1986 BR 17 BERETNING OVER EN SAMLET STRATEGI PÅ MARGINALJORDSOMRÅDET NR 70017 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1072

Folketinget vedtog den 23. januar 1986 en dagsorden, hvorefter

regeringen senest den 1. marts 1987 skulle fremlægge en samlet

strategi på marginaljordsområdet, se forhandlingerne sp. 5676 f.

Den 3. marts 1987 fremlagde regeringen en redegørelse for Folketinget

om en samlet strategi på marginaljordsområdet. Strategien var

hovedsagelig baseret på en række projektundersøgelser om

marginaljorder og miljøinteresser, som Miljøministeriet har

gennemført i 1986.

Endvidere har udvalget inddraget dele af regeringens strategi for

marginaljorder i forbindelse med behandlingen af vandmiljøplanen.

Regeringens redegørelse kom til debat i Folketinget den 7. april

1987, se forhandlingerne sp. 10146 ff.

På grund af den stramme tidsfrist for vandmiljøplanens færdiggørelse

har udvalget ikke kunnet nå at færdigbehandle

marginaljordsstrategien i denne sammenhæng og har derfor besluttet

at fortsætte drøftelserne i udvalget om marginaljorder, efter at

beretning over vandmiljøplanen blev afgivet den 30. april 1987.

Udvalget har stillet en række spørgsmål til miljøministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Dansk Jagtforening

Dansk Ornitologisk Forening

Danske Husmandsforeninger

Danmarks Naturfredningsforening

De danske Landboforeninger

De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger

Det grønne Kontaktudvalg

Friluftsrådet og

Tolvmandsforeningerne.

Udvalget har den 20. maj 1987 drøftet regeringens

marginaljordsstrategi med miljøministeren, som over for udvalget

har tilkendegivet, at de kommende års strategi for

marginaljordsområdet har som formål at opretholde og sikre de

områder, som i dag dyrkes ekstensivt eller henligger i udyrket

tilstand, at beskytte særlig miljøfølsomme områder samt at afbøde

konsekvenserne af marginaliseringen, bl.a. hvor dette er

uacceptabelt af hensyn til lokalsamfundene.

Ministeren har endvidere tilkendegivet, at han finder, det bør

sikres, at landskabelige og natur- og miljøhensyn varetages gennem

pleje og alternativ jordbrugsmæssig anvendelse af de arealer, der

henligger udyrkede eller vil udgå af traditionel, intensiv

landbrugsdrift.

Overgangen til ekstensiv eller alternativ landbrugsproduktion på

arealer, der marginaliseres navnlig som følge af udviklingen i

landbrugserhvervets vilkår, vil blive støttet gennem koordineret

anvendelse af landbrugsloven, udlånsloven og jordfordelingsloven

samt gennem udmøntning af EFs socio-strukturelle foranstaltninger i

dansk lovgivning.

Med hensyn til skovtilplantning har ministeren henvist til

regeringens redegørelse af 30. april 1987 om skovpolitik, se

forhandlingerne sp. 11082 ff.

Ministeren har endvidere oplyst, at der vil blive iværksat

pilotprojekter i områder af særlig natur- og miljømæssig interesse.

Projekterne skal belyse mulighederne for og omkostningerne ved

gennem naturplejeaftaler mellem miljømyndighederne og den enkelte

landmand at sikre landskabelige hensyn samt natur- og miljøhensyn.

Endelig vil ministeren i begyndelsen af folketingsåret 1987-88

fremsætte forslag til revision af naturfredningsloven,

vandløbsloven og erhvervelsesloven. Den ny lovgivning skal skabe

mulighed for

- at udlægge beskyttelsesbræmmer på begge sider af offentlige og

større private vandløb,

- at udlægge tilsvarende bræmmer omkring moser, søer og heder samt

visse ferske enge og overdrev,

- at udlægge bredere beskyttelseszoner langs visse vandløb med et

konkret fastlagt indhold og mod kompensation til landmanden,

- at sikre, at ekstensivt udnyttede og udyrkede arealer på mere end

4.000 m2, navnlig strandenge, ferske enge, overdrev og andre

småbiotoper som hovedregel opretholdes i deres nuværende tilstand,

- at beskytte søer og vandhuller over 250 m2,

- at pleje de mest værdifulde af de nævnte naturtyper bl.a. via

aftaler med ejeren,

- at oprette erstatningsbiotoper,

- at genskabe større samlede naturområder samt

- at udvide erhvervelseslovens formål til at omfatte både natur- og

friluftsformål og skabe mulighed for at anvende opkøb, lån, tilskud

og plejeaftaler som midler til at opnå disse mål.

