1987 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (FORBEDRING AF KONKURRENCEEVNEN)

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. 361 af 10. juni 1987 foretages

følgende ændringer

1. Efter § 7 C indsættes

»§ 7 D. Tilskud til eksportfremme, der ydes efter § 11, stk. 1, i lov

om Danmarks erhvervsfond, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

2. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en

igangværende virksomhed.«.

3. I § 8 B, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Hvis

udgifterne« til: »Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt.«.

4. Efter § 8 F indsættes

»§ 8 G. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage

et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i

tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA eller i tilknytning til

den skattepligtiges deltagelse i EF-forskningsprojekterne ESPRIT,

BRITE eller RACE. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det

pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er

godkendt som enten EUREKA-projekt af Teknologistyrelsen eller som

ESPRIT-projekt, BRITE-projekt eller RACE-projekt af

EF-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at

udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden

opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra

Teknologistyrelsen, henholdsvis EF.

Stk. 2. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges

adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter

skattelovgivningens almindelige regler.«.

5. Efter § 8 G indsættes

»§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage gaver, som det godtgøres, at selskabet har ydet til

almenvelgørende eller på anden måde anden måde almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres

midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne,

stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i

landet.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Planlægningsrådet for

Forskningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den

pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget

til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«.

6. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter ved

rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et

skattefrit beløb på indtil 60 pct. af Ligningsrådets satser for

skattefri rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler

et skattefrit beløb efter 1. pkt., kan lønmodtageren ikke foretage

et tilsvarede fradrag i den skattepligtige indkomst.«.

Stk. 6. bliver herefter stk. 7.

7. Efter § 9 D indsættes

»§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage

fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i

udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse,

at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i

udlandet i 2 måneder eller, at opholdene i udlandet i løbet af

indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse

lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i

udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens

varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af

varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller

bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for

udlandsarbejdet efter de af Ligningsrådet fastsatte anvisninger

for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

Stk. 4. Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring

fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes

varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.«.

8. § 33 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for

riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

Stk. 1 finder dog anvendelse for lønindkomst erhvervet som led i

den danske stats eller den offentlige myndigheds deltagelse i

systemeksport. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt erhververen

af den nævnte lønindkomst modtager udetillæg eller andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet, og som ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. § 7, litra r.«.

9. I § 33 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på

skibe, herunder skibe, der ligger ved land under bygning,

reparation eller midlertidig oplægning, luftfartøjer eller

fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. § 33 A, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst tillagt Danmark

beskatningsretten til den i stk. 1 eller stk. 2, 2. punktum,

nævnte lønindkomst, nedsættes den samlede indkomstskat med

halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske lønindkomst.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med

opkrævning af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort,

at stk. 1, stk. 2, 2. punktum, eller stk. 4 skal anvendes.«. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-5, har virkning fra og med indkomståret 1988.

Stk. 3. § 1, nr. 6 og 7, har virkning fra og med 1. januar 1988.

Stk. 4. § 1, nr. 8-10, har virkning for indkomst, hvortil der

erhverves endelig ret den 1. januar 1988 eller senere.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Dette forslag fremsættes sammen med forslag til ændring af

investeringsfondsloven og af afskrivningsloven som et led i de

initiativer til forbedring af konkurrenceevnen, som regeringen har

offentliggjort den 18. august 1987. Initiativer til genopretning

af konkurrenceevnen er nødvendiggjort af, at der siden 2. halvår

af 1986 er sket en betydelig forværring af danske virksomheders

konkurrenceevne. Dette medfører tab af markedsandele og en

utilfredsstillende indtjeningsevne.

En omlægning af erhvervspolitikken er allerede i gang. Gennem de

senere år er initiativer til øget anvendelse af ny teknologi og

til fremme af erhvervsrettet forskning og udvikling og

eksportarbejde blevet opprioriteret, og de mere traditionelle

støtteordninger er taget op til nyvurdering. Med regeringens

dynamiske erhvervspolitik skal der yderligere satses mere på

forskning og udvikling, eksportfremstød på nye markeder og

forbedret samarbejde mellem virksomhederne indbyrdes og mellem

virksomhederne og det offentlige. En lettelse af erhvervsskatterne

vil være endnu et skridt mod genopretningen af konkurrenceevnen.

Ændringer af erhvervsbeskatningen må tilgodese samme overordnede

formål som omlægningen af erhvervspolitikken og skal især gavne

konkurrenceerhvervene.

På det skattemæssige område foreslås nedenfor nævnte lettelser til

erhvervene. De nedenfor nævnte punkter 1-7 er omfattet af dette

forslag, punkt 8 og 9 er omfattet af forslag til ændring af

investeringsfondsloven og punkt 10 af forslag til ændring af

afskrivningsloven. I punkt 11 er omtalt en ændring, der vil blive

foretaget på momsområdet.

Der vil herudover på et senere tidspunkt blive fremsat lovforslag med

henblik på lettelse af afskrivningsreglerne for bl.a. industriens

investeringer i bl.a. rensningsanlæg. Lovforslaget vil blive

fremsat, når den samlede kompensationsplan som følge af

vandmiljøhandlingsplanen foreligger.

1. Der indføres skattefrihed for eksportfremmetilskud.

Eksportfremmetilskud ydes over Industriministeriets bevilling til

eksportaktiviteter, der udøves af flere virksomheder, herunder

firmagruppers eksportkonsulenter, markedsundersøgelser,

udstillinger, publikationer m.v. Eksportfremmetilskuddene ydes i

dag med normalt 40 pct. af projekternes omkostninger og er efter

de gældende regler skattepligtig indkomst for modtagerne.

Eksportfremmetilskud foreslås fremover gjort skattefri for

tilskudsmodtageren. Ordningen indebærer i princippet, at

virksomhedernes eget bidrag til et givet projekt bliver

beskedent, idet tilskuddene er skattefri, mens der fortsat er

fradragsret for udgifterne.

2. Der indføres adgang til fradrag for udgifter til grundforskning.

Efter de nugældende regler kan virksomhederne fradrage udgifter,

som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning

til den skattepligtiges erhverv. Det foreslås nu, at igangværende

virksomheder skal kunne fradrage udgifter, der afholdes til

forskning og forsøg, selv om forsknings- og forsøgsudøvelsen ikke

har tilknytning til virksomhedens erhverv, og selv om forsknings-

og forsøgsudøvelsen heller ikke i sig selv indebærer et mål.

Forslaget giver derfor virksomhederne mulighed for at udøve

forsknings- og udviklingsvirksomhed, der ikke relaterer sig til

den igangværende virksomhed og forslaget vil især give

virksomhederne mulighed for at deltage i forskerparker.

3. For at gøre danske virksomheders deltagelse i fælles og

internationale forskningsprojekter EUREKA, ESPRIT, BRITE og RACE

mere fordelagtige foreslås det, at de udgifter, der afholdes i

forbindelse med deltagelse i disse forskningsprojekter, kan

fradrages med 125 pct. af de afholdte udgifter. Der er således

tale om, at de deltagende virksomheder får en form for præmie for

at deltage i de fælles europæiske forskningsprojekter.

4. For i det hele taget at give forskning og udvikling så gode vilkår

som muligt forslås det, at igangværende virksomheder kan fradrage

gaver, som det godtgøres, at virksomheden har ydet til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger,

institutioner, stiftelser mv., som anvender deres midler til

forskning.

5. Udover lempelsen i beskatningen af virksomhederne foreslås også

lempelser af beskatning af eksportmedarbejdere. Efter de gældende

regler kan den eksportmedarbejder, der på rejser får betalt sine

udgifter til fortæring efter regning af arbejdsgiveren, udover

disse beløb få et beløb til dækning af udokumenterede småudgifter.

Dette beløb svarer til 25 pct. af den skattefri godtgørelse, der

kan udbetales efter Ligningsrådets takster for rejsende i

udlandet. Det foreslås nu, at en arbejdsgiver, der afholder

lønmodtagerens udgifter efter regning, kan udbetale et skattefrit

beløb på 60 pct. af Ligningsrådets takster til dækning af

udokumenterede udgifter. Dette og de følgende forslag vedrørende

eksportmedarbejdere bygger på betænkning nr. 1118, som i foråret

1987 blev afgivet af et udvalg under Skatteministeriet ved fhv.

departementschef Gersmann som formand.

