1986 BRB 36 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDREDE MULIGHEDER FOR LEDIGE TIL AT FULDFØRE EN UDDANNELSE NR B 36 1986-87, 1. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har
herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Under udvalgets behandling af beslutningsforslaget har der kunnet
konstateres enighed om, at problemet med langtidsledige især er et
kvinde- og et uddannelsesproblem.
Udvalget har endvidere bemærket, at arbejdsministeren under 1.
behandling af forslag til lov om ændring af lov om arbejdstilbud
til ledige (Ændring af revisionsbestemmelse og udvidet ret til
arbejdstilbud) (L 231) og forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udskydelse af
revisionen af bestemmelsen om forlænget dagpengeret) (L 232)
udtalte
»Derefter vil vi - i god tid inden valget - i fællesskab med Det
Radikale Venstre diskutere sigtepunkter. Vi vil sågar også
diskutere i forbindelse med disse sigtepunkter, om der i de
forslag, der tidligere er fremsat her i Folketinget fra alle mulige
partier, er noget, som vi mener vi kan bruge i den nuværende
situation . . .«.
I udvalget er der enighed om, at det afgørende ved revisionen er, at
de langtidsledige får vejledning på en sådan måde, at de reelt
motiveres for en uddannelse, der kan føre dem ud på det almindelige
arbejdsmarked.
Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) har
tilsluttet sig teksten i udvalgets beretning, men er af den klare
opfattelse, at der ved en revision af loven skal lægges vægt på, at
reglerne om forlængede dagpenge skal falde bort, samt at der i
stedet for de nugældende arbejdstilbud skal oprettes muligheder for
at kombinere uddannelses- og arbejdstilbud, således at de ledige
får mulighed for at se sammenhængen mellem lovens tilbud og det
arbejdsmarked, der tegner sig i fremtiden.
Ligeledes er det mindretallets opfattelse, at uddannelsestilbudene
bør have en varighed i op til 4 år, således at de ledige med den
dårligste uddannelsesbaggrund får mulighed for at deltage i en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Mindretallet henviser i øvrigt til mindretallets eget forslag, der
fremsættes i Folketinget den 21. maj 1987, som efter mindretallets
opfattelse er den eneste rimelige vej ud af 80ernes fiasko,
gennemført af regeringen og Det Radikale Venstre.
Et ANDET MINDRETAL (Venstresocialisternes medlem af udvalget) skal
som supplement til udvalgets beretning fremføre, at det for VS i
forbindelse med revisionen er afgørende,
- at begrebet nedsatte dagpenge forsvinder fra
arbejdsløshedsforsikringen,
- at retten til at uddanne sig træder i kraft ved
arbejdsløshedsperiodens start eller så hurtigt som muligt herefter,
- at de nuværende 2 år forlænges, så der bliver tid til uddannelse på
uddannelsesydelse i flere år,
- at retten til flere arbejdstilbud genindføres, så længe 26-ugers
reglen eksisterer i dagpengelovgivningen.
P. u. v.
BO KRISTENSEN
formand
Ingen
Nr BRB 36
Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede muligheder for ledige til at fuldføre en uddannelse
Nr B 36 1986-87, 1. samling
Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19870519