1987 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (UDGIFTER TIL FORSØGS- OG FORSKNINGSVIRKSOMHED SAMT MARKEDSFØRING) (198712K00008) | DK

Lovforslag som fremsat 1987 8 Valid

§ 1 1987 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (UDGIFTER TIL FORSØGS- OG FORSKNINGSVIRKSOMHED SAMT MARKEDSFØRING) Open official source

§ 1

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 25.

august 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 3 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Henlæggelser til investeringfonds, der er foretaget af

selskaber, foreninger, institutioner m.v., der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan endvidere anvendes til dækning af afholdte

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som er omfattet af

ligningslovens § 8 B, stk. 1. Det samme gælder fradragsberettigede

udgifter til markedsføring, der er afholdt i forbindelse med

eksport til udlandet. 1. og 2. punktum finder dog ikke anvendelse,

i det omfang selskabet m.v. i stedet vælger at fradrage udgifter

til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B,

stk. 1, eller at fradrage udgifter til markedsføring ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler.«.

2. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»For de i § 3, stk. 9, nævnte udgifter kan henlæggelserne kun

benyttes for det indkomstår, i hvilket udgiften er afholdt.«.

3. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved hævning af beløb

til dækning af udgifter efter § 3, stk. 9.«.

4. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »og 9«.

5. I § 9 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Anvendelse af henlæggelser til dækning af udgifter efter §

3, stk. 9, sidestilles i stk. 1 med forlods afskrivning.«.

6. I § 10 A indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Reglerne i stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på

midler, der er hævet, uden at den til det hævede beløb svarende

henlæggelse kan anvendes til dækning af udgifter som nævnt i § 3,

stk. 9.«. § 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for henlæggelser, der er foretaget for indkomståret 1986

eller tidligere.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Forslaget er et led i regeringens beslutning om at forbedre danske

virksomheders konkurrenceevne gennem skattelettelser til

erhvervene.

Lovforslaget går ud på, at »gamle« investeringsfondshenlæggelser i

selskaber m.v. skal kunne anvendes til dækning af udgifter til

forsøgs- og forskningsvirksomhed og markedsføringsudgifter i

forbindelse med eksport.

1. Gældende regler

Efter de gældende regler er skattepligtige personer, selskaber,

foreninger, institutioner m.v., der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, berettiget til at foretage henlæggelser til

investeringsfonds. En række virksomheder er dog efter loven

afskåret fra at henlægge. Det er indkøbs-, produktions- og

salgsforeninger, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere,

bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder samt

forsikringsselskaber.

Den årlige henlæggelse skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst

udgøre 25 pct. af virksomhedens overskud. Som hovedregel skal

skattepligtige personer indskyde 70 pct. af henlæggelsen på en

særlig konto i et pengeinstitut - selskaber alene 50 pct. Den

erhvervsdrivende opnår fradrag for henlæggelsen ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Investeringsfondsindskud skal

foretages efter udløbet af henlæggelsesåret og forud for

indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret.

Investeringsfondshenlæggelser skal anvendes til forlods afskrivning

på anskaffelsessummen for erhvervsmæssige aktiver, der er

afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven. Indskud kan dog

som hovedregel kun benyttes til erhvervelse af aktiver, der er

leveret eller fuldført. Blandede driftsmidler samt

»leasing«-aktiver kan ikke erhverves for indskudte midler.

Aktiver, der i dag benyttes til forsøgs- eller

forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges

erhverv, kan også efter gældende ret erhverves med

investeringsfondsmidler.

Henlæggelser skal benyttes inden 6 år efter udløbet af

henlæggelsesåret, for henlæggelser foretaget for indkomståret 1982

eller tidligere dog inden 12 år, og de ældste henlæggelser skal

anvendes først. Det vil sige, at en henlæggelse for 1986 først kan

anvendes, når tidligere års henlæggelser er benyttet fuldt ud.

Anvendes henlæggelserne ikke rettidigt, skal de efterbeskattes.