6. Efter de gældende regler kan en lønmodtager, der under uafbrudt

ophold i udlandet i mindst 2 måneder har udført arbejde for en

dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, efter Ligningsrådets

anvisninger foretage fradrag for merudgifterne ved arbejde i

udlandet. Fradraget er fastsat som et standardfradrag og kaldes

udlandsstandardfradrag. Forslaget går ud på, at også

eksportmedarbejdere skal kunne gøre brug af dette

udlandsstandardfradrag. Eksportmedarbejdere, der opholder sig

uafbrudt i 2 måneder i udlandet, vil således kunne gøre brug af

udlandsstandardfradraget. Yderligere foreslås det, at

eksportmedarbejdere skal kunne gøre brug af

udlandsstandardfradraget, hvis eksportmedarbejderen har opholdt

sig i udlandet i mindst 100 døgn i løbet af indkomståret. Efter

denne regel er det således ikke en betingelse, at et enkelt ophold

har varet mindst 2 måneder.

7. Ifølge reglerne i ligningslovens § 33 A kan lønmodtagere, der er

ansat af andre end danske offentlige myndigheder, ved at arbejde i

udlandet i mere end 6 måneder blive skattefri af den udenlandske

indkomst. Det foreslås nu, at privat ansatte medarbejdere, der

opholder sig i udlandet over 6 måneder fordelt på 2 kalenderår,

gives mulighed for at halvere skatten af udlandslønnen. Det

foreslås videre, at reglerne for offentligt ansatte, der udsendes

som led i systemeksport, forbedres, så de stilles mere lige med

privat ansatte eksportmedarbejdere.

8. I selskaber er henlagt ca. 8-10 mia. kr. til investeringsfonds.

Heraf er halvdelen indsat på investeringsfondskonti i

pengeinstitutter som følge af bindingskravet på 50 pct. for

selskaber. Midlerne skal anvendes til forlods afskrivning på

erhvervsmæssige aktiver, der er afskrivningsberettigede efter

afskrivningsloven. De senere års meget høje investeringer

kombineret med en forholdsvis lav efterspørgsel på hjemmemarkedet

har givet mange virksomheder ledig kapacitet. Det foreslås derfor,

at der åbnes mulighed for, at »gamle«

investeringsfondshenlæggelser i selskaber kan frigives til

udgifter i forbindelse med eksportfremstød, selv om der ikke er

tale om investeringer af sædvanlig karakter. Ved at åbne mulighed

for, at »gamle« investeringsfondshenlæggelser kan frigives ved

eksportfremstød, gives virksomhederne et nyt incitament til at øge

afsætningen på eksportmarkederne.

9. Som omtalt under punkt 8 er der henlagt betydelige midler til

investeringsfonds. For at fremme forskning og udvikling foreslås

der åbnet mulighed for, at de »gamle« henlæggelser i selskaber -

udover til eksportfremstød - også kan anvendes til forskning og

udvikling, selv om der ikke er tale om investeringer af sædvanlig

karakter.

10. Efter de gældende regler kan driftsmidler m.v. højst afskrives

med 25 pct. i anskaffelsesåret. For at imødekomme de eksporterende

og importkonkurrerende erhverv foreslås denne procentgrænse sat op

til 30 pct., som i forvejen er gældende for andre år end

anskaffelsesåret. Dette giver virksomhederne en

likviditetslettelse. Af hensyn til afskrivningsloven foreslås alle

afskrivningsberettigede driftsmidler medtaget under ordningen.

Endvidere foreslås alle virksomheder omfattet af ordningen. I

sammenhæng med forhøjelsen af 1. års afskrivningerne fra 25 til 30

pct. foreslås indført en pristalsregulering i afståelsesåret,

således at den selvstændige opgørelse af årets nyanskaffelser helt

undgås.

11. Udover ovenstående vil der på momsområdet blive foretaget

ændringer. Der er efter gældende regler ikke moms på eksport. En

række eksportvirksomheder skal derfor have godtgjort betalt

indgående moms. I dag er der en ordning med forskudsvis udbetaling

af »eksportmoms«. En del eksportvirksomheder kan efter gældende

regler ikke få fordel af den forskudsvise udbetaling af

eksportmoms. Det skyldes, at deres skyldige moms fra

hjemmemarkedsomsætningen overstiger deres »eksportmoms«. Dertil

kommer, at en række af de virksomheder, som allerede er under

ordningen for eksportmoms, får modregnet den skyldige moms fra

omsætningen på hjemmemarkedet i eksportmomsen. Der vil derfor på

momsområdet blive etableret en ordning, så der generelt gives

adgang til, at virksomhedernes eksportafdelinger udskilles under

et selvstændigt momsnummer og derfor kan få fuld

forskudsudbetaling af »eksportmoms«. Med den ny ordning får alle

virksomheder muligheder for fuld forskudsudbetaling af

eksportmoms.

Provenumæssige konsekvenser

Nedenfor er vist en samlet oversigt over de provenumæssige

konsekvenser af forslagene til forbedring af konkurrenceevnen.

Punkterne 1 til 7 vedrører ændringer af ligningsloven. Punkterne 8

og 9 vedrører ændringer af investeringsfondsloven. Punkt 10

vedrører ændringer af afskrivningsloven. Punkt 11 vedrører

ændringer på momsområdet.

Oversigt over de provenumæssige konsekvenser af regeringens

initiativer til forbedring af konkurrenceevnen.

(1987-niveau) mill. kr. - ca. 1. Skattefrihed for eksportfremmetilskud ...... 110-120 2. Fradrag for grundforskning ................. - 3. Forskningsfremme (125 pct. fradrag for udgifter til forskning og udvikling) ....... 15 4. Fradragsret for gaver til forskningsinstitutioner .................... 50 5-7. Forbedrede skatteregler for eksportmedarbejdere ........................ 90 8. Frigivelse af »gamle« investeringsfondshenlæggelser til eksportfremstød ............................ - 9. Frigivelse af »gamle« investeringsfondshenlæggelser til forskning og udvikling ..................... - 10. Forbedring af 1. års afskrivningerne ....... 500-1000 11. Rentetab for staten som følge af lempelse af ordningen for forskudsvis udbetaling af indgående moms til eksportvirksomheder ........................ 750-1000 ------------------------------------------------------------------ I alt ...................................... 1515-2275 ------------------------------------------------------------------ Heraf staten ............................... 1350-2000 ------------------------------------------------------------------

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de

provenutab, der følger af lovforslagene.

Ad 1. Skattefrihed for eksportfremmetilskud. På basis af de nuværende

eksportfremmetilskud skønnes provenutabet at udgøre ca. 110-120

mill. kr. årligt.

Ad 2. Fradrag for grundforskning. Den umiddelbare provenumæssige

virkning af forslaget vil formentlig være begrænset, da

virksomhedernes forskning hovedsageligt er rettet mod konkrete

formål og anvendelser. Forslaget sigter derfor især på at lette

virksomhedernes deltagelse i forskerparker.

Ad 3. Forskningsfremme. Danske virksomheders fradragsberettigede

udgifter i forbindelse med de fælles europæiske

forskningsprojekter Eureka og Esprit skønnes at udgøre ca. 110

mill. kr. årligt. En forhøjelse af fradragsmuligheden til 125 pct.

skønnes at give et provenutab på ca. 15 mill. kr. årligt.

Ad 4. Fradragsret for gaver til forskningsinstitutioner. Det er

vanskeligt at skønne over de provenumæssige virkninger, som dog

antages højst at udgøre ca. 50 mill. kr. årligt.

Ad 5-7. Forbedrede skatteregler for eksportmedarbejdere. Et

mangelfuldt statistisk grundlag gør det vanskeligt at vurdere de

provenumæssige konsekvenser af de tre forslag til forbedrede

skatteregler for eksportmedarbejdere.

Det kan skønsmæssigt anslås, at det samlede provenutab vil andrage

ca. 90 mill. kr. årligt. Heraf udgør

- forhøjelse af skattefri godtgørelse ca. 30 mill. kr. - forbedret udlandsstandardfradrag ca. 20 mill. kr. - nedslag efter ligningsloven § 33 A ca. 40 mill. kr.