Ministeren har tilkendegivet, at regeringen i forbindelse med

fremlæggelsen af lovforslag nærmere vil redegøre for omkostningerne

ved ændringer i lovgivningen som følge af strategien. Der vil

herunder blive nærmere redegjort for, i hvilket omfang den enkelte

landmand bør kompenseres for tab i forbindelse med udlæg af bræmmer

og zoner ved vandløb m.v., når dette indebærer, at hidtil intensivt

dyrket jord udgår af normal drift.

Et »flertal§ (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) finder, at regeringens

redegørelse til Folketinget om en samlet strategi på

marginaljordsområdet samt Skov- og Naturstyrelsens notat af 26.

februar 1987 om strategi for marginale jorder og miljømæssige

interesseområder er et godt udgangspunkt for det videre arbejde.

Flertallet ønsker dog at korrigere oplægget med følgende

Flertallet finder, at man som følge af afsætningsvanskeligheder og

faldende priser på landbrugsprodukter må se i øjnene, at der i de

kommende år vil ske en øget marginalisering af den danske

landbrugsjord bl.a. i de områder, hvor der er størst udgifter

forbundet med intensiv landbrugsdrift. Dette skyldes ikke mindst,

at man i EF har set sig nødsaget til at indføre en række

foranstaltninger i form af produktionsnedsættelser, restriktiv

prispolitik, medansvarsafgifter m.v. Yderligere tiltag til

nedsættelse af landbrugsproduktionen er under udarbejdelse i EF.

Det er flertallets opfattelse, at man gennem lovgivning og

planlægning skal imødegå denne udvikling på en sådan måde, at det

gavner natur- og miljøhensynene, herunder også de rekreative

områder og friluftslivet, og samtidig forhindre, at

eksistensgrundlaget ødelægges for befolkningen i de områder, hvor

marginaliseringen sker.

Flertallet mener, at den lovgivning etc., der på miljøområdet skal

følge marginaljordsredegørelsen op, må være offensiv og tage

udgangspunkt i overordnede natur- og miljømæssige krav. Det videre

arbejde med kortlægning og forsknings-, forsøgs- og

udviklingsarbejde, pilotprojekter m.v. bør føre til, at der kan

oparbejdes en viden om, hvad det danske kulturlandskab skal

indeholde for at sikre et varieret natur- og dyreliv. Hermed

indpasses marginaljordsudviklingen i en langsigtet målsætning for

den generelle natur- og miljøpolitik.

Flertallet finder det nødvendigt, at tilbageværende ekstensivt

udnyttede eller udyrkede naturtyper, inklusive småbiotoperne i det

åbne land, nu sikres. Naturfredningsloven skal derfor ændres, så

ferske enge, overdrev og småbiotoper inddrages under lovens

bestemmelse. Herefter vil loven omfatte vandløb, søer, moser,

ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev.

Endvidere finder flertallet det formålstjenligt, at der udarbejdes

regler for en retlig beskyttelse af forskellige typer diger og

eventuelt andre fortidsminder, der ikke er sikret gennem gældende

lovgivning.

I forbindrelse med lovforberedelsen skal den nærmere udformning af

reglerne afklares, idet det bl.a. skal fremgå, at sammenhængende

arealtyper, f.eks. moser og enge, opgøres under eöt. Reglerne bør

udformes således, at det er klart for den enkelte lodsejer, hvilke

arealtyper der er omfattet af lovgivningen. Det bør endvidere

fremgå, at dispensation fra beskyttelsesreglerne kun gives i helt

særlige tilfælde, mens hidtidig brug af arealerne kan fortsætte.

Flertallet finder endvidere, at der skal fastsættes regler til

etablering af 6 m brede beskyttelsesbræmmer på begge sider af alle

større offentlige vandløb samt private vandløb omfattet af

naturfredningslovens § 43. For mindre vandløbs vedkommende tages

udgangspunkt i en ordning, der bygger på princippet med

bræmmebredder på 2 * bundbredden. I beskyttelsesbræmmerne må der

ikke gødskes, bruges bekæmpelsesmidler eller foretages

jordbehandling. I sammenhæng hermed må indgå spørgsmålet om

kompensation, opkøb, plejekontrakter m.v. til landmænd, der må lade

forholdsmæssigt store vandløbsnære arealer udgå af intensiv drift.