Efterbeskatning af ikke anvendte henlæggelser sker endvidere, hvis

der hæves beløb på kontoen, og det viser sig, at hævningen er sket

med urette. Det er for eksempel tilfældet, hvis kun en del af det

hævede indskud kan forlods afskrives. Efterbeskatningen sker

gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesårene med procenttillæg. Det er dog muligt at undgå

efterbeskatning ved at anskaffe andre aktiver, der berettiger til

forlods afskrivning. Dette skal senest ske for det indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget går ud på, at selskaber, foreninger, institutioner m.v.

skal kunne anvende »gamle« investeringsfondshenlæggelser til

dækning af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed samt på

markedsføringsudgifter i forbindelse med eksport til udlandet.

a) Kredsen af anvendelsesberettigede

Forslaget går ud på at udvide anvendelsesmulighederne for selskaber,

foreninger, institutioner m.v., der efter gældende ret er

berettiget til at foretage henlæggelser til investeringsfonds.

Forslaget ændrer ikke på investeringsfondslovens bestemmelser om,

hvem der er berettiget til at henlægge.

Efter forslaget skal den udvidede adgang til at anvende

investeringsfondshenlæggelser omfatte selskaber, foreninger,

institutioner m.v. Det vil sige samtlige skattepligtige, der er

omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 og 2 samt

fondsbeskatningsloven. Indkøbs-, produktions- og salgsforeninger,

banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer,

finansierings- og investeringsvirksomheder samt

forsikringsselskaber, der er afskåret fra at henlægge, kan således

ikke anvende ordningen.

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

er heller ikke omfattet af forslaget. Det samme er tilfældet for

sammenslutninger uden selvstændig skattepligt, såsom

interessentskaber, kommanditselskaber, og partrederier, hvor

skattepligten påhviler hver enkelt deltager.

b) Udvidelse af anvendelsesmulighederne

(1) Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Forslaget går ud på at tillade investeringsfondshenlæggelser anvendt

til dækning af afholdte udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, der er omfattet af ligningslovens § 8 B,

stk. 1.

Efter gældende ret kan sådanne omkostninger efter ligningslovens § 8

B, stk. 1, enten fradrages fuldt ud i det år, de har været

afholdt, eller afskrives over 5 år.

De mest almindelige udgifter, som falder ind under reglerne i

ligningslovens § 8 B, stk. 1, er lønudgifter, udgifter til

råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og

lignende driftsmidler. Desuden kan udgifter til betaling for

forsøgs- eller forskningsvirksomhed udført hos andre, udgifter til

anskaffelse af goodwill og rettigheder også fratrækkes efter

reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Fradragsretten omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er

knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af

videnskabelig eller teknisk viden til frembringelse af nye eller

væsentligt forbedrede materialer, maskiner, produkter, processer,

systemer og tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte eller

målrettede forskning. Det vil sige originale undersøgelser, der

tager sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og

forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, gælder fradragsretten ikke

udgifter til grundforskning, der afholdes af en allerede

igangværende virksomhed. Herved forstås originale undersøgelser

med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at

undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og

anvendelser. Det er samtidig foreslået at udvide fradragsretten

efter § 8 B, stk. 1, til også at omfatte grundforskning, der

afholdes af en allerede igangværende virksomhed. Det foreslås

derfor, at selskaber m.v. også skal kunne anvende

investeringsfondsmidler hertil.

Forslaget indebærer, at selskaber m.v., udover den valgret der

allerede eksisterer i dag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1,

yderligere får mulighed for at vælge at få indskudte

investeringsfondsmidler udbetalt til dækning af afholdte udgifter

til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Vælger selskabet m.v. at få udbetalt indskudte midler, kan selskabet

m.v. ikke tillige fradrage udgifterne i den skattepligtige

indkomst efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. I det omfang, de

foretagne henlæggelser ikke kan dække udgiften fuldt ud, kan det

overskydende beløb fradrages som hidtil efter ligningslovens § 8

B, stk. 1. Dette gælder tilsvarende, hvis selskabet m.v. alene

ønsker at benytte en del af dets investeringsfondshenlæggelser til

dækning af udgiften.

Forslaget ændrer ikke de gældende regler om, at henlæggelser til

investeringsfonds kan anvendes til forlods afskrivning på

anskaffelsesudgifter vedrørende aktiver, som benyttes til forsøgs-

og forskningsvirksomhed.

Efter forslaget skal hævning fra investeringsfondskontoen til dækning

af udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed endvidere ske

efter de samme regler, som gælder for hævning af beløb til

anskaffelse af aktiver, hvorpå der kan forlods afskrives.