Ad 8-10. De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i de

enkelte forslag som er fremsat samtidig med dette forslag til

ændring af ligningsloven.

Ad 11. Lempelse af ordningen for forskudsvis udbetaling af ingående

moms til eksportvirksomheder. I følge forslaget gives en

likviditetslettelse på op til 6-8 mia. kr. Ved en rente på 12,5

pct. svarer dette til et årligt rentetab for staten på 3/4-1 mia.

kr. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1.

Efter § 11, stk. 1, i lov om Danmarks Erhvervsfond, jfr.

Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986,

kan der afholdes udgifter til følgende formål

a. Udsendelse af eksportstipendiater samt ydelse af lån til

eksportstipendiaters selvstændige etablering i udlandet.

b. Samarbejdende eksportørers ansættelse af eksportkonsulenter.

c. Udstillingsvirksomhed i udlandet.

d. Generel propaganda for dansk eksport og kollektive

foranstaltninger med eksportfremmende formål.

Ifølge samme bestemmelse fastsætter Industriministeriet

retningslinierne for fondens afholdelse af udgifter til de

ovenstående formål. Disse retningslinier for

eksportfremmeordningen er senest fastsat af industriministeren den

2. september 1987. Der er her opregnet en række principper for

Eksportfremmerådets tildeling af tilskud til eksportfremstød.

Videre er der opregnet en række eksportfremmeaktiviteter, som

Eksportfremmerådet efter principper, som Eksportfremmerådet selv

udformer, vil kunne yde tilskud til.

Tilskud, som ydes i henhold til de retningslinier, der er udfærdiget

af industriministeren, er omfattet af forslagets § 1, nr. 1.

Bestemmmelsen medfører, at de tilskud, der udbetales, ikke skal

medregnes til den skattepligtige indkomst for den virksomhed, der

modtager tilskuddet. Skattefriheden for tilskuddene medfører ikke

indskrænkning i virksomhedernes fradragsret for de

driftsomkostninger, der er dækket af tilskuddene. Til § 1, nr. 2

og nr. 3.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 B har virksomhederne

fradragsret for udgifter, som afholdes til forsøgs- og

forskningsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens erhverv. Det

betyder, at den forsøgs- og forskningsvirksomhed, der udøves, skal

have tilknytning til det erhverv, som virksomheden udøver. Der er

således tale om målrettet forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Efter forslaget kan udgifter til grundforskning nu også fradrages.

Det foreslås dog, at kun igangværende virksomheder skal kunne gøre

brug af de nye regler. De nye regler medfører, at en igangværende

virksomhed vil kunne iværksætte forskning på et område, som ikke

har tilknytning til virksomhedens erhverv. Efter forslaget er det

nu heller ikke noget krav, at forskningen skal være målrettet. En

igangværende virksomhed vil således kunne fradrage udgifter, som

virksomheden anvender på grundforskning, uden at virksomheden ved,

om denne grundforskning fører til resultater, som virksomheden vil

kunne gøre brug af på et senere tidspunkt. Denne mulighed for frit

at kunne vælge, hvad virksomheden vil forske i, vil give

virksomhederne bedre muligheder for at deltage i forskerparker. De

gældende regler om afgrænsningen mellem driftsudgifter og

privatforbrugsudgifter berøres ikke af den foreslåede ændring.

Til § 1, nr. 4.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 8 B kan udgifter, som

afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Opgørelsen af fradraget

følger de normale regler, dvs. at driftsudgifter vil kunne

fradrages med et beløb, der svarer til de afholdte driftsudgifter,

og afskrivninger vil kunne fradrages med beløb, der er beregnet på

grundlag af reglerne i bl.a. afskrivningsloven.

Det foreslås nu, at selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1.

pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige

efter fondsbeskatningsloven, udover sædvanlige fradrag for

driftsomkostninger og afskrivninger ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrage et beløb svarende til 25 pct.

af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges

deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA eller i

tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i

EF-forskningsprojekterne ESPRIT, BRITE eller RACE.

Eureka er en ramme for fremme af samarbejde om projekter inden for

forskellige højteknologiområder. Samarbejdet omfatter 19

europæiske lande og EF-Kommissionen.

Formålet med Eureka er at forbedre europæisk erhvervslivs

konkurrenceevne på verdensmarkedet inden for civile anvendelser af

ny teknologi. Dette sker i praksis ved at opmuntre til industrielt

og teknologisk samarbejde inden for Europa.

Eureka-projekter er projekter inden for højteknologiområder så som

informationsteknologi, telekommunikation, robotteknologi, nye

materialer, avancerede produktionsprocesser, bioteknologi,

marinteknologi, laserteknologi, miljøbeskyttelse og

transportteknologi.

I Eureka-samarbejdet deltager nedenstående 19 lande samt

EF-Kommissionen.

Belgien Danmark

England Finland

Frankrig Grækenland

Holland Irland

Island Italien

Luxembourg Norge

Portugal Schweiz

Spanien Sverige

Tyrkiet Vesttyskland

Østrig EF-Kommissionen

Gennem Eureka kan regeringen og EF-Kommissionen på forskellig måde

bistå i forbindelse med gennemførelsen af udviklingssamarbejder og

med, at resultaterne af sådanne samarbejder bliver kommercielle

successer. Denne bistand ydes bl.a. derved, at der gennem Eureka -

herunder det sekretariat for Eureka, der fra efteråret 1986 blev

etableret i Bruxelles - tilbydes bistand i forbindelse med

udveksling af information om områder af potentiel interesse for

samarbejde mellem virksomheder eller forskningsinstitutioner i

forskellige lande, som enten søger partnere for samarbejde om

specifikke projekter, eller som blot udtrykker interesse for

samarbejde indenfor bestemte faglige områder.

Eureka-projektforslag eller interesseytringer cirkuleres af

Eureka-sekretariatet til medlemslandene. I Danmark sker dette til

Teknologistyrelsen. Her sker der så en videredistribution til

virksomheder m.v., som skønnes interesserede heri.

Danske deltagere i Eureka-projekter vil kunne søge om medfinansiering

til Eureka-projekter fra de forskellige ordninger, der allerede

findes. Der tænkes her specielt på Udviklingsfondet og

Teknologirådet (som begge administreres fra Teknologistyrelsen) og

forskningsrådene, herunder navnlig Statens Teknisk-Videnskabelige

Forskningsråd, STVF (som administreres fra

Forskningssekretariatet). Her vil projekterne indgå i den helt

normale prioriteringsprocedure.

Imidlertid er Eureka ikke primært et program for medfinansering af

forskning og udvikling og det, at et projekt opnår Eureka-status,

er i sig selv ikke nogen garanti for medfinansiering fra statslig

side. Det forventes, at Eureka-projekter, der som nævnt skal have

et kommercielt potentiale, hovedsagelig skal medfinansieres med

midler fra det private kapitalmarked (banker, venture-selskaber

m.v.).

For at kunne opnå Eureka-status skal projektet opfylde følgende

- Projektet skal være et samarbejdsprojekt mellem mindst to parter i

mere end et Eureka-land.

- Der skal være en særlig forventet fordel ved at gennemføre

projektet på samarbejdsbasis.

- Det skal dreje sig om et projekt inden for et højteknologiområde.

- Det skal være formålet med projektet at opnå et markant teknologisk

løft.

- Deltagerne i projektet skal være kvalificerede både på det tekniske

område og med hensyn til ledelse af internationale projekter.

- Der skal præsteres en væsentlig egenfinansering fra deltagerne.

- Udviklingsarbejdet i forbindelse med et Eureka-projekt skal

gennemføres i Eureka-lande, og resultaterne af projektet skal

udnyttes til fordel for Eureka-landene.

Eureka-status bliver givet efter aftale mellem regeringerne for de

virksomheder m.v., som tager del i et projekt. Endelig formel

notifikation af et projekt sker i forbindelse med en

Eureka-ministerkonference, som normalt afholdes to gange årligt.

ESPRIT er et af de programmer, der indgår i EF's vedtagne rammer for

fællesskabsaktiviteter på området for teknologisk forskning og

udvikling.

