Ved

en uændret lovgivning er det Justitsministeriets opfattelse, at

antallet af asylcentre vil kunne fastholdes eller nedbringes

yderligere.

d. Udenrigstjenesten

Som ovenfor nævnt under 4 b er der for udenrigstjenestens, herunder

for de udsendte repræsentationers vedkommende, med lovændringen

sket en betydelig forskydning af arbejdsbyrden. Det kan således

særligt fremhæves, at udenrigstjenesten i en række mellemøstlige

lande gennem det sidste år har været og stadig er udsat for et

stigende arbejdspres på grund af asylsagernes behandling.

Som anført i bemærkningerne til loven om ændring af udlændingeloven,

lov nr. 686 af 17. oktober 1986, måtte behandlingen og

ekspeditionen af visum- og asylansøgninger forudses at medføre en

belastning af udenrigstjenesten, der ville medføre merudgifter. På

grundlag af erfaringerne med sagsekspeditionen i det forløbne år

kan behovet for merudgifter og forøgelse i personaleforbruget på

årsbasis anslås til ca. 11 mill. kr. og 21 årsværk (øvrige), der

vil blive søgt på Udenrigsministeriets bidrag til

ændringsforslaget til finansloven for 1988.

7. Internationale bestræbelser

a. Danmark har aktivt deltaget i konsultationer, som FN's

flygtningehøjkommissær har taget initiativ til. Gennem forskellige

konsultationer er der konstateret interesse for at afsøge

mulighederne for at nå frem til mere ordnede forhold for

indstrømningen af flygtninge og asylansøgere i Europa. Der er

således enighed om, at man skal forsøge en handlingsplan baseret

på de tanker, der er kommet til udtryk i et dansk forslag på FN's

41. generalforsamling.

b. Det danske forslag, der blev præsenteret på FN's 41.

generalforsamling, er udmøntet i et resolutionsforslag. Da det

ikke under behandlingen på generalforsamlingen så ud til, at

forslaget på daværende tidspunkt og i den foreliggende form kunne

vedtages enstemmigt, traf man fra dansk side beslutning om - i

stedet for at søge en i hast forhandlet og udvandet tekst sat til

afstemning - at anmode udvalget om at udsætte stillingtagen til

resolutionsforslaget til næste generalforsamling.

I slutningen af december 1986 er det danske forslag blevet

præsenteret for ca. 40 lande med henblik på at indhente disses

nærmere kommentarer til forslaget. Forslaget vil på baggrund af

disse kommentarer og i øvrigt efter konsultationer med de øvrige

nordiske lande blive drøftet på Flygtningehøjkommissionens

Eksekutivkomitees møde i oktober 1987. Forslaget forventes

endvidere behandlet på FN's 42. generalforsamling i 1987.

c. I Europaråds-regie har man fra dansk side i en årrække deltaget i

og taget initiativ til, at der søges skabt fælles europæiske

regler om blandt andet 1. asyllandsspørgsmålet. På dansk og svensk

initiativ blev spørgsmålet om 1. asyllandsproblemet behandlet i en

arbejdsgruppe under Europarådet.

På møder i marts, juni og september 1987 har man i Europaråds-regie

drøftet udformningen af en 1. asyllandsregel. Drøftelserne herom

fortsættes.

d. På Nordisk Råds session i marts 1986 blev der vedtaget en

rekommandation, der indeholder en opfordring til fælles nordisk

samarbejde om en række spørgsmål vedrørende flygtninge. De finske

repræsentanter kunne dog ikke tilslutte sig hele rekommandationens

indhold.

I fortsættelse heraf blev det af de berørte ministre besluttet at

nedsætte en ad hoc-arbejdsgruppe, der blandt andet skal drøfte og

sikre informationsudveksling vedrørende flygtningespørgsmål,

ligesom man i forskellige andre fora har undersøgt mulighederne

for en fælles nordisk holdning om flygtningespørgsmål.

Regeringen vil fortsat støtte og aktivt deltage i dette nordiske

samarbejde.

e. I lyset af bestræbelserne på at nå frem til en ordning, der

lemper og senere ophæver grænseformaliteterne for EF-landenes

borgere, blev flygtningespørgsmålet endvidere blandt andet på

dansk initiativ drøftet på et møde den 20. oktober 1986 i London

mellem de ansvarlige EF-ministre for indvandring. På mødet blev

det besluttet at nedsætte en ad hoc-arbejdsgruppe, der skal

overveje forskellige spørgsmål om indvandring.

De emner, der behandles, er bl.a. spørgsmålet om kontrollen ved

fællesskabets ydre grænse, harmonisering af visumpolitikken,

misbrug af pas og misbrug af asylretten.

Arbejdsgruppen og to underarbejdsgrupper har holdt flere møder om

disse spørgsmål.

Under det danske formandskab i andet halvår af 1987 arbejder man

videre på denne baggrund og søger bl.a. at harmonisere

visumpolitikken samt at opnå en fælles 1. asyllands regel, det vil

sige opnå ensartede regler i alle lande om de momenter, der skal

lægges til grund ved vurderingen af, hvilket land der er nærmest

til at yde beskyttelse.

f. Som anført er der taget en lang række initiativer for at få skabt

en bred, international løsning af flygtningeproblemet. Det er dog

næppe realistisk at tro, at en sådan løsning kan opnås på kort

tid. Der er tale om en langsigtet proces, som kræver en fælles

holdning fra en lang række lande, og som skridt for skridt skal

realiseres. Regeringen vil fortsat arbejde aktivt for at nå en

sådan løsning.

8. Andre landes udlændingelovgivning

Under Folketingets behandling af lovændringen i oktober 1986 blev det

oplyst, at også andre lande overvejede at indføre regler til

regulering af tilstrømningen af asylansøgere. Udviklingen siden da

har vist, at flere lande nu har indført sådanne regler. Det kan

således eksempelvis oplyses, at man i Forbundsrepublikken Tyskland

i januar 1987 bl.a. har ændret lovgivningen, således at

transportører, der bringer udlændinge til Forbundsrepublikken uden

fornøden rejselegitimation og visum, straffes med en bøde på 2.000

DM pr. person. Der er også i Belgien og Det Forenede Kongerige

indført lignende strafbestemmelser. En tilsvarende fremgangsmåde

har længe været praktiseret i USA og Canada.

9. Regeringsudvalget vedrørende flygtninge

Regeringen har for at koordinere flygtningepolitikken nedsat et

ministerudvalg. Dette udvalg har bl.a. drøftet spørgsmål

vedrørende modtagelses- og integrationssystemet samt bolig- og

beskæftigelsesmæssige problemer for flygtninge.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at udvalget i juni måned 1987

tiltrådte, at Administrationsdepartementet iværksætter en

gennemgribende undersøgelse af integrationssystemets

organisatoriske hensigtsmæssighed. Denne undersøgelse er sat i

gang, og resultatet forventes at foreligge omkring årsskiftet

1987/88.

Ingen

Nr LSF 17

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven

Fremsat af justitsministeren (Ninn-Hansen)

den 7. oktober 1987