1986 BR 16 BERETNING OVER EN PRIORITERET HANDLINGSPLAN FOR DEN FREMTIDIGE HANDICAPPOLITIK NR 70016 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1054

Bilag 1

Redegørelse

Socialministerens redegørelse om handicappolitik, afgivet skriftligt

den 3. december 1985, se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne

sp. 3301, forhandlet den 15. januar 1986, se Folketingstidende

1985-86, forhandlingerne sp. 4967.

Fremsatte lov- og beslutningsforslag fra VS

Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (af Tinning (VS)

m.fl.) L 178.

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af det frie boligvalg for

personer med handicap (af Tinning (VS) m.fl.) B 98.

Forslag til folketingsbeslutning om handicappedes adgang til

fysioterapi (af Tinning (VS) m.fl.) B 99.

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af udskiftningsperioden

for biler, som er anskaffet med støtte efter bistandslovens § 58

(af Tinning (VS) m.fl.) B 101.

Forslag til folketingsbeslutning om statsstøtte til landets

handicaporganisationer (af Tinning (VS) m.fl.) B 103.

Forslag til folketingsbeslutning om finansieringsmæssig neutralitet

mellem revalidering og førtidspension for handicappede (af Tinning

(VS) m.fl.) B 104.

Forslag til folketingsbeslutning om handicappede og seksualitet (af

Tinning (VS) m.fl.) B 105.

Forslag til folketingsbeslutning om støtte til sukkersygepatienter

(af Tinning (VS) m.fl.) B 106.

Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af en landsdækkende

forsøgsordning vedrørende personlig assistance i forbindelse med

erhvervsudøvelse til personer med handicap (af Elisabeth Bruun

Olesen (VS) m.fl.) B 107.

Forslag til folketingsbeslutning om handicappedes dagpengeret og

efterløn (af Elisabeth Bruun Olesen (VS) m.fl.) B 108.

Der henvises til Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6903

og 6916 samt forhandlingerne sp. 9423 ff og tillæg A sp. 4459 ff.

Beretning

Beretning afgivet af socialudvalget den 30. september 1986, se

Folketingstidende 1985-86, tillæg B sp. 2745.

Bilag 2

Oversigt over udtalelser til socialudvalget vedrørende

handicappolitik fra følgende organisationer

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

Muskelsvindfonden,

Diabetesforeningen,

De Samvirkende Invalideorganisationer

samt følgende medlemsorganisationer

- Dansk Epilepsiforening,

- Dansk Blindesamfund,

- Foreningen for Spastisk Lammede,

- Landsforeningen for Bedre Hørelse,

- Stomiforeningen Copa,

- Landsforeningen for Laryngectomerede,

- Danske Døves Landsforbund,

- Landsforeningen for Nyresyge i Danmark,

- Scleroseforeningen,

- Landsforeningen af Vanføre,

- Landsforeningen Evnesvages Vel,

- Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget og

- Gigtforeningen.

Endvidere er der modtaget udtalelser fra

Det Centrale Handicapråd,

Kommunernes Landsforening og

Københavns Kommune.

Samt henvendelser fra

Bærentzen, Edith, Charlottenlund,

Forældreforeningen Bonaventura og

Wassmann, Henning, Tåstrup.

Bilag 3

Fortegnelse over organisationer, der indbydes til møde med

Folketingets Socialudvalg den 11. februar 1987 til drøftelse af

mulighederne for at opstille en prioriteret handlingsplan for en

øget indsats på handicapområdet

- Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

- Muskelsvindfonden

- Diabetesforeningen

- De Samvirkende Invalideorganisationer samt følgende

medlemsorganisationer

- Dansk Epilepsiforening

- Dansk Blindesamfund

- Foreningen for Spastisk Lammede

- Landsforeningen for Bedre Hørelse

- Stomiforeningen Copa

- Landsforeningen for Laryngectomerede

- Danske Døves Landsforbund

- Landsforeningen for Nyresyge i Danmark

- Scleroseforeningen

- Landsforeningen af Vanføre

- Landsforeningen Evnesvages Vel

- Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget

- Gigtforeningen.

I folketingssamlingen 1985-86 afgav socialministeren en redegørelse

om handicappolitik, der blev behandlet i Folketinget den 15. januar

1986. Den 11. februar 1986 fremsatte Venstresocialisterne en række

beslutningsforslag og et lovforslag, hvorom henvises til bilag 1.

Efter 1. behandling blev disse forslag henvist til socialudvalget,

der den 30. september 1986 afgav beretning, se bilag 1, hvoraf det

bl.a. fremgår, at de fremsatte forslag af socialministeren var

blevet sendt til udtalelse hos en række organisationer.