ESPRIT (Eurepean Strategic Programme of Research and Development in

Information Technology) har følgende tre hovedformål

1) at være med til at tilvejebringe det nødvendige grundlag for, at

europæisk informationsteknologi kan imødegå den forventede

konkurrence i 1990'erne,

2) at arbejde for europæisk industrielt samarbejde på

informationsteknologiens område,

3) at medvirke til udviklingen af internationalt accepterede

standarder.

Alle virksomheder uanset størrelse, universiteter og andre

forsknings- og uddannelsesinstitutioner og interesserede personer

i EF kan deltage i projekter under ESPRIT-programmet. Deltagelse

forudsætter mindst to deltagere fra mindst to lande.

For at blive godkendt skal virksomhederne m.v. indsende bl.a. et

budget for projektet til de godkendende myndigheder. I budgettet

kan indgå omkostninger til

1) Lønninger

2) Generelle omkostninger

3) Bistand fra forskningsinstitutioner og -konsulenter

4 Underleverandørarbejde

5) Materialer

6) Anskaffelser til projektet såsom instrumenter, udstyr, maskiner og

anlæg

7) Patentomkostninger

8) Rejser

9) Andet.

BRITE (Basic Research in Industrial Technologies for Europe) tager

sigte på at fremme teknologisk forskning, som sigter mod klart

industrielle målsætninger. Hovedformålet med programmet er, at

komplementær forskning i forskellige EF-lande forenes i samarbejde

om projekter, som kan forbedre den europæiske industris

konkurrenceevne. BRITE-programmet omfatter FOU-projekter, der

støttes finansielt af Kommissionen, og som udføres under kontrakt,

samt FOU-samarbejdsprojekter, som ikke finansieres, men samordnes

af Kommissionen via »samordnede aktioner« vedrørende projekter,

der eventuelt støttes via medlemsstaterne. Tilskudsberettigede

omkostninger er

- løn

- rejser og ophold

- forgængeligt materiel

- udstyr, der skal afskrives over 5 år

- beregninger

- ekstern bistand

- generalomkostninger.

RACE (Research and Development in Advanced Communications

Technologies in Europe) er et program, der har til hensigt at

forstærke den europæiske industri inden for

telekommunikationsteknologi på linie med ESPRIT. RACE- programmet

er det nyeste projekt, og projektforslag vil kunne indkaldes til

efteråret, dvs. at nye projekter kan påbegyndes ved årsskiftet

1987-88.

Omkostningerne ved de nævnte projekter vil normalt i forvejen være

fradragsberettigede efter de gældende regler, enten som

fradragsberettigede driftsudgifter eller som fradragsberettigede

afskrivninger.

Forslaget går som nævnt ud på, at de omkostninger, der er specielt

nævnt i det fremlagte budget, og som afholdes inden for dette,

skal kunne give anledning til et fradrag, der overstiger

omkostningerne. Teknisk gøres det på den måde, at de anførte

omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst efter de sædvanligt gældende regler. Driftsudgifterne

fradrages løbende, og afskrivningerne på anskaffede

afskrivningsberettigede aktiver fradrages efter reglerne i bl.a.

afskrivningsloven. Ekstrafradraget kommer herefter virksomhederne

tilgode på den måde, at et beløb, der svarer til 25 pct. af de

udgifter, der er opregnet i projektbudgettet, og som er afholdt,

vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er uden betydning for beregningen af ekstrafradraget, om

udgifterne i det opstillede budget i øvrigt er fradragsberettigede

efter de almindelige regler. Hvis projektbudgettet strækker sig

over flere år, kan kun 25 pct. af de omkostninger, der ifølge

budgettet kan henføres til det pågældende indkomstår, fradrages

som ekstra omkostninger.

Det er en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden

for det budget, som virksomheden udarbejder til opnåelse af

godkendelse som EUREKA-, ESPRIT-, BRITE- eller RACE projekt. Til

§ 1, nr. 5.

Med § 8 H foreslås det, at der indføres adgang for igangværende

selskaber til at yde gaver til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der

forsker, med fradragsret for den ydede gave. Af praktiske årsager

er det foreslået, at de foreninger, stiftelser, institutioner

m.v., der skal kunne modtage gaver med den virkning, at de er

fradragsberettigede for yderen, på forhånd skal være godkendte,

således at ligningsmyndighederne uden videre vil kunne lægge til

grund, at gaver til disse foreninger m.v. er fradragsberettigede

for giveren. En sådan godkendelsesordning kendes allerede fra

ligningslovens §§ 8 A og 12. I disse tilfælde er det Ligningsrådet

henholdsvis Statsskattedirektoratet, der godkender de pågældende

institutioner.

Som noget nyt foreslås det, at skattemyndighederne ikke skal være den

godkendende myndighed. Det foreslås derimod, at en myndighed, hvis

faglige område netop er forskning, skal være godkendende

myndighed. I dette tilfælde foreslås det derfor, at

Planlægningsrådet for Forskningen, som er nedsat efter § 1 i lov

nr. 199 fra 1972, skal være godkendende myndighed. At en forening,

stiftelse, institution m.v. er godkendt af Planlægningsrådet for

Forskningen indebærer alene, at foreningen m.v. er berettiget til

at modtage gaver med den virkning, at gaven er fradragsberettiget

for yderen.

Foreninger, stiftelser og institutioner m.v. kan godkendes, hvis de

er

1. hjemmehørende her i landet,

2. almengørende eller på anden måde almennyttige og

3. anvender midler til forskning.

Alle 3 betingelser skal være opfyldt.

Udtrykket hjemmehørende her i landet svarer til betegnelsen i

selskabsskattelovens § 1. Ifølge praksis er det derfor afgørende,

at såvel bestyrelsen - i hvert fald flertallet af bestyrelsen som

hovedkontoret befinder sig her i landet.

En institution betragtes som almennyttig, når dens virke i samfundet

kan karakteriseres som nyttigt ud fra den i befolkningen

almindeligt fremherskende opfattelse. Endvidere skal

institutionens formål komme en vis større kreds tilgode.

Begreberne almenvelgørende og almennyttige skal forstås på samme

måde, som de forstås i ligningslovens § 8 A om fradragsret for

gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

institutioner.

Forskning forstås som videnskabelig undersøgelse og granskning.

Undersøgelserne kan indgå som et led i egentlig grundforskning. De

kan også være rettet mod praktiske mål eller anvendelser. Til §

1, nr. 6.

1. Efter forslaget skal en arbejdsgiver, der afholder lønmodtagerens

udgifter ved rejse i udlandet ved udlæg efter regning, herudover

kunne udbetale en skattefri godtgørelse på op til 60 pct. af

Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse.

2. Efter gældende ret kan arbejdsgiveren afholde lønmodtagerens

udgifter ved rejse i udlandet enten ved refusion af udlæg efter

regning eller ved at udbetale en skattefri rejsegodtgørelse efter

Ligningsrådets satser, jfr. ligningslovens § 9, stk. 5.

Refusion af udlæg efter regning er skattefri for lønmodtageren, idet

lønmodtageren ikke herved opnår en økonomisk fordel. Er der tale

om en personligt drevet virksomhed, anses udgiften for

arbejdsgiverens driftsudgift, der kan fradrages fuldt ud i den

personlige indkomst.

Ved rejse i udlandet kan der efter Ligningsrådets anvisninger ydes en

skattefri rejsegodtgørelse pr. dag fastsat i det pågældende lands

valuta under hensyntagen til prisniveauet i landet. Såfremt der

ikke er fastsat satser for det enkelte land, udgør satsen 350 kr.

Rejsegodtgørelse tilsigter at dække lønmodtagerens merudgifter til

måltider, småfornødenheder, lokaltransport på bestemmelsesstedet,

indskrivning af rejsegods m.v.

Hvis arbejdsgiveren ved lønmodtagerens rejse i udlandet afholder alle

udgifter til fortæring som udlæg efter regning, kan der efter

Ligningsrådets anvisninger udbetales skattefri godtgørelse

svarende til 25 pct. af godtgørelsesbeløbet pr. døgn til dækning

af andre merudgifter, som er omfattet af godtgørelsen. Ydes kun

enkelte måltider, skal den faste godtgørelse reduceres med 15 pct.

for morgenmad, 30 pct. for frokost og 30 pct. for middag.

