1986 BR 104 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETHOLDELSE AF DEN FASTE BOGLADEPRIS NR B 104 1986-87, 1. SAMLING

Bilag

Et at udvalgets spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 8

»Udvalget anmoder om ministerens kommentar til artiklen i

»Monopoltilsynets meddelelser, 8, 1986« om »Bogbranchens faste

priser og samhandelsregler«, jf. bilag 2.'

Svar

»Monopoltilsynets meddelelser, 8, 1986« om »Bogbranchens faste priser

og samhandelsregler« fremtræder som en generel gennemgang af en

række af de aspekter, der er omfattet af de igangværende

forhandlinger mellem monopolmyndighederne og bogbranchen vedrørende

branchens samhandelsregler. Der er herunder berørt forhold af

erhvervsmæssig, monopolretlig og kulturpolitisk relevens, og

artiklen medtager i sammendrag såvel monopolmyndighedernes som

branchens oplæg til forhandlingerne.

Jeg har set det som min opgave især at kommentere artiklens

kulturpolitiske aspekter i forbindelse med samhandelsreglerne og

dermed fastprissystemet.

Der er enighed om, at dispensationen af 1956 fra monopollovens regler

bl.a. hvilede på de kulturpolitiske hensyn, idet dispensationen er

meddelt i henhold til monopollovens § 10, hvorefter dispensation

kan gives, når vægtige grunde taler derfor. I meddelelser fra

Monopoltilsynet nr. 5, 1956, side 50 ff anføres det bl.a. således

»g. »Kultursynspunkt«. Det har erfaringsmæssigt vist sig i en række

lande, at hvis det tillades boghandlerne at yde rabat på

katalogprisen, fører det til, at boghandlen undergraves til skade

for både bogbranchen, forfatterne og den kultur, der bæres af

bøgerne.'

Med dette som udgangspunkt for det kulturpolitiske aspekt i relation

til de nuværende forhandlinger, vil det være nærliggende at

betragte udviklingen i Sverige, der i 1970 ophævede

fastprissystemet på bøger.

Det fremgår af den i spørgsmålet nævnte artikel i meddelelser fra

Monopoltilsynet, at det svenske bogudvalg har fremhævet, at

antallet af de såkaldte »fackboklådor« (dvs. boglader, der har

forpligtet sig til at lagerføre mindst 4.000 aktuelle titler inden

for svensk skønlitteratur og almindelig faglitteratur) er

reduceret. I tilslutning hertil kan det nævnes, at de svenske

myndigheder efter ophævelsen af fastprissystemet har indført en

udbygget støtteordning for bogområder på nu ca. 46 mill. svenske

kroner årligt.

Monopoltilsynet stiller endvidere spørgsmålstegn ved baggrunden for

de kulturpolitiske hensyn, der er med til at bære fastprissystemet.

Der henvises bl.a. til, at det nuværende system tilgodeser

»elitekulturen« på bekostning af »massekulturen«. Jeg mener, at det

er korrekt, at det nuværende system styrker den kvalitetsprægede,

men ofte mere vanskeligt salgbare litteratur i forhold til den

letsælgelige litteratur. Der kan dog ikke være tvivl om, at

kvalitetslitteraturen generelt har et handicap i denne henseende.

Kun i sjældne tilfælde bliver kvalitetslitteraturen »bestsellers«,

hvortil kommer det kulturpolitiske moment, at den kvalitetsprægede

litteratur må anses som uundværlig for samfundets fortsatte

kulturelle udvikling og fornyelse.

Efter min opfattelse er forholdet det, at kvalitetslitteraturen

behøver støtte, og at det gældende system stiller de to kategorier

mere lige. Det bør fremhæves, at disse betragtninger gør sig

gældende ikke alene for boghandlens udbud og lagerføring af bøger,

men i særdeleshed også i forlagenes udgivelsespolitik.