(2) Markedsføringsudgifter i forbindelse med eksport til udlandet

Forslaget går ud på, at indskudte investeringsfondsmidler skal kunne

anvendes til dækning af afholdte markedsføringsudgifter i

forbindelse med eksport til udlandet. Herved gives virksomhederne

et nyt incitament til at øge afsætningen på eksportmarkederne.

En forudsætning for at anvende de foreslåede regler er, at der skal

være tale om udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede, samt

at udgiften er afholdt. Udgifterne skal tillige have en direkte

forbindelse med den indkomstskabende aktivitet i en igangværende

virksomhed. Udgifter til private formål, etableringsomkostninger

og formueudgifter kan ikke dækkes gennem indskudte midler. De

krav, der stilles, for at en udgift kan anses for omfattet af det

almindelige driftsomkostningsbegreb og dermed fradragsberettiget

efter statsskattelovens § 6 eller efter ligningslovens § 8, må

derfor være opfyldt, for at investeringsfondsmidler skal kunne

hæves.

Det er endvidere en betingelse, at der er tale om udgifter til

markedsføring af et produkt i udlandet. Udgifter, der er et led i

den almindelige fremstilling eller distribution af et produkt i

virksomheden, f.eks. arbejdsløn, er ikke omfattet. Der skal

således være tale om udgifter, der afholdes for at opnå, fastholde

eller udvide markedsandelen for et produkt på et nyt eller

allerede eksisterende marked i udlandet.

Til belysning af, hvilke udgifter der er omfattet af forslaget, kan

nævnes: udgifter, der afholdes til rejser, reklame, annoncering,

kataloger, tilbudsgivning, oversættelser og lignende med det

formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i udlandet. Det

samme gælder udgifter i forbindelse med afholdelse af og

deltagelse i messer eller udstillinger i udlandet. Der tænkes her

på lokale- og standudgifter, lønomkostninger m.v. Også udgifter

til ansættelse af en eksportkonsulent samt udgifter til »market

research« i forbindelse med aflønning af et lokalt agentbureaues

eller en lokal kontaktpersons udtalelser om et produkts mulighed

for og egnethed til at vinde indpas på et bestemt marked er

omfattet. Sådanne udtalelser er nødvendige for at opnå viden om

f.eks. specielle lovgivnings- og handelshindringer, bestemte

kutymer og sædvaner, klimatisk betingede forhold m.v.

Efter forslaget kan selskabet m.v. vælge at fratrække udgiften til

markedsføring ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som en

driftsomkostning. Selskabet m.v. kan endvidere vælge at lade en

del af udgiften fratrække som driftsomkostning og få en del af

udgiften dækket ved anvendelse af investeringsfondshenlæggelser. I

det omfang selskabet m.v. vælger at benytte

investeringsfondshenlæggelser til afholdelse af en

anvendelsesberettiget udgift, kan udgiften ikke tillige fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette er en følge

af, at der gennem henlæggelserne i sin tid allerede er givet

fradrag herfor i indkomsten.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8, stk. 4, er adgangen

til at fratrække repræsentationsudgifter begrænset. Denne

begrænsning skal tilsvarende gælde for så vidt angår adgangen til

at hæve indskudte midler til dækning af udgiften.

Efter forslaget skal hævning fra investeringsfondskontoen til dækning

af udgifter til markedsføring endvidere ske efter de samme regler,

som gælder for hævning af beløb til anskaffelse af aktiver, hvorpå

der kan forlods afskrives.

c) »Gamle« henlæggelser

Forslaget omfatter henlæggelser, der er foretaget for indkomståret

1986 eller tidligere, dvs. fradraget i selvangivelsen for 1986

eller tidligere år.

Forslaget indeholder ingen ændring af det i investeringsfondsloven

gældende princip om, at de ældste henlæggelser skal anvendes

først. En henlæggelse for 1982 skal således være anvendt fuldt ud,

inden henlæggelser for 1983 eller senere benyttes.

3. Forslagets administrative og provenumæssige konsekvenser

Forslaget medfører et vist merarbejde, som dog påregnes udført

indenfor de nuværende rammer.

Forslaget har ingen umiddelbare provenumæssige konsekvenser, da der

allerede er indrømmet fradrag for »gamle« henlæggelser.