Hoteludgifter, transportudgifter (bortset fra lokaltransport) og

andre udgifter, der ikke er omfattet af godtgørelsen, kan dækkes

skattefrit ved udlæg efter regning. Såfremt der ikke fremvises

dokumentation for hoteludgifter, kan der dog ydes en skattefri

godtgørelse på 125 kr.

Alle godtgørelsesbeløb for udokumenterede udgifter nedsættes med 1/4

ved udstationering mere end 28 dage.

Lønmodtageren kan ikke oppebære skattefri godtgørelse, såfremt de

udgifter, godtgørelsen tilsigter at dække, refunderes efter

regning. Tilsvarende kan lønmodtageren heller ikke opnå fradrag

for udgifter dækket ved udlæg efter regning eller af en skattefri

godtgørelse. Overstiger de dokumenterede erhvervsmæssige udgifter

den skattefri godtgørelse, kan forskellen fradrages i

lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Udbetales ingen

rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren vælge mellem at fradrage et

beløb svarende til godtgørelsessatsen eller de dokumenterede

udgifter. Lønmodtageren kan dog kun foretage fradrag i det omfang,

de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 3.000 kr., jfr.

ligningslovens § 9, stk. 1.

3. De af Ligningsrådet fastsatte godtgørelsesbeløb for merudgifter

ved rejse i udlandet er identiske med de godtgørelser, som

offentligt ansatte kan opnå. Privat ansatte lønmodtagere, f.eks.

eksportsælgere m.fl., vil dog ofte rejse på vilkår, der er

væsentligt anderledes end dem, der gælder for tjenestemænd og

andre offentligt ansatte. Disse grupper vil derfor som

altovervejende hovedregel rejse på udlæg efter regning.

Udlæg efter regning forudsætter som nævnt, at det er muligt at

fremskaffe dokumentation - eksterne bilag - for udgifterne. Ved

rejse i udlandet af blot lidt længere varighed kan dette i sig

selv være vanskeligt, og det er desuden en almindelig erfaring, at

det i en række lande i praksis er umuligt at få kvittering for

alle udgifter. Det gælder således taxa, mindre gaver, mindre

restaurationsbesøg, adgangsbillet til udstillinger m.v. I det

omfang, det er muligt, vil fortæringsudgifterne derfor blive

dækket efter regning med den virkning, at den skattefri

godtgørelse kun bliver 25 pct. af de af Ligningsrådet fastsatte

godtgørelsesbeløb. Anvendelse af ordningen med udlæg efter regning

kan således føre til, at eksportsælgere m.fl. ikke fuldt ud får

refunderet de udgifter, der afholdes på virksomhedens vegne.

4. Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren skattefrit skal kunne

udbetale et beløb svarende til 60 pct. af godtgørelsessatsen til

dækning af udgifter ved rejse i udlandet, som ikke kan

dokumenteres og derfor ikke refunderes ved udlæg efter regning,

mens de dokumenterbare udgifter afholdes ved udlæg efter regning.

Såfremt der ikke er fastsat satser for det enkelte land, udgør

satsen 60 pct. af 350 kr. eller 210 kr. pr. dag. Bestemmelsen

finder tilsvarende anvendelse, såfremt arbejdsgiveren afholder

udgifterne direkte.

De gældende bestemmelser fastsat af Ligningsrådet, hvorefter der skal

ske procentvis reduktion af den skattefri godtgørelse, når visse

måltider refunderes ved udlæg efter regning, er herefter

bortfaldet. Arbejdsgiveren kan vælge mellem to muligheder. Den ene

er at udbetale godtgørelse efter Ligningsrådets satser uden

yderligere refusion af de udgifter, godtgørelsen tilsigter at

dække. Den anden er at dække alle lønmodtagerens udgifter ved

refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover

udbetale en skattefri godtgørelse på op til 60 pct. af

Ligningsrådets takster. Såfremt kun en del af lønmodtagerens

regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri godtgørelse

på 60 pct. af Ligningsrådets satser, men lønmodtageren vil i så

fald kunne opnå fradrag for de dokumenterede merudgifter, som

arbejdsgiveren ikke har dækket, i de omfang de overstiger den

skattefri godtgørelse. Udgifterne kan dog kun fradrages med det

beløb, hvormed, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger

3.000 kr., jfr. ligningslovens § 9, stk. 1.

Når fortæringsudgifterne dækkes efter regning, kan lønmodtageren i

den gældende ordning vælge mellem at få udbetalt en skattefri

godtgørelse på 25 pct. af Ligningsrådets sats til dækning af

udokumenterede udgifter eller at foretage et tilsvarende fradrag

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke fundet

rimeligt at opretholde denne ordning, når satsen forhøjes til 60

pct. Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse ved siden af de

udgifter, der er refunderet efter regning, kan lønmodtageren

herefter ikke fradrage det beløb, der kunne have været udbetalt

skattefrit. Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling sker med et

lavere beløb end 60 pct. af Ligningsrådets satser. Når

arbejdsgiveren ikke ønsker at udbetale godtgørelse udover udlæg

efter regning, vil dette normalt skyldes, at lønmodtageren efter

arbejdsgiverens vurdering ikke har yderligere udgifter.

Kontrolmæssigt er ordningen enkel, da kontrollen alene sker hos

arbejdsgiveren. Da ordningen i realiteten er en beløbsmæssig

udvidelse af en allerede eksisterende ordning, vil den ikke

medføre øget administration. Til § 1, nr. 7.

1. Forslaget går ud på, at de gældende regler om standardfradrag for

merudgifter ved lønarbejde i udlandet også skal gælde for

eksportmedarbejdere.

Hvis en eksportmedarbejder uafbrudt opholder sig i udlandet i mere

end 2 måneder, kan den pågældende herefter på samme måde som de,

der er omfattet af de gældende regler om udlandsstandardfradraget,

få fradrag uden dokumentation for merudgifterne ved

udlandsopholdet. For eksportmedarbejdere, hvis udlandsophold ofte

vil være af kortere varighed end 2 måneder, skal der endvidere

gælde den særlige regel, at de også kan opnå

udlandsstandardfradraget, hvis medarbejderen samlet er bortrejst i

mere end 100 døgn i løbet af indkomståret selv om de enkelte

rejsers varighed er under 2 måneder.

2. Efter de gældende regler i Ligningsrådets anvisning gives der

lønmodtagere, som er fuldt skattepligtige her til landet, uden

dokumentation for merudgifterne et standardfradrag for arbejde i

udlandet. Det er en betingelse, at arbejdet udføres for en dansk

eller udenlandsk arbejdsgiver under uafbrudt ophold i udlandet i

mindst 2 kalendermåneder.

Fradraget tilkommer ikke lønmodtagere, der er beskæftiget ved et

arbejdssted i Danmark eller i Grønland og i medfør af denne

beskæftigelse udfører arbejde (rejser) i udlandet, f.eks. handels-

og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører,

flypersonale, der er stationeret her i landet og lignende.

Fradraget tilkommer endvidere ikke lønmodtagere, der udfører

arbejde til søs eller lønmodtagere, der i tilknytning til arbejde

i udlandet er berettiget til godtgørelser, som omhandlet i

statsskattelovens § 5 d eller til udetillæg o.lign. i

ligningslovens § 7 r. Fradraget tilkommer heller ikke

lønmodtagere, hvis arbejde ikke er forbundet med natophold i

udlandet (grænsegængere).

Standardfradraget ydes med et procentfradrag i pengelønnen og efter

særlige regler vedrørende kost og logi m.v.

Procentfradraget andrager ved ophold i Vesteuropa 10 pct. af den for

arbejde i udlandet oppebårne pengeløn.

Til Vesteuropa medregnes i denne forbindelse Finland, Vesttyskland,

Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande i Europa.

I området uden for Vesteuropa udgør fradraget 25 pct. af den for

arbejde i udlandet oppebårne pengeløn.

For hver udenlandsk periode kan procentfradraget højst beregnes af en

pengeløn, der svarer til en helårlig pengeløn på 200.000 kr.