Virkningerne af bræmmerne skal løbende følges, og det skal bl.a. i

lyset af de kommende års pilotprojekter i marken vurderes, om

bræmmerne bør gøres bredere. I sammenhæng hermed skal der tages

stilling til udlægning af beskyttelsesbræmmer ved mindre og helt

små vandløb, der ikke er omfattet af naturfredningslovens § 43.

Miljøministeren opfordres til at fremlægge en redegørelse herom i

begyndelsen af folketingsåret 1990-91.

Der skal tillige skabes hjemmel til, at der efter konkret planlægning

kan udlægges bredere beskyttelseszoner via opkøb, jordfordeling,

plejekontrakter eller anden økonomisk kompensation til landmanden.

Sådanne zoner skal f.eks. kunne etableres i særlig miljøfølsomme

områder såsom ådale eller områder med sårbart grundvand.

Miljøministeren bør sikre, at der sker en kortlægning af særligt

følsomme grundvandsreservoirer, bl.a. i relation til områdernes

landbrugsstruktur og drift.

Flertallet finder desuden, at der skal indføres 6 m brede

beskyttelsesbræmmer omkring naturtyper omfattet af

naturfredningslovens § 43 (heder, overdrev, søer, moser, ferske

enge og strandenge). Omkring heder og overdrev må der ikke gødskes

eller anvendes pesticider. I bræmmer omkring søer, moser, ferske

enge og strandenge må der ikke gødskes, bruges bekæmpelsesmidler

eller foretages jordbehandling. I forbindelse med lovforberedelsen

opfordres miljøministeren til at afklare spørgsmålet om

beskyttelsesbræmmer omkring mindre biotoper omfattet af

naturfredningslovens § 43. Samtidig bør det afklares, om der bør

etableres sprøjtefrie bræmmer langs skovbryn, levende hegn og

lignende. For at sikre tilbageværende ekstensivt udnyttede eller

udyrkede naturtyper skal moser, ferske enge, strandenge,

strandsumpe, heder og overdrev større end 2.500 m2, søer dog over

150 m2, være omfattet af naturfredningsloven.

Flertallet finder, at der i de kommende år under hensyn til natur,-

miljøog friluftsinteresser skal skabes eller genskabes

naturområder, f.eks. søer og vådområder. Endvidere bør privat og

statslig skovrejsning fremmes under hensyn til friluftslivet,

natur- og miljøhensyn og den indenlandske vedproduktion.

Flertallet mener, at amtsrådene skal sikres adgang til at foretage

den eventuelt nødvendige pleje af § 43 beskyttede områder samt

beskyttelsesbræmmer og zoner, som ejerne ikke selv ønsker at

gennemføre, f.eks. som led i en naturplejeaftale.

Flertallet lægger vægt på miljøministerens tilsagn om gennem

samarbejde med andre ministerier, regionale og lokale myndigheder

samt interesseorganisationer at indhøste erfaringer gennem en

projektorienteret realisering af marginaljordsstrategiens tanker i

praksis. Af speciel interesse har flertallet bemærket, at

Miljøministeriet har indledt et samarbejde med Husmandsforeningerne

om iværksættelse af pilotprojekter med henblik på forvaltnings- og

plejekontrakter mellem Miljøministeriet og den enkelte landmand.

Ministeren har oplyst, at projekterne navnlig søges gennemført i

natur- og miljømæssigt vigtige områder samt i områder af interesse

for friluftslivet. De skal belyse jordbrugsinteresserne, både

traditionelt og ekstensivt landbrug samt skovbrug samt natur- og

miljøinteresser, herunder naturgenopretning. Samtidig skal hensynet

til lokalsamfundets bevarelse tilgodeses, bl.a. ved friluftsliv og

turisme.

Som et led i projekterne vil der løbende ske en vurdering af de

økologiske og økonomiske konsekvenser af de initiativer, som

igangsættes.

Med henblik på at fremme ovennævnte formål finder flertallet, at den

nugældende erhvervelseslov skal have et bredere sigte, således at

målsætningerne i en ny lovgivning både omfatter naturgenopretning,

naturbeskyttelse, friluftsliv og offentlig skovrejsning. Endvidere

skal bybefolkningen sikres bynære naturområder at færdes i.