Selskabernes »gamle« investeringsfondshenlæggelser er i

størrelsesordenen 8-10 mia. kr., hvoraf halvdelen er indsat på

investeringsfondskonti i pengeinstitutter som følge af

bindingskravet på 50 pct. for selskaber.

4. Ikrafttrædelse

Det foreslås, at reglerne får virkning for

investeringsfondshenlæggelser, der er foretaget i henlæggelsesåret

1986 eller tidligere. Det vil sige, at henlæggelser, der er

fradraget i selvangivelsen for 1987, alene kan benyttes til

investering efter de sædvanlige regler.

Lov om investeringsfonds er ændret senest ved lov nr. 306 af 25. maj

1987, jf. Folketingstidende 1986/87 sp. 7447, 7990, 11926, 12276;

tillæg A 4347. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1-3

Det foreslås, at selskaber, foreninger, institutioner m.v. skal kunne

anvende henlæggelser til investeringsfonds til dækning af afholdte

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det samme skal efter forslaget gælde fradragsberettigede udgifter til

markedsføring, der er afholdt i forbindelse med eksport til

udlandet.

Det foreslås, at selskabet m.v. efter eget valg skal kunne bestemme,

om det ønsker den afholdte udgift helt eller delvist dækket gennem

hævning af investeringsfondsmidler. I det omfang selskabet m.v.

ikke ønsker at anvende investeringsfondshenlæggelser til dækning

af de nævnte udgifter, gælder de hidtidige fradragsmuligheder

fortsat.

Efter forslaget skal hævning fra investeringsfondskontoen ske efter

de samme regler, som gælder ved anskaffelse af aktiver, hvorpå der

kan forlods afskrives. Det vil sige, at selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der efter lovens § 5 kun skal indskyde 50 pct.

af henlæggelsen, kun kan hæve et beløb på 50 pct. af den afholdte

udgift.

Dette kan belyses gennem et eksempel

Kr. 1. Et selskab henlægger i år 1 ............ 100.000 2. I år 2 indskydes på en konto for investeringsfonds ......................... 50.000 3. I år 3 afholdes en fradragsberettiget markedsføringsudgift på 60.000 kr. Da selskabet alene har været forpligtet til at indskyde 50 pct. af henlæggelsen til investeringsfonds, kan selskabet maksimalt hæve 30.000 kr. på kontoen til afholdelse af udgiften. Dette er i eksemplet muligt, da der er indskudt 50.000 kr. på kontoen. Tilbage på kontoen står ................... 20.000

Selskabet kan ikke herudover fradrage nogen del af udgiften i den

skattepligtige indkomst.

Til § 1, nr. 4, 5 og 6

Det foreslås, at investeringsfondslovens regel i § 9 om

efterbeskatning, i det omfang en henlæggelse ikke er benyttet

rettidigt, skal finde tilsvarende anvendelse, når henlæggelserne

ikke er benyttet til dækning af udgifter omfattet af forslagets §

1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at investeringsfondshenlæggelser, der er

hævet til dækning af udgifter, som ikke er omfattet af forslagets

Lovforslag som fremsat 1987 8 Valid

§ 1, nr. 1, og hvor hævningen således er sket med urette, skal 1987 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (UDGIFTER TIL FORSØGS- OG FORSKNINGSVIRKSOMHED SAMT MARKEDSFØRING) Open official source

§ 1, nr. 1, og hvor hævningen således er sket med urette, skal

efterbeskattes. Efterbeskatningen skal ske efter de samme regler,

som i øvrigt gælder efter lovens § 10 A, hvis en skattepligtig

hæver beløb på en investeringsfondskonto, og det viser sig, at der

ikke kan forlods afskrives. Den skattepligtige har således også

mulighed for at undgå efterbeskatning ved at foretage forlods

afskrivning på andre aktiver, der berettiger hertil, eller ved at

anvende henlæggelsen til dækning af udgifter, der er omfattet af

forslagets § 1, nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at reglerne får virkning for

investeringsfondshenlæggelser, der er foretaget i henlæggelsesåret

1986 eller tidligere.

Lovforslag som fremsat 1987 8 Valid

BILAG 1987 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INVESTERINGSFONDS (UDGIFTER TIL FORSØGS- OG FORSKNINGSVIRKSOMHED SAMT MARKEDSFØRING) Open official source

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1