1986 BR 201 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM LICENS TIL REKREATIVT FISKERI M.V. NR B 201 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1070
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har i den
forbindelse stillet spørgsmål til fiskeriministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige
henvendelser fra
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Amatørfiskerforening
Jydsk Fritidsfisker Forbund
Nakskov Lystfisker- og Kutterbureau samt
Nakskov Sportsfiskerforening.
Udvalget finder ikke, at der med udgangspunkt i lovforslaget, de
stillede spørgsmål og besvarelserne heraf samt de ovenfor nævnte
henvendelser er baggrund for at gennemføre lovforslaget, som det
foreligger.
Udvalget har på grundlag af det arbejde, der udførtes i sidste
folketingsår forud for vedtagelsen af lov nr. 306 af 4. juni 1987
om saltvandsfiskeri og de foreliggende referater fra det nedsatte §
12, stk. 4-udvalg, samt de oplysninger, der er fremkommet under
behandlingen, overvejet, hvorledes der mest hensigtsmæssigt skabes
en ordning, der sikrer midler til fiskepleje og udsætninger
samtidig med, at der gennemføres hensigtsmæssige regler for
fritidsfiskeriet.
Udvalget opfordrer herefter regeringen til snarest at indkalde § 12,
stk. 4-udvalget til yderligere forhandlinger, således at et
lovforslag kan fremsættes i folketingsåret 1987-88. Ud over § 12,
stk. 4-udvalgets referater af sidste års arbejde bør følgende
muligheder indgå i overvejelserne
- Mulighed for, med midler fra statskassen, at supplere foreningers
godkendte udsætningsplaner fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser efter et krone til krone princip. Udsætningsplaner
bør omfatte både salte og ferske vande.
- Indførelse af en eventuel promilleafgift pr. kg landet fisk, som
indbetales i en fiskefond.
- Omsætningsforbud ved salg af fisk for andre end erhvervs- og
bierhvervsfiskere.
- Frit redskabsvalg for fritidsfiskeri, kombineret med en licens i
det omfang, der anvendes mere end 1 redskab.
- Tekniske reguleringer, herunder maskestørrelser.
- Indførelse af fredede områder efter indstillinger fra
lokalforeninger.
- Indførelse af periodevise begrænsninger i fritidsfiskeriet efter
lokale forhandlinger.
P.u.v.
GROVE
formand
Ingen
Nr BR 201
Beretning over Forslag til lov om licens til rekreativt fiskeri m.v.
Nr B 201 1986-87, 1. samling Blad nr 1070
Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget
Afgivet: 19870603