I indeværende folketingsår modtog socialudvalget disse udtalelser.

Der henvises til bilag 2, som er en oversigt over samtlige

henvendelser, udvalget har modtaget vedrørende dette emne i

indeværende folketingssamling.

Udvalget har stillet en række spørgsmål til socialministeren,

boligministeren, miljøministeren og indenrigsministeren, som disse

har besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget afholdt samråd med

socialministeren.

Den 11. februar 1987 afholdt socialudvalget et møde med de i bilag 3

nævnte organisationer med det formål at få oplyst, hvorledes de

forskellige organisationer fandt, at en prioriteret handlingsplan

over den fremtidige handicappolitik kunne udformes.

Efter dette møde har ordførerne for de forskellige partier drøftet

det samme spørgsmål med socialministeren, arbejdsministeren,

boligministeren og indenrigsministeren.

Arbejdsministeren har herefter over for udvalget peget på, at der er

behov for en særlig indsats til styrkelse af arbejdsmulighederne

for personer med handicap og i den forbindelse oplyst, at

arbejdsformidlingen samarbejder med den sociale sektor om at give

arbejdsmarkedsservice til personer med handicap, f.eks. i

forbindelse med revalidering og ved at finde arbejdssteder, som er

egnet til individuel beskyttet beskæftigelse m.v.

Dette samarbejde mellem arbejdsmarkedssektoren og den sociale sektor

indgår som et centralt led i betænkningen »De handicappede og

arbejdsmarkedet« (betænkning nr. 1070/ 1986), og Arbejdsministeret,

Socialministeriet samt Undervisningsministeriet arbejder konkret på

opfølgning af anbefalingerne i denne betænkning.

Inspireret af betænkningen er reglerne om handicappedes

fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser

blevet revideret, således at offentlige arbejdsgivere m.v. er

forpligtet til at foretrække en handicappet ansøger, hvis denne har

næsten lige så gode kvalifikationer, som den bedste af de øvrige

stillingsansøgere.

Det er endvidere hensigten, at der, i takt med at arbejdsformidlingen

i hele landet overgår til edb-baseret arbejdsformidling, vil blive

etableret et system, således at alle myndigheder, der er forpligtet

til at give handicappede fortrinsadgang ved besættelse af ledige

stillinger, skal underrette arbejdsformidlingen om ledige

stillinger.

Ministeren har endvidere oplyst, at Arbejdsdirektoratet og

Socialstyrelsen er ved at udarbejde et konkret forslag til

etablering af en forsøgsordning med personlig assistance til

handicappede i erhverv.

De to styrelsers forslag forventes at foreligge i nær fremtid, og der

vil herefter - efter drøftelse med handicaporganisationerne i

samarbejde med socialministeren blive taget stilling til sagen.

Socialudvalget forventer at blive orienteret om dette forslag,

forinden socialministeren tager stilling.

Arbejdsministeren har endvidere gjort opmærksom på, at Folketinget

den 7. april 1987 vedtog forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, hvilket blandt andet

indebærer en forbedring af reglerne om udbetaling af dagpenge til

medlemmer, der modtager social pension, idet 78 dages reglen i den

forbindelse er blevet ophævet.

Vedtagelsen af disse regler medfører en merudgift til dagpenge på

10-15 mill. kr. om året.

Endelig har arbejdsministeren fremhævet, at de fortsatte bestræbelser

på at forbedre arbejdsmiljøet bl.a. vil indebære, at antallet af

mennesker, der bliver handicappet af arbejdsmiljømæssige grunde,

mindskes. Et godt arbejdsmiljø har også på dette område en

forebyggende effekt.

Et bedre arbejdsmiljø medfører endvidere, at arbejdspladserne

generelt bliver mere hensigtsmæssigt indrettet, hvilket også vil

gøre dem bedre egnede for handicappede.

Ved behandlingen af emnet har udvalget endvidere været opmærksom på

den redegørelse ministeren for offentlige arbejder afgav under

første behandling af forslag til folketingsbeslutning om forbedring

af trafik- og adgangsforholdene for handicappede (af Joanna Rønn

(S) m.fl.) (B 137). Forslaget blev vedtaget af et enigt Folketing

den 12. maj 1987.

Udvalget har noteret sig vedtagelsen af lovforslag nr. L 185 (Forslag

til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer

m.v. (Afgiftslempelse for hyrevogne med blokeringsfri bremser

m.v.)), hvorefter det bliver muligt at køre taxikørsel med de store

engelske taxi-biler, som i et vist omfang vil kunne tilgodese nogle

handicappedes behov for kørsel.

