1987 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVE OM FÆRØERNES UNDERVISNINGSVÆSEN (ÆNDRING AF REGLER OM FINANSIERING OG REFUSION)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov nr. 65 af 8. marts 1972 om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på
Færøerne, som ændret ved lov nr. 311 af 26. juni 1975, foretages
følgende ændringer
1. § 45, stk. 2, ophæves.
2. § 46, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Staten refunderer 80 pct. af de i stk. 1 nævnte udgifter.
Refusionen ydes kvartalsvis bagud. De nærmere regler om afregning
fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
Undervisningsdirektoratet. Staten stiller ved kvartalets
begyndelse et forskudsbeløb til rådighed.«
3. I § 46 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Færøernes
hjemmestyre og Finansministeriet ophæve stk. 3.«
4. Efter § 50 indsættes
»§ 51. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med
undervisningsministeren og finansministeren fastsætte nærmere
regler om lærere i folkeskolen på Færøerne. I forbindelse med
ikrafttrædelse af sådanne regler kan undervisningsministeren
ophæve regler i denne lov, der erstattes af de af hjemmestyret
udfærdigede regler.«
§ 1
I lov nr. 65 af 8. marts 1972 om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på
Færøerne som ændret ved lov nr. 311 af 26. juni 1975 foretages
følgende ændringer
1. § 45, stk. 2, ophæves.
2. § 46, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Staten refunderer 80 pct. af de i stk. 1 nævnte udgifter.
Refusionsen ydes kvartalsvis bagud. De nærmere regler om afregning
fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
Undervisningsdirektoratet. Staten stiller ved kvartalets
begyndelse et forskudsbeløb til rådighed.«
3. I § 46 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Færøernes
Hjemmestyre og Finansministeriet ophæve stk. 3.«
4. Efter § 50 indsættes
»§ 51. Færøernes Hjemmestyre kan efter forhandling med
undervisningsministeren og finansministeren fastsætte nærmere
regler om lærere i folkeskolen på Færøerne. I forbindelse med
ikrafttrædelse af sådanne regler kan undervisningsministeren
ophæve regler i denne lov, der erstattes af de af Hjemmestyret
udfærdigede regler.«
§ 2
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om Statens Uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer
1. Kapitel 7 ophæves.
2. Efter § 26 indsættes
»§ 27. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved
uddannelsesinstitutioner på Færøerne.«
§ 2
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte foretages

§ 3
Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. august 1988.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter aftale med Færøernes
hjemmestyre bestemme, at loven har virkning fra et tidligere
tidspunkt end angivet i stk. 1 og stk. 2.
Oprindeligt fremsat lovforslag
§ 3
Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. august 1988.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter aftale med Færøernes
Hjemmestyre bestemme, at loven har virkning fra et tidligere
tidspunkt end angivet i stk. 1 og stk. 2.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget fremsættes som led i opfyldelse aftale af 9. marts 1987
mellem regeringen og Færøernes Landsstyre vedrørende
tilskudsreform. Aftalen er tiltrådt af Færøernes Lagting.
Lovforslaget er en konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til
Lov om tilskud til Færøernes Hjemmestyre på undervisningsområdet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til dette forslag,
hvor aftalen er medtaget som bilag.
Undervisningsministeriets tilskud/refusioner til såvel drift som
anlæg til det færøske undervisningsvæsen er hidtil ydet med
hjemmel i en række forskellige bestemmelser.
For de flestes vedkommende ydes disse udelukkende med hjemmel i de
årlige finanslove. De er opført som selvstændige bevillinger eller
indgår i få tilfælde som dele af bevillinger til formålet i hele
landet (incl. Færøerne).
Dette gælder ved visse af udgifterne til driften af folkeskolen og
ved udgifterne til driften af seminariet, friskolerne og
fritidsundervisningen. Det gælder endvidere tilskuddene til
anlægsudgifterne til folkeskolebyggeri (herunder idrætsanlæg).
Tilskuddene til befordring inden for folkeskolen ydes med hjemmel i
den i øvrigt ophævede lov nr. 117 af 30. marts 1962 om folkeskolen
på Færøerne. Tilskudsbestemmelsen kan ophæves efter forhandling
med Færøernes Hjemmestyre med hjemmel i lov nr. 51 af 14. februar
1979 for Færøerne om folkeskolen.
Tilskuddene til driftsudgifterne og anlægsudgifterne til
handelsskoler, tekniske skoler og skolehjem ydes med hjemmel i den
i øvrigt ophævede anordning for Færøerne nr. 392 af 3. november
1965 som ændret ved anordning for Færøerne nr. 518 af 23.
september 1977 om bl.a. tilskud til disse formål. Anordningens
tilskudsbestemmelser kan ophæves efter forhandling med Færøernes
Hjemmestyre med hjemmel i lov nr. 54 af 14. februar 1979 for
Færøerne om handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og
maskinistskoler.
Tilskudsreformen nødvendiggør således ikke lovændringer på disse
områder.
Reformen har derimod gjort det nødvendigt at fremsætte nærværende
lovforslag om ændring af lovbestemmelser om tilskud til det
færøske undervisningsvæsen for så vidt angår tilskud til
lærerlønninger og om statens uddannelsesstøtte til
uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.
Lovforslaget er vedtaget af Færøernes Lagting.
Hjemmestyrets adgang til at fastsætte regelgrundlaget
Færøernes Landsstyre har under forhandlingerne om tilskudsreformen
fremsat ønske om, at Lagtinget for fremtiden selv fastsætter det
nærmere regelgrundlag på alle de områder, der vil blive
finansieret ved bloktilskuddet. Det økonomiske ansvar for
udgifterne overføres hermed til Færøerne.