Ved pengeløn forstås den ordinære kontante løn incl. tantieme.

Skattepligtige naturalydelser f.eks. fri kørsel, telefon m.v.

medregnes ikke. Endvidere bortser man fra arbejdsgiverindbetalte

beløb til pensionsordninger.

Forinden de nævnte 10 og 25 pct. beregnes, formindskes den opgjorte

pengeløn med de fradragsberettigede opholds- og

forplejningsudgifter, som er afholdt af den skattepligtige selv.

Der henvises til nedenstående eksempler.

Beregning af udlandsstandardfradrag

Eksempel 1.

Pengeløn 1/2-31/12 ................ 160.000 kr. Omregnet til helårsløn ............ 174.545 kr. 10 pct. heraf ..................... 17.454 kr. 10 pct. for 11 mdr. ............... 16.000 kr. Eksempel 2. Pengeløn 1/2-31/12 ................ 250.000 kr. Omregnet til helårsløn ............ 272.727 kr. Nedsættes til ..................... 200.000 kr. 10 pct. heraf ..................... 20.000 kr. 10 pct. for 11 mdr. ............... 18.333 kr. Eksempel 3. Pengeløn 1/2-31/12 ................ 200.000 kr. Omregnet til helårsløn ............ 218.181 kr. Nedsættes til ..................... 200.000 kr. 10 pct. heraf ..................... 20.000 kr. 10 pct. for 11 mdr. ............... 18.333 kr.

3. Som foran anført har handels- og forretningsrejsende m.v. ikke

været omfattet af udlandsstandardfradraget. Eksportmedarbejdere

har således ikke kunnet opnå dette fradrag.

Lovforslaget går ud på, at eksportmedarbejdere også kan få

udlandsstandardfradrag. De kan således opnå det, hvis de har haft

uafbrudt arbejde i udlandet i 2 måneder i indkomståret. I

modsætning til andre kan de imidlertid også opnå det, hvis de har

haft kortere ophold i løbet af indkomståret i udlandet. Disse

ophold skal tilsammen have udgjort mindst 100 døgn.

Udvidelsen af udlandsstandardfradraget omfatter herefter

lønmodtagere, der udfører arbejde som eksportmedarbejder i den

virksomhed, de er ansat i. Derimod kan selvstændige

erhvervsdrivende ikke opnå dette fradrag.

Efter ordlyden undtages medarbejdere, der forestår transport af varer

m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse

bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Kun ansatte, der kan betegnes som eksportmedarbejdere, er omfattet af

bestemmelsens ordlyd. Der må herved tages hensyn til, hvad der er

medarbejderens væsentligste funktion i virksomheden. Lønmodtagere

i virksomhedens salgsafdeling, der eksporterer dens produkter vil

være omfattet. Det gælder således salgsmedarbejdere og efter

omstændighederne salgsdirektøren. Medarbejdere, der udelukkende

eller overvejende varetager administrative opgaver er derimod ikke

omfattet. Den omstændighed, at en medarbejder benyttes til flere

funktioner, udelukker ikke, at han anses for eksportmedarbejder,

når blot han har det som sin væsentligste funktion at sælge

virksomhedens produkter.

Det kræves yderligere, at lønmodtageren udfører arbejde i udlandet

med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og

tjenesteydelser eller opfylde sådanne aftaler. Salgsaftalen skal

enten omfatte varer og tjenesteydelser, der er fremstillet i

Danmark og sælges til udlandet, eller salg til udlandet af varer

og tjenesteydelser, der er fremstillet i udlandet ved udsendt

dansk arbejdskraft. I sidstnævnte tilfælde kan varer også omfatte

opførelse af bygninger og lign.

Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det første være at opnå

salg. Udtrykket angiver, at alle faser af salgsarbejdet er

omfattet. Det gælder såvel det salgsopsøgende forarbejde eller

kundepleje som kontraktsforhandlinger og indgåelse af

salgsaftalen.

Formålet med lønmodtagerens rejse kan for det andet være at opfylde

salgsaftaler. Herved forstås opstilling af leverancen samt

accessoriske ydelser inden for den sædvanlige garantiperiode.

Montører og andre medarbejdere fra virksomhedens

produktionsafdeling, der udsendes for at opstille og afprøve

leverancen, er således omfattet af personkredsen.

Lønmodtageren skal udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver. Det

betyder, at vederlaget ifølge salgsaftalen skal indgå i en

virksomhed her i landet.

Det er endelig en betingelse, at medarbejderen udfører arbejde i

udlandet. Afholdelse af ferie i udlandet medregnes ikke ved

sammenlægningen af de kortvarige ophold. Weekend-ophold, der er

nødvendiggjort af arbejdet, medregnes til den periode, hvor

lønmodtageren udfører arbejde i udlandet.

Hvis opholdene i udlandet sammenlægges, skal de omfatte mindst 100

døgn i alt. Heri ligger et minimumskrav om, at hvert enkelt ophold

i udlandet skal vare mindst 24 timer for at kunne medregnes. Til

gengæld kan hvert efterfølgende påbegyndt døgn medregnes. Dette

svarer således til reglerne om skattefri godtgørelse, der også

ydes pr. påbegyndt døgn. En medarbejder, der rejser ud kl. 12.00

den ene dag og kommer hjem den følgende dag kl. 22.00 kan medregne

2 døgn ved opgørelsen af den samlede periode.

Fradraget beregnes på grundlag af Ligningsrådets gældende anvisninger

for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet. Eksempler

herpå er anført under pkt. 2. Den skattepligtiges adgang til i

stedet for at foretage fradrag for sine faktiske merudgifter ved

udlandsopholdet, berøres ikke.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, sidste pkt., kan rejse- og

befordringsudgifter ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det

omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse for udgifterne.

Efter forslaget kan eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste

pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og

ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det betyder,

at eksportmedarbejdere kan foretage fradrag efter forslaget for

udokumenterede merudgifter ved rejse og ophold i udlandet samtidig

med at arbejdsgiveren udbetaler skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser.

Af kontrolmæssige hensyn er det en betingelse for

udlandsstandardfradraget, at arbejdsgiveren afgiver en erklæring

om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og

lønindkomsten under udlandsopholdene. Urigtige eller vildledende

oplysninger herom fra arbejdsgiveren vil være strafbare efter

skattekontrollovens § 13, hvis oplysningerne afgives med fortsæt

eller af grov uagtsomhed til at unddrage det offentlige skat.

Til § 1, nr. 8-10.

1. I ligningslovens § 33 A, stk. 1, er det bestemt, at har en person,

der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold

uden for riget i mindst 6 måneder uden andre arbrydelser af

opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,

der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst.

Denne bestemmelse gælder, ifølge stk. 2, ikke for (bl.a.) lønindkomst

ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk

offentlig myndighed. Den gælder, ifølge stk. 3, endvidere ikke i

det omfang, en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark

beskatningsretten til den pågældende lønindkomst.

2. Det foreslås nu, at bestemmelsen i § 33 A, stk. 1, skal gælde for

lønindkomst, som offentligt ansatte erhverver under udsendelse som

led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds

deltagelse i systemeksport.

Hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark retten til

at beskatte den privat ansattes eller den offentligt ansattes

lønindkomst, skal den del af den samlede indkomstskat, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, dog kun

nedsættes med halvdelen. Offentligt ansatte (§ 1, nr. 8-10)

3. Spørgsmålet om en skattemæssig ligestilling af privat og

offentligt ansatte, der deltager i systemeksportforretninger, blev bl.a. taget op af Eksportfremmerådets projektudvalg i forbindelse

med revisionen af systemeksportcirkulæret i 1984. Projektudvalget

indstillede, at der blev gennemført en skattemæssig ligestilling,

og dette ønske har senere vundet tilslutning hos en lang række

ministerier og styrelser, som deltager i

systemeksportforretninger.

En skattemæssig ligestilling af offentligt og privat ansatte, der

udsendes i forbindelse med systemeksportforretninger, vil kunne

medføre en forbedring af konkurrenceevnen for danske virksomheder,

der anvender offentlige serviceydelser i systemeksportprojekter.