På baggrund af ovenstående har udvalget fundet, at nedenstående plan

i første omgang vil imødekomme nogle af de mere centrale ønsker, og

udvalget forventer, at socialministeren over for socialudvalget i

folketingsåret 1988-89 redegør for forløbet af disse initiativer

med henblik på at få undersøgt, hvilke yderligere ændringer der

skal iværksættes.

I

Der er i udvalget enighed om, at der i første omgang bør sættes ind

på følgende områder

1) De små handicapgrupper,

2) familier med handicappede børn og

3) fysioterapi.

Ad 1)

Med det formål at tilvejebringe oplysninger om de små og mindre

kendte handicapgrupper til brug for kommunerne, de handicappede og

deres familie, opfordrer udvalget ministeren til at nedsætte en

tværgående projektgruppe (social-, sundheds- og

undervisningssektorerne), der skal beskrive de enkelte

handicapgruppers særlige behov og vanskeligheder og redegøre for,

hvordan de efter gældende regler kan afhjælpes. Projektgruppen skal

herudover fremsætte forslag til yderligere hjælpemuligheder,

herunder forslag til, hvordan kommuner/ amtskommuner sikrer en

koordinerende indsats over for den enkelte familie. Projektgruppen

skal færdiggøre sit arbejde inden den 1. januar 1988.

Ad 2)

Ud over det under punkt 1 anførte, der tilgodeser både voksne og

børn, skal udvalget foreslå ministeren, at vejledningen om

anvendelsen af bistandslovens § 48 revideres, således at der kan

ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre med

varigt handicappede børn, herunder alvorligt syge børn, f.eks.

børn, der lider af leukæmi, når disse er indlagt på hospital. En

sådan ændring anslås af socialministeren at ville koste ca. 6 mill.

kr.

Udvalget lægger vægt på, at vejledningen skal udsendes inden 1. juli

1987, men tager til efterretning, at ændringen først kan få

virkning fra 1. januar 1988.

Udvalget skal endvidere foreslå, at Udvalget om Børns Dagligdag, der

inden 1. januar 1988 skal afgive en prioriteret handlingsplan,

overvejer muligheden for at lade forældre få ret til frihed ved

sygdom hos børn med fysisk eller psykisk handicap, eventuelt ved en

ændring af § 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, således

at forældrene eventuelt skal kunne opnå en § 12-aftale under

henvisning til deres børns handicap.

Ad 3)

Der er i udvalget enighed om, at relevant fysioterapeutisk behandling

efter lægelig visitation er af stor betydning for patienternes

helbred og funktionsdygtighed, da regelmæssig

vedligeholdelsesbehandling formentlig ikke finder sted i det

omfang, der kunne være behov for. Egenbetaling for personer i den

erhvervsaktive alder kan have væsentlig indflydelse på dette

forhold.

Udvalget kan derfor tilslutte sig indenrigsministerens tilsagn om at

bede det faglige opfølgningsudvalg vedrørende samordning i

sundhedsvæsenet tage spørgsmålet om initiativ til iværksættelse af

forsøg i en eller to amtskommuner op. I opfølgningsudvalgets

arbejde skal indgå spørgsmålene om egenbetaling, fritagelse for

befordringsudgifter samt forsøgenes finansiering.

Socialudvalget skal endvidere opfordre indenrigsministeren til at

lade det faglige opfølgningsudvalg stille forslag om ordningens

fremtidige finansiering og dens samlede økonomiske konsekvenser.

Socialudvalget forventer, at forsøgene starter i løbet af 1988, og at

de skal forløbe over en periode på ca. 2 år.

Socialudvalget er enig i, at opfølgningsudvalget, som har

medicinaldirektøren som formand og omfatter repræsentanter for

såvel kommuner og amtskommuner som sundhedsmæssig sagkundskab, vil

være et egnet forum for overvejelser om iværksættelse af

forsøgsvirksomhed.

Indenrigsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han vil

holde udvalget orienteret om resultatet af opfølgningsudvalgets

arbejde hermed.

Udvalget vil endvidere blive orienteret om indholdet af

forsøgsordninger, tidsterminer for forsøgene samt få tilsendt

rapport over sådanne forsøg, når de er afsluttet og vurderet.

II

Med henblik på at nå det mål, at hver enkelt får en tilværelse så nær

det normale som muligt, er der i udvalget enighed om, at følgende

forbedringer bør gennemføres

a) Der udarbejdes vejledende retningslinjer vedrørende

anvendelsesområde, praksis og personkreds for så vidt angår hjælp

til personlig bistand i henhold til bistandslovens § 48, stk. 3,

således at den såkaldte Århusordning kan blive landsdækkende.