Ved en række rammelove fra 1979 er der allerede på de fleste områder
inden for undervisningsvæsenet givet Lagtinget mulighed for selv
at fastsætte regelgrundlaget. Dette gælder folkeskolen, (lov nr.
51 af 14. februar 1979), læreruddannelsen (lov nr. 52 af 14.
februar 1979), fritidsundervisning m.v. (lov nr. 53 af 14. februar
1979) og handelsskoler og tekniske skoler m.v. (lov nr. 54 af 14.
februar 1979).
Med henblik på at give mulighed for en omlægning af
regelfastsættelsen, også for så vidt angår lærerne i folkeskolen
på Færøerne, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, der
bemyndiger undervisningsministeren til at ophæve regler i lov om
tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på Færøerne, når Lagtinget efter
forhandling med undervisningsministeren og finansministeren har
fastsat regler til erstatning for de nuværende »danske« regler.
For så vidt angår uddannelsesstøtten er det en forudsætning, at
Hjemmestyret selv udarbejder regler for ordninger på Færøerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der er tale om en omlægning af eksisterende tilskud (refusioner) og
støtteordninger til et bloktilskud. Omlægningen forenkler
tilskudsadministrationen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
i det samtidig fremsatte lovforslag om tilskud til Færøernes
Hjemmestyre på undervisningsområdet om de økonomiske og
administrative konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Statsrefusionen med 55 pct. af udgifterne til lærerlønninger ophæves,
og tilskuddet indgår i bloktilskuddet.
Til nr. 2 og 3
Spørgsmålet om omlægning af statsrefusionen af pension til
tjenestemænd i folkeskolen forhandles stadig mellem Færøernes
Landsstyre og Finansministeriet, der afholder udgiften.
Ved den foreslåede ændring af refusionsbestemmelsen er der givet
mulighed for senere også på dette område at ophæve denne ved en
aftale om overgang til bloktilskud og/eller anden tilskudsordning.
Til nr. 4
Der tilvejebringes ved den foreslåede bestemmelse hjemmel for, at
reglerne om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på Færøerne helt
eller delvis kan ophæves, når der fra færøsk side efter
forhandling med både undervisningsministeren og finansministeren
er fastsat regler om lærerne i folkeskolen på Færøerne.
Det er en forudsætning ved fastsættelsen af nye regler, at der ikke
sker en forringelse af allerede ansattes vilkår, jf. de hidtil
anlagte principper for bevarelse af allerede ansatte tjenestemænds
rettigheder i forbindelse med opgave- og kompetenceomlægninger, og
at løn- og ansættelsesvilkår i hidtidigt omfang fastsættes ved
aftale med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Særreglen for Færøerne ophæves, idet det hidtil ydede beløb nu indgår
i bloktilskuddet.
Til nr. 2
Støtten til uddannelsessøgende ved uddannelsesinstitutioner på
Færøerne skal nu administreres af det færøske hjemmestyre efter
regler, der fastsættes af Lagtinget.
Til § 3
Ifølge aftalen skal omlægningen finde sted snarest muligt og senest
1. januar 1988.
Det er dog samtidig aftalt, at reformens gennemførelse for statens
uddannelsesstøttes vedkommende kan udsættes til 1. august 1988.
Reformen kan her af teknisk-administrative grunde kun iværksættes
i forbindelse med et nyt støtteår.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1
I lov nr. 65 af 8. marts 1972 om tjenestemænd m.fl. i folkeskolen på
Færøerne som ændret ved lov nr. 311 af 26. juni 1975 foretages
følgende ændringer
1. § 45, stk. 2, ophæves. --/ § 45. . . . . . Stk. 2. Staten refunderer 55 pct. af de i stk. 2 nævnte udgifter. Refusionen ydes kvartalsvis bagud. De nærmere regler om afregning fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med skoledirektionen. Staten stiller ved kvartalets begyndelse et forskudsbeløb til rådighed. /--
2. § 46, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Staten refunderer 80 pct. af de i stk. 1 nævnte udgifter.
Refusionen ydes kvartalsvis bagud. De nærmere regler om afregning
fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
Undervisningsdirektoratet. Staten stiller ved kvartalets
begyndelse et forskudsbeløb til rådighed.« --/ § 46 . . . . . Stk. 3. Staten refunderer 80 pct. af de i stk. 1 nævnte udgifter. Refusionen finder sted efter reglerne i § 45, stk. 2. /--
3. I § 46 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Færøernes
Hjemmestyre og Finansministeriet ophæve stk. 3.«
4. Efter § 50 indsættes
»§ 51. Færøernes Hjemmestyre kan efter forhandling med
undervisningsministeren og finansministeren fastsætte nærmere
regler om lærere i folkeskolen på Færøerne. I forbindelse med
ikrafttrædelse af sådanne regler kan undervisningsministeren
ophæve regler i denne lov, der erstattes af de af Hjemmestyret
udfærdigede regler.«
§ 3
Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 1988.
Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. august 1988.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter aftale med Færøernes
Hjemmestyre bestemme, at loven har virkning fra et tidligere
tidspunkt end angivet i stk. 1 og stk. 2.
Kapitel 7
Særlige regler for Færøerne --/ § 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år, hvis undervisningspligt er ophørt efter reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter. Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter regler fastsat af undervisningsministeren. /--
2. Efter § 26 indsættes
»§ 27. Loven finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende ved
uddannelsesinstitutioner på Færøerne.«
Ingen
Nr LSF 14
Forslag til Lov om ændring af forskellige love om Færøernes undervisningsvæsen (Ændring af regler om finansiering og refusion)
Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)
den 7. oktober 1987
Vedtaget ved tredjebehandling den 27. oktober 1987
Lov nr 723 af 18/11/1987