Midlerne til at realisere denne målsætning skal efter flertallets

opfattelse kunne være opkøb, pålæggelse af forkøbsret og - i ganske

særlige tilfælde - ekspropriation, praktiske

retableringsforanstaltninger, tilskud og lån til privat

naturgenopretning, naturpleje-aftaler m.v.

Flertallet ønsker en planlægning for skovrejsning iværksat, der

udpeger de arealer, som vil være egnede til skovdrift. En væsentlig

forøgelse af vedproduktionen er ønskelig både samfundsøkonomisk og

beskæftigelsesmæssigt. Flertallet understreger i den forbindelse,

at skovrejsning skal tilrettelægges således, at den både tilgodeser

hensynet til produktion, grundvandsbeskyttelse og rekreative

formål. Denne planlægning bør ikke hæmme, men udfra de nævnte

synspunkter give mulighed for etablering også af små skovarealer.

Flertallet har noteret sig, at miljøministeren straks i

folketingssamlingen 1987-88 vil fremsætte de forslag til

lovændringer m.v., som strategiens gennemførelse kræver. Det drejer

sig på miljøområdet om ændringer i naturfredningsloven,

erhvervelsesloven og vandløbsloven. Flertallet forudsætter

endvidere, at landbrugsministeren fremsætter forslag til revision

af lov om jordfordeling, således at jordfordeling fremover også

skal kunne ske ud fra natur- og miljøhensyn.

Flertallet finder, at regeringen i forbindelse med fremsættelse af

lovforslag skal redegøre for, om reglerne i landbrugsloven om

landbrugspligt vil modvirke strategiens målsætninger, samt om

støtten til læplantning bør betinges af, at der ikke anvendes

insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler i og nær læhegn.

Flertallet forudsætter, at miljøministeren ved fremlæggelse af

lovforslagene redegør for de omkostninger, der er knyttet til

strategiens realisering, og for, hvorledes disse foreslås

finansieret.

Flertallet anmoder særligt miljøministeren om at prioritere en række

større naturgenopretningsprojekter, som bør gennemføres inden for

en samlet økonomisk ramme af størrelsesordenen 3-400 mill. kroner

for de nærmeste 6 år.

Flertallet opfordrer endelig regeringen til i forbindelse med det

igangværende arbejde i struktur- og planudvalget under

landbrugsministeren nøje at vurdere, om en udmøntning af

EF-foranstaltningerne er tilstrækkelig til at sikre den ønskede

omstilling i jordbrugserhvervet. Flertallet opfordrer regeringen

til stærkt at virke for ændringer i EFs landbrugspolitik, der

understøtter natur- og miljøvenlige driftsformer.

Flertallet anmoder miljøministeren om i begyndelsen af

folketingssamlingen 1990-91 at give Folketingets miljø- og

planlægningsudvalg en redegørelse om status for gennemførelsen af

marginaljordsstrategien.

Et »mindretal§ (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at regeringens

redegørelse om strategi for marginaljordsområdet og ministerens

tilkendegivelse over for udvalget er et godt og tilstrækkeligt

grundlag for udarbejdelsen af de lovforslag, som ministeren har

lovet at forelægge for Folketinget i begyndelsen af folketingsåret

1987-88.

Mindretallet mener, at den nærmere fastlæggelse af omfanget af den

forøgede § 43-beskyttelse, bræmmebredde etc. bør ses i sammenhæng

med omkostningerne herved og finansieringsmulighederne.

Mindretallet mener, at man også med hensyn til bræmmer bør iværksætte

pilotforsøg i samarbejde med landboorganisationer, inden man

endeligt fastsætter regler for bredde af sprøjte-, gødnings- og

dyrkningsfrie bræmmer.

Sådanne forsøg vil kunne afklare spørgsmål om opkøb, erstatning,

pleje m.v.

I den forbindelse peger mindretallet endvidere på, at udmøntningen af

EF-foranstaltningerne må indgå i Folketingets overvejelser.

Mindretallet er bekendt med, at Centrum-Demokraterne, som ikke har

medlemmer i udvalget, kan tilslutte sig mindretallets indstilling.

P.u.v.

Steffensen

formand

Ingen

Nr BR 17

Beretning over en samlet strategi på marginaljordsområdet

Nr 70017 1986-87, 1. samling Blad nr 1072

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870603