Udvalget lægger vægt på, at vejledningen udsendes inden 1. juli

1987, og er opmærksom på, at socialministeren skønner, at

merudgifterne herved vil være ca. 7 mill. kr. årligt.

b) Den personkreds, der falder ind under bistandslovens § 48, stk. 3,

udvides, således at vidtgående handicap som følge af sindslidelse

også bliver omfattet. Udvidelsen skal have virkning fra 1. januar

1988, og socialministeren har oplyst, at omkostningerne herved vil

være ca. 1 mill. kr. årligt.

c) Der udarbejdes en vejledning vedrørende seksualundervisning af

personer på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap og særlige plejehjem, og i den forbindelse

undersøges spørgsmålet om ændring af straffeloven. Vejledningen

skal udsendes senest 1. januar 1989.

d) Reglerne om hjælpemidler efter bistandslovens § 58 ændres med

virkning fra 1. januar 1988 således, at sukkersyge kan få 50 pct.

tilskud til »nåle og stiks« og 50 pct. tilskud til elektroniske

aflæsningsapparater. Socialministeren har oplyst, at udgifterne vil

beløbe sig til ca. 10 mill kr. årligt.

e) I den kommende vejledning om hjælpemidler efter § 58 kommer det

til klart at fremgå, at hjælpemidler, der er bevilget af eön

kommune fortsat står til rådighed for den handicappede, uanset at

denne flytter til en anden kommune.

f) Der skal kunne ydes dækning af udgifter over 500 kr. månedlig til

medicin til kronisk syge med virkning fra 1. juli 1987.

Socialministeren har oplyst, at udgifterne hertil skønnes at blive

ca. 3 mill. kr.

g) Der oprettes et center for produktion og distribution af

tidsskrifter til blinde og svagtseende med virkning fra 1. januar

1988. Ministeren for kulturelle anliggender har oplyst, at en

gennemførelse af forslaget vil koste 1,8 mill. kr. i 1988 og 1

mill. kr. i de følgende år.

h) Udvalget har endvidere drøftet, hvorledes man kan sikre de

handicappedes ret til at få indrettet en handicapvenlig bolig,

hvis de pågældende ønsker at flytte.

Efter bistandslovens § 59, stk. 1, kan det sociale udvalg yde

nødvendig hjælp til indretning af boligen, for at gøre den bedre

egnet som opholdssted for personer med invaliditet eller varig

sygdoms- eller aldersbetinget svagelighed.

Bestemmelsen giver det sociale udvalg adgang til at foretage et skøn

over, hvad der i det pågældende tilfælde må anses for »nødvendig

hjælp«.

Hvis en person med handicap ønsker at bosætte sig i en anden kommune

og der i den ønskede bolig vil være behov for boligmæssige

ændringer, flytter lidelsen/handicappet med, men det afhænger af

den nye boligs indretning, stand, størrelse m.v., hvilke

boligmæssige ændringer der er nødvendige. Der må derfor foretages

en konkret vurdering for at kunne yde den nødvendige hjælp.

Såfremt der imidlertid eön gang er foretaget en konkret bedømmelse af

pågældendes handicap ud fra den bolig, vedkommende bor i, og når

der eön gang er foretaget boligmæssige ændringer, er der meget der

taler for, at der er behov for sådanne ændringer.

Socialudvalget skal derfor opfordre socialministeren til at henlede

kommunernes opmærksomhed herpå, således at man i højere grad kan

sikre handicappede en mobilitet på linje med andre menneskers.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og

Venstresocialisternes medlemmer) undrer sig over og beklager, at

mindretallet har ønsket at komme med en mindretalsudtalelse, som

efter flertallets opfattelse i virkeligheden bryder den enighed,

der i øvrigt har været i udvalget under udarbejdelsen af

beretningen.

Flertallet har indgået i drøftelserne med samtlige partier i

socialudvalget ud fra et ønske om, at der skabes bred tilslutning

til en handicappolitik.

Denne beretning er udtryk for, hvad der kunne opnås enighed om, og

flertallet vil derfor afstå fra at fremhæve egne

prioriteringssynspunkter.

Flertallet ønsker, at forslagene i beretningen gennemføres hurtigst

muligt. Samtidig ønsker flertallet at understrege, at disse forslag

kun er første skridt på den lange vej mod normalisering af

tilværelsen for vore handicappede medborgere.