En skattemæssig ligestilling vil også kunne føre til en større

motivation hos de offentligt ansatte til at deltage i

systemeksport.

Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,

»systemer«, eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed

i henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelsers

deltagelse i eksportforretninger kan efter de gældende regler

finde sted i henhold til Industriministeriets cirkulære af 20.

marts 1985 (»systemeksportcirkulæret«) eller i henhold til

Budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed

(»indtægtsdækket virksomhed«).

Den i systemeksportcirkulæret fastlagte ordning administreres af

Danmarks Erhvervsfond, der skal godkende kontrakten og oppebære

betalingen fra ordregiveren. Danmarks Erhvervsfond videreafregner

over for den enkelte styrelse.

En offentlig styrelse kan på finansloven opnå hjemmel til at udføre

indtægtsdækket virksomhed. Reglerne om indtægtsdækket virksomhed

og prisfastsættelsen for den offentlige ydelse er nærmere

beskrevet i Budgetvejledning 1985.

4. Forslaget tilsigter, så vidt det er praktisk muligt, at sidestille

offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller

en offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, med privat

ansatte.

Efter forslaget deles den gældende bestemmelse i § 33 A, stk. 2, op i

et stk. 2 og et stk. 3. Stk. 2 omfatter lønindkomst ved tjeneste

uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig

myndighed. Stk. 3 indeholder den gældende bestemmelse om, at

nedsættelsesreglerne ikke gælder for lønindkomst om bord på skibe,

luftfartøjer eller fartøjer og installationer, der anvendes i

tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

kulbrinteforekomster.

5. Efter forslaget til § 33 A, stk. 2, 2. pkt., skal offentligt

ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk

offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, være omfattet af

bestemmelsen i § 33 A, stk. 1. Herved bliver offentligt ansatte og

privat ansatte, der udsendes til lande, med hvilke Danmark ikke

har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, ligestillet. Begge

grupper vil få nedsættelse af den samlede indkomstskat med hele

det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

lønindkomst, når de opfylder betingelsen om ophold uden for riget

i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie

eller lignende af en samlet varighed på højst 42 dage. Begge

grupper kan beskattes i den stat, hvori arbejdet udføres, af den

deer indtjente løn.

Den foreslåede bestemmelse i § 33 A, stk. 4, modificerer

nedsættelsesreglerne i tilfælde, hvor Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det andet land.

Efter forslaget skal offentligt ansatte, der udsendes som led i den

danske stats eller dansk offentlig myndigheds deltagelse i

systemeksport, være omfattet af stk. 4. Herved udjævnes forskellen

mellem offentligt ansatte og privat ansatte, der udsendes til

lande, med hvilke Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Forudsat at dobbeltbeskatningsoverenskomsten tillægger Danmark

beskatningsretten til den pågældende lønindkomst, vil såvel den

privat ansatte som den offentligt ansatte få den samlede

indkomstskat nedsat med halvdelen af det beløb, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, når de

opfylder betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder

uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en

samlet varighed på højst 42 dage.

For den privat ansatte vil reglen om, at der kun gives halv

skattenedsættelse, kun komme til at gælde, hvis opholdet i den

stat, hvori arbejdet er udført (arbejdsstaten), ikke bliver af så

lang varighed, at retten til at beskatte lønindtægten i

arbejdsstaten går over til denne stat. Hvis beskatningsretten går

over til arbejdsstaten, gives der fuld nedsættelse fra 1. dag af

den periode, for hvilken beskatningsretten går over, jf. eksemplet

i afsnit 10.

For den offentligt ansatte vil reglen om halv nedsættelse normalt

komme til at gælde, uanset hvor længe opholdet i arbejdsstaten

kommer til at vare. Danmark vil nemlig i henhold til de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med

fremmede stater, normalt have retten til at beskatte den

offentligt ansatte arbejdstagers udenlandske lønindkomst, uanset

hvor lang tid opholdet varer.

En fuldstændig ligestilling mellem offentligt ansatte og privat

ansatte er ikke administrativt mulig. Den ville indebære, at der,

afhængigt af i hvilket land arbejdet udføres, skulle ske en sådan

nedsættelse af beskatningen her i landet, at beskatningen af den

offentligt ansatte kom til at svare til beskatningen af den privat

ansatte i det land, hvori arbejdet udføres.

En 50 pct. nedsættelse af den danske skat giver en gennemsnitlig

beskatning på omkring 25 pct., hvilket skønnes at svare ganske

godt til den gennemsnitlige beskatning i en stor del af de lande,

hvortil der kan blive tale om systemeksport.

6. Ifølge forslaget til § 33 A, stk. 2, 3. pkt., skal bestemmelsen i

2. pkt. ikke finde anvendelse, såfremt erhververen af den deer

nævnte lønindkomst modtager udetillæg eller andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet, og som ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7, litra r.

I henhold til § 9 i lov nr. 5 af 7. juni 1958 om normering og

klassificering af statstjenestemandsstillinger, oppebærer

personale i udenrigstjenesten, der er tjenestegørende i udlandet,

et udetillæg, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove,

efter indstilling af udetillægsnævnet.

Udetillægget tjener til dækning af en række merudgifter ved tjenesten

i udlandet og til dækning af en beregnet standardskat.

Herudover er der i tekstanmærkningerne til de årlige finanslove

hjemmel til at tildele visse tjenestemænd et passende tillæg.

Tjenestemænd udsendt af Forsvarsministeriet behandles på samme

måde som tjenestemænd i Udenrigsministeriet. Der kan endvidere

ydes et passende udetillæg til tjenestemænd m.fl., der af DSB

udsendes til tjeneste ved udenlandske rejsebureauer m.v. Det samme

gælder for tjenestemænd, der udsendes af rigspolitichefen til

tjeneste i udlandet, og for tjenestemænd, der udsendes af

Energistyrelsen.

Udetillæggene skal ifølge ligningslovens § 7, litra r, ikke medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Personer, der modtager udetillæg, herunder et beløb til dækning af en

beregnet standardskat, stilles altså som om lønindkomsten under

tjenesten i udlandet er fritaget for beskatning. Derfor er der

ikke grundlag for at give personer, der modtager udetillæg,

skattenedsættelse i medfør af § 33 A.

Privat ansatte (§ 1, nr. 10)

7. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med

fremmede stater, tillægger som hovedregel den stat, hvori arbejdet

er udført (arbejdsstaten), retten til at beskatte de privat

ansatte arbejdstageres lønindkomst. Som undtagelse herfra er det

(oftest) fastsat, at den stat, hvori arbejdstageren har sin bopæl

(bopælsstaten), har retten til at beskatte lønindkomsten, hvis

opholdet i arbejdsstaten ikke har oversteget 183 dage inden for et

skatteår eller et kalenderår, og vederlaget betales af eller for

en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og

ikke udredes af et fast driftssted eller lignende, som

arbejdsgiveren har i arbejdsstaten.

Med de gældende regler i ligningsloven § 33 A, stk. 3, vil en privat

ansat arbejdstager, der udsendes af en dansk arbejdsgiver kunne

være udsendt til en stat, med hvilken Danmark har indgået en sådan

dobbeltbeskatningsoverenskomst, i indtil 366 dage (f.eks. fra 2.

juli 1987 til 30. juni 1988) uden at blive berettiget til

skattenedsættelse i medfør af ligningslovens § 33 A. Den

pågældende har ikke i noget af årene opholdt sig i arbejdsstaten i

mere end 183 dage inden for et skatteår/kalenderår, og Danmark har

således retten til at beskatte lønindkomsten i arbejdsstaten.

8. Forslaget om at den samlede indkomstskat i tilfælde, hvor en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark retten til at

beskatte den privat ansattes lønindkomst, nedsættes med halvdelen

af det beløb, der forholdsmæssigt falder på udenlandsk

lønindkomst, sigter på at skabe større lighed for privat ansatte

arbejdstagere, der opfylder betingelsen om 6 måneders ophold uden

for riget, men hvor retten til skattenedsættelse i medfør af § 33

A afhænger af udsendelsesperiodens beliggenhed i forhold til

skatteåret/kalenderåret.

For den privat ansatte vil reglen om, at der kun gives halv

nedsættelse kun komme til at gælde, hvis opholdet i arbejdsstaten

ikke bliver af så lang varighed, at retten til at beskatte

lønindtægten i arbejdsstaten går over til denne stat. Hvis

beskatningsretten går over til arbejdsstaten, gives der fuld

nedsættelse fra 1. dag af den periode, for hvilken

beskatningsretten går over, jfr. eksemplet i afsnit 10.

9. Ved udsendelse til en stat, som Danmark ikke har indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, vil den privat ansatte, som

nu, få nedsættelse af den samlede indkomstskat med hele det beløb,

der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst, når

betingelsen om ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre

afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en samlet

varighed på højst 42 dage er opfyldt.

10. Eksempel: En privat ansat arbejdstager arbejder for en dansk

arbejdsgiver i følgende lande og perioder

Land A fra 1. august 1988 til 30. november 1988

Land B fra 1. december 1988 til 30. april 1989

Land C fra 1. maj 1989 til 30. juni 1989

Danmark fra 1. juli 1989 til 14. oktober 1989

Land B fra 15. oktober 1989 til 31. december 1989

Derefter arbejder arbejdstageren i en længere periode i Danmark.

Land A og Danmark har ikke dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da det

samlede ophold uden for riget varer fra 1. august 1988 til 30.

juni 1989 eller mere end 6 måneder, alene afbrudt af ferie eller

lignende af en samlet varighed på højst 42 dage, gives der

skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 1, med hele den del af den

samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten

i land A.

Land B og Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da

arbejdstageren i 1988 ikke har opholdt sig i land B i mere end 183

dage inden for et skatteår/kalenderår, har Danmark retten til at

beskatte 1988-indkomsten i land B. Der gives derfor kun

skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 4, med halvdelen af den del

af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på

1988-lønindkomsten i land B.

I 1989 opholder arbejdstageren sig i land B fra 1. januar til 30.

april og fra 15. oktober til 31. december eller mere end 183 dage

inden for et skatteår/kalenderår. Da land B derfor har retten til

at beskatte 1989-indkomsten i dette land, gives der nedsættelse i

medfør af § 33 A, stk. 1, med hele den del af den del af den

samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på lønindkomsten

i land B i perioden fra 1. januar til 30. april 1989.

Der gives ikke nedsættelse i medfør af § 33 A for perioden fra 15.

oktober til 31. december 1989, idet betingelsen om ophold uden for

riget i mindst 6 måneder, alene afbrudt af ferie eller lignende af

en samlet varighed på højst 42 dage, ikke er opfyldt for denne

periodes vedkommende. Der kan derimod gives nedsættelse af den

danske skat i medfør af reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller reglerne i ligningslovens §

33.

Land C og Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da

arbejdstageren ikke har opholdt sig i land C i mere end 183 dage

inden for et skatteår/kalenderår, har Danmark retten til at

beskatte indkomsten i land C. Der gives derfor alene

skattenedsættelse efter § 33 A, stk. 4, med halvdelen af den del

af den samlede indkomstskat, der forholdsmæssigt falder på

lønindkomsten i land C. Administrative konsekvenser.

De foreslåede ændringer antages ikke at have administrative

konsekvenser af betydning.

Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller

anden dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må

kunne dokumentere dette ved erklæring fra vedkommende styrelse. De

må endvidere ved erklæring fra vedkommende styrelse kunne

dokumentere, at de ikke har modtaget udetillæg som nævnt i § 1,

nr. 8. Til § 2.

De skattepligtige, som nævnes i forslagets § 1, nr. 1-5, er

erhvervsdrivende. Da mange af disse har forskudt indkomstår,

forslås det i stk. 2, at bestemmelserne i § 1, nr. 1-5, skal have

virkning fra og med indkomståret 1988.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i § 1, nr. 6-7, skal have

virkning fra og med 1. januar 1988. Det betyder, at perioden på

100 døgn, som nævnt i § 1, nr. 7, for personer, som allerede

opholder sig i udlandet, regnes fra den 1. januar 1988.

Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede bestemmelser i § 33 A, stk.

2, 3, 4 og 5 skal have virkning for indkomst, der erhverves den 1.

januar 1988 eller senere.

For personer, der den 1. januar 1988 allerede opholder sig uden for

riget, bevirker dette, at 6 månedersfristen i § 33 A, stk. 2, 2.

pkt., jf. stk. 1, og § 33 A, stk. 4, regnes fra den 1. januar

1988.

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. 361 af 10. juni 1987 foretages

følgende ændringer

1. Efter § 7 C indsættes

»§ 7 D. Tilskud til eksportfremme, der ydes efter § 11, stk. 1, i lov

om Danmarks erhvervsfond, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

2. I § 8 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en

igangværende virksomhed.«.

3. I § 8 B, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »Hvis

udgifterne« til: »Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt.«. --/ § 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår. Ligningsrådet kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan drages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på een gang. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger m.v. /--

4. Efter § 8 F indsættes

»§ 8 G. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage

et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i

tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA eller i tilknytning til

den skattepligtiges deltagelse i EF-forskningsprojekterne ESPRIT,

BRITE eller RACE. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det

pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er

godkendt som enten EUREKA-projekt af Teknologistyrelsen eller som

ESPRIT-projekt, BRITE-projekt eller RACE-projekt af

EF-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at

udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden

opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra

Teknologistyrelsen, henholdsvis EF.

Stk. 2. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges

adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter

skattelovgivningens almindelige regler.«.

5. Efter § 8 G indsættes

»§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber,

som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a,

fradrage gaver, som det godtgøres, at selskabet har ydet til

almenvelgørende eller på anden måde anden måde almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres

midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne,

stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i

landet.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Planlægningsrådet for

Forskningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den

pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget

til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«.

6. I § 9 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter ved

rejse i udlandet efter regning, kan arbejdsgiveren udbetale et

skattefrit beløb på indtil 60 pct. af Ligningsrådets satser for

skattefri rejsegodtgørelse. Selv om arbejdsgiveren ikke udbetaler

et skattefrit beløb efter 1. pkt., kan lønmodtageren ikke foretage

et tilsvarede fradrag i den skattepligtige indkomst.«.

Stk. 6. bliver herefter stk. 7. --/ § 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 2. Begrænsningen er fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter §§ 9 B-9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Stk. 4. Udgifter, der efter Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet fastsatte satser. Stk. 5. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er godtgjort efter pkt. 2. Stk. 6. Ved indkomstopgørelsen medregnes ikke dagpenge og rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for hjemstedskommunen, jf. statsskattelovens § 5, litra d. /--

7. Efter § 9 D indsættes

»§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

eksportmedarbejdere uanset § 9, stk. 5, sidste pkt., foretage

fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i

udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse,

at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i

udlandet i 2 måneder eller, at opholdene i udlandet i løbet af

indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse

lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i

udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens

varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.

Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af

varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller

bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for

udlandsarbejdet efter de af Ligningsrådet fastsatte anvisninger

for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

Stk. 4. Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring

fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes

varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.«.

8. § 33 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for

riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

Stk. 1 finder dog anvendelse for lønindkomst erhvervet som led i

den danske stats eller den offentlige myndigheds deltagelse i

systemeksport. 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt erhververen

af den nævnte lønindkomst modtager udetillæg eller andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet, og som ikke skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, jf. § 7, litra r.«.

9. I § 33 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på

skibe, herunder skibe, der ligger ved land under bygning,

reparation eller midlertidig oplægning, luftfartøjer eller

fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. § 33 A, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, affattes således

»Stk. 4. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst tillagt Danmark

beskatningsretten til den i stk. 1 eller stk. 2, 2. punktum,

nævnte lønindkomst, nedsættes den samlede indkomstskat med

halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske lønindkomst.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med

opkrævning af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort,

at stk. 1, stk. 2, 2. punktum, eller stk. 4 skal anvendes.«. --/ § 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed og heller ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på skibe, herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning, luftfartøjer eller fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke i det omfang, en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at stk. 1 skal anvendes.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Ingen

Nr LSF 6

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forbedring af konkurrenceevnen)

Fremsat af Skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 7. oktober 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1987

LOV nr 835 af 18/17/1987