Hvad forfatterne angår, har Dansk Forfatterforening tilkendegivet, at

man går ind for en bevarelse af det gældende system. Forfatterne er

det første og i en vis forstand vigtigste led i en bogs

tilblivelsesproces. Selv om det er klart, at bogbranchens

samhandelsregler kan undergives ændringer i takt med al anden

udvikling, har jeg forståelse for forfatternes ønske om i videst

muligt omfang at bevare det bestående system, der i en periode

indebærer en garanti mod nedsættelser af bogpriserne.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til ministeren for kulturelle

anliggender, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har under behandlingen af beslutningsforslaget modtaget

skriftlige henvendelser fra Den danske Boghandlerforening og Den

danske Forlæggerforening, som tillige har haft foretræde for

udvalget.

Udvalget har desuden modtaget skriftlig henvendelse fra

Forbrugerrådet.

Et af udvalgets spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender

og dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til beretningen.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det

Radikale Venstres medlemmer af udvalget) finder, at en bevarelse af

den faste bogpris er en uomgængelig nødvendighed.

Hvis man ønsker at bevare den danske bog stærkt i det samlede

mediebillede, at tage hensyn til den kvalitetsprægede litteratur,

at tage hensyn til at bevare og udbygge boghandelen i

lokalsamfundet, og hvis man ønsker at bevare bredden og det, der

med et lidt gammeldags ord hedder »lødigheden« i bogudbuddet, må

man enten bevare den faste bogladepris eller støtte den på anden

måde, således som man har måttet gøre det i Sverige, hvor man for

en del år siden opgav faste bogpriser.

Flertallet havde helst ønsket en lovgivning på området, men håber, at

udtalelserne under 1. behandling af forslaget i Folketinget den 20.

februar 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, Forhandlingerne sp.

7925, har overbevist Monopoltilsynet om, at der i Folketinget er et

meget bredt ønske om at holde fast ved den bogprispraksis, som

hidtil har eksisteret.

Skulle det trods dette vise sig, at Monopoltilsynet ikke vil erkende

nødvendigheden af de faste bogladepriser, vil flertallet vende

tilbage til sagen med et nyt forslag til en lov om bevarelse af den

faste bogladepris.

Et »mindretal» (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker generelt at fremhæve, at

den nugældende dispensation fra 1956 hviler på tungtvejende

kulturpolitiske hensyn, som ikke er undergået væsentlige ændringer.

Det er imidlertid klart, at samfundets generelle udvikling også

afspejler sig i bogmarkedets forhold, og det erkendes, at en bogs

»levetid« er blevet kortere.

Men der er efter mindretallets opfattelse med dispensationen

etableret en fleksibel struktur på bogmarkedet, således at

markedsforholdene kan gøres til genstand for løbende justering

efter branchens og samfundets behov. Dette ville i mindre grad være

muligt, såfremt fastprisordningen blev gjort til et

lovgivningsanliggende.

Da branchen selv netop har gennemført 2 væsentlige ændringer i

samhandelsreglerne, som fastprissystemet er en del af, hvorved

fastprisperioden er blevet nedsat med 1 år, og hvor der desuden er

blevet mulighed for en række individuelle bognedsættelser en gang

om året, finder mindretallet det påvist, at branchen lever op til

sit ansvar, således at samfundsudviklingen og de kulturpolitiske

hensyn tilgodeses.

I den nuværende situation må mindretallet derfor finde det

uhensigtsmæssigt at indføre lovgivning på dette område.

Mindretallet må samtidig tilslutte sig branchens ønske, som

udtrykkelig deles af forfatterne, om at bevare den bestående

dispensationsordning vedrørende den faste bogladepris.

Mindretallet er bekendt med, at Centrum-Demokraterne, der ikke er

repræsenteret med medlemmer i udvalget, kan tilslutte sig

mindretallets udtalelse.

P. u. v.

Ingerlise Koefoed

formand

Ingen

Nr BR 104

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af den faste bogladepris

Nr B 104 1986-87, 1. samling

Afgivet af kulturudvalget

Afgivet: 19870602