Det fremgår i øvrigt af beretningen, at socialministeren over for

socialudvalget skal redegøre for forløbet af de forskellige

initiativer i folketingsåret 1988-89 med henblik på at undersøge,

hvilke yderligere ændringer der skal iværksættes.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) udtaler

Behandlingen af den handicappolitiske pakke gik som forventet.

Desværre. Da det kom til stykket, mundede de mange smukke ord ud i

et billigt valgoplæg.

Det ville have kostet ca. 200 mill. kr. at gennemføre pakken som

helhed. Men de penge ville flertallet ikke finde. Så det er en hån,

når flertallet stadig giver udtryk for, at målsætningen må være,

at hver enkelt handicappet får mulighed for at leve et liv så nær

det såkaldt normale som muligt.

Det er særlig tydeligt og særlig beklageligt i spørgsmålet om den

såkaldte »Århusordning«.

Lovforslaget om ændring af bistandsloven, fremsat af

Venstresocialisterne i folketingsåret 1985-86, gik ud på at

lovfæste, at personer med vidtgående fysisk og psykisk handicap har

et krav på at få dækket de udgifter til forsørgelsen i eget hjem,

som skyldes praktisk og personlig bistand, efter satser og med

mulighed for tilsvarende arbejdsvilkår, som gælder for ansatte i

kommunen.

Denne ordning er efterhånden ved at blive praktiseret i en række

kommuner, men endnu gælder det kun et mindretal af kommunerne,

hvilket betyder fortsat institutionsanbringelse af personer med

handicap, samt at en person med et vidtgående fysisk eller psykisk

handicap berøves en del af sin frihed, fordi han eller hun ikke kan

flytte til en hvilken som helst kommune, som andre mennesker kan.

Flertallet har tilsluttet sig, at der udarbejdes vejledende

retningslinjer for Århusordningens anvendelsesområde, praksis og

personkreds. Det er bedre end ingenting. Men det grundlæggende

problem løses ikke. Det vil fortsat være op til den enkelte

kommune, om den vil dække den handicappedes behov for hjælp eller

ej. Af samme grund vil de handicappede fortsat være henvist til at

flytte til de kommuner, der yder den nødvendige hjælp, uanset at

den handicappede måske hellere vil bo i en helt anden kommune, som

vedkommende har personlig eller familiemæssig tilknytning til.

Dette er i bund og grund umenneskeligt og uværdigt.

Skæve rygge, deforme fødder og krumme hænder følger tit i hælene på

en række forskellige fysiske handicap. Det er lige så almindeligt,

som det er smertefuldt. Disse følgevirkninger af handicappet kan

dog forebygges, bl.a. ved hjælp af fysioterapi.

Det siger sig selv, at sådanne behandlinger bør være gratis. Der er

jo ingen, der bliver handicappet med vilje eller for at genere

nogen. Men ikke engang deöt vil flertallet tilslutte sig. Sagen

sendes i udvalg: Det faglige opfølgningsudvalg. Hvad der kommer ud

af det må fremtiden vise. Et er dog sikkert: I dagens Danmark vil

der fortsat være fysisk handicappede, som er nødt til at betale op

til 20.000 kr. om året for at få de nødvendige fysioterapeutiske

behandlinger.

For handicappede, der har fået bevilget invalidebil, fungerer bilen

på same måde som benene for os andre. Når bilen uden varsel skal på

værksted, er der bare ingen mulighed for at komme rundt. På den

baggrund støttede mindretallet da også forenklinger og forbedringer

af reglerne om støtte til køb af invalidebiler, der blev gennemført

i 1983.

Men disse forbedringer ændredes ikke ved, at reparations- og

vedligeholdelsesudgifterne allerede fra det femte år er større for

en invalidebil end for en tilsvarende bil, der bruges af en

ikke-handicappet. Der er derfor stadig brug for yderligere

forbedringer, og mindretallet beklager, at det ikke i denne omgang

har været muligt at samle flertal herfor.

Mindretallet anerkender naturligvis, at beretningen indeholder en

række forbedringer af de handicappedes forhold. Forbedringer, som i

høj grad skyldes den store aktivitet fra handicappede,

handicapgrupper og handicaporganisationer i forbindelse med

behandlingen af den handicappolitiske pakke.

Uden denne aktivitet var resultatet blevet endnu tyndere, end

tilfældet er. Hvor utroligt det end kan lyde.

Ingen

Nr BR 16

Beretning over en prioriteret handlingsplan for den fremtidige handicappolitik

Nr 70016 1986-87, 1. samling Blad nr 1054